Beskæftigelsen i IT-erhvervene i
Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden for dette område har skærpet den erhvervspolitiske interesse for IT-erhvervene. Udviklingen i og udbredelsen af informationsteknologi har været meget dynamisk de seneste år og én af effekterne heraf er en øget efterspørgsel efter arbejdskraft med IT-kompetence. Befolkningens kompetencer og kvalifikationer på IT-området er derfor en vigtig indikator på samfundets IT-parathed og udviklingspotentiale. Til IT-kompetencer hører de formelle kvalifikationer i form af IT relateret uddannelse og efteruddannelse såvel som de kvalifikationer og kompetencer, som er erhvervet gennem learning by doing, og som sætter den pågældende i stand til at varetage en IT-stilling. Dette notat belyser for det første nogle grundlæggende træk ved IT-erhvervene deres struktur, geografisk spredning, antal arbejdspladser, beskæftigelse og lønsum - i perioden først i 2000 erne. For det andet belyser notatet befolkningens IT-kompetencer i form af IT-stillinger og IT-uddannelser. Notatet fokuserer især på IT-erhvervene samt arbejdsstyrken i. Sammenfatning IT-erhvervene har stadig stor betydning både beskæftigelsesmæssigt og lønmæssigt i Region. Til trods for en periode med tilbagegang i beskæftigelsen og i antal arbejdssteder i den private sektor i har IT-erhvervene været robust nok til at klare sig fornuftigt igennem de senere års krise i branchen. Forinden havde sektoren op gennem halvfemserne haft en kraftigere vækst end øvrige områder af landet. IT erhvervene IT-erhvervenes arbejdssteder Der findes 342 arbejdssteder inden for IT-erhvervene i ultimo 2003. Det er lidt over 4 pct. af de ca. 7.900 arbejdssteder i den private sektor. Fra 2002 til 2003 er der netto etableret et nyt arbejdssted inden for IT-erhvervene. IT-erhvervene har således ikke oplevet tilbagegang i antallet af arbejdssteder som det er tilfældet i hele den private sektor. Der er en kraftig koncentration af arbejdsstederne inden for IT-erhvervene i Kommune. Knap 80 pct. af IT-arbejdsstederne i findes i Kommune ultimo 2003. Som det er illustreret på figur 1 udgør arbejdsstederne inden for IT-erhvervene også en større andel af de private arbejdssteder i Kommune end det er tilfældet i de resterende kommuner i Region samarbejdet. I Kommune findes 5,7 pct. af arbejdsstederne i den private sektor inden for IT-erhvervene mod 2,3 pct. i de resterende kommuner. I hele landet findes 4,4 pct. af de private arbejdssteder inden for IT-erhvervene. Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Side 1
Figur 1 IT-erhvervenes andel af arbejdssteder i den private sektor, ultimo 2003 Kommune ex. 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Arbejdsstederne inden for IT-erhvervene udgør en større andel af de private arbejdssteder i Region set i forhold til Odense-området, mens ligger på niveau med Trekantområdet. Set i forhold til Århus-området har som helhed en mindre andel arbejdssteder inden for IT-erhvervene. Kommune ligger dog på niveau med Århus-området, men noget lavere end Århus Kommune, hvor 6,6 pct. af de private arbejdssteder er ITarbejdssteder. Derudover er det er kun hovedstadsområdet, der har en højere andel arbejdssteder inden for IT-erhvervene end Kommune. Figur 2 IT-erhvervenes andel af arbejdssteder i den private sektor, ultimo 2003 sammenligning med 3 jysk/fynske erhvervssamarbejder Århus Kommune Kommune Århus-området Odense Kommune Trekantområdet Odense-området 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 I Århus-området og Odense-området ses der også en betydelige koncentration af arbejdsstederne inden for IT-erhvervene i storkommunen. I Århus Kommune findes alene 82 pct. af ITarbejdsstederne i Århus-området, mens knap 85 pct. af IT-arbejdsstederne i Odense-området ligger i Odense Kommune. Kommune, Økonomikontoret Side 2
Lidt over halvdelen af arbejdsstederne inden for IT-erhvervene i findes inden for ITkonsulentvirksomhed, hvilket er under landsgennemsnittet på 63 pct. De 3 jysk/fynske erhvervssamarbejder, som sammenlignes med, ligger alle under landsgennemsnittet. I Århus-området er 62 pct. af arbejdsstederne inden for IT erhvervene ITkonsulentvirksomhed, Odense-området er på niveau med, mens Trekantområdet har den laveste andel IT-konsulentvirksomheder på 54 pct. Figur 3 Arbejdssteder inden for IT-erhvervene fordelt på hovedbrancher ultimo 2003 10 24 11 56 Kommune 5 24 12 59 excl. 25 22 7 46 7 23 7 63 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 IT-industri IT-engroshandel Telekommunikation IT-konsulentvirksomhed Kommune har en noget større andel arbejdssteder inden for IT-konsulentvirksomhed (59 pct.) end de øvrige kommuner i Samarbejdet, hvor under halvdelen af arbejdsstederne findes inden for IT-konsulentvirksomhed. Til gengæld er de øvrige kommuner i Samarbejdet specialiseret inden for IT-industri. Hver fjerde IT-arbejdssted i disse kommuner findes nemlig inden for denne branche hvilket er den højeste koncentration af arbejdssteder inden for IT-industri i hele landet. Beskæftigelsen Ultimo 2003 er 6.987 personer beskæftiget inden for IT-erhvervene i. Sammenlignet med året før, hvor der var 7.521 beskæftigede personer, er det et fald på omkring 7 pct. Beskæftigelsen inden for IT-erhvervene i svarer til 8 pct. af den samlede private beskæftigelse i 2003, hvilket er et stykke over landsgennemsnittet på lidt over 6 pct. Som det ses af figur 4 har Kommune en lidt større andel IT-beskæftigelse nemlig 8,5 pct. - end de øvrige kommuner i Samarbejdet, hvor 7 pct. af beskæftigelsen i den private sektor findes inden for IT-erhvervene. Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Side 3
Figur 4 Beskæftigelsen inden for IT-erhvervene som andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor, 2003. Kommune ex. 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen (særkørsel). Som det ses af figur 5 har Århus Kommune den største andel IT-beskæftigelse nemlig 10,7 pct., mens Trekantområdet som den laveste - kun har en andel på 3,8 pct., hvilket er betydeligt lavere end landsgennemsnittet på lidt over 6 pct. Odense-området ligger ligeledes under landsgennemsnittet. Figur 5 Beskæftigelsen inden for IT-erhvervene som andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor, 2003. sammenligning med 3 jysk/fynske erhvervssamarbejder Århus Kommune Århus-området Kommune Odense Kommune Odense-området Trekantområdet 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 De 6.987 personer, der i 2003 er beskæftigede inden for IT-erhvervene i, har en samlet arbejdsmængde, der svarer til at 6.661 person er fuldtidsbeskæftigede. Til trods for faldet i antal beskæftigede personer fra 2002 til 2003, er den samlede arbejdsmængde inden for ITerhvervene stort set på samme niveau i 2003 som i 2002. Kommune, Økonomikontoret Side 4
De 191 arbejdssteder inden for IT-konsulentvirksomhed beskæftiger flest personer i i 2003 nemlig 2.320 personer. I gennemsnit er der 12 ansatte pr. arbejdssted inden for ITkonsulentvirksomhed. IT-industri beskæftiger næsten lige så mange 1.991 personer på 33 arbejdssteder. Arbejdsstederne inden for IT-industri har i gennemsnit 60 ansatte og er dermed betydeligt større end arbejdsstederne i de øvrige hovedbrancher. Arbejdsstederne inden for ITengroshandel beskæftiger i gennemsnit 18 personer, mens Telekommunikation gennemsnitlig 34 personer. Figur 6 Beskæftigelsen inden for IT-erhvervene fordelt på hovedbrancher ultimo 2003. 28 20 18 33 excl. 78 7 4 11 Kommune 9 26 24 42 17 26 20 37 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 IT-industri IT-engroshandel Telekommunikation IT-konsulentvirksomhed Kommune har en større andel af beskæftigelsen inden for IT-konsulentvirksomhed (42 pct.) end de øvrige kommuner i Samarbejdet, hvor kun 11 pct. af de beskæftigede har job inden for IT-konsulentvirksomhed. Til gengæld er de øvrige kommuner i Samarbejdet meget specialiseret inden for IT-industri 3 ud af 4 job i IT-erhvervene findes inden for denne branche. Til sammenligning er der kun 17 pct. af jobbene inden for IT-erhvervene i hele landet, der er job i IT-industrien. IT-erhvervenes lønsum IT-erhvervenes samlede lønsum udgør i 2003 knap 2.4 mio. kr. i, svarende til en stigning på lidt over 1 pct. i forhold til året før. I den private sektor i alt har væksten i lønsummen været en smule mindre. IT-engroshandel har haft vækst i lønsummen fra 2002 til 2003 på lidt over 13 pct., mens Telekommunikation har haft tilbagegang på ca. 6 pct. Lønsummer i de øvrige hovedbrancher inden for IT-erhvervene er stort set uændret fra 2002 til 2003. Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Side 5
Figur 7 Årlig lønsum inden for IT-erhvervene som andel af den samlede lønsum i den private sektor, 2003. 2.500.000 2.250.000 2.000.000 1.750.000 1.500.000 1.250.000 1.000.000 750.000 500.000 250.000 0 964.157 462.039 963.718 433.389 364.772 413.700 571.201 578.091 2002 2003 IT-industri Telekommunikation IT-engroshandel IT-konsulentvirksomhed I 2003 udgør IT-erhvervenes samlede lønsum 12,5 pct. af den samlede lønsum i den private sektor i, hvilket er en større andel end landsgennemsnittet på 9,5 pct. Både Trekantområdet og Odense-området ligger et godt stykke under landsgennemsnittet (jf. figur 9). Figur 8 Årlig lønsum inden for IT-erhvervene som andel af den samlede lønsum i den private sektor, 2003. excl. 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 IT-erhvervenes samlede lønsum udgør en lidt større andel samlede lønsum i den private sektor i Kommune end i de øvrige kommuner i Samarbejdet (jf. figur 8). Kommune ligger dog stadig en godt stykke bag Århus-området og Århus Kommune, der har den højeste andel af lønsummen inden for IT-erhvervene i hele landet. Kommune, Økonomikontoret Side 6
Figur 9 Årlig lønsum inden for IT-erhvervene som andel af den samlede lønsum i den private sektor, 2003. sammenligning med 3 jysk/fynske erhvervssamarbejder Århus Kommune Århus-området Kommune Odense Kommune Odense-området Trekantområdet 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 14,0 15,0 16,0 17,0 Til trods for en periode med tilbagegang i beskæftigelsen og i antal arbejdssteder i den private sektor i har IT-erhvervene været robust nok til at klare sig fornuftigt igennem de senere års krise i branchen. Forinden havde sektoren op gennem halvfemserne haft en kraftigere vækst end øvrige områder af landet. IT-erhvervene har således stadig stor betydning både beskæftigelsesmæssigt og lønmæssigt i. Arbejdsstyrkens IT-stillinger og -kompetencer Mange mennesker arbejder med IT dvs. er ansat i en IT-stilling - uden nødvendigvis at have en formel IT-uddannelse. Generelt set er personer ansat i IT-stillinger beskæftiget med udvikling eller vedligeholdelse af IT-programmer, -netværk og/eller udstyr. Der skelnes mellem primære og sekundære IT-stillinger. De primære IT-stillinger har IT som hovedområde f.eks. datachef, edbdriftsplanlægger, teletekniker, datamatiker, edb-assistent, programmør. Sekundære IT-stillinger inddrager i varierende omfang IT som arbejdsområde eller redskab, herunder eksempelvis stærkstrømsingeniør, alarmtekniker, teknisk assistent, AV-assistent, filmtekniker. Det skal bemærkes, at IT-stillingerne ikke inkluderer almindeligt kontorarbejde, selvom der i stadigt større omfang anvendes pc er og softwareprogrammer inden for tekstbehandling, regneark, databaser mv. Parallelt med definitionen på IT-stillinger er IT-uddannelser generelt karakteriseret ved at kvalificere til at udvikle/vedligeholde IT-programmer, netværk og/eller IT-udstyr. Der skelne også her mellem primære og sekundære IT-uddannelser. Primære IT-uddannelser omfatter specifikt IT relaterede studier. Herudover er der en række danske uddannelser, der i større eller mindre omfang inddrager Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Side 7
IT-aspektet sekundære IT-uddannelser f.eks. elektronikmekaniker, medieteknik-mekaniker, elektrotekniker. IT-stillinger I er 4.063 personer ansat i en IT-stilling pr. 1. januar 2003, heraf er 2.497 ansat i en primær IT-stilling og 1.566 ansat i en sekundær IT-stilling. Som det er tilfældet i er der flere primære end sekundære IT-stillinger i de 3 jysk/fynske erhvervssamarbejder (jf. figur 11). Figur 10 IT-stillinger som andel af samtlige stillinger i den private og offentlige sektor 1. januar 2004 excl. 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Primær IT-stillinger Sekundær IT-stillinger I udgør primære IT-stillinger 1,8 pct. og sekundære IT-stillinger 1,1 pct. af samtlige stillinger pr. 1. januar 2004. Dermed er knap 3 pct. af de beskæftigede i er ansat i en IT-stilling, hvilket er lidt under landsgennemsnittet. Sammenlignet med de 3 jysk/fynske erhvervssamarbejder har en højere andel ITstillinger end Trekantområdet og Odense-området, hvilket er illustreret på figur 11. Århus Kommune og Århus-området har den højeste andel IT-stillinger. Her er lidt over 4 pct. af samtlige beskæftigede ansat i en IT-stilling, heraf er tre-fjerdedele ansat i en primær IT stilling. I hele landet er det kun hovedstadsområdet, der har en større andel IT-stillinger. Kommune, Økonomikontoret Side 8
Figur 11 IT-stillinger som andel af samtlige stillinger i den private og offentlige sektor 1. januar 2004 sammenligning med 3 jysk/fynske erhvervssamarbejder Århus Århus-området Trekantområdet Odense Odense-området 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 Primær IT-stillinger Sekundær IT-stillinger IT-uddannelser I havde 4.736 personer gennemført en IT-uddannelse pr. 1. januar 2004. Heraf har 1.996 personer en primær IT-uddannelse, hvilket svarer til ca. 42 pct. Trods vækst i antallet af personer, der har afsluttet en IT-uddannelse, udgør disse personer som det ses på figur 10 stadig en lille andel af samtlige personer med en kompetencegivende erhvervsuddannelse i hele landet har 4 pct. af samtlige personer med kompetencegivende erhvervsuddannelse en IT-uddannelse. ligger lidt højere på 4,4 pct. end landsgennemsnittet. I Kommune har 5 pct. af samtlige personer med en kompetencegivende erhvervsuddannelse en IT-uddannelse, mens det kun er tilfældet for 3,4 pct. i de resterende kommuner i Samarbejdet. Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Side 9
Figur 12 Personer med IT-uddannelse som andel af samtlige personer med en kompetencegivende erhvervsuddannelse, 1. januar 2004. excl. 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Primær IT-uddannelser Sekundær IT-uddannelser Personer med en IT-uddannelse udgør en mindre andel af samtlige personer med kompetencegivende erhvervsuddannelse i set i forhold til Århus-området (5,4 pct.) og Århus Kommune (5,8 pct.), der har den største andel med en IT-uddannelse i hele landet. Trekantområdet og Odense-området ligger lige under landsgennemsnittet. (jf. figur #). Figur 13 Personer med IT-uddannelse som andel af samtlige personer med en kompetencegivende erhvervsuddannelse, 1. januar 2004 sammenligning med 3 jysk/fynske erhvervssamarbejder Århus Århus-området Odense Odense-området Trekantområdet 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Primær IT-uddannelser Sekundær IT-uddannelser Kommune, Økonomikontoret Side 10
Bilag A. Tabeller Tabel A.1. Antal arbejdssteder fordelt efter udvalgte kommuner Ultimo november 2003 IT-industri IT-konsulentvirksomhed IT-engroshandel Telekommunikation IT-erhverv Den private sektor i alt 533 1.793 530 4.805 7.661 173.059 33 81 37 191 342 7.907 Kommune 14 64 32 156 266 4.669 excl. 19 17 5 35 76 3.238 Århus-området 55 161 64 445 725 12.764 Århus Kommune 38 128 61 368 595 9.069 Århus-området excl. Århus 17 33 3 77 130 3.695 Trekantområdet 27 90 33 178 328 7.661 Odense-området 12 88 21 155 276 7.399 Odense Kommune 8 76 20 130 234 5.095 Odense-området excl. Odense 4 12 1 25 42 2.304 Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen (særkørsel). Tabel A.2. Antal jobs fordelt efter udvalgte kommuner Ultimo november 2003 IT-industri IT-konsulentvirksomhed IT-engroshandel Telekommunikation IT-erhverv Den private sektor i alt 17.996 27.672 21.257 39.990 106.915 1.763.283 1.991 1.419 1.257 2.320 6.987 87.419 427 1.280 1.183 2.101 4.991 58.953 excl. 1.564 139 74 219 1.996 28.466 Århus-området 2.234 1.997 4.254 5.198 13.683 144.163 Århus 1.303 1.712 4.219 4.831 12.065 112.759 Århus-området excl. Århus 931 285 35 367 1.618 31.404 Trekantområdet 474 1.170 609 1.226 3.479 91.956 Odense-området 241 922 1.323 1.412 3.898 82.520 Odense 106 854 1.304 1.341 3.605 61.166 Odense-området excl. Odense 27 90 33 178 328 7.661 Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen (særkørsel). Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Side 11
Tabel A.3. Antal fuldtidsbeskæftigede personer fordelt efter udvalgte kommuner Ultimo november 2003 IT-industri IT-engroshandel Telekommunikation IT-konsulentvirksomhed IT-erhverv Den private sektor i alt 16.871 25.282 20.492 34.558 97.203 1.305.665 2.088 1.086 1.200 2.287 6.661 63.604 394 967 1.111 2.092 4.564 44.188 excl. 1.694 119 89 195 2.097 19.416 Århus-området 2.111 1.826 4.185 4.571 12.693 104.125 Århus 1.230 1.573 4.150 4.299 11.252 81.632 Århus-området excl. Århus 881 253 35 272 1.441 22.493 Trekantområdet 430 1.074 567 1.022 3.093 70.372 Odense-området 222 807 1.283 1.216 3.528 59.777 Odense 94 760 1.264 1.174 3.292 44.277 Odense-området excl. Odense 27 90 33 178 328 7.661 Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen (særkørsel). Tabel A.4. Årlig lønsum (1.000kr) fordelt efter udvalgte kommuner 2003 IT-industri IT-engroshandel Telekommunikation IT-konsulentvirksomhed IT-erhverv Den private sektor i alt 5.448.722 10.593.925 7.931.317 15.611.517 39.585.481 416.853.795 578.091 413.700 433.389 963.718 2.388.898 19.144.755 126.781 358.131 403.656 875.065 1.763.633 13.738.930 excl. 451.310 55.569 29.733 88.653 625.265 5.405.825 Århus-området 689.629 735.487 1.570.744 1.926.688 4.922.548 33.585.260 Århus 422.978 636.599 1.559.032 1.810.609 4.429.218 26.943.011 Århus-området excl. Århus 266.651 98.888 11.712 116.079 493.330 6.642.249 Trekantområdet 136.333 389.918 193.113 406.687 1.126.051 21.653.914 Odense-området 63.143 263.660 427.380 490.096 1.244.279 17.919.620 Odense 28.733 246.829 421.354 475.236 1.172.152 13.420.127 Odense-området excl. Odense 34.410 16.831 6.026 14.860 72.127 4.499.493 Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen (særkørsel). Kommune, Økonomikontoret Side 12
Tabel A.5. Personer med IT-stilling fordelt efter udvalgte kommuner Pr. 1. januar 2004 IT-stilling Primær IT-stilling Sekundær ITstilling Beskæftigede personer i alt Arbejdsstyrken i alt 60.908 25.370 2.705.957 2.765.833 2.497 1.566 137.107 143.219 1.522 1.037 79.319 83.891 excl. 975 529 57.788 59.328 Århus-området 6.723 1.914 213.689 220.311 Århus 4.805 1.329 148.385 154.390 Århus-området excl. Århus 1.918 585 65.304 65.921 Trekantområdet 2.125 1.094 116.203 118.590 Odense-området 1.954 1.006 128.684 133.648 Odense 1.447 706 88.498 92.895 Odense-området excl. Odense 507 300 40.186 40.753 Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens uddannelse og erhverv, BUE (særkørsel). Tabel A.6. Personer med IT-uddannelse fordelt efter udvalgte kommuner Pr. 1. januar 2004 IT-uddannelse Primær ITuddannelse Sekundær ITuddannelse 15-69 årige i alt 15-69 årige med erhvervsuddannelse 29.406 55.146 3.811.233 2.120.992 1.996 2.740 198.530 108.216 1.566 1.722 118.579 65.303 excl. 430 1.018 79.951 42.913 Århus-området 3.538 5.855 302.816 173.711 Århus 2.858 4.118 216.208 120.853 Århus-området excl. Århus 680 1.737 86.608 52.858 Trekantområdet 1.258 2.084 161.103 90.621 Odense-området 1.612 2.282 189.402 103.893 Odense 1.317 1.718 133.492 72.684 Odense-området excl. Odense 295 564 55.910 31.209 Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens uddannelse og erhverv, BUE (særkørsel). Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Side 13
Bilag B. Definitioner Definition af IT-erhvervene Betegnelse IT-erhvervene dækker en række brancher, hvis produkter og serviceydelser er mere eller mindre direkte relateret til informationsteknologiens udbredelse og anvendelse. Definitionen opdeler IT-erhvervene i: IT-industri IT-serviceerhverv, der opdeles i tre undergrupper: o IT-engroshandel o Telekommunikation o IT-konsulentvirksomhed De underliggende principper for definition af IT-erhvervene er følgende: For IT-industriens vedkommende skal produkterne: være beregnet til behandling og kommunikation af information, herunder også transmission og fremvisning. gøre brug af elektronisk behandling til at opfange, måle og/eller lagre information om fysiske fænomener eller kontrollere fysiske processer. For IT-serviceerhvervenes vedkommende skal produkterne/serviceydelserne: være beregnet til at muliggøre informationsbehandling og kommunikation via elektroniske medier. Definition af IT-stilling Mange mennesker arbejder med IT dvs. er ansat i en IT-stilling - uden nødvendigvis at have en formel IT-uddannelse. Selve begrebet IT-stilling er ikke dækket af en international harmoniseret definition. Der tages udgangspunkt i en afgrænsning af IT relaterede stillinger som stammer fra USA tillempet danske forhold, i det den amerikanske definition er suppleret med Edb-fagets fagforening PROSA s fortegnelse over stillingsbetegnelser og funktionsbeskrivelser for edb-faget. Generelt set er personer ansat i IT-stillinger beskæftiget med udvikling eller vedligeholdelse af ITprogrammer, -netværk og/eller udstyr. Der skelnes mellem primære og sekundære IT-stillinger. De primære IT-stillinger har IT som hovedområde f.eks. datachef, edb-driftsplanlægger, teletekniker, datamatiker, edb-assistent, programmør. Sekundære IT-stillinger inddrager i varierende omfang IT som arbejdsområde eller redskab, herunder eksempelvis stærkstrømsingeniør, alarmtekniker, teknisk assistent, AV-assistent, filmtekniker. Kommune, Økonomikontoret Side 14
Den valgte afgrænsning inkluderer ikke almindeligt kontorarbejde, selvom der i stadigt større omfang anvendes pc er og softwareprogrammer inden for tekstbehandling, regneark, databaser mv. Definition af IT-uddannelse Afgrænsningen af IT-uddannelse tager udgangspunkt i den internationale uddannelsesnomenklatur International Standard Classification of Education (ISCED), der inddeler uddannelser i 9 hovedgrupper, hvor IT-uddannelserne er i gruppen Videnskab, Matematik og Databehandling. Databehandling opdeles yderligere i to undergrupper: Videnskab om databehandling, der blandt andet omfatter uddannelser inde for computerprogrammering, systemanalyse, system design, informatik mv. Brug af databehandling, som omfatter brug af computere, software til databehandling, desk top publishing og tekstbehandling samt brug af Internet. OECD s definition afgrænser IT-uddannelser til snævert til at omfatte specifikt IT relaterede studier som her karakteriseres primære IT-uddannelser. Derudover er der en række danske uddannelser, der i større eller mindre omfang inddrager IT-aspektet sekundære IT-uddannelser f.eks. elektronikmekaniker, medieteknik-mekaniker, elektrotekniker. Parallelt med definitionen på IT-stillinger er IT-uddannelser generelt karakteriseret ved at kvalificere til at udvikle/vedligeholde IT-programmer, netværk. Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Side 15
ØKONOMIKONTORET Boulevarden 13 9100 Tlf. 9931 3131