Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport
|
|
- Elias Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport
2 Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl Jeppesen 2. udgave, 2013 Foto: Johnny Wichmann, Martin Schubert og Dansk Skoleidræt. Side 2
3 Håndbog for Skolesports tovholdere Indhold Rollen som kommunal tovholder 4 Kontakt til Skolesports projektledelse 5 Den lokale kontakt 6 Aftaler 9 Synlighed 10 Evaluering 12 Finansiering 13 Gode råd! 14 Side 3
4 Håndbog Håndbog for for Skolesports Skolesports tovholdere tovholdere Hvad er en kommunal tovholder? Tovholderen i Skolesport er en kommunal ansat person fra fx skoleafdeling, kultur/fritid, sundhed e.l. Også lærere, skoleledere og ledere i ungdomsskolen fungerer som tovholdere i Skolesport. Tovholderen er det kommunale omdrejningspunkt og er dermed ansvarlig for etablering af den lokale skolesports-kultur. Overordnet har tovholderen to funktioner: Eksternt: Kommunens kontaktperson for Skolesports projektledelse Internt: Koordinator for Skolesport i kommunen med ansvar for kontakt til de deltagende skolers skolesportsledere, til foreningerne samt ansvarlig for at iværksættelse uddannelse af junioridrætsledere i kommunen Side 4
5 Kontakt til Skolesports projektledelse Som kommunal tovholder forventes det, at du videreformidler relevant information til de deltagende skoler og dermed sikrer, at skolerne opfatter sig som en del af Skolesports-netværket og får al den viden og erfaring, som indsamles og formidles. Derudover forventes det fra projektledelsen, at du som tovholder: Deltager i det årlige tovholdermøde i dit område (sept.) Deltager i den årlige netværksdag i februar (feb.) Etablerer uddannelse af junioridrætsledere i kommunen Tager kontakt til lokale foreninger mhbp. evt. samarbejde Arbejder på fortsat lokal forankring politisk/økonomisk Husk, at Skolesports projektledelse altid er til rådighed for de kommunale tovholdere så kontakt os endelig! Side 5
6 Håndbog for for Skolesports tovholdere Den lokale kontakt Skolesportsledere Tovholderen er kontaktperson internt i kommunen for de deltagende skolers skolesportsledere, dvs. lærere/sfo-pædagoger på skolerne, som er ansvarlig for aktiviteter i Skolesport. Tovholderen er her den koordinerende faktor. Det anbefales, at tovholderen er synlig overfor skolesportslederne og får etableret en god kontakt og opbakning for at sikre fastholdelse og motivation for Skolesport. Ift. skolesportslederne kan følgende anbefales: Send en kopi af aftalen mellem Skolesport og kommunen til alle involverede inkl. den enkelte skolesportsleder samt dennes skoleleder. Det skaber forpligtigelse og medejerskab helt konkret at synliggøre, hvad man er en del af. Etabler et netværk for skolesportslederne med mulighed for erfaringsud veksling. - Indkald til møder 2-3 gange på et skoleår, eller hvad der skønnes relevant. Opret en webkonference for skolesportsledere, hvor I kan udveksle ideer, dokumenter og andre fælles papirer. Husk opbakning til skolesportslederne over for deres skoleledelse på de deltagende skoler: Deltag evt. på skoleledermøder en gang i mellem for at give en status på Skolesport. Hold projektet varmt Husk at informere løbende, følg op på eventuelle aftaler og tiltag, og besøg skolerne for en snak med skolesportslederne en gang i mellem, når der er Skolesport. Kommunikation og synlighed er nøgleordet Følg op, hvis der er skolesportsledere, der stopper, skoler der nedlægges, eller der er skoler, hvor Skolesport ikke fungerer af den ene eller anden grund. Brug gerne projektledelsen som sparringspartner. Anerkendelse af skolesportlederne har stor betydning for motivation og lyst til at arbejd e med Skolesport husk, at Skolesport hvert åt kårer ÅRETS ILDSJÆL, som er en officiel anerkendelse af en/flere skolesportsledere, som yder en ekstra indsats. Læs mere på skolesport.com. Side 6
7 kole og forening. Foreninger Det er tovholderens ansvar at skabe den indledende kontakt til relevante foreninger i kommunen vedr. involvering i Skolesport. Gå evt. gennem idrætsråd/idrætssamvirke i kommunen og brug gerne fritidsafdelingen i kommunen som partner i dette. Husk, at det er en stor hjælp for skolesportslederne, at det indledende fodarbejde er gjort, så de kun skal lave den endelige aftale om tid og sted med en forening og ikke skal starte med en lang forklaring på hvad Skolesport er. Partnerskabet omkring Skolesport mellem kommune, skole og forening bør ses som en mulighed for gensidig inspiration og (kompetence-)udvikling. Her er det vigtigt med en indledende forventningsafklaring, så alle parter er bevidste om, hvad det primære formål er hvad parterne hver især kan bidrage med hvad man ønsker at få ud af partnerskabet. Dette bør nedskrives og udsendes til alle parter efterfølgende. Argumenter over for foreningerne for at involvere sig i Skolesport kan være: Synlighed over for en gruppe af børn som ikke selv opsøger foreningerne og dermed mulighed for eventuelt at få nye medlemmer Junioridrætslederne er interessante for foreningerne: Foreningerne har mulighed for at få kontakt til uddannede unge mennesker, som kan rekrutteres som forenings-instruktører/trænere. Synlighed i lokalområdet som en forening, der gør en indsats af mere social karakter ift. målgruppen af idrætsusikre børn. Ift. foreningerne kan følgende anbefales: Lav en liste over alle relevante foreninger, der har været kontakt til vedr. Skolesport, marker hvilke foreninger der gerne vil samarbejde. Listen sendes til både skolesportslederne og foreningerne. Hvis der i forvejen er idrætsguider/idrætsvenner/fritidspas i kommunen, kan de med fordel bruges i forbindelse med Skolesport. Brug Skolesports officielle partnerskabsforbund dvs. specialforbund under DIF, se hvem de er på skolesport.com. Brug evt. foreningsinstruktører til kurser for skolesportsledere og junioridrætsledere dette skaber også grobund for samarbejde. Side 7
8 Håndbog for Skolesports tovholdere Håndbog for Skolesports tovholdere Junioridrætsledere Tovholderen er ansvarlig for at igangsætte og evt. koordinere uddannelsen af Junioridrætsledere i kommunen. Dette kan organiseres på forskellige måder: Samarbejde med Ungdomsskolen der dermed tilbyder uddannelsen Som valgfag på den enkelte skole Som kursus decentralt på skolerne I samarbejde med foreninger Som kursus centralt i kommunen for alle skolers junioridrætsledere Mulighederne er mange - men vigtigt er det, at tovholderen sørger for at organisere og sætte i gang. Når Junioridrætslederne er uddannede, bør der følges op på deres virke i Skolesport for at sikre, at skolerne bruger junioridrætslederne til skolesportsaktiviteter. Endelig bør foreningerne informeres om eksistensen af junioridrætslederne eventuelt med mulighed for at kontakte/rekruttere de uddannede junioridrætsledere. Send en liste til foreningerne eller idrætssamvirket med kontaktinfo på alle de uddannede junioridrætsledere. Ift. junioridrætslederne kan følgende anbefales: Husk altid at signalere til skolesportslederne og evt. deres skoleledere, at junioridrætslederne bør betragtes som en ressource både i Skolesport og på skolen i det hele taget! Bak op omkring junioridrætslederne og deres skolesportsledere ift. uddannelse og praktik overfor skoleledelsen, så evt. fritagelse fra undervisning er muligt. Der er læring i både uddannelse og virke som junioridrætsleder! Husk at sikre at forventningsafstemme ift. junioridrætsledernes rolle i Skolesport: Hvad forventer de selv? Hvad forventer skolesportslederen? Hvad er deres rolle, når der er foreningsinstruktører på besøg? Skal de komme hver gang? Skal de melde afbud? osv. HUSK AT INDHENTE BØRNEATTESTER PÅ DE JUNIORIDRÆTSLEDERE SOM ER FYLDT 15 ÅR. Side 8
9 Skriftliggørelse Organiseringen af Skolesport i en kommune med en ansvarlig tovholder og en skolesportsleder på den enkelte skole kan være skrøbelig i tilfælde af sygdom, udskiftning m.m. Det anbefales derfor, at man arbejder på at skriftliggøre alle aftaler mellem kommune og skole/skolesportsleder, med foreningerne og alle andre aftaler. Derudover kan man med fordel tage notater fra møder, så aftaler og deadlines synliggøres for alle involverede. Dokumentation og skriftliggørelse kan være med til at sikre en eventuel overdragelse til nye nøglepersoner - uden at informationer går tabt. Desuden giver det en større grad af forpligtigelse, når aftaler er nedskrevet på papir. Side 9
10 Håndbog for Skolesports tovholdere Håndbog for Skolesports tovholdere Synlighed Internt i kommunen Det er den kommunale tovholders ansvar at orientere om Skolesport internt i kommunen en vigtig opgave i forhold til også at muliggøre, at andre interessenter kan komme i spil, fx andre relevante forvaltninger, idrætsråd, PPR, sundhedspleje, osv. for at sikre en bred indsats ift. målgruppen af de inaktive/ idrætsusikre børn. Måske er der andre, som kan indtænke Skolesport i deres daglige arbejde? Lav evt. et nyhedsbrev om Skolesport, som kan sendes til både skolesportsledere, foreninger, kolleger i øvrige forvaltninger, politikere osv. Det skaber både synlighed og har et informativt formål. I forhold til forankring og udvidelse af Skolesport større mulighed for at få støtte til processen også politisk, hvis man i forvejen har skabt kendskab til og viden om Skolesport i kommunen. Formidling af erfaringer, gode historier og den årlige dokumentation vedrørende Skolesport starte processen mod udvidelse af Skolesport til flere skoler i kommunen. Jo før at man starter processen, jo bedre. Ift. dette anbefaler Skolesport at man bruger de lokale medier til at skrive om arrangementer, tiltag og i det hele taget den gode historie i Skolesport. Det skaber synlighed og omtale. Side 10
11 Eksternt i lokalområdet Skolesport kan være med til at profilere en skole eller en kommune som et sted, der gør en specifik indsats for de inaktive/idrætsusikre børn i et sundhedsperspektiv. Derfor er det vigtigt at sælge de gode historier i Skolesport til omverdenen. Skolesportslederne, som oplever de positive historier med børnene på nært hold, bør videregive disse til tovholderen mhbp. videre formidling, men det at sikre den eksterne omtale af Skolesport er i sidste ende tovholderens ansvar. Her bør der først og fremmest fokuseres på de lokale medier, hvor der erfaringsmæssigt er større sandsynlighed for, at man vil omtale aktiviteterne. Så invitér pressen, når der er lokale arrangementer for at højne synlighed og bevidsthed omkring Skolesport. Derudover er Skolesports projektledere meget interesserede i at høre, hvad der sker rundt omkring og hjælper gerne til med pressemeddelelser. Gode historier modtages gerne, da vi også altid er bevidste om at forankre Skolesport nationalt. Her er indsamling af dokumentation og erfaringer vigtigt. Synlighed til alle parter Skolesport sætter af gode grunde stor fokus på skolen/sfo som er udgangspunkt for projektet. Dermed er det ofte de involverede skoler, som vil få opmærksomhed, når Skolesport omtales i de lokale medier. Det er derfor en god idé at sikre, at eventuelle involverede foreninger og deres andel i Skolesport samt parterne Dansk Skoleidræt, TrygFonden og DIF også får bevågenhed og synlighed. Side 11
12 Håndbog for Skolesports tovholdere Håndbog for Skolesports tovholdere Evaluering Ved deltagelse i Skolesport forpligtiger man sig som kommune til at deltage i den overordnede evaluering af projektet. Det involverer i første omgang skolesportsledere og tovholder og foregår i form af et elektronisk spørgeskema på skolesport.com. Spørgeskemaet skal udfyldes efter hvert skoleår, hvor den enkelte skole/ kommunen har haft Skolesport. I forhold til en intern evaluering af Skolesport i den enkelte kommune er dette kommunens eget ansvar. Skolesports projektledelse kan vejlede ift. evalueringspunkter og videreformidle evalueringserfaringer fra andre kommuner, men gennemførelse af en eventuel intern evaluering er kommenens eget ansvar. Til gengæld tilbyder Skolesport en kommunestatus ud fra ovennævnte spørgeskema med en oversigt over kommunens skoler. Den overordnede anbefaling fra Skolesports projektledelse er, at den kommunale tovholder er ansvarlig for, at der sikres en form for dokumentation. Det er et godt udgangspunkt for at sikre skoleledelse og kommunale politikeres velvilje over for Skolesport. Her kan ovennævnte status supplere den interne dokumentation. Derudover er det vigtigt at huske, at dokumentation/evaluering ikke bør overbebyrde skolesportslederne deres primære opgave er fortsat at bruge tid på aktiviteterne i Skolesport. Side 12
13 Finansiering Der findes flere finansieringsmodeller for Skolesport. De to mest udbredte er : 1. At skoler/sfo selv dækker udgifter til en lærer/pædagogs tid til Skolesport. 2. At kommunen har afsat penge, som hver deltagende skole/sfo råder over til dækning af tid til en lærer/pædagogs tid. Tiden til en kommunal tovholders opgaver bliver altid finansieret fra kommunens side. Fælles puljemidler til aktiviteter på tværs af skoler i projektet vil også skulle dækkes denne vej. Er der brug for midler til honorering af foreninger, der bidrager til Skolesport, så er det også en udgift en kommune dækker. Her er dog også den mulighed at skolen tager midlerne fra projektets årlige tilskud. Skolesport bidrager årligt med kr pr. skole i projektet. Er der en kommunal aftale udbetales midlerne til en central konto og tovholder aftaler med skolerne, hvordan midlerne skal bruges, om der skal hensættes nogle i en fælles pulte. Tilskuddet fra Skolesport udbetales først, når den enkelte skole har udfyldt dels evalueringsskema for året, der er gået dels målsætning for det kommende år. Side 13
14 Håndbog for Skolesports tovholdere Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd! Vær synlig som tovholder både overfor skolesportsledere, foreninger og skoleledelser Opret nyhedsbrev for involverede i projektet og andre relevante personer. Opret et skolesportsnetværk i kommunen for skolesportsledere, involverede foreninger og andre interessenter. Søg inspiration, kursustilbud, nyheder m.m. på skolesport.com, så du er opdateret omkring projektet. Tilmeld dig Skolesports elektroniske nyhedsbrev (se skolesport.com), så du får de nyeste informationer fra projektet. Deltag i netværksmøder, tovholdermøder o.l. arrangeret af Skolesport hvor der er mulighed for at netværke og erfaringsudveksle med tovholdere fra andre kommuner. Brug Skolesports projektledelse vi er altid klar til at hjælpe!! Kontakt Skolesports projektledelse: Lise Sohl Jeppesen tlf Rikke Lindskov Simonsen tlf skolesport@skoleidraet.dk Side 14
15 Skolesport er et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og DIF. Kontakt Skolesport på Skolesport C/O Dansk Skoleidræt Lindholm Havnevej Nyborg
Aftale mellem Årupskolen og Skolesport
Nyborg d. 2. september 2013 Journ.nr. 13-156u/lj Aftale mellem Årupskolen og Skolesport Skole/SFO Årupskolen Adresse Møllebakken 31 5560 Aarup Skolesportsleder Hver skole har en skolesportsleder (en lærer/sfo-pædagog),
Læs mereHåndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.
Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl
Læs mereHÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE
HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og
Læs mereFrivilligpolitik ved Museum Vestsjælland
Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland Bliv en levende del af din lokalhistorie Titel: Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland Udgivet af: Museum Vestsjælland Udgave: 1. udgave, 1. oplag sep. 2014 Copyright:
Læs mereSkolesports Netværksdag 5. februar Tænk SMART - ikke mindst når du sætter dine mål
Skolesports Netværksdag 5. februar 2014 Tænk SMART - ikke mindst når du sætter dine mål Program Hvorfor arbejder vi med mål? Mål i en større sammenhæng Værktøj til fastsættelse og formulering af mål Praktisk
Læs mereForeningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Foreningen i Skolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 44 Indhold 1. Introduktion....... 45 2. Projektets aktiviteter......... 46 3. Projektets resultater..... 46 4. Projektets virkning..........
Læs mereSkolesport. Mod til bevægelse
Skolesport Mod til bevægelse Skolesport giver mod til bevægelse Aktiviteterne i Skolesport består dels af et målrettet motorikforløb samt et særligt bevægelseskoncept for de idrætsusikre børn. Her får
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereHÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE
HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Håndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan I kan etablere og drive Erhvervsguiderne
Læs mereSkolesport. Mod til bevægelse
Skolesport Mod til bevægelse Skolesport giver mod til bevægelse Trivsel og bevægelsesglæde er nøgleord i projekt Skolesport. Målet er at fremme bevægelseskompetencer og give mod til mere bevægelse hos
Læs mereskolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund
skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund Indhold Skolesport på dagsordenen... 4 Skolesport er en invitaion til samarbejde på tværs...6
Læs mereSpace. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole
ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang
Læs mereFrivilligpolitik MUSEUM. Bliv en del af den levende historie. Ringkøbing-Skjern Museum levendehistorie.dk RINGKØBING-SKJERN
Frivilligpolitik Ringkøbing-Skjern Museum 2016 Bliv en del af den levende historie RINGKØBING-SKJERN MUSEUM levendehistorie.dk 1 2 Titel: Frivilligpolitik ved Ringkøbing-Skjern Museum Udgivet af: Ringkøbing-Skjern
Læs mereKom godt i gang! åbus Spiral bog med Citater og faneblade For og bagside 148x120.indd :02:1
Kom godt i gang! åbus Spiral bog med Citater og faneblade For og bagside 148x120.indd 1 20-06-2016 14:02:1 Materialet er blevet til i samarbejde med landets Gåbusskoler. Citaterne og idéerne er skabt på
Læs mereFælles kvalitetsstandard og procedure for realkompetencevurdering i VEU-center Østjylland for navn på uddannelsessted
Fælles kvalitetsstandard og procedure for realkompetencevurdering i VEU-center Østjylland for navn på uddannelsessted Jævnfør udviklingskontrakten med Undervisningsministeriet for perioden 2014-2015 skal
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereDen samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.
I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub
Læs mere1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014
25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereEvalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010
Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan
Læs merePartnerskabsguide. Favrskov Kommune
Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-
Læs mereInformations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland
Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereGuide til nye lokale afdelinger af BROEN
Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende
Læs mereAnsøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter
Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:
Læs mereNaturpark Lillebælt fra Organisering, ressourcer og økonomi
Naturpark Lillebælt fra 2018 Organisering, ressourcer og økonomi Fra 2018 går Naturpark Lillebælt fra pilotpark til naturpark. Notatet beskriver den fremtidige politiske og administrative organisering,
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereUdkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune
Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs merePulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage
Ansøgningsskema for Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage Finanslovskonto 17.46.41.30 Projektets navn: Projekt Læseløft Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig:
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereFrivillige på bibliotekerne
Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne
Læs mereStrategi og handleplan for Hjernesagen
Strategi og handleplan for Hjernesagen 2018-2021 Baggrund Strategien beskriver, hvad vi skal arbejde med, og hvordan vi skal gøre det inden for de kommende år. Strategien hjælper os med at prioritere,
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereIVÆRKSÆTTER GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN?
IVÆRKSÆTTER GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN? GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN? Har du en god idé? Og har du lyst til at tage springet og starte selvstændig virksomhed? Eller er du allerede i gang og
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereKommunikationsstrategi for skoleområdet
Kommunikationsstrategi for skoleområdet Udarbejdet af skoleafdelingen september 2014 Den brændende platform Historiefortælling om skolen i Dragør Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner
Læs mereKolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord
Kolding Kommune Fundraising strategi 2016 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising strategi skal bidrage til, at der skaffes ekstern finansiering til projekter og aktiviteter,
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereGentofte kommunes indsats for Børn Med Særlige Forudsætninger
Løst struktureret arbejde med BMSF siden 2009 Lokalt forankret på en enkelt skole. Kommunal støttet. Kompetenceudvikling af få medarbejdere. Udviklede undervisningsforløb underviste børn ikke overordnet
Læs mereFælles kvalitetsstandard og procedure for realkompetencevurdering i VEU-center Østjylland for navn på uddannelsessted
Fælles kvalitetsstandard og procedure for realkompetencevurdering i VEU-center Østjylland for navn på uddannelsessted Jævnfør udviklingskontrakten med Undervisningsministeriet for perioden 2014-2015 skal
Læs mereFremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision
Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,
Læs mereNævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen.
Nævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen. Alle post-it er blevet anbragt i øverste højre hjørne: STOR INDSATS FRA KOMMUNENS SIDE- STOR
Læs mereUdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy
UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy Niels Ejbye-Ernst, VIA UC og Bo Immersen, Nationalpark Thy Efter en projektperiode på tre år med mange forskellige aktiviteter står netværket omkring Nationalpark
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereKommunikationsplan. Smil(e)-projektet 2011-2013
Kommunikationsplan Smil(e)-projektet 2011-2013 Revideret 13. juli 2011 1 Kommunikationsplan Smil(e) Skandinaviska Metoder för Innovativt Lärande (Europa) Baggrund Smil(e) er et Interreg IV A finansieret
Læs mereFælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs mereKommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps
Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive
Læs mereGrib Chancen til et lettere liv
Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og
Læs mereBrandingproces kombineret med Vision 2021:
Vedrørende: branding proces version 3 Sagsnavn: Branding.Randers.2014 Sagsnummer: 00.13.02-G01-3-14 Skrevet af: Karen Balling Radmer E-mail: karen.balling.radmer@randers.dk Forvaltning: Kommunikation Dato:
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK. for Jammerbugt Kommune
KOMMUNIKATIONSPOLITIK for Jammerbugt Kommune KOMMUNIKATIONSPOLITIK for Jammerbugt Kommune Vi kommunikerer hele tiden med kolleger, borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og mange andre. Det sker via
Læs mereHvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent
Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERG's indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk
Læs mereHar din skole. Styr på Sundheden
Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereFrivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereFør under efter - kommunikation
Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én
Læs mereEvaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011
Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereKommunikationsværktøj
Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start
Læs mereElever som ambassadører for tryg cykeltrafik
Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen
Læs mereStrategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) 2018-2020 Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST Indholdsfortegnelse Indledning s.3 Praksis anno 2017 s.3 Vejledere- og koordinatorer s.4 Læsevejledere
Læs mereKom godt i gang med. ABC for mental sundhed
Kom godt i gang med ABC for mental sundhed 2 Intro Denne folder er en guide til dig, der gerne vil arbejde med ABC for mental sundhed i din organisation. Guiden består af en række indledende spørgsmål
Læs mereLandsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk
Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og
Læs mereHvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?
Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk
Læs mereUdvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum
P R O J EKTBESKRIVELSE Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum 1. Baggrund Mange unge udfordres på deres vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.
Læs mereKommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted Kommunes kommunikations- og borgerinddragelsespolitik understøtter Byrådets vision for Ringsted Kommune
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereinspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis
De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet
Læs mereEvaluering af kompetenceudvikling med Styrket Borgerkontakt
Ringsted Kommune Evaluering af kompetenceudvikling med Styrket Borgerkontakt April 2017 Indhold 1. Indledning... 2 2. Koordinering mellem LC og Det Tværgående Myndighedsnetværk... 2 3. Evaluering af forløbet...
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE Fundraising for frivillige sociale organisationer Udskrevet: 2019 Indhold Fundraising for frivillige sociale organisationer....................................... 3 2 Guide Fundraising for frivillige
Læs merePartnerska bsafta le
Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.
Læs mereOpsamling på erfaringsworkshop
Opsamling på erfaringsworkshop Puljen til efterværn og netværksgrupper 1. februar 2017 Oplevede resultater Overordnet oplever projekterne resultater hos de unge, som er knyttet til sociale kompetencer
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereTeam med fokus på. Eksterne Relationer. Hovedbestyrelsen. Program og Aktiviteter. Lederudvikling
Teambeskrivelser De grønne pigespejdere arbejder med en teamstruktur, hvor fokusteams udmønter hovedbestyrelsens beslutninger og strategiske fokus. Dette betyder at disse teams har at udvikle aktiviteter,
Læs merePolitiets Tryghedsambassadør -koncept
FOREBYGGELSESSEKRETARIATET & OPERATIV FOREBYGGELSE Politiets Tryghedsambassadør -koncept Nordsjællands Politi Side / Baggrund for konceptet Mange kriminalitetsudfordriger kan ikke løses af politiet alene,
Læs mereFra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro.
Fra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro. Projektets baggrund og problemstilling Der er stor fokus på sundhed som forebyggende indsats. Sundhed er et indsatsområde, hvor det står klart
Læs mereOplæg, KUI-workshop Vejlederkonference 7. november 2018
Oplæg, KUI-workshop Vejlederkonference 7. november 2018 Nuværende organisering (ekstern og intern) - i hvilken retning bevæger I Jer? Hvilke udfordringer er I stødt på indtil videre - hvordan løser I dem?
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereStrategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu
Strategi for nyhedsformidling Din kommune lige nu Initiativ til flere historier og nyheder Din kommune lige nu strategi for nyhedsformidling konkretiserer, hvordan vi tager initiativ til at bringe historier
Læs mereVejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem Folkeskoledonationen 2017 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke ansøgningskriterier
Læs mereManual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne
Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mere