1g-opgaven i dansk 1.g opgave i dansk 2014 Råd og vink Præsentation 1g opgaven skal fungere som øvelse i metoder, der skal anvendes i senere opgaver. Derfor ligger der allerede i 1g opgaven bestemte krav til, hvordan opgaven skal bygges op. Denne folder beskriver opgaven i faget dansk. Opgaven er en danskfaglig opgave, dvs. kerneområdet er primært skønlitteratur, roman, novelle, digte, skuespil, medier og sprog, og metoden er analyse, som I er vant til det fra dansk timerne. Man skal vise, at man er i stand til at læse opmærksomt, at gøre iagttagelser, der siger noget væsentligt om indhold og form, at finde nøglesteder, som man behandler nærmere, og ikke mindst at man ud fra sin analyse kan komme frem til en mere overordnet forståelse af det valgte materiale, gerne sat i relation til f.eks. forfatteren, perioden, genren o.l. For nemheds skyld kaldes jeres materiale i det efterfølgende for tekst eller litteratur Den tekst eller de tekster, man laver tekstanalyse af, kaldes primærlitteratur. Den baggrundslitteratur, som man læser for at blive klogere på primærlitteraturen, og som kan hjælpe en til at få øjnene op for nye sider af teksten, kaldes sekundærlitteratur. Det er med andre ord ikke snyd at bruge sekundærlitteratur, hvis man henviser til den i en note. Men det er snyd at skrive af uden at markere det som et citat. Når du bruger sekundærlitteratur, skal du huske at notere alle de relevante bibliografiske data (forfatter, forlag, udgivelsesår og evt. udgave). Hvor lang skal opgaven være? Den skal svare til 5-7 sider (linieafstand 1,5, marginer på 2,5 og skriftstørrelse 12). Hertil kommer forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og noteliste Arbejdsform Opgaven skal udarbejdes individuelt. Flere elever kan vælge samme område, men får forskellige opgaveformuleringer. 1
Det meste af jeres forarbejde vil skulle foregå uden for timerne, men I må gerne stille spørgsmål til læreren undervejs, ligesom der er individuel vejledning i moduler uden for undervisningstiden. Metode I skal vise, at I mestrer analyse, fortolkning og perspektivering. Ved analyse forstår vi egentlig en pillen teksten fra hinanden dvs. en fokuseren på dens enkelte bestanddele som f.eks.: genre, kompo sition, tid og sted, fortæller synsvinkel, personkarakteri stikker, samspil mellem personerne og mellem f.eks. personer og natur, sprog og stil, herunder brugen af billedsprog og symboler, tema og måske også bud skab/hensigt. Prøv at forestille jer, at man beskriver en bygning ved at beskrive dens enkeltdele som f.eks. vinduer, døre, tag, skorsten, byggematerialer. I fortolkningen bearbejdes analysens resultater, så tekstens dybereliggende strukturer og lag kommer frem, så der tegner sig et samlet billede, der kan føre frem til en konklusion, der er tekstens budskab. Det vil billedlig talt være den samlede beskrivelse af bygningen som f.eks. en middelalderkirke eller 1960 er betonslum. Naturligvis har man ofte meget tidligt dette budskab i tankerne som en arbejdshypotese. En del af arbejdet vil derfor bestå i at af- eller bekræfte denne hypotese eller justere den. Det vil meget tit være fornuftigt i den endelige besvarelse af slå analyse og fortolkning sammen. Ellers bliver analysen let meget mekanisk Pas på med firkantet brug af analysemodeller. Meget tit vil man med fordel kunne indlede med en kort redegørelse for teksten. Redegø relsen adskiller sig fra referatet ved at være en ordnet fremstilling af teksten styret af en klar idé om, hvad teksten mere overordnet handler om. Man bør derfor have analyseret og fortolket teksten først. Meget tit vil man tilsvarende med fordel kunne afslutte en besvarelse med En perspektivering. En perspektivering vil ofte bestå i, at man på baggrund af læsning i sekundær litteraturen sætter teksten i relation til f.eks. perioden eller forfatterens øvrige forfatterskab. Her skal man være opmærksom på, at man bruger sit eget sprog, så perspektiveringen ikke kommer til at bestå af løsrevne floskler fra f.eks. en litteraturhistorie. Valg af område og primærlitteratur Valget af område skal ske efter samråd med læreren, som er vejleder på opgaven. Det er vigtigt at tage højde for følgende: 2 I princippet kan man lave tekstanalyse på alt, men ikke al litteratur er lige egnet til en opgave. Ungdomsromaner er f. eks. pr. definition lettilgængelige og enkle, og vil i gymnasiesammenhæng let resultere i tynde opgaver og må derfor frarådes som primærtekst. Omvendt er det heller ikke nogen god ide at vælge en meget svær eller omfangsrig tekst. Findes der baggrundslitteratur om den, såkaldt sekundærlitteratur, f.eks. anmeldelser, afsnit i litteraturhåndbøger, litteraturhistorier? At finde og inddrage sekundær litteratur, der kan udvide ens forståelse for den primærlitteratur, man arbejder med, er nemlig en del af opgaven. Er teksten god at arbejde med og skrive opgave om? Er der passende udfordringer til en nærmere analyse?
Allerede gennemgået stof kan ikke udgøre grundlaget for en opgave. Litteratursøgning På Studiecentret står en række opslagsværker som f.eks. leksika, litteraturhistorier, sproghistorie, historie bøger, filmbøger, bøger om massekommunikation og bøger om enkelte forfatterskaber. Brug dem, men gør det med omtanke. Forfatterne er ikke nødvendigvis enige, hvilket f.eks kan være en pointe i sig selv i et diskuterende eller perspektiverende afsnit. På skolens hjemmeside kan man klikke sig ind på Studiecentret og herfra videre til Udvalgte links, hvorfra der er mange gode veje videre frem. Gør endvidere brug af skolens bibliotekar, Christine Josiassen, som I kender fra Studiecenter-introduktionen. Christine hjælper meget gerne med søgning af relevant litteratur også uden for skolens bibliotek. Forsøg at være så tidligt ude som muligt med dine ønsker om vejledning og dine bestillinger af materiale måske skal det bestilles hjem fra andre biblioteket Husk at aflevere lånt materiale, når du er færdig med det. Måske skal andre bruge det. Skal du kun bruge få sider, kan du tage kopier, så du ikke behøver at låne bogen eller tidsskriftet. Kopikort kan lånes på Studiecenteret eller hos jeres lærer. Det er sjældent en god idé bare at Google, hvor man får revl og krat i en uoverskuelig blanding, spændende fra lidt ligegyldige opgaver fra 8. klasse i X-købing skole til vanskelige videnskabelige artikler. Bedømmelse og vurdering af opgaven Der gives en karakter for opgaven, som indgår i årskarakteren. I bedømmelsen indgår bl.a.: Er alle dele af opgaveformuleringen besvaret? Er det klart, hvad du vil med opgaven? Er opgaven klart og fornuftigt disponeret? Viser opgaven, at du har arbejdet selvstændigt? Viser opgaven at du kan arbejde tekstnært og dokumentere dine iagttagelser og overvejelser? Viser opgaven, at du kan anvende faglig viden og fagets grundlæggende metoder. Er sekundærlitteraturen velvalgt og brugt i et fornuftigt omfang? Er der de relevante noter? Er litteraturlisten stillet rigtigt op med ensartede, dækkende og præcise oplysninger? Er sproget klart, præcist og ensartet? Man må gerne blive klogere af at læse sekundærlitteratur, men man skal skrive om til sit eget sprog. Besvarelsen skal altså vise, at du kan bruge fagets hjælpemidler. Og man skal vise, at man kan analysere, fortolke og perspektivere dvs. vise at man behersker fagets metoder. 3
Det mere praktiske Opgavens udformning Forside I får udleveret en forside til opgaven, som I skal udfylde med navn, fag, vejleder m.m.. Sidetal Angives fortløbende i hele opgaven. Det skal nøje passe med indholdsfortegnelsen. Indholdsfortegnelse Ordnet oversigt over opgavens selvstændige hovedafsnit med angivelse af de overskrifter og sidetal, som figurerer inde i opgaven. Skriv overskrifterne i venstre side, sidetallene til højre. Indholdsfortegnelsen angiver opgavens disposition. Dispositionen afhænger af opgave formuleringen. Undgå for mange små afsnit, da de giver opgaven et mosaikagtigt præg. Indledning Her præsenteres i kortfattet form, hvad opgaven vil behandle og hvordan, dvs. hvilke temaer i primærteksten man har arbejdet med, og hvordan man vil gå til værks. Indledningen må gerne vække læserens nysgerrighed og antyde, hvad man anser for at være de vigtigste temaer og den centrale problematik. Man kan forestille sig opgaven som et landskab, der skal beskrives lidt på afstand. Hvad vil da være de karakteristiske træk? Arbejder man med flere tekster, f. eks. noveller, skal man oplyse, hvilke det drejer sig om, og hvorfor man netop har valgt dem. Opgavens hovedafsnit 4
Det vil fremgå af opgaveformuleringen, hvad du skal behandle, men fremstillingen skal muligvis struktureres i flere hovedafsnit under de enkelte opgavepunkter. Disse hovedafsnit skal være tydeligt markerede typografisk og forsynet med underoverskrifter. Væsentligt for opgavens helhedspræg er opsamlinger og overgange. Opsummer efter større afsnit, dvs lav en delkonklusion, og anfør evt., hvad der skal komme i det følgende. Noter Når man gengiver faktiske oplysninger f. eks. om en forfatter, synspunkter, tolkninger eller andet, som er hentet fra sekundærlitteraturen, skal der på det pågældende sted henvises til kilden. Det gøres med en note med nummerangivelse. De fortløbende notehenvisninger kan enten anføres som fodnoter nederst på hver side eller henvise til en samlet noteliste, som findes efter selve opgaven, slutnoter. Mange tekstbehandlingsprogrammer kan selv finde ud af at ændre nummereringen, hvis man fjerner eller tilføjer noter, men tjek alligevel. Hvis man i sekundærlitteraturen er stødt på modstridende oplysninger eller fortolkninger, vil det være fint at omtale det i en note og gerne sammen med en kort argumentation for det valg, der er truffet i opgaven. Noterne kan også dreje sig om supplerende oplysninger, som på den ene side ikke er så vigtige, at de skal med i selve opgaven, men som på den anden side kan være med til at dokumentere eller støtte. Citater For at underbygge analysen skal der udvælges nogle korte, centrale tekststeder, som citeres ordret og kommenteres nærmere. Direkte formuleringer fra teksten markeres altid med citationstegn ("----") - også når der bare er tale om nogle få ord. Citater, der er længere end 1-1½ linie, fremhæves i teksten ved at stå i et selvstændigt afsnit med ekstra linieafstand imellem. Desuden rykkes venstremargen lidt ind (brug indrykfunktionen), og citatet skrives med enkelt linieafstand. Det er en god ide at bruge kursiv til citater. Når man citerer fra primærteksten, kan man nøjes med at skrive sidetal i parentes efter det citerede, hvorimod citater fra sekundærlitteraturen skal forsynes med henvisningsnote. Udvælg citaterne fra primærlitteraturen med omhu. Dels viser de, om du er i stand til at slå ned på nøglesteder, dels skal de som nævnt dokumentere konklusioner om teksten og ofte også vejen frem til dem. Husk under alle omstændigheder, at der skal være en pointe med citatet,som skal kommenteres nærmere. Citater skal gengives 100% præcist. Særheder i stavemåde og tegnsætning skal gengives præcist. Selv stavefejl skal med! Konklusion/afslutning I dette sidste afsnit i opgaven gør man status over, hvad man er kommet frem til i form af en kort opsamling, der refererer de vigtigste delkonklusioner og pointer i opgaven og meget gerne samler dem i en overordnet konklusion. Litteraturliste Listen laves alfabetisk -efter forfatterens efternavn. Der skal angives forfatter, titel, forlag og udgivelsesår. Vælg en enkel opsætning. 5
For anmeldelsers vedkommende anføres forfatter, titel, avis/tidsskrift og dato + år og evt. udgave. Materiale hentet på Internettet anføres med internetadresse og kan vedlægges som bilag, hvis de er vigtige. Bilag Det kan være korte, men vigtige tekster. Det kan også være grafiske fremstillinger eller skemaer. De skal anbringes til sidst efter litteraturlisten. Husk at angive kilde. De skal nummereres med store bogstaver og medtages i indholdsfortegnelsen. Illustrationer Illustrationer skal have et formål. Hvis de kun er til pynt, trækker de måske ned. Ofte vil det være en god idé med en billedtekst. Husk også at anføre kilde. Hvis du arbejder med filmanalyse, vil nogle af dine citater selvfølgelig være billeder. Afskrift Husk, at afskrift er snyd- med voldsomme konsekvenser!! Man må gerne blive inspireret af gode ideer, men man skal anføre kilde og skrive det ind i besvarelsen i sit eget sprog. Selv små afsnit, der er skrevet af, betragtes som snyd.. Sprog og tegnsætning Den sproglige side af opgaven vurderes, som hvis der havde været tale om en dansk stil. Brug derfor tid på at forbedre formuleringer, tjekke sprogfejl, trykfejl, glemte ord m.m. Til sidst i opgaveforløbet kan I evt. bruge hinanden som korrekturlæsere. Afleveringstidspunkt Opgaven afleveres på skolens kontor onsdag d. 28 maj kl. 15. Aflever den underskrevne original og tag evt. en kopi eller en ekstra udskrift til dig selv. Husk, at det er jeres ansvar at få afleveret til tiden. Den eneste gyldige undskyldning er en lægeerklæring. Printeren strejkede gælder ikke. Skulle I blive forsinkede på vej til skolen med opgaven, skal I ringe besked til kontoret. Planlægning Udarbejd en tidsplan, så I er sikre på at nå det hele. Husk, at planer tit må revideres, efterhånden som arbejdet skrider frem. Sørg for at have læst alt materialet før de undervisningsfrie dage. Jo flere tanker, der er gjort inden disse dage, des mere tid bliver der til det egentlige skrivearbejde. Læreren som vejleder Brug læreren så tidligt som muligt. Læreren er jeres faglige vejleder, der har brug for at følge jer med hensyn til fx valg af litteratur og ligeledes med hensyn til de resultater, I løbende når 6
frem til. På den måde vil læreren både kunne fange vildfarelser og hjælpe i situationer, hvor I er kørt fast. Jo mere læreren ved om dine ideer, des bedre kan de indgå i den opgaveformulering, du får udleveret d. 12. maj. GOD ARBEJDSLYST MED JERES OPGAVE! -og gem denne folder, så I kan slå op, når I kommer i tvivl! 7