Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Et stort flertal på 93% af Ældre Sagens aktive bilister overvejer ikke at stoppe med at køre bil og har heller ikke tidligere overvejet det. 5% overvejer, eller har tidligere overvejet, at stoppe med at køre bil, mens 2% svarer ved ikke. Blandt de adspurgte medlemmer, der svarer ja til at de overvejer eller tidligere har overvejet at stoppe med at køre bil (5%, jf. grafik), finder vi i højere grad medlemmer, der er 75 år eller derover (9%) ikke så ofte kører bil (eks. har 9% der kører bil 1-2 dage om ugen overvejet eller overvejer pt. at stoppe med at køre bil) helst undgår at køre i mørke (9%), på ukendte steder (1) samt i myldretid (11%) Side 52

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer din ægtefælle/samlever eller har han/hun tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 635 (har en ægtefælle/samlever og har bil i husstanden) 10 8 82% 6 4 2 6% 1 Ja Nej Ægtefælle/samlever har ikke kørekort 2% Ved ikke Side 53

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Et flertal på 82% af Ældre Sagens medlemmer, der har en ægtefælle eller samlever samt har bil i husstanden, svarer nej til at ægtefællen/samleveren overvejer eller tidligere har overvejet at stoppe med at køre bil. 6% svarer omvendt ja til, at ægtefællen eller samleveren overvejer eller tidligere har overvejet at stoppe med at køre bil. 1 af de adspurgtes ægtefæller eller samlevere har ikke kørekort. Det er i højere grad de adspurgte mænd (1) end kvinder (3%) der svarer ja til at ægtefællen/samleveren overvejer eller tidligere overvejer at stoppe med at køre bil. Omvendt svarer 92% af de adspurgte kvinder mod 68% af mændene nej til at ægtefællen/samleveren overvejer eller tidligere har overvejet at stoppe med at køre bil. 12% (gennemsnit er 6%, jf. grafik) af de adspurgte ældste medlemmer på 75 år eller derover svarer endvidere ja til at ægtefællen/samleveren overvejer eller tidligere har overvejet at stoppe med at køre bil (65% svarer nej, gennemsnit er 82%, jf. grafik). Side 54

Ældre i nærmeste omgangskreds der bør stoppe med at køre bil Kender du en eller flere ældre i din nærmeste omgangskreds som efter din mening burde stoppe med at køre bil? Base: 1176 (alle) 6 58% 5 4 3 2 18% 14% 1 1 Ja, en Ja, flere Nej Ved ikke Side 55

Ældre i nærmeste omgangskreds der bør stoppe med at køre bil Sammenlagt 32% af Ældre Sagens medlemmer svarer, at de kender én (18%) eller flere (14%) ældre i deres nærmeste omgangskreds, som efter deres mening burde stoppe med at køre bil. 58% svarer omvendt nej til, om de kender en eller flere ældre i deres nærmeste omgangskreds, som de mener burde stoppe med at køre bil. 1 svarer ved ikke til spørgsmålet. En relativ høj andel på 28% af yngre medlemmer på 59 år eller derunder svarer at de kender én ældre i deres nærmeste omgangskreds, som efter deres mening burde stoppe med at køre bil (gennemsnit er 18%, jf. grafik). Et andet resultat er, at en relativ stor andel af mændene (64% mod gennemsnit på 58%, jf. grafik) svarer nej til at de kender en eller flere ældre i deres nærmeste omgangskreds, der efter deres mening burde stoppe med at køre bil. Aktive og passive bilister Fra baggrundsmaterialet kan vi endvidere fremhæve, at flere passive end aktive bilister kender en eller flere ældre i nærmeste omgangskreds, der efter deres mening bør stoppe med at køre bil. Sammenlagt 43% passive bilister mod sammenlagt 29% aktive bilister kender således én (21% aktive mod 18% passive) eller flere (22% aktive mod 11% passive) ældre i nærmeste omgangskreds, der efter deres mening bør stoppe med at køre bil. Side 56

Ældre i nærmeste omgangskreds der bør stoppe med at køre bil Hvad er årsagen eller årsagerne til at den eller de burde stoppe med at køre bil? Base: 378 (kender ældre i nærmeste omgangskreds der bør stoppe med at køre bil) Koncentrationsbesvær 53% Svækket syn 34% Mangel på rutine 3 Svækket hørelse 27% Pårørende vil ikke køre med ham/hende 16% Muskelstivhed 12% Træthed 7% Anden årsag 23% Ved ikke 3% 1 2 3 4 5 6 Side 57

Ældre i nærmeste omgangskreds der bør stoppe med at køre bil Ældre Sagens medlemmer, der kender ældre i nærmeste omgangskreds de mener bør stoppe med at køre bil, begrunder dette med, at den eller de pågældende har koncentrationsbesvær (53%). 34% mener den eller de pågældende ældre, der bør stoppe med at køre bil, har svækket syn, mens 3 mangler rutine og 27% har svækket hørelse. Lidt færre (16%) begrunder deres holdning med, at pårørende ikke vil køre med den pågældende ældre, mens 12% fremhæver muskelstivhed og 7% træthed som grunde til, at de mener den eller de pågældende ældre bør stoppe med at køre bil. 23% af de adspurgte fremhæver en anden årsag end de nævnte. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold). Side 58

Fremtid uden eget kørekort Hvis du i fremtiden ikke længere kan få fornyet dit kørekort eller ikke længere kan køre bil selv, hvordan vil du så klare transporten? Base: 891 (kører selv i bil) Jeg vil anvende offentlig transport 72% Jeg vil gå 49% Jeg vil cykle 44% Jeg vil anvende taxi 35% Jeg vil få min ægtefælle/samlever til at køre for mig Jeg bekymrer mig ikke synderligt om den dag, hvor jeg ikke længere kan få fornyet mit kørekort eller ikke længere selv kan køre bil 33% 31% Jeg vil få min familie/venner/bekendte eller naboer til at køre for mig Jeg bliver nødt til at skære ned på mine aktiviteter 23% 26% Jeg bliver nødt til at flytte 12% Jeg vil bruge el-scooter 1 Jeg vil bruge knallert 2% Andet 4% Ved ikke 2% Side 59 2 4 6 8

Fremtid uden eget kørekort Hvis Ældre Sagens aktive bilister i fremtiden ikke længere kan få fornyet deres kørekort eller ikke længere selv kan køre bil, så vil flertallet klare transporten ved at anvende offentlig transport (72%). 49% vil gå, mens 44% vil cykle. Lidt færre (35%) vil anvende taxi, mens 33% vil få sin ægtefælle/samlever til at køre for sig eller eventuelt få familie/naboer til at gøre det (26%). 23% vil skære ned på deres aktiviteter, mens 12% fortæller at de bliver nødt til at flytte. 1 vil benytte sig af elscooter, og 2% af knallert. 31% siger, at de ikke bekymrer sig synderligt om den dag, hvor de ikke længere kan få fornyet kørekortet eller selv ikke længere kan køre bil. Det mest iøjnefaldende resultat fra baggrundsmaterialet er, at 37% (mod et gennemsnit på 12%) af adspurgte medlemmer, der bor i landdistrikter svarer at de bliver nødt til at flytte hvis de i fremtiden ikke længere kan få fornyet deres kørekort eller ikke længere selv kan køre bil. Det er også relevant at fremhæve, at en relativ høj andel på 34% af de adspurgte medlemmer med lav årlig husstandsindkomst på under 150.000 kr. svarer de bliver nødt til at skære ned på deres aktiviteter (samme svar gives eks. kun af 2 af adspurgte medlemmer med årlig husstandsindkomst på mellem 400.000-499.999 kr.). En høj andel på 47% af samme gruppe medlemmer med høj årlig husstandsindkomst på 400.000-499.999 kr. svarer endvidere at de vil få deres ægtefælle/venner/bekendte eller naboer til at køre for sig, hvilket kun 9% af adspurgte medlemmer med årlig husstandsindkomst på under 150.000 kr. siger de kan i tilfælde af de ikke længere kan få fornyet deres kørekort eller ikke længere selv kan køre bil (gennemsnit er 26%, jf. grafik). Side 60

Fornyelse af kørekort I dag er det sådan, at man som bilist skal have sit kørekort fornyet, når man fylder 70 år. Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? Base: 1176 (alle) 6 5 5 4 33% 3 2 1 Aldersgrænsen skal bevares som den er nu (på 70 år) 8% Aldersgrænsen skal sættes ned så man skal forny sit kørekort i en tidligere alder 4% Aldersgrænsen skal sættes op så man skal forny sit kørekort i en senere alder Aldersgrænsen skal Aldersgrænsen skal ophæves, så man ophæves, så det slet ikke skal have sit ikke er alder men kørekort fornyet helbredskriterier, der er afgørende for om man skal have sit kørekort fornyet 1% Ingen af disse 4% Ved ikke Side 61

Fornyelse af kørekort 5 af Ældre Sagens medlemmer mener, at aldersgrænsen for hvornår man skal have sit kørekort fornyet skal bevares som den er nu (70 år). 8% mener aldersgrænsen skal sættes ned, så man skal forny sit kørekort i en tidligere alder, mens omvendt 4% mener aldersgrænsen skal sættes op, så man skal forny sit kørekort i en senere alder. 33% af medlemmerne mener, at aldersgrænsen skal ophæves, så det ikke er alder, men helbredskriterier, der skal afgøre om man skal have sit kørekort fornyet. 1% vil ikke tage stilling til nogle af de angivne eksempler, mens 4% svarer ved ikke til eksemplerne. (Der er ingen væsentlige forskelle på medlemmernes svar, når vi inddrager baggrundsforhold). Side 62

Adgang til offentlig kollektiv transport Hvor langt er der fra din bopæl til den nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse? Base: 1176 (alle) 5 4 4 33% 3 2 16% 1 9% Under 250 meter 250-499 meter 500-999 meter 1-3 km Mere end 3 km Ved ikke 2% 1% Side 63

Adgang til offentlig kollektiv transport Sammenlagt 73% af Ældre Sagens medlemmer har mindre end 500 meter til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse fra deres bopæl (4 har under 250 meter, mens 33% har mellem 250-499 meter). 16% har mellem 500-999 meter, mens 9% har mellem 1-3 km til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse fra deres bopæl. Endelig har 2% mere end 3 km. Urbanisering spiller en rolle i denne sammenhæng. Jo større by, jo flere medlemmer der har kortere afstand mellem bopæl og nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse. Eksempelvis har sammenlagt 88% (mod et gennemsnit på 73%, jf. grafik) af medlemmer i storbyer med 100.000 eller flere indbyggere under 500 meter mellem egen bopæl og nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (5 har under 250 meter, 38% mellem 250-499 meter). Til sammenligning har sammenlagt 56% af medlemmer der bor i landdistrikter under 500 meter mellem egen bopæl og nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (26% har under 250 meter, 28% mellem 250-499 meter). Og 11% af sidstnævnte gruppe medlemmer, der bor i landdistrikter, har mere end 3 km. mellem deres bopæl og nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (gennemsnittet er her 2%, jf. grafik). Endvidere kan man pege på, at en relativ stor andel på 57% af medlemmer, der hverken har kørekort eller bil, har under 250 meter mellem deres bopæl og nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (gennemsnit er 4, jf. grafik). Aktive og passive bilister I denne forbindelse kan vi desuden pege på en enkelt mindre forskel mellem aktive og passive bilister, hvilken er, at lidt flere passive bilister (51%) end aktive bilister (37%) har under 250 meter fra egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse. Side 64

Adgang til offentlig kollektiv transport Hvor lang tid bruger du på at komme fra din bopæl til den nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse? Base: 976 (benytter kollektiv transport) 5 4 4 39% 3 2 1 11% 6% 2% 1% Under 5 min. 5-10 min. 11-15 min. 16-30 min. 31-45 min. Mere end 45 min. Ved ikke Side 65

Adgang til offentlig kollektiv transport Sammenlagt 79% af Ældre Sagens medlemmer, der benytter kollektiv transport, bruger højst 10 min. på at komme fra bopælen til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (4 bruger under 5 min. mens 39% bruger mellem 5-10 min.). Sammenlagt 18% bruger mellem 11-45 min. på at komme fra deres egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (således bruger 11% 11-15 min., 6% bruger 16-30 min. og 1% bruger 31-45 min.). Ingen medlemmer bruger over 45 min. på at komme fra egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse. Urbanisering spiller en rolle i denne sammenhæng. Det generelle billede er, at man bruger kortere tid på at komme fra egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse jo større by man bor i. Således bruger sammenlagt 9 (gennemsnit er 79%, jf. grafik) af adspurgte medlemmer, der bor i storbyer med 100.000 eller flere indbyggere, højst 10 min. på at komme fra egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (5 bruger under 5 min. mens 4 bruger mellem 5-10 min.). Omvendt bruger sammenlagt 34% (gennemsnit er 18%, jf. grafik) af adspurgte medlemmer i landdistrikter mellem 11-45 min. på at tage fra bopælen til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (19% bruger 11-15 min., 13% bruger 16-30 min., og 2% bruger 31-45 min.). Side 66

Adgang til offentlig kollektiv transport Hvordan kommer du fra din bopæl til den nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse? Base: 976 (benytter kollektiv transport) 10 92% 8 6 4 2 11% 8% Går Cykler Kører bil Andre kører mig Jeg får hjælp til det (men bliver ikke kørt af andre) 4% 2% 1% Andet Ved ikke Side 67

Adgang til offentlig kollektiv transport Størsteparten af Ældre Sagens medlemmer, der benytter kollektiv transport, kommer fra egen bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse ved at gå fra bopælen til transportforbindelsen (92%). 11% cykler, 8% kører bil, mens 4% får andre til at køre sig. Urbanisering spiller en rolle i denne sammenhæng. 99% af de adspurgte medlemmer, der bor i storbyer med 100.000 eller flere indbyggere, vælger at gå fra bopæl til nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse, mens lidt færre af adspurgte medlemmer i landdistrikter vælger at gå (77%). Omvendt bruger sidstnævnte i højere grad end medlemmer i de store byer cyklen eller får andre til at køre sig. Således bruger 14% af adspurgte medlemmer der bor i landdistrikter cyklen mod eks. 4% i storbyer med 100.000 eller flere indbyggere, og tilsvarende får 12% af adspurgte medlemmer i landdistrikter andre til at køre sig mod 1% i storbyer med 100.000 eller flere indbyggere. Side 68

Adgang til offentlig kollektiv transport I hvilken grad oplever du at være begrænset i at deltage i aktiviteter uden for dit eget hjem, fordi du ikke har ordentlig adgang til offentlige kollektive transportmuligheder? Base: 1176 (alle) 8 64% 6 4 2 12% 1 4% 4% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Side 69

Adgang til offentlig kollektiv transport Et flertal på 64% af Ældre Sagens medlemmer oplever slet ikke at være begrænset i at deltage i aktiviteter uden for deres eget hjem (begrænsningen skulle bestå i, at de ikke har ordentlig adgang til offentlige kollektive transportforbindelser). Sammenlagt 3 oplever omvendt at være begrænset i forskellig grad: 4% oplever i meget høj grad at være begrænset i at deltage i aktiviteter uden deres eget hjem fordi der ikke er ordentlig adgang til offentlige kollektive transportforbindelser; 4% oplever i høj grad at være begrænset; 1 i nogen grad og endelig 12% i mindre grad. 7% svarer ved ikke til spørgsmålet. Medlemmer, der svarer slet ikke til at være begrænset i at deltage i aktiviteter uden for deres hjem fordi der ikke er ordentlig adgang til offentlige kollektive transportforbindelser er især (gennemsnit er 64%, jf. grafik): medlemmer i de store byer (eks. 73% af medlemmer i storbyer med 100.000 eller flere indbyggere) medlemmer der vurderer deres eget helbred som fremragende (77%) eller vældig godt (73%) medlemmer der har under 250 meter mellem egen bopæl og nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse Omvendt er det i særlig grad nedenstående medlemmer, der relativt set oplever at være mere eller mindre begrænset i at deltage i aktiviteter uden for deres hjem fordi der ikke er ordentlig adgang til offentlige kollektive transportforbindelser (sammenlagt gennemsnit er 3, jf. grafik): medlemmer der bor i landdistrikter (sammenlagt 41% oplever enten i meget høj grad (1), i høj grad (7%), i nogen grad (13%) eller i mindre grad (11%) at være begrænset) medlemmer der vurderer deres eget helbred som mindre godt (sammenlagt 43% oplever enten i meget høj grad (5%), i høj grad (7%), i nogen grad (14%) eller i mindre grad (17%) at være begrænset) medlemmer der har relativ langt mellem egen bopæl og nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse. Eksempelvis medlemmer der har 1-3 km. mellem bopæl og nærmeste offentlige kollektive transportforbindelse (sammenlagt 53% oplever enten i meget høj grad (9%), i høj grad (6%), i nogen grad (21%) eller i mindre grad (17%) at være begrænset) Side 70

Årsag til brug af offentlig kollektiv transport Hvad er årsagen eller årsagerne til at du benytter offentlig kollektiv transport ugentligt? Base: 238 (benytter offentlig kollektiv transport ugentligt) 6 54% 5 4 39% 35% 32% 3 2 19% 18% 1 1% Det er nemt Jeg har ikke andre muligheder Det er billigt Det er en god måde at komme rundt og få oplevelser på Det er miljøvenligt Andet Ved ikke Side 71

Årsag til brug af offentlig kollektiv transport 54% af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlig kollektiv transport hver uge, benytter denne transportform fordi det er nemt. 39% gør det fordi de ikke har andre muligheder, mens 35% benytter denne transportform fordi det er billigt og 32% fordi det er en god måde at komme rundt og få oplevelser på. 19% af de adspurgte benytter transportformen fordi det er miljøvenligt, mens 18% angiver andre grunde end de her nævnte. Aktive og passive bilister Der optræder en række forskelle når vi sammenligner aktive og passive bilisters årsager til at benytte offentlig kollektiv transport ugentligt. Mest markante forskel er jeg har ikke andre muligheder, der besvares af 6 af de passive bilister mod blot 9% af de aktive bilister: Jeg har ikke andre muligheder besvares (som nævnt) af 9% aktive bilister mod 6 passive bilister Det er billigt besvares af 4 aktive bilister mod 32% passive bilister Det er en god måde at komme rundt og få oplevelser på besvares af 26% aktive bilister mod 37% passive bilister Det er miljøvenligt besvares af 23% aktive bilister mod 16% passive bilister Andet besvares af 25% aktive bilister mod 12% passive bilister Side 72

Årsag til brug af offentlig kollektiv transport Hvad er årsagen eller årsagerne til at du benytter offentlig kollektiv transport månedligt, sjældnere eller aldrig? Base: 938 (benytter offentlig kollektiv transport månedligt, sjældnere eller aldrig) Kører selv i bil Kører i bil med andre (f.eks. ægtefælle/samlever/venner/familie/naboer) Det er for dyrt Bus/tog kører for sjældent Benytter anden transportform (f.eks. cykel, knallert, etc. men ikke bil) For lange ventetider mellem bus/tog Der er for lang afstand til offentlig kollektiv transport Det går for langsomt Busserne/togene bliver ofte aflyst/kører ikke til tiden Dårlige venteforhold For mange skift mellem bus/tog/metro Ordningen/ordningerne eksisterer ikke der, hvor jeg bor Er bange for at falde For dårlige adgangsforhold til tog (eks. mange trapper, manglende elevatorer til perronerne) Bus/tog har for høje trin Har dårligt helbred Bruger taxa Er bange for ikke at kunne nå at komme ind/ud af bus/tog For dårlig komfort (f.eks. for få siddepladser) 15% 15% 13% 12% 9% 8% 7% 6% 6% 6% 5% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 26% 77% Andet Ved ikke 1% 1 2 4 6 8 10 Side 73

Årsag til brug af offentlig kollektiv transport Langt størstedelen (77%) af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlig kollektiv transport månedligt, sjældnere eller aldrig, angiver som årsag til dette at de selv kører i bil, mens 26% angiver som årsag, at de kører i bil med andre (eks. ægtefælle, samlever, familie). Derudover angiver de adspurgte en lang række forskellige årsager til hvorfor de ikke benytter offentlig kollektiv transport oftere. De væsentligste grunde er fordi det er for dyrt (15%); busser og tog kører for sjældent (15%); de benytter andre former for transport end bil (13%) (eks. cykel eller knallert); eller fordi ventetiden er for lang (12%). Det er i højre grad de adspurgte mænd (83%) end de adspurgte kvinder (73%) der begrunder årsagen til at de benytter offentlig kollektiv transport månedligt, sjældnere eller aldrig med at de selv kører i bil (gennemsnit 77%, jf. grafik). Derudover kan man pege på, at 1 af de ældste adspurgte medlemmer på 75 år eller derover begrunder årsagen til ikke at benytte offentlig kollektiv trafik mere end højst en gang om måneden med at de er bange for at falde (gennemsnit er 5%, jf. grafik) samt at busser og toge har for høje trin (8% mod gennemsnit på 4%, jf. grafik). Endvidere kan man pege på, at adspurgte medlemmer i landdistrikter især begrunder årsagen til ikke at benytte offentlig kollektiv trafik mere end højst en gang om måneden med: de kører selv i bil (82% mod gennemsnit på 77%) bus/tog kører for sjældent (19% mod gennemsnit på 15%) der er for lang afstand til offentlig kollektiv transport (17% mod gennemsnit på 6%) Aktive og passive bilister Der optræder tre markante forskelle når vi sammenligner aktive og passive bilisters årsager til at benytte offentlig kollektiv transport månedligt, sjældnere eller aldrig. Den mest markante forskel er - ikke overraskende - at man selv kører i bil, hvilket siges af 89% aktive bilister mod 12% passive bilister. Derudover findes to andre relevante forskelle: Kører i bil med andre dette siger 23% aktive bilister mod 46% passive bilister Benytter anden transportform (f.eks. cykel, knallert, etc. men ikke bil) dette siger 9% aktive bilister mod 35% passive bilister Side 74

Offentlig kollektiv transport efter kommunalreformen Kommuner overtog efter kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, en stor del af ansvaret for den offentlige kollektive transport i kommunerne. Oplever du at den offentlige kollektive transport i din kommune er blevet bedre, er forblevet uændret eller er blevet dårligere efter kommunalreformen? Base: 976 (benytter offentlig kollektiv transport) 5 4 4 3 25% 26% 2 1 5% 3% 1% Meget bedre Bedre Uændret Dårligere Meget dårligere Ved ikke Side 75

Offentlig kollektiv transport efter kommunalreformen 4 af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlig kollektiv transport, oplever ingen ændringer i den offentlige kollektive transport i deres kommune efter kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 (hvorefter en stor del af ansvaret for den offentlige kollektive transport blev overtaget af kommunerne). Sammenlagt 3 oplever dog, at den offentlige kollektive transport i deres kommune er blevet dårligere (25%) eller meget dårligere (5%) efter kommunalreformen trådte i kraft. Omvendt oplever blot sammenlagt 4% at den offentlige kollektive transport i deres kommune er blevet bedre (3%) eller meget bedre (1%). 26% svarer ved ikke til spørgsmålet. Det er i særlig grad følgende medlemmer, der oplever at den offentlige kollektive transport i deres kommune er blevet dårligere efter kommunalreformen (sammenlagt gennemsnit er 3, jf. grafik): adspurgte medlemmer i landdistrikter (sammenlagt 38% oplever den offentlige kollektive transport er blevet dårligere (34%) eller meget dårligere (4%) adspurgte medlemmer med ingen formue (sammenlagt 48% oplever den offentlige kollektive transport er blevet dårligere (37%) eller meget dårligere (11%) Side 76

Udbud af offentlig kollektiv transport Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med udbuddet af offentlige kollektive transporttilbud i dit lokalområde? Base: 1176 (alle) 4 3 29% 31% 2 16% 12% 1 6% 6% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Side 77

Udbud af offentlig kollektiv transport Sammenlagt 35% af Ældre Sagens medlemmer er alt i alt tilfreds (29%) eller meget tilfreds (6%) med udbuddet af offentlige kollektive transporttilbud i deres lokalområde. Omvendt er sammenlagt 22% utilfreds (16%) eller meget utilfreds (6%) med udbuddet. 31% af medlemmerne er hverken tilfredse eller utilfredse med udbuddet af offentlige kollektive transporttilbud i deres lokalområde, mens 12% svarer ved ikke til spørgsmålet. Størst utilfredshed med udbuddet af offentlig kollektiv transporttilbud i ens eget lokalområde finder vi hos den gruppe medlemmer, der også oplever at offentlig kollektiv transport i ens egen kommune generelt er blevet dårligere efter kommunalreformen. Således er sammenlagt 53% af de medlemmer, der oplever at offentlig kollektiv transport i deres kommune er blevet dårligere efter kommunalreformen, utilfreds (38%) eller meget utilfreds (15%) med udbuddet af offentlig kollektiv transporttilbud i deres lokalområde. Herudover er de væsentligste baggrundsresultater at finde ift. urbanisering, alder og formue. Jo lavere urbanisering, jo større utilfredshed med udbuddet. Således er sammenlagt eksempelvis 35% af medlemmer der bor i landdistrikter utilfreds (24%) eller meget utilfreds (11%) med udbuddet af offentlig kollektiv transporttilbud i deres lokalområde (sammenlagt gennemsnit for utilfredshed er 22%, jf. grafik). Derudover er de yngre medlemmer på 59 år eller derunder er også relativ utilfreds. Således er også her sammenlagt 35% af medlemmer på 59 år eller derunder utilfreds (25%) eller meget utilfreds (1) med udbuddet af offentlig kollektiv transporttilbud i deres lokalområde. Endelig er sammenlagt 33% af medlemmer, der ingen formue har, også utilfreds (2) eller meget utilfreds (13%) med udbuddet af offentlig kollektiv transporttilbud i deres lokalområde. Side 78

Rabat på offentlig kollektiv transport I dag er det sådan at man som pensionist kan få rabat på offentlig kollektiv transport. Hvilke af følgende udsagn er du mest enig i? Base: 1176 (alle) 8 72% 6 4 22% 2 2% 1% 4% Jeg synes det er i orden at alle pensionister får rabat på offentlig kollektiv transport Jeg synes der skal gives rabat på offentlig kollektiv transport i forhold til den indtægt/formue man har som pensionist Jeg synes ikke der skal gives en særlig rabat på offentlig kollektiv transport fordi man er pensionist Ingen af disse Ved ikke Side 79

Rabat på offentlig kollektiv transport Et flertal på 72% af Ældre Sagens medlemmer synes det er i orden at alle pensionister får rabat på offentlig kollektiv transport, mens 22% mener rabatten skal være afhængig af indtægt eller formue. 2% mener ikke der skal gives en særlig pensionistrabat på offentlig kollektiv transport. 4% svarer ved ikke til emnet. Det er i højere grad de ældste medlemmer på 75 år eller derover (78%) der synes det er i orden at alle pensionister får rabat på offentlig kollektiv transport, mens relativt set lidt færre af de yngre medlemmer på 59 år eller derunder er af denne opfattelse (54%) (gennemsnit er 72%, jf. grafik). Endvidere er der en relativ set stor gruppe af medlemmer, der ikke har formue, der synes der skal gives rabat på offentlig kollektiv transport i forhold til den indtægt/formue man har som pensionist (39% mod eksempelvis 15% hos den gruppe medlemmer der har formue over 2 mio. kr.). Gennemsnit er på 22% jf. grafik. Side 80

Brug af cykel Hvad er årsagen eller årsagerne til, at du cykler? Base: 547 (cykler min. 1 gang om måneden) For at holde mig i god form 84% For at foretage små-indkøb eller andre mindre ærinder/aktiviteter 76% Fordi det er nemt at komme frem 68% Det er sjovt at cykle 58% For at besøge familie, venner og bekendte 26% For at være sammen med andre på en aktiv måde 1 Er aktiv i organiserede cykelture i foreningsregi Jeg har ikke råd til bil eller offentlig kollektiv transport Jeg har ikke adgang til offentlig kollektiv transport 3% 2% 5% Anden årsag 9% Ved ikke 2 4 6 8 10 Side 81

Brug af cykel De primære årsager til, at Ældre Sagens medlemmer cykler (de adspurgte er her medlemmer der cykler mindst 1 gang om måneden) er: for at holde sig i god form (84%); for at foretage små-indkøb m.m. (76%); fordi det er nemt at komme frem (68%) og endelig fordi det er sjovt (58%). 26% cykler for at besøge familie, venner og bekendte, mens en mindre del siger de cykler for at være sammen med andre (1). Endelig er 5% aktive i organiserede cykelture i foreningsregi, mens 2-3% af de adspurgte siger de cykler, fordi de ikke har råd til offentlig kollektiv transport (3%) eller fordi de ikke har adgang til samme (2%). 9% angiver andre årsager end de nævnte. Ser vi på alder er det især de adspurgte 60-74-årige (88%) der bruger cyklen for at holde sig i form (gennemsnit er 84%, jf. grafik). Derudover er det i højere grad de adspurgte kvinder (31%), enker/enkemænd (4) samt fraskilt eller tidligere samboende medlemmer (41%) der cykler for at besøge familie, venner og bekendte (gennemsnit er 26%, jf. grafik). Størst forskel i svarmønstret ser vi dog, når vi kobler hvor ofte man cykler og hvad årsagen er til man cykler. Medlemmer, der bruger cyklen dagligt, er i forhold til medlemmer der cykler 1-3 dage om måneden mere tilbøjelig til at svare at de cykler: For at holde sig i god form (89% mod 69%) Fordi det er nemt at komme frem (86% mod 4) For at foretage små-indkøb eller andre mindre ærinder/aktiviteter (85% mod 61%) Fordi det er sjovt at cykle (67% mod 5) For at besøge familie, venner og bekendte (42% mod 1) Aktive og passive bilister Mest markante forskel mellem aktive og passive bilisters årsager til at cykle er: Fordi det er nemt at komme frem dette siger 65% aktive bilister mod 8 passive bilister For at besøge familie, venner og bekendte dette siger 21% aktive bilister mod 41% passive bilister Side 82

Brug af cykel Hvad er årsagen eller årsagerne til, at du sjældent eller aldrig cykler? Base: 615 (cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig) 4 35% 3 26% 2 23% 21% 1 12% 11% 2% Jeg bruger andre transportmidler Tør ikke køre cykel Har dårligt helbred Bor tæt på offentlige transportmidler Anden årsag Har ikke en cykel Ved ikke Side 83

Brug af cykel 35% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig, angiver som årsag hertil at de bruger andre transportmidler. 23% siger de ikke tør cykle (som årsag til at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller slet ikke cykler), mens 12% siger de har et dårligt helbred. 11% angiver som årsag, at de bor tæt på offentlige transportmidler. 21% angiver andre grunde end de her nævnte som årsag til at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig. 26% af de adspurgte har ingen cykel. Flere adspurgte kvinder end mænd (28% mod 14%) fremhæver at de cykler sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig, fordi de ikke tør cykle. Urbanisering spiller endvidere en rolle i denne sammenhæng. Flere adspurgte medlemmer i landdistrikter (47%) samt i byer med under 10.000 indbyggere (45%) bruger således i højere grad end medlemmer i storbyer med 100.000 eller flere indbyggere (19%) andre transportmidler end cyklen hvilket altså er årsag til at de sjældent cykler. Aktive og passive bilister Mest markante forskel mellem aktive og passive bilister er i denne sammenhæng ligeledes brugen af andre transportmidler (som årsag til at cykle mindre end 1 gang om måneden). Andre transportmidler siges af 38% aktive bilister mod 24% passive bilister. Side 84

Brug af cykelhjelm Bruger du cykelhjelm? Base: 718 (cykler) 8 6 58% 4 25% 2 11% 5% Ja, hver gang jeg cykler Ja, men kun engang imellem Ja, men kun sjældent Nej, aldrig Ved ikke Side 85

Brug af cykelhjelm 58% af Ældre Sagens medlemmer, der cykler, bruger aldrig cykelhjelm. Omvendt anvender sammenlagt 41% cykelhjelm; heraf 25% hver gang de cykler ; 11% kun engang imellem, mens 5% kun sjældent bruger cykelhjelm. Ser vi isoleret på de adspurgte medlemmer, der har svaret at de bruger cykelhjelm hver gang de cykler kan vi se, at det især er medlemmer i storbyer med 100.000 eller flere indbyggere, der svarer dette (34% mod et gennemsnit på 25%, jf. grafik). Side 86

Offentlige kørselsordninger - Kendskab Hvilke af følgende offentlige kørselsordninger/kørselsmuligheder kender du til? Base: 1176 (alle) Kørsel til og fra hospital 5 Trafikselskabernes rabatordninger til pensionister og efterlønnere 4 Kørsel til og fra genoptræning efter sygehusophold Kørsel til og fra læge og speciallæge 36% 35% Handicapkørsel/flekskørsel til fritidsaktiviteter 27% Parkeringskort hvis man er særligt gangbesværet Trafikselskabernes telebusser/teletaxier 23% 22% Tilskud til individuel kørsel (taxa eller speciel handicaptransport) Kørselsordninger for ledsagere Assistanceordninger for kørestolsbrugere og handicappede i forbindelse med togkørsel 15% 14% 16% Ydelse i form af et særligt personligt tillæg til pensionister til kørsel Kørsel ved ansøgning og bevilling af hjælpemidler 9% 9% Ingen af disse 21% Ved ikke 8% 1 2 3 4 5 6 Side 87

Offentlige kørselsordninger - Kendskab 5 af Ældre Sagens medlemmer kender til den offentlige kørselsordning, hvor man bliver kørt til og fra hospital. Derudover er der et relativt godt kendskab til offentlige kørselsordninger/kørselsmuligheder der handler om trafikselskabernes rabatordninger til pensionister og efterlønnere (4); kørsel til og fra genoptræning efter sygehusophold (36%) samt kørsel til og fra læge og speciallæge (35%). Lidt lavere kendskab er der til handicapkørsel/flekskørsel til fritidsaktiviteter (27%); til parkeringskort til særligt gangbesværede (23%) og til trafikselskabernes telebusser og teletaxaer (22%). 16% kender til tilskud til individuel kørsel, mens 15% kender til kørselsordninger for ledsagere og 14% til assistanceordninger for kørestolsbrugere og handicappede ifm. togkørsel. Endelig kender 9% til ydelser i form af et særligt personligt kørselstillæg til pensionister og ligeledes 9% kender til kørsel ved ansøgning og bevilling af hjælpemidler. 21% svarer at de ikke kender til nogle af de nævnte ordninger/muligheder. Det er i særlig grad medlemmer, der bor i landdistrikter (5 mod gennemsnit på 35%, jf. grafik) der kender til kørsel til og fra læge og speciallæge samt til trafikselskabernes telebusser/teletaxaer (3 mod et gennemsnit på 22%, jf. grafik). Endvidere er der et generelt bedre kendskab til offentlige kørselsordninger blandt medlemmer, der vurderer deres eget helbred som fremragende end blandt gennemsnittet af medlemmerne, herunder især til parkeringskort hvis man er særlig gangbesværet (33% mod gennemsnit på 23%, jf. grafik) samt til trafikselskabernes telebusser/teletaxaer (33% mod gennemsnittet på 22%). Side 88

Offentlige kørselsordninger - Brug Hvilke af følgende offentlige kørselsordninger/kørselsmuligheder benytter du eller har du tidligere benyttet dig af? Base: 1176 (alle) Kørsel til og fra hospital Trafikselskabernes rabatordninger til pensionister og efterlønnere 18% 17% Kørsel til og fra genoptræning efter sygehusophold Kørsel til og fra læge og speciallæge 5% 6% Parkeringskort hvis man er særligt gangbesværet Kørselsordninger for ledsagere Trafikselskabernes telebusser/teletaxier Handicapkørsel/flekskørsel til fritidsaktiviteter Ydelse i form af et særligt personligt tillæg til pensionister til kørsel Tilskud til individuel kørsel (taxa eller speciel handicaptransport) Kørsel ved ansøgning og bevilling af hjælpemidler Assistanceordninger for kørestolsbrugere og handicappede i forbindelse med togkørsel 3% 2% 2% 1% Ingen af disse 34% Kender ingen af de listede ordninger 28% Ved ikke 1 2 3 4 Side 89

Offentlige kørselsordninger - Brug 18% af Ældre Sagens medlemmer benytter sig af, eller har tidligere benyttet sig af, kørsel til og fra hospital som offentlig kørselsordning, mens 17% benytter eller har benyttet sig af trafikselskabernes rabatordninger til pensionister og efterlønnere. Dernæst er der et hop ned til 6%, der benytter eller har benyttet sig af kørsel til og fra genoptræning efter sygehusophold ; 5% har benytter eller har benyttet sig af kørsel til og fra læge og speciallæge ; 3% af parkeringskort hvis man er særligt gangbesværet ; 2% af kørselsordninger for ledsagere ; 2% af trafikselskabernes telebusser og teletaxaer og endelig 1% af handicapkørsel/flekskørsel til fritidsaktiviteter. 34% benytter sig ikke og har ikke tidligere benyttet sig af de nævnte kørselsordninger, mens 28% ikke kender de listede ordninger. Lidt flere mænd end kvinder (24% mod 16%) benytter den offentlige kørselsmulighed hvor man kan blive kørt til og fra hospital. Derudover anvender især de ældste medlemmer på 75 år eller derover generelt set offentlige kørselsordninger i højere grad end de yngre medlemmer, hvilket bl.a. har at gøre med, at det er den ældste aldersgruppe som flere af rabatordningerne er rettet mod. Eksempelvis gælder dette trafikselskabernes rabatordninger til pensionister (23% af medlemmer på 75 år eller derover benytter denne transportform mod eksempelvis 4% af medlemmer på 59 år eller derunder); når det gælder kørsel til og fra hospital (29% af medlemmer på 75 år eller derover benytter denne transportform mod eksempelvis 4% af medlemmer på 59 år eller derunder) og kørsel til og fra genoptræning efter sygehusophold (12% af medlemmer på 75 år eller derover benytter denne transportform mod eksempelvis 1% af medlemmer på 59 år eller derunder). Enke/enkemænd (22%) samt fraskilte eller tidligere samboende (22%) benytter i højere grad end medlemmer der er gift, samboende eller bor i registreret partnerskab derudover trafikselskabernes rabatordninger til pensionister og efterlønnere (gennemsnit er 17%, jf. grafik). Og medlemmer der hverken har kørekort eller bil i husstanden (29%) samt medlemmer der har kørekort men ingen bil (33%) benytter ligeledes trafikselskabernes rabatordninger mere end eksempelvis medlemmer der har kørekort og bil i husstanden (13%). Side 90

Offentlige kørselsordninger - Tilfredshed Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med udbuddet af de offentlige kørselsordninger og/eller kørselsmuligheder du benytter? Base: 145 (benytter offentlige kørselsordninger og/eller kørselsmuligheder i dag) 4 3 28% 29% 29% 2 1 5% 6% 2% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Side 91

Offentlige kørselsordninger - Tilfredshed Sammenlagt 33% af Ældre Sagens medlemmer, der benytter offentlige kørselsordninger og/eller kørselsmuligheder, er tilfreds (28%) eller meget tilfreds (5%) med disse. Sammenlagt er 8% utilfreds (6%) eller meget utilfreds (2%) med disse. 29% er hverken tilfreds eller utilfreds, mens en tilsvarende andel på 29% af de adspurgte svarer ved ikke til spørgsmålet. (Svarbaserne er for små til at vi kan lave statistisk analyse der inddrager de adspurgtes baggrundsforhold) Side 92

Offentlige kørselsordninger Har du modtaget vejledning fra kommunen om offentlige kørselsordninger/kørselsmuligheder? Base: 1176 (alle) 10 8 8 6 4 2 8% 12% Ja Nej Ved ikke Side 93

Offentlige kørselsordninger 8% af Ældre Sagens medlemmer har modtaget vejledning fra kommunen om offentlige kørselsordninger/kørselsmuligheder, mens hovedparten (8) ikke har. 12% svarer ved ikke til spørgsmålet. Det er relativt set de ældste medlemmer på 75 år eller derover (14% mod gennemsnittet på 8%) der har modtaget vejledning fra kommunen om offentlige kørselsordninger/kørselsmuligheder. 12% af mændene har modtaget vejledning mod 6% af kvinderne. Side 94

Offentlige kørselsordninger Hvordan vil du alt i alt vurdere den vejledning du modtager fra det offentlige om offentlige kørselsordninger/kørselsmuligheder? Base: 94 (har modtaget vejledning om offentlige kørselsordninger) 5 45% 4 37% 3 2 1 4% Meget god God Hverken god eller dårlig 6% 6% 1% Dårlig Meget dårlig Ved ikke Side 95

Offentlige kørselsordninger Sammenlagt 41% af Ældre Sagens medlemmer, der har modtaget vejledning fra kommunen om offentlige kørselsordninger/kørselsmuligheder, vurderer denne vejledning om god (37%) eller meget god (4%). Sammenlagt 7% vurderer den dårlig (6%) eller meget dårlig (1%). En stor del på 45% vurderer vejledningen fra kommunen som hverken god eller dårlig, mens 6% svarer ved ikke til spørgsmålet. (Svarbaserne er for små til at vi kan lave statistisk analyse der inddrager de adspurgtes baggrundsforhold) Side 96

Tilgængelighed Hvor godt eller dårligt synes du, at gader, fortove og pladser i byområderne i din kommune alt i alt er indrettet, så personer med nedsat synsevne eller gangbesvær frit kan komme rundt? (Det kan f.eks. være i forhold til folk, som bruger stok, rollator, kørestol, er gående med små børn/barnevogn el. lign og som har behov for ramper, nedsænkede kantsten, jævn belægning, etc.) Base: 1176 (alle) 4 3 32% 31% 2 1 12% 11% 11% 2% Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke Side 97

Tilgængelighed Sammenlagt 42% af Ældre Sagens medlemmer synes at gader fortove og pladser i byområderne i deres kommune er dårligt indrettet (31%) eller meget dårligt indrettet (11%) så personer med nedsat synsevne eller gangbesvær ikke frit kan komme rundt. Sammenlagt synes 14% af Ældre Sagens medlemmer, at det er godt indrettet (12%), mens 2% synes det er meget godt indrettet. 11% svarer ved ikke. På nær et enkelt resultat er der ingen generelle svartendenser når vi inddrager baggrundsmaterialet. Det eneste væsentlige resultat er, at mænd i højere grad end kvinder (17% mod 1) synes gader, fortove og pladser i byområderne i deres kommune er godt indrettet (gennemsnit er 12%, jf. grafik). Side 98

Tilgængelighed I hvilken grad oplever du at være begrænset i din mobilitet på grund af indretningen af gader, fortove og pladser i byområderne i din kommune? Base: 1176 (alle) 8 6 6 4 24% 2 9% 5% 1% 1% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Side 99

Tilgængelighed 6 oplever slet ikke at være begrænset i deres mobilitet på grund af indretningen af gader, fortove og pladser i byområderne i ens kommune. Sammenlagt 35% oplever dog at være begrænset i enten mindre grad (24%), i nogen grad (9%), i høj grad (1%) eller i meget høj grad (1%). 5% svarer ved ikke. Oplevelsen af at være begrænset i ens mobilitet på grund af indretningen af gader, fortove og pladser i byområderne i ens kommune hænger sammen med vurderingen af ens eget helbred. Jo dårligere vurdering af eget helbred, jo større oplevelse af at være begrænset. Således oplever eksempelvis sammenlagt 58% af medlemmer, der vurderer deres eget helbred som mindre godt at være begrænset i enten mindre grad (37%), i nogen grad (15%), i høj grad (3%) eller i meget høj grad (3%) (sammenlagte gennemsnit er 35%, jf. teksten ovenfor samt grafik). Omvendt oplever blot sammenlagt 12% af medlemmer, der vurderer deres eget helbred som fremragende at være begrænset i enten mindre grad (7%) eller i nogen grad (5%). Side 100