Master i interaktionsdesign - målgruppeanalyse Nærværende målgruppeanalyse er gennemført i januar-marts 2015 på opdrag fra styregruppen for Master i interaktionsdesign (IND). Analysen bygger på 16 kvalitative telefoninterviews med ledere og seniorspecialister på området for interaktionsdesign samt udvikling og drift af brugergrænseflader. De 16 interviewpersoner repræsenterer lige dele offentlige og private virksomheder. På det offentlige område er repræsentanter fra såvel statslige styrelser som regioner blevet interviewet, mens de interviewede fra de private virksomheder repræsenterer flere sektorer dog med særlig vægt på finanssektoren og bureauverdenen, hvor der er relativt mange interaktionsdesignere ansat (se oversigt over interviewpersoner i bilag 1). Forud for de kvalitative interviews gik en spørgeskemaundersøgelse målrettet nuværende og tidligere studerende på Master i interaktionsdesign, men da svarprocenten var helt nede på 16 pct., er resultaterne fra denne undersøgelse ikke inddraget. Et marked i opbrud Flere interviewpersoner peger på, at fagfeltet interaktionsdesign langsomt er på vej mod en øget professionalisering. Der er ved at komme mere fokus på området ikke mindst fordi brugerne stiller større krav til brugervenlighed, design og god kommunikation. Samtidig er det vurderingen, at de folk, der arbejder i feltet, mange steder fortsat har en stor opgave med at slå igennem i forhold til forretningens eller organisationens ledelse. Der er ofte meget få interaktionsdesignere ansat i de enkelte virksomheder eller offentlige organisationer, og hvis der er flere, der beskæftiger sig med digitalt design, er de ikke nødvendigvis samlet i en afdeling. Det er nyt i PFA, at vi har hentet denne ekspertise ind, så vi nu løser en del in house. Vi bruger dog fortsat bureauerne men ikke længere til alt. Vi har arbejdet enormt meget med intern markedsføring af vores kompetencer og metoder. For bare tre år siden var disse metoder ikke italesat, men virksomheden er begyndt at indse, at den er nødt til at tænke brugerne ind. Som UX er er du dog fortsat en one man army. Du skal på en og samme tid tænke strategisk, kunne analysere, eksekvere og vise, hvad du kan i forhold til forretningen. Lene Alice Bates, Senior Usability Architect, PFA. Interaktionsdesign er nyt land i mange offentlige virksomheder. Jeg har en fortid i SKAT. I dag søger man interaktionsdesignere til ansættelse i SKAT, men det er noget relativt nyt, at man forstår vigtigheden af denne ekspertise og er begyndt at trække disse opgaver in house. SKAT er endda en first mover på dette område i det offentlige. Majken Præstbo, chefkonsulent, Center for Offentlig Innovation (tidligere ansat i SKAT). Selvom flertallet af de interviewede peger på, at der er et stykke vej at gå endnu før end, at interaktionsdesign som disciplin erobrer toppen af dagsordenen i private virksomheder og offentlige organisationer, er der virksomheder, hvor dette allerede er sket. Denne udvikling er blandt andet drevet af brugerne, kunderne og interaktionsdesignerne selv.
Vi er på mange måder lykkedes med markedsføringen internt. I dag er der stor forståelse for, at interaktionsdesign er vigtigt. Brugerne stiller højere og højere krav. Man kan godt sige, at denne udvikling er brugerdreven. Kunderne gider ikke længere ringe interfaces. Vi er i dag ni, der arbejder med design i mit team, og der er også andre designere rundt om i organisationen. Marianne Christensen, Specialist, Customer Experience Management, Nordea. Målgruppen Interviewundersøgelsen viser, at interaktionsdesign er et fagfelt, hvor mange af de beskæftigede ikke har en egentlig uddannelsesmæssig baggrund indenfor interaktionsdesign, men snarere er i besiddelse af en anden uddannelse ofte en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse eller en professionsbachelor (typisk som lærer, journalist eller sygeplejerske). Den uddannelsesmæssige baggrund kan også være sektorspecifik f.eks. er der tilsyneladende en del bankuddannede, der arbejder med digitale løsninger i finanssektoren. Der er således et bredt felt af autodidakte, der er kommet ind i branchen fra en anden uddannelsesmæssig kant, og har brug for at udbygge praktisk erfaring med solid teori, der giver overblik, indsigt og større viden om designprincipper og processer samt konkrete metoder og værktøjer indenfor interaktionsdesign. Master i interaktionsdesign er et oplagt tilbud til denne målgruppe. Feltet for interaktionsdesign er i hastig udvikling ikke mindst på grund af de mange nye platforme og mobilteknologiens udvikling. Dette stiller også i stigende grad krav til den enkelte om at forsøge at holde sig fagligt opdateret. Gruppen af autodidakte har, udover et fagligt input på universitetsniveau, også brug for at få papir på deres kompetencer i den stigende konkurrence med uddannede indenfor feltet - f.eks. dimittender fra DDK. Jeg havde brug for at få papir på mine kompetencer. Jeg har egentlig været meget stærk i de fleste metoder, men jeg havde alligevel brug for at videreudvikle mig. I masterforløbet har jeg fået præsenteret metoderne på en struktureret måde. Jeg har nærmest dagligt kunnet mærke, at jeg er blevet meget mere sikker. Jeg kan sige nogle skarpere ting i dialogen med kolleger, og har kunnet angribe tingene på en mere kritisk måde. Jeg er uddannet psykolog. Det er en meget analytisk uddannelse, og jeg har fået meget ud af at komme ud på ITU, hvor man arbejder kreativt og innovativt. Betina Rangstrup, ITX Specialist i Region Hovedstaden og kursist på Master i interaktionsdesign. Endelig er det en gruppe, som jf. forrige afsnit - mange steder skal kæmpe for at høste anerkendelse og bevise, at kompetencer på dette felt er forretningskritiske. Det kræver overblik og faglig sikkerhed at lykkes med intern markedsføring. Bureauerne beskæftiger mange, der udelukkende arbejder i feltet for frontend-udvikling. Bureauerne er formentlig det markedssegment, hvor både de største og stærkeste faglige miljøer på dette felt eksisterer. Til gengæld er det formentlig ikke i dette marked, målgruppen for Master i interaktionsdesign skal findes: Vi ansætter typisk færdige kandidater fra f.eks. ITU, og så sikrer vi, at der konstant er et element af vi lærer på jobbet. Der findes rigtig meget sidemandsoplæring på bureauerne, og vi forventer også, at de ansatte selv går ud og henter viden i online-fora, i artikler og i deres netværk. For seniorfolkene handler det
meget om, hvor udviklingen er på vej hen. Derfor tager vi på konferencer i udlandet, hvor der arbejdes med den nyeste udvikling i workshops, Anja Thrane, partner i Advice Digital. Efterspurgte kompetencer Adspurgt om, hvilke kompetencer der er behov for at udvikle, går de samme begreber igen i stort set alle interviews. Det er: Usability, user experience, konceptudvikling, designprincipper, servicedesign, udvikling og test af informationsarkitektur, agil udvikling og responsivt design. Samtidig peger flertallet af de interviewede på yderligere to kategorier af kompetencer: For det første konkrete værktøjskompetencer. Her nævnes wireframes, sketches, prototyper, user journeys og personas. For det andet procesværktøjer. Det vil sige kompetencer til at kunne facilitere og lede designprocesser, inddrage interessenter ved hjælp af ovennævnte værktøjer, samarbejde med leverandører samt kompetencer til at bygge bro mellem udviklere, designere, forretningen og brugerne/kunderne/borgerne. Værktøjerne er vigtige. De er en måde at udtrykke sig på i forhold til interessenterne. Det handler også om at forstå, hvornår de forskellige værktøjer er vigtige. Man skal f.eks. have selvtilliden til blot at lave en blyantsskitse i forbindelse med en fremlæggelse snarere end en hel prototype. Desuden er samarbejde og proces vigtigt. Hos os er der meget lidt brug for folk, der kommer ud og tænker, at de er the shit, og nu skal jeg vise dem noget om design. Man skal arbejde sammen med en hel organisation og evne at lytte til folk i organisationen, Marianne Christensen, specialist i Customer Experience Management, Nordea. Konkurrenter og kendskab ITU ville helt klart være det første sted, som jeg kiggede på i forhold til efteruddannelse. Det er en blåstempling, at I er et universitet, og at man får sine ECTS. Det vægter meget højt! Lene Klausen, UXspecialist, Nykredit. Ovennævnte svar gives i langt hovedparten af de 16 interviews, når der spørges til, hvor den enkelte ville undersøge mulighederne for efteruddannelse. Et par interviewpersoner oplyser, at de også ville undersøge IT-Vests udbud af kurser og uddannelser. Til gengæld betragtes DMJX ikke som en væsentlig udbyder af kurser i forhold til opkvalificering på feltet for interaktionsdesign. Adspurgt om, hvor kendskabet til ITU stammer fra, peger mange af de interviewede på ITU s kandidater med DDK-baggrund. De bedste ambassadører for IT-Universitetet er således universitetets egne dimittender, som i de seneste 8-10 år er kommet ud på arbejdsmarkedet med kompetencer, der har bidraget til at professionalisere dette fagfelt. De færdige DDK er udgør samtidig stærke konkurrenter til de autodidakte UX ere, usability specialister, designere, informationsarkitekter og webredaktører. At dømme ud fra den kvalitative undersøgelse er kendskabet til ITU således stort i lige netop denne faggruppe. Samtidig har ITU tilsyneladende en ret unik position i markedet for efteruddannelsestilbud, der giver ECTS og tages over en længere periode. Det er blot ikke denne type efteruddannelsestilbud, de interviewede gør brug af. Efteruddannelse og opkvalificering sker primært i forhold til konkrete værktøjer, og det er meget ofte bureauerne, som
underviser enten enkeltpersoner eller hele teams. Det kan f.eks. være undervisning i interaktive wireframes eller brugen af Axure. Fællesnævneren er, at der undervises i værktøjer, der skal klæde medarbejderne på til at løse konkrete opgaver her og nu. Købsbarrierer Hovedparten af interviewpersonerne vurderer, at de selv, deres medarbejdere eller kolleger har brug for efteruddannelse på området for interaktionsdesign. Samtidig peger de på især to købsbarrierer - pris og vigtigst tid. Der er meget forskellige holdninger til prisen på en Master i interaktionsdesign. I den ene ende af spektret oplyses det, at det er helt udelukket af få bevilget en masteruddannelse, mens det i den anden ende af spektret oplyses, at prisen slet ikke er en barriere. Den brede midtergruppe forklarer, at der ofte kun er afsat 10.000-20.000 kr. til efteruddannelse pr. medarbejder om året, men da det ikke er alle, der får efteruddannelse hvert år, vil det mange steder være muligt at tage en master over en årrække, hvis der er tungtvejende grunde, og arbejdspladsen får et umiddelbart udbytte af uddannelsen. Tiden er en stor barriere for køb. Der bliver set positivt på, at kurserne afholdes i weekenden, men tidsforbruget i øvrigt til projektarbejde og opgaveskrivning bliver betragtet som en meget stor mundfuld for en medarbejder, der er ansat på fuld tid. Udover prisen kommer der det der med tiden. Jeg har taget Usability som enkeltfag på ITU, og jeg syntes, at det var meget arbejde, selvom det kun var 7,5 ECTS. Det var godt nok vildt. Det var gruppearbejde og projektarbejde og eksamen. Det var en stor arbejdsbyrde. Vores branche er ikke nødvendigvis 37 timer, så der er et issue med tiden. Lene Klausen, UX-specialist, Nykredit. Som ovenfor beskrevet sidder interaktionsdesignere ofte i små teams. Der er i mange tilfælde ikke andre end dem selv til at løse opgaverne. De skal med andre ord dække for sig selv ved at arbejde over før og efter en fraværsperiode hvad enten, at det er fravær i form af sygdom, ferie eller uddannelse. Opsamling og anbefalinger Som ovenfor beskrevet tegner der sig et klart billede af en målgruppe for Master i interaktionsdesign. Der er især tre barrierer, det er relevant at tage højde for nemlig målgruppens efteruddannelsesmønster, pris og tid. Kurser til virksomheder Ihukommende det efteruddannelsesmønster som målgruppen har, kunne det være relevant at udvikle alternative efteruddannelsestilbud f.eks. i form af kurser til specifikke virksomheder. Dette ville samtidig udgøre en anderledes og mere direkte måde at markedsføre masterforløbet på. Nyt markedsføringsmateriale Der er behov for at revidere markedsføringsmaterialet (annoncetekster, foldere, tekst på web) i forhold til den nye viden om målgruppen. I forhold til ovenfor nævnte købsbarrierer er det relevant på både web og i folder at understrege, at det er muligt at tage uddannelsen over flere år, og at udgiften til uddannelsen dermed kan fordeles over flere år.
Revideret markedsføringsstrategi Det er oplagt at tænke salg og markedsføring af Master i interaktionsdesign ind i forbindelse med etablering af en KRM-struktur for hele ITU. SKAT er f.eks. interessant at tale med i forhold til at afdække et eventuelt behov for opkvalificering. Tilsvarende vil gælde andre store virksomheder, der med tiden indlemmes i KRM-strukturen. Samtidig er det relevant at revidere markedsføringsstrategien på baggrund af den nye viden om målgruppen. Bilag 1: Interviewpersoner Claus Broholm Bankdata User experience konsulent Lead UX Søren Eikers SKAT (Innovation og forretningsudvikling) Chefkonsulent og ekstern konsulent Søren Neergaard Olsen Erhvervsstyrelsen Teamleder Lene Alice Bate PFA Senior Usability Arkitekt Anja Thrane Advice Digital Chief Advisor, Partner, Advice A/S Betina Rangstrup Region Hovedstaden, UX and Simulation Center for It, Medico og Telefoni Karen Mardahl Simcore Technical Writer Maja Bulow Widex Innovation specialist Lisa Dalum Oticon A/S Digital Project Manager Klaus Silberbauer Think! Digital Partner & Creative Director Damion Bailey DesignIT Senior Designer User Experiennce Marianne Christensen Nordea Specialist, Customer Experience Management Majken M (Kjærgaard) Præstbro Center for Offentlig Chefkonsulent Innovation Lene Klausen Nykredit Seniorspecialist/ UX-specialist Anders Bergmann Nielsen Ekstra Bladet Team lead på EB digital Rasmus Espholm KU, Koncern-it Områdeleder