Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

DK-GBC Jan 2014

3 Introduktion Green Building Council Denmark (GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen lige fra masterplaner for bydele til det færdige byggeri. GBC blev stiftet i 2010 af et bredt udsnit af den samlede byggebranche omfattende investorer, bygherrer, rådgivere, leverandører, finansielle virksomheder, revisorer og advokatvirksomheder. Alle med et ønske om at gøre bæredygtighed synligt i byggeriet. Foreningens mål er at forbedre bæredygtigheden i såvel byggeriet som i det omgivende miljø ved at arbejde mod et fælles målbart certificeringssystem. Et system, der radikalt forandrer de måder, vi udvikler og varetager byggeprojekter på hvad enten det gælder design, projektering, gennemførelse, renovering eller vedligeholdelse. DGNB systemet i Danmark DGNB systemet i Danmak tager afsæt i kriterier udviklet af organisationen DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) i Tyskland. Systemet er i første omgang målrettet nye kontor- og erhvervsbyggerier, og der udvikles løbende certificeringssystemer for andre bygningstyper også. Inden for den nærmere fremtid forventes systemer klar til certificering af "Boliger over seks enheder, Skoler/institutioner, Hospitaler, Eksisterende byggerier samt Bydele. Vi informerer løbende om fremskridt i udviklingen af nye certificeringssystemer på vores hjemmeside og via vores nyhedsbrev. Derudover videreudvikler GBC værktøjer til vurdering af bygningers totaløkonomi (LCC) og samlede miljøpåvirkning over en levetidscyklus (LCA). GBC tilbyder undervisning i ovenstående værktøjer, ligesom vi uddanner konsulenter og auditorer i DGNB certificeringssystemet i Danmark. Denne publikation Mini-guiden er en introduktion til DGNB-certificering i Danmark og har til formål at give læseren et indblik i, hvordan hvert enkelt kriterie har betydning for et byggeris samlede bæredygtighed. Mini-guiden tager afsæt i kriterierne for bygningskategorien Nye kontor- og erhvervsbyggerier, som er det første og grundlæggende certificeringssystem inden for DGNB standarden. Du er altid velkommen til at kontakte foreningens sekretariatet på info@dk-gbc.dk for mere information om DGNB certificering i Danmark. Læs mere om Green Building Council Denmark på www.dk-gbc.dk, hvor du også kan abonnere på vores nyhedsbrev.

4 Ramboll Main Office - DGNB Certifikat, Bronze

5

6 INDHOLD HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB 7 DGNB = bæredygtighed på formel 8 DGNB-systemet i Danmark 9 Bedømmelse af bygningen 10 Evalueringsmatricen 11 Hvorfor skal en bygning DGNB certificeres? 12 Hvordan bliver en bygning DGNB certificeret? 13 MILJØ 14 Livscyklusvurdering (LCA) 14 Kriterie 2: Ozonnedbrydning (ODP) 14 Kriterie 3: Fotokemisk ozondannelse (POCP) 15 Kriterie 4: Forsuring (AP) 15 Kriterie 5: Næringssaltbelastning (EP) 15 Globalt og lokalt miljø 16 Kriterie 6: Risiko for det lokale miljø 16 Kriterie 8: Bæredygtig ressourceanvendelse 16 Ressourceforbrug og affald 16 Kriterie 10: Fossilt primærenergibehov (indgår i LCA) 16 Kriterie 11: Primærenergibehov og andel af vedvarende energi (indgår i LCA) 16 Kriterie 14: Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning 16 Kriterie 15: Arealbehov 17 ØKONOMI 18 Levetidsomkostninger (LCC) 18 Kriterie 16: Levetidsomkostninger 18 Værdiudvikling 19 Kriterie 17: økonomisk fremtidssikring 19 SOCIAL 20 Sundhed, komfort og brugertilfredshed 20 Kriterie 18: Termisk komfort, vinter 20 Kriterie 19: Termisk komfort, sommer 20 Kriterie 20: Luftkvalitet indendøre 21 Kriterie 21: Akustisk komfort 21 Kriterie 22: Visuel komfort 22 Kriterie 23: Brugerstyring 22 Kriterie 24: Kvalitet af nære udearealer 22 Kriterie 25: Tryghed og sikkerhed 23 Funktionalitet 23 Kriterie 26: Tilgængelighed 23 Kriterie 27: Arealudnyttelse 23 Kriterie 28: Fleksibilitet for anden anvendelse 24 Kriterie 29: Offentlig adgang 24 Kriterie 30: Forhold for cyklister 25 Æstetik 25 Kriterie 31: Design og byudvikling 25 Kriterie 32: Bygningsintegreret kunst 25 TEKNIK 26 Teknisk udførelse 26 Kriterie 33: Brandsikkerhed 26 Kriterie 34: Støj- og lydisolering 26 Kriterie 35: Klimaskærmens kvalitet 28 Kriterie 40: Renhold og vedligehold 29 Kriterie 42: Demonterbarhed og genanvendelse 29 PROCES 30 Planlægning 30 Kriterie 43: Kvalitet i projektforberedelse 30 Kriterie 44: Integreret designproces (IDP) 30 Kriterie 45: Strategi for planlægning 32 Kriterie 46: Bæredygtighed i udbudsfasen 33 Kriterie 47: Etablering af forudsætninger for optimal administration og drift 33 Kriterie 48: Miljømæssig påvirkning af byggeplads og konstruktionsproces 34 Kriterie 49: Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder 34 Konstruktioner 34 Kriterie 50: Kvalitetsledelse 34 Kriterie 51: Commissioning (idriftsættelse) 35 OMRÅDE 36 Kriterie 56: Risici ved lokalisering 36 Kriterie 57: Påvirkning fra omgivelser 36 Kriterie 58: Området renommé og sociale forhold 37 Kriterie 59: Miljøvenlig transport 37 Kriterie 60: Serviceudbud 38 Kriterie 61: Forsyningsgrid 38

7 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB "Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - for at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Således lød ordene i Brundtland-rapporten fra 1987. De første spæde skridt mod et mere bæredygtigt samfund var taget. Fem år senere blev ordene konkretiseret i Rio-erklæringen, som opdelte bæredygtighed i tre ligeværdige dele: Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Samtidig blev kravet om bæredygtig produktion mv. indarbejdet i den danske miljøbeskyttelseslovs formålsparagraf, og offentlige instanser fik dermed pligt til at understøtte samfundets bæredygtige udvikling i anlæg og drift. Den miljømæssige bæredygtighed omfatter parametre som energieffektivitet, ressourceforbrug, brug af fornyelige ressourcer, evnen til at minimere miljø- og klimapåvirkninger globale som lokale, samt reduktion i påvirkningen af biodiversitet. Den økonomiske bæredygtighed har fokus på bygningens værdioptimering på driftssiden og omfatter bl.a. byggeprojektets evne til at minimere driftsomkostninger, muligheden for højere udlejningspriser, bedre mulighed for udlejning, forøget produktivitet hos brugeren af bygningen, værdistabilitet og bedre finansieringsmuligheder. Den sociale bæredygtighed har at gøre med bygningens værditilførsel på brugersiden, herunder brugertilfredshed og velvære, bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed. De tre aspekter af bæredygtighed viser tilsammen vejen mod en bedre bygning. Langt det meste kan betragtes som sund fornuft, men udfordringen kommer i det øjeblik, vi ønsker at måle på bæredygtigheden for hvordan gør vi bæredygtigheden målbar? Rio-erklæringens definition på bæredygtighed fra 1992. Miljømæssige bæredygtighed Sociale bæredygtighed Økonomiske bæredygtighed

8 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB DGNB = bæredygtighed på formel Man kan sige, at DGNB er en metode, der sætter bæredygtigheden på formel. Dermed bliver det muligt at sammenligne individuelle bygninger ud fra et fælles sæt kriterier og samtidig sikre en entydig, målbar standard for alle bygninger, der certificeres efter ordningen. DGNB-certificeringen er udviklet i Tyskland og har som sin væsentligste egenskab, at den omfatter hele bygningens livscyklus. Det betyder, at der arbejdes ud fra en holistisk og fleksibel tilgang, der tilgodeser bygningens samlede bæredygtige formåen dens performance. Måleenhederne i DNGB har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rioerklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), og herudover er teknik og proces lagt ind som to tværgående elementer, der påvirker de tre øvrige. I DGNB betegnes alle elementer som kvaliteter. DGNB-certificeringen vægter de fem forskellige kvaliteter, inden den endelige score for bygningen kan beregnes. Miljømæssig, økonomisk, social samt teknisk kvalitet vægter med hver 22,5 %, mens proces vægtes med 10 %. Områdets kvalitet beregnes særskilt og påvirker derfor ikke vurderingen af selve bygningen. Det er dog et krav for at opnå en certificering, at områdets kvalitet evalueres. Hver kvalitet er yderligere opdelt i kriteriegrupper, som igen er opdelt i underkriterier, der indeholder relevante parametre til vurdering af den enkelte kvalitet. Den samlede oversigt over kvaliteter, kriteriegrupper, kriterier og underkriterier kan ses i evalueringsmatricen på side 11. Kvaliteter samt vægtning af disse i DGNB-ordningen. 22.5 % Miljømæssig kvalitet 22.5 % Økonomisk kvalitet 22.5 % Sociokulturel og Funktionel kvalitet Områdets kvalitet 10 % Proceskvalitet 22.5 % Tekniskkvalitet

9 DGNB-systemet i Danmark Den første danske version af DGNB-certificeringen blev lanceret i foråret 2012. Systemet er resultat af en stor frivillig indsats fra tekniske eksperter i byggebranchen, som har gennemgået og bearbejdet de tyske kriterier, så de er tilpasset danske standarder, praksis og lovgivning. Der indgår i alt 48 vurderingskriterier i den danske version, som er opstillet nedenfor: MILJØ (11 kriterier), f.eks. Forsuring Materialer Drikkevandsforbrug Arealbehov ØKONOMI (2 kriterier) Levetidsomkostninger (konstruktion, forbrug, renholdelse, vedligehold og levetider) Fleksibilitet for anden anvendelse SOCIAL (15 kriterier), f.eks. Indeklima (og dermed produktivitet og sygefravær) Kvalitet af nære udearealer Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Forhold for cyklister Design Bygningsintegreret kunst TEKNIK (5 kriterier), f.eks. Brandsikkerhed Klimaskærmens kvalitet Renhold og vedligehold Demonterbarhed og genanvendelse PROCES (9 kriterier), f.eks. Kvalitet i projektforberedelse Strategi for planlægning Bæredygtighed i udbudsfasen Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder Commissioning (idriftsættelse af bygningen) OMRÅDE (6 kriterier), f.eks. Forhold omkring bygningens lokalisering Områdets renommé og sociale forhold Miljøvenlig transport Serviceudbud I ordningen er der to afgørende kriterier, som skal overholdes for, at bygningen overhovedet kan certificeres. Dette er kriterie 20 (luftkvalitet indendørs) og 26 (tilgængelighed).

10 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB Bedømmelse af bygningen Den endelige vurdering af bygningens score foretages via evalueringsmatricen på side 11. Matricen indeholder samtlige kriterier og underkriterier samt de opnåede points. Ud for hvert kriterie angives i matricen de tilhørende evalueringspoints, hvor 10 points i alle kriterier er maksimum. For kriterier med tilhørende underkriterier angives checkliste-points ud for underkriterierne. Disse omregnes automatisk til evalueringspoints og udgør dermed den samlede score for det pågældende kriterie. Hvert kriterie vægtes med en faktor 1, 2 eller 3 inden kvalitetens samlede antal points beregnes. Det bliver herpå muligt at foretage en samlet vurdering af bygningen. Resultatet angives som antal % i forhold til maksimalt opnåelige point. Til slut tildeles bygningen bronze, sølv eller guld, såfremt dette er opnået. Tildeling af bronze, sølv eller guld gives efter følgende måde: Samlet pointsum Minimum point i hver kvalitet Certifikat Fra 50% 35% bronze Fra 65% 50% sølv Fra 80% 65% guld DGNB evalueringsmatricen Evalueringsmatricen, der danner grundlag for vurderingen af bygningen, ses på højre side i en let forkortet version.

11 DGNB evalueringsmatricen Temaområde Kriteriegruppe Kriterier Opnåede point Max. point Vægtning Opnåede vægtningspoint max. vægtningspoint Opnåede point for kriteriegruppe Max. point for krtieriegruppe Grupperesultater index Gruppe vægtning Samlet resultat index Global opvarmning 10.0 10.0 3 30.0 30.0 Livscyklusvurdering (LCA) Ozonnedbrydning 10.0 10.0 1 10.0 10.0 Fotokemisk ozondannelse 10.0 10.0 1 10.0 10.0 Forsuring 10.0 10.0 1 10.0 10.0 Næringssaltbelastning 7.1 10.0 1 7.1 10.0 Miljø Globalt og lokalt miljø Risiko for det lokale miljø 8.2 10.0 3 24.6 30.0 Bæredygtig ressourceanvendelse 10.0 10.0 1 10.0 10.0 178.5 200.0 89.3% 22.5 % Fossilt primærenergibehov 10.0 10.0 3 30.0 30.0 Ressourceforbrug og Affald Primærenergibehov og andel af vedvarende energi 8.4 10.0 2 16.8 20.0 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning 5.0 10.0 2 10.0 20.0 Arealbehov 10.0 10.0 2 20.0 20.0 Økonomi Levetidsomkostninger økonomisk fremtidssikring Levetidsomkostninger 9.0 10.0 3 27.0 30.0 Økonomisk fremtidssikring 10.0 10.0 2 20.0 20.0 47.0 50.0 94.0% 22.5 % Termisk komfort, vinter 10.0 10.0 2 20.0 20.0 Termisk komfort, sommer 10.0 10.0 3 30.0 30.0 Social Sundhed, komfort og brugertilfredshed Funktionalitet Luftkvalitet indendøre 10.0 10.0 3 30.0 30.0 Akustisk komfort 10.0 10.0 1 10.0 10.0 Visuel komfort 8.5 10.0 3 25.5 30.0 Brugerstyring 6.7 10.0 2 13.4 20.0 Kvalitet af nære udearealer 9.0 10.0 1 9.0 10.0 Tryghed og sikkerhed 8.0 10.0 1 8.0 10.0 Tilgængelighed 8.0 10.0 2 16.0 20.0 Arealudnyttelse 5.0 10.0 1 5.0 10.0 Fleksibilitet for anden anvendelse 7.1 10.0 2 14.2 20.0 Offentlig adgang 10.0 10.0 2 20.0 20.0 Forhold for cyklister 10.0 10.0 1 10.0 10.0 251.1 280.0 89.7% 22.5 % 86.3% (Guld) Æstetik Design og byudvikling 10.0 10.0 3 30.0 30.0 Bygningsintegreret kunst 10.0 10.0 1 10.0 10.0 Brandsikkerhed 8.0 10.0 2 16.0 20.0 Støj- og lydisolering 5.0 10.0 2 10.0 20.0 Teknik Teknisk udførelse Klimaskærmens kvalitet 7.7 10.0 2 15.4 20.0 Renhold og vedligehold 7.1 10.0 2 14.2 20.0 74.0 100.0 74.0% 22.5 % Demonterbarhed og genanvendelse 9.2 10.0 2 18.4 20.0 Kvalitet i projektforberedelse 8.3 10.0 3 24.9 30.0 Integreret designproces (IDP) 10.0 10.0 3 30.0 30.0 Strategi for planlægning 8.6 10.0 3 25.8 30.0 Proces Planlægning Bæredygtighed i udbudsfasen 10.0 10.0 2 20.0 20.0 Etablering af forudsætninger for optimal administration og drift Miljømæssig påvirkning af byggeplads og konstruktionsproces Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder 5.0 10.0 2 10.0 20.0 7.7 10.0 2 15.4 20.0 5.0 10.0 2 10.0 20.0 188.6 230.0 82.0% 10.0% konstruktion Kvalitetsledelse 10.0 10.0 3 30.0 30.0 Comissioning 7.5 10.0 3 22.5 30.0 Risici ved lokalisering 7.0 10.0 2 14.0 20.0 Påvirkning fra omgivelser 7.1 10.0 2 14.2 20.0 Område Område Områdets renommé og sociale forhold 1.0 10.0 2 2.0 20.0 Miljøvenlig transport 8.3 10.0 3 24.9 30.0 Serviceudbud 9.7 10.0 2 19.4 20.0 Forsyningsgrid 9.4 10.0 2 18.8 20.0 93.3 130.0 71.8% Eksempel på evalueringsmatrix for en DGNB guld certificeret bygning.

12 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB Hvorfor skal en bygning DGNB certificeres? En DGNB certificering er garanti for en bæredygtig bygning, hvor bæredygtigheden er tænkt ind i alle aspekter af bygningen. En af fordelene ved DGNB er, at certificeringen omfatter alle stadier af byggeprocessen og dermed også processen omkring de første indledende beslutninger, som er så vigtige for et godt resultat. Derudover er systemet unikt i forhold til andre systemer idet, det er tilpasset dansk lovgivning, byggeskik og materialevalg m.m. af tekniske eksperter fra alle dele af byggebranchen samt vidensinstitutioner. Følgende eksempler konkretiserer fordelene ved en DGNB certificering: Fremtidssikring af bygningen En DGNB certificeret bygning har certifikat på, at bygningen er bæredygtig. Dette certifikat vil være en kvalitetsgaranti for bygningen også mange år efter opførelsen, hvor bygningen f.eks. skal sælges eller have nye lejere. Certifikatet kan ligefrem sikre en større gensalgspris og lette den fremtidige udlejning af bygningen. Aktivt bidrag til bæredygtighed Certifikatet viser, i en kvantificerbar målestok, de positive virkninger af en bygning på miljø, økonomi og samfund. Certifikatet garanterer, at bygningen performer bedre og mere bæredygtigt end de lovmæssige krav og generel praksis. Sikkerhed for succes Certificeringsprocessen giver allerede i den tidlige planlægningsfase en høj grad af sikkerhed for, at de oprindelige ønsker og mål for en bygning også kan nås for den færdige bygning. Succesen sikres gennem den detaljerede planlægning af alle parametre i byggeriet. Minimeret risiko Certificeringsprocessen fremmer en integreret planlægning under opførelsen. Dette fører til en klar og veldefineret proces, større gennemsigtighed og mulighed for optimeret byggeri, mens det samtidig minimerer risici i forbindelse med opførelse, drift, renovering og nedbrydning. Praksisorienteret planlægningsværktøj DGNB og de tilhørende værktøjer er udviklet af praktikere for praktikere. Dette understøttes af projektets ejere og designere i en målrettet proces mod at udvikle bæredygtige bygninger. Fokus på livscyklus Certificeringen er baseret på bygningens samlede livscyklus, der er nødvendig for en evaluering af bæredygtighed. Fokus på levetidsomkostninger DGNB omfatter en vurdering af levetidsomkostninger (LCC), hvilket indebærer en samlet vurdering af udgifterne ved en bygnings opførelse og drift. Ordningen gør dermed op med f.eks. billige anlægsudgifter og dårlige installationer, der på grund af den dyre drift gør det billige anlæg til det dyreste set over en længere periode. Fokus på kvalitet En bygning med et DGNB-certifikat er ejerens garanti for et præstationsfremmende arbejdsmiljø med høj brugertilfredshed. Dette kommer bl.a. af certificeringssystemets store fokus på indeklima og materialer, fokus på kvalitet, fokus på arbejdsmiljø og høj brugertilfredshed og dermed betydning for produktivitet og sygefravær. Samtidig er den bæredygtige bygnings fleksible konstruktion med til at øge anvendelsesmulighederne for bygningen gennem en livscyklus og dermed give den øget brugsværdi. Effektiv markedsføring Certifikatet fungerer som et kommunikationsværktøj for investorer, ejere og brugere - det dokumenterer et engagement i bæredygtighed. Et fleksibelt system Systemet er fleksibelt i det daglige arbejde, fremmer innovation og har den fordel, at det vurderer hele bygningens ydeevne og ikke blot enkelte foranstaltninger. Bygherre og designere får dermed et stort spillerum for at nå målene.

13 Hvordan bliver en bygning DGNB certificeret? Hvis en bygherre ønsker at få et DGNB certifikat for et planlagt byggeri, skal han tilkoble en DGNB konsulent eller auditor, som på baggrund af sin uddannelse er bekendt med kravene i DGNB certificeringen. Konsulenten/auditoren rådgiver bygherren om alle spørgsmål vedrørende bæredygtigt byggeri, formulerer målene for det planlagte byggeri og sørger for, at planlægningsgruppen gennemfører de aftalte kriterier for bæredygtighed. Konsulenten/auditoren opsummerer målene for projektet i et samlet dokument. Vejen til certificering fremgår af figuren. En nærmere beskrivelse findes desuden på Green Building Council s hjemmeside www.dk-gbc.dk. Vejen til certificering (Såfremt bygherre ikke ønsker en præcertificering kan trin 3-5 i modellen nedenfor udelades) Registrering af byggeprojekt hos GBC Auditor/bygherre fastsætter ambitionsniveau for bygningen; guld, sølv eller bronze Indsendelse af dokumentation til præcertificering GBC udfører conformity check til præcertificering Udstedelse af præcertifikat til markedsføring i guld, sølv eller bronze Auditor indsender endelig dokumentation til conformity check GBC udfører conformity check Udstedelse af endeligt certifikat i guld, sølv eller bronze Conformity check: Tredjepartsevaluering af den indsamlede dokumentation

14 MILJØ Miljømæssig kvalitet sikrer, at bygningens påvirkning på både det globale og lokale miljø reduceres mest muligt. Herunder indgår den miljømæssige påvirkning fra bygningens drift og materialer, som vurderes via en livscyklusvurdering (LCA). Derudover vurderes brugen af ressourcer i form af træ og vand samt behov for bebygget areal til bygningen. Kriterier i miljømæssig kvalitet: Livscyklusvurdering (LCA) 01 Global opvarmning (GWP) 02 Ozonnedbrydning (ODP) 03 Fotokemisk ozondannelse (POCP) 04 Forsuring (AP) 05 Næringssaltbelastning (EP) Globalt og lokalt miljø 06 Risiko for det lokale miljø 08 Bæredygtig ressourceanvendelse Ressourceforbrug og affald 10 Fossilt primærenergibehov 11 Primærenergibehov og andel af vedvarende energi 14 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning 15 Arealbehov ressourceforbrug samt eventuelle aspekter ved bygningens materialer, drift og vedligehold, der medfører en ekstra belastning i den samlede LCA. Desuden kan man via LCA også sammenligne produkter og dermed finde mere miljørigtige alternativer. Den livscyklusvurdering, som anvendes i DGNB, ligger tæt op ad de europæiske standarder (CEN TC 350), men DGNB-vurderingen tager sigte på fremadrettet i en beregningsperiode på 50 år at ensrette de LCA er, der er foretaget under DGNB. Vurdering af kriterie 1-5 samt 10 og 11 foretages via et LCAværktøj, der er angivet af GBC. Kriterie 01: Global opvarmning (GWP) Mål: Kriterie 1 skal sikre en minimering af skader på det globale miljø forårsaget af global opvarmning. Livscyklusvurdering (LCA) Livscyklusvurderingen (LCA) udgør ca. 13 % af hele DGNB-certificeringen. Den dækker kriterierne 1-5 og 10-11, hvor kriterierne 1-5 beskriver bygningens potentielle miljøpåvirkninger og kriterierne 10-11 bygningens forbrug af energiressourcer. Valget af materialer bliver derfor en væsentlig parameter i den samlede bygnings DGNBvurdering. LCA dækker over produktfasen (udvinding af ressourcer, produktion af materialer og transport til produktionssted), drift- og vedligehold (energiforbrug, fornyelse af materialer (inkl. transport og end-of-life af det udskiftede materiale) samt end-of-life (affaldsbehandling og genanvendelse). Livscyklusvurderingen bruges til at danne et overblik over miljøpåvirkninger fra bygningen, Metode: Vurdering af det globale opvarmningspotentiale for bygningen (GWP B ) opdeles på henholdsvis konstruktion inklusiv materialer (GWP C konstruktion, vedligehold, end-of-life) og drift (GWP O opdelt på el og varme). Begge dele beregnes for den aktuelle bygning og holdes efterfølgende op mod en referencebygning. Kriterie 02: Ozonnedbrydning (ODP) Mål: At reducere de emissioner, der bidrager til nedbrydelsen af ozonlaget. Ozon er i stand til at absorbere de kortbølgede UV-stråler og udsende stråling med længere bølgelængde i alle retninger. På den måde beskytter ozonlaget jorden, forhindrer en overdreven opvarmning af jordens overflade og beskytter os mod UV-A og UV-B-stråling. En ophobning af R11 i atmosfæren bidrager til en destruktion af ozonlaget. Konsekvenserne er f.eks. tumordannelse hos mennesker og dyr samt afbrydelse af fotosyntesen.

15 Metode: ((Angives i kg R11 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterie 01. Kriterie 03: Fotokemisk ozondannelse (POCP) Mål: At reducere den fotokemiske ozondannelse nær jordoverfladen, som sker, når gasser som f.eks. nitrogenoxid eller hydrocarbon udsættes for UV-stråling. Ozonen er skadelig for mennesker og angriber luftvejene. Problemet kendes også som sommersmog. Metode: (Angives i kg C 2 H 2 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterie 1. Kriterie 04: Forsuring (AP) Mål: Reduktion af forsuring af miljøet. Forsuring betyder stigning af koncentration af H-ioner i luften, vandet og jorden. Luftbåret forurening som f.eks. svovl og nitrogen går i forbindelse med vand og skaber svovlsyre og / eller salpetersyre, der falder til jorden som "syreregn". Tre af de væsentligste effekter af dette er skovdød, fiskedød samt korrosion af historiske bygninger. Metode: (Angives i kg SO 2 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterie 1. Kriterie 05: Næringssaltbelastning (EP) Mål: At reducere belastningen af de næringssalte, der opstår, når jord og vandområder overgår fra en næringsfattig til en næringsrig tilstand. Tilstanden ændres bl.a. af de fosforog kvælstofforbindelser, der opstår ved fremstilling af byggematerialer og via forbrændingsemissioner, der kommer i kontakt med vand. Denne ændring i tilgængelige næringsstoffer øger dannelsen af bl.a. alger i vandområder, som kan føre til større fiskedødelighed. Globalt og lokalt miljø Kriterie 6: Risiko for det lokale miljø Mål: At reducere risikoen for bygningens omgivelser, mennesker og det lokale miljø ved at minimere, undgå eller erstatte toksiske byggematerialer. Metode: I dette kriterie vurderes en række stoffer som f.eks. halogenerede køle- og drivmidler, tungmetaller m.m. med henblik på enten at få stofferne/materialerne reduceret, erstattet eller helt at lade dem udgå. CFC og HCFC har betydning for ozonlag og drivhuseffekt. HFC har betydning for drivhuseffekten. Halogenerede og delvist halogenerede drivmidler HCFC og CFC benyttes ofte som drivmidler. HCFC kan erstattes med drivmidlet propan eller drivmidlet butan. Tungmetaller Herunder vurderes bly, tin, cadmium, chromium VI (hexavalent chrom), kobber og zink. Biocider Findes bl.a. i konserverings- og beskyttelsesmidler, maling, overfladelim og træbeskyttelsesmidler Farlige stoffer Herunder SVHC (Substances of Very High Concern), som påvirker hormonsystemet, er kræftfremkaldende, nedbryder ozonlaget og ophobes i fødevarekæden eller i naturen Organiske opløsningsmidler og blødgørere Ovenstående vurderes for følgende bygningsdelskomponenter, hvor alle lag i opbygningen vurderes inkl. lim og grunder: Gulvopbygning inkl. fundament Ydervægsopbygning Indervægsopbygning Loftopbygning Tagopbygning Underjordisk parkering Metode: (Angives i kg PO 4 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterie 1.

16 MILJØ Kriterie 8: Bæredygtig ressourceanvendelse Mål: At bidrage til at minimere afskovning og ødelæggelse af verdens skove. Dette sikres ved at fremme anvendelsen af bæredygtigt produceret træ og træprodukter samt genbrugstræ. Et centralt aspekt er kravet om tredjeparts verificering af bæredygtig produktion: Træ og træprodukter skal være FSC- (Forest Stewardship Council) eller PEFC- (Programme for Endorsement of Forest Certification) certificeret. Bevis for FSC/ PEFC-certificering sikres ved: 1) at leverandøren er FSC/PEFC sporbarhedscertificeret (CoC) (bevis for at leverandøren kan levere et certificeret produkt) OG 2) at leverandørens følgeseddel eller faktura specificerer, at produktet er FSC- eller PEFCcertificeret (bevis for at produktet, man køber, også er sporbarhedscertificeret). Genbrugstræ omfatter for eksempel træ, der har været brugt i andre projekter så som stillads eller afdækning/afskærmning. Metode: Alt træ brugt i byggeprocessen er omfattet af kriterium 8 også træ, der f.eks. bruges til sikkerhedsafskærmning i opførelsesfasen. Der gives point efter følgende tre niveauer: 1. Træ med oprindelse uden for EØS er FSC- eller PEFC-certificeret 2. Minimum 50% af alt træ er FSCeller PEFC-certificeret 3. Minimum 80% af alt træ er FSC- eller PEFC-certificeret Ressourceforbrug og affald Kriterie 10: Fossilt primærenergibehov (indgår i LCA) Mål: Forbruget af ikke-vedvarende energikilder skal reduceres mest muligt. Forbruget af ikkevedvarende energi til konstruktion, drift, vedligehold samt nedtagning medtages i denne vurdering. Dette kriterie er en del af livscyklusvurderingen. Primær energi er den energi, der er tilgængelig fra naturligt eksisterende energikilder. Inkluderet er ikkevedvarende energikilder såsom kul, olie, naturgas og uran. Metode: (Angives i kwh/m² pr år) Samme beregningsfremgang som beskrevet for kriterie 1. Kriterie 11: Primærenergibehov og andel af vedvarende energi (indgår i LCA) Mål: Det samlede behov for primær energi skal minimeres, og andelen af vedvarende energi i forsyningen af bygningen skal maksimeres. Dette kriterie er en del af livscyklusvurderingen. Vedvarende energikilder er f.eks. biomasse, solstråling, geotermisk energi, vandkraft, og vindenergi. Den samlede værdi for det primære energibehov evalueres, og andelen af vedvarende energi beregnes. Metode: (Angives i kwh/m² pr år) Vurdering af kriterie 11 opdeles i to underkriterier. 11.1 Total primærenergibehov (PE tot ) 11.2 Andel af vedvarende energi (PE e ) Samme beregningsfremgang som angivet for kriterie 1. Andelen af vedvarende energi beregnes som en procentdel af forholdet mellem vedvarende primærenergi og det totale primære energibehov. Kriterie 14: Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning Mål: Forbruget af drikkevand og udledning af spildevand skal reduceres. Trods, der de fleste steder i Danmark er rigelig forsyning af vand, er der flere steder mangel på drikkevand af høj kvalitet. Først efter omfattende filtrering, hvor naturligt forekommende jern og mangan, pesticider og nitrat fra landbruget samt andre skadelige stoffer er fjernet, kan vand anvendes som drikkevand.

17 Behandlingen af spildevand i et renseanlæg er bekosteligt, hvorfor mængden af spildevand skal reduceres ved bl.a at undgå udledning af regnvand til spildevandsledningerne. Højt koncentreret spildevand giver en mere effektiv rensning. Nedsivning eller anvendelse af regnvand på grunden er derfor at foretrække frem for at føre den i kloaksystemet. Nedsivning bidrager til stabilisering af grundvandsspejlet, og fordampning bidrager til forbedring af mikroklimaet. Regnvand kan erstatte drikkevand til feks. toiletskyl. Metode: I dette kriterie er der fokus på, hvordan vandforbrug kan minimeres ved den rette planlægning af bygningen, herunder toilet, bad, rengøring mv. Vurderingen inkluderer ikke vand, som bygningens brugere drikker, eller vand, som bliver brugt til madlavning. Der anvendes et DGNB-vandberegningsværktøj til vurdering af kriteriet. NCC Company House - DGNB Certifikat, Sølv Der er fokus på følgende områder: Drikkevand Spildevand Regnvand Gråt vand Kriterie 15: Arealbehov Mål: Nybyggeri bør fortrinsvis placeres i områder, som tidligere har været bebyggede. Man skal søge at oprense og bygge på forurenede grunde eller benytte grunde, som tidligere er brugt til bebyggelse. Der kan kompenseres for bebyggelse på ubebyggede arealer ved anvendelse af grønne tage og implementering af grønne områder på andre befæstede arealer. Metode: Ved denne vurdering fastlægges tidligere brug af arealet. Samtidig skal evt. forurening kortlægges. Benyttes der kompenserende foranstaltninger, som f.eks. grønne tage eller grønne arealer i forbindelse med fast belægning (parkering mv.), skal dette påvises. Er der lavet forandringer i arealets tilstand (oprensning af forurening mv.) skal der desuden afleveres dokumentation for dette. KPMG Domicil - DGNB Certifikat, Sølv

18 ØKONOMI Ved vurdering af økonomisk kvalitet indgår en vurdering af levetidsomkostninger for bygningen. En vurdering, der bør ses som en væsentlig styrke ved DGNB-standarden. Herudover vurderes bygningens potentiale for økonomisk udvikling i form af fleksibilitet for anden anvendelse. Vurderingen af levetidsomkostninger (LCC) foretages ligesom LCA for en fastlagt periode på 50 år. Det er væsentligt, at udgifter til vedligehold også medtages i overvejelserne således, at bygningen ikke forfalder i sin levetid. LCC omfatter opførelsen af bygningen samt drift og vedligehold. End-of-life -omkostningerne samt management og administration indgår ikke i DGNB-vurderingen. Ved LCC-beregningen er det vigtigt at se på levetiden af de materialer/komponenter, der benyttes, da udgiften til udskiftninger i løbet af levetiden kan ændre billedet af, hvilken komponent, der skal vælges. Kriterier i økonomisk kvalitet: Levetidsomkostninger (LCC) 16 Levetidsomkostninger Værdiudvikling 17 Fleksibilitet for anden anvendelse Levetidsomkostninger (LCC) Kriterie 16: Levetidsomkostninger Mål: Økonomi skal ses som en ressource. Bygningsrelateret LCC omfatter en minimering af bygningens levetidsomkostninger set over en beregningsperiode på 50 år. I den konventionelle planlægnings- og konstruktionsproces fokuseres der ofte hovedsagligt på at minimere omkostningerne til materialer og byggeri, mens de efterfølgende driftsudgifter ofte får væsentligt mindre fokus. Det er vigtigt, at omkostningsbesparelser i opførelsesfasen ikke sker på bekostning af de kommende brugere og ejere, og bygningens økonomi skal derfor vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering. Metode: Kriterie 16 er baseret på ISO 15686 Service Life Planning. LCC-beregningen foretages med LCC-værktøjet udviklet af Green Building Council Denmark. Følgende udgifter medregnes: Udvalgte konstruktionsudgifter Her medtages konstruktioner og tekniske installationer SfB grp 1-6. Udvalgte vedligehold-og udskiftningsudgifter Herunder driftsudgifter, som beregnes som en procentdel af anlægsprisen og genoprettelsespris. Forsyningsudgifter Her medregnes udgifter til energiforbrug, vandforbrug og vandafledning. Der benyttes en standardpris for hele Danmark, hvor der desuden er taget højde for forventede prisstigninger. Ved egen el-produktion via solceller modregnes værdien af elproduktionen ved en gennemsnitlig afregningspris, som er lavere end kostprisen. Rengøringsudgifter Her medregnes udgifter til rengøring i bygningens levetid. Rengøringsudgifterne er typisk en meget væsentlig del af de samlede omkostninger. For at reducere denne post, er det derfor væsentligt allerede i designfasen at tænke tilgængelighed og rengøringsvenlige materialer ind i de områder af bygningen, der skal rengøres.

19 Værdiudvikling Kriterie 17: Økonomisk fremtidssikring Mål: Et globaliseret marked kræver høj effektivitet, fleksibilitet og tilpasningsevne. Dette afspejles også i udnyttelsen af bygninger. En bæredygtigt designet bygning kan nemt tilpasses skiftende krav. En ændring i bygningens brug kan enten være forårsaget af skiftende lejere eller brugere, men også af en reorganisering hos en eksisterende lejer. Et højt niveau af tilpasningsevne for bygningen findes, hvis ændringen kan realiseres med en lille mængde ressourcer. Metode: Vurdering af kriterie 17 opdeles i tre underkriterier, der alle vurderer brugen af bygningen på forskellige niveauer. 17.1 Areal effektivitet (linket til kriterie 27) Her vurderes arealeffektiviteten. For yderligere uddybning henvises til kriterie 27. 17.2 Fleksibilitet Det vurderes, om der er mulighed for fleksibel anvendelse af bygningen. 17.3 Fleksibilitet af vand- og afløbssystemer Det vurderes, om bygningen f.eks. kan sektioneres i flere dele med selvstændige toilet/køkkenfaciliteter og opdeles til anden brug, f.eks. bolig eller undervisning. Parametre, der indgår i LCC-vurderingen i DGNB-ordningen (grønt felt). Totale levetidsomkostninger Eksternaliteter Levetidsomkostninger Ikke-bygningsrelaterede omkostninger Indtægt Opførelse Drift Vedligehold End-of-life Miljøomkostninger

20 SOCIAL En bygnings sociale kvalitet omfatter parametre som sundhed, komfort, brugertilfredshed, funktionalitet og æstetik. Et effektivt og produktivt arbejdsmiljø med høj arbejdsglæde og lavt sygefravær opnås bl.a. gennem et godt indeklima. Der bør ligeledes være fokus på at sikre en god tilgængelighed både inde i selve bygningen, men også i form af cykelstier til og fra bygningen. Ikke mindst kan der med fordel arbejdes med inddragelse af offentligheden i bygningen, hvilket også giver en ekstra kvalitet. Kriterier social kvalitet: Sundhed, komfort og brugertilfredshed 18 Termisk komfort, vinter 19 Termisk komfort, sommer 20 Luftkvalitet indendøre 21 Akustisk komfort 22 Visuel komfort 23 Brugerstyring 24 Kvalitet af nære udearealer 25 Tryghed og sikkerhed Funktionalitet 26 Tilgængelighed 27 Arealudnyttelse 28 Fleksibilitet for anden anvendelse 29 Offentlig adgang 30 Forhold for cyklister Æstetik 31 Design og byudvikling 32 Bygningsintegreret kunst Sundhed, komfort og brugertilfredshed Kriterie 18: Termisk komfort, vinter Mål: God indekomfort og passende rumtemperaturer er væsentlige for produktiviteten på en arbejdsplads. I vinterperioden handler det særligt om at minimere risikoen for træk og forhøjet luftfugtighed. Metode: Kriterie 18 er opdelt i fire underkriterier. 18.1 Operativ temperatur Dette kriterie vurderes ud fra EN 15251, kat. I, II og III, hvor kat. I giver flest point, hvilket svarer til, at der opretholdes temperaturer mellem 21 C og 25 C. Ved hjælp af termisk simulering kan dokumenteres en tilladelig overskridelse på 3% af brugstiden i vinterperioden (1/11-30/4). 18.2 Træk Der kræves dokumentation for de valgte indblæsningsarmaturer samt placeringen af disse for at sandsynliggøre, at trækrisikoen er minimeret. Er der tale om naturlig ventilation, skal der gøres rede for ventilationsstrategien. Anvendes hybrid ventilation redegøres for begge dele. Træk vurderes ud fra specifikationerne i ISO 7730. 18.3 Strålingsasymmetri og gulvtemperatur Anbefalinger til overfladetemperaturer angivet i ISO 7730 bør følges. Drejer det sig om glasfacader vurderes det i vintersituationen kun, når vinduesarealet overstiger 40% af vægarealet. 18.4 Relativ luftfugtighed For dette underkriterie kræves kun dokumentation ved be- og affugtning i ventilationsanlægget. Kriterie 19: Termisk komfort, sommer Mål: Termisk komfort er væsentligt for de ansattes produktivitet, også i sommerperioden. De væsentligste fokusområder her er risiko for overtemperaturer, træk samt strålingsasymmetri. Metode: Vurdering af kriterie 19 opdeles i de samme fire underkriterier som kriterie 18. 19.1 Operativ temperatur Dette kriterie vurderes ud fra EN 15251, kat. I, II og III. Der skelnes dog i sommerperioden

21 mellem a) mekanisk ventilerede bygninger med køling og b) bygninger med naturlig ventilation og/eller mekanisk ventilation uden køling. For begge tilfælde svarer kategori I til en minimumtemperatur på 22 C, men for a) er der krav om en maksimal temperatur på 25,5 C. Til beregning af b) benyttes en gennemsnitstemperatur, den såkaldte running mean temperature (defineret i EN 15251). Der dokumenteres ud fra termisk simulering en tilladelig overskridelse på 3 % af brugstiden i sommerperioden (1/5-31/10). 19.2 Træk Samme vurdering som for vinter. 19.3 Strålingsasymmetri og gulvtemperatur Anbefalinger til overfladetemperaturer angivet i ISO 7730 bør følges. For bygninger uden solafskærmning skal overfladetemperaturer dokumenteres via simulering. Transparente facadedele, glasruder o. lign. vurderes for sommersituationen kun, når vinduesarealet overstiger 40 % af vægarealet. 19.4 Relativ luftfugtighed Samme vurdering som for vinter. Kriterie 20: Luftkvalitet indendøre Mål: Der skal med dette kriterie sikres god luftkvalitet via tilpas ventilationsmængde og lavemissionsmaterialer (vurderet i forhold til formaldehyd, VOC og lugt), idet dårlig luftkvalitet kan føre til ubehag som f.eks. hovedpine og nedsat koncentrationsevne. Kriterie 20 er et såkaldt Knock-Out-Kriterie. Opfylder kriteriet ikke kravene stillet her, kan bygningen ikke certificeres. Metode: Vurdering af kriterie 20 opdeles i fire underkriterier, hvoraf to endnu ikke er aktiverede i den danske version af DGNB. 20.1 VOC og formaldehyd Luftens indhold af formaldehyd testes ved måling i bygningen senest fire uger efter færdiggørelse af bygningen. Antallet af rum, der måles på, afhænger af bygningens størrelse. Grænseværdien for formaldehyd er 100 mikrogram/m³. Hvis dette overskrides, kan bygningen ikke certificeres. Maksimalt antal point opnås ved et resultat svarende til en halvering af grænseværdien. Ved måling tillades dog enkelte rum med overskredet værdi. 20.2 Opfattet luftkvalitet 20.3 Mikrobiologisk tilstand 20.4 Ventilationsrater Dette kriterie er defineret ud fra EN 15251. Kategori II i standarden, svarende til et standardniveau, giver maksimalt antal point i DGNB-vurderingen. Kriterie 21: Akustisk komfort Mål: Baggrundsstøj og efterklangstider skal reduceres. Et lavt støjniveau vil medføre højere produktivitet og mindre sygdom hos medarbejderne, og bygningen vil blive opfattet som mere komfortabel. Metode: Vurdering af kriterie 21 opdeles i fire underkriterier afhængig af rummets funktion og størrelse. Typisk dokumentation for dette kriterie foretages ud fra akustiske beregninger iht. EN12354-6 eller målinger iht. ISO 3382-2. De fire vurderingsområder nedenfor vægtes efter en angivet vægtningsfaktor eller ud fra de reelle arealer i bygningen. 21.1 Celle- og storrumskontorer <= 40m² Akustik vurderes ud fra efterklangstider i rummet. 21.2 Storrumskontorer > 40m² Akustik vurderes efter ækvivalent absorptionsareal. Der gives ekstra points, hvis absorptionsarealet er placeret på enten skillevægge eller loft, da gulvet ofte vil være dækket med møbler efter ibrugtagning. 21.3 Møderum Der vurderes ud fra efterklangstider. 21.4 Kantiner > 50 m² Der vurderes ud fra efterklangstider. Kriterie 22: Visuel komfort Mål: Kriteriet medvirker til at sikre et godt dagslys på faste arbejdspladser. Afgørende betydning for brugernes komfort er muligheden for udsyn fra bygningen, så brugerne kan følge dagsrytmen, vejrforhold mv. Visuel komfort opnås ved en afbalanceret belysning uden mærkbare forstyrrelser såsom direkte og reflekteret lys, samt et tilstrækkeligt belysningsniveau. Der skal samtidig være mulighed for at justere belysningen individuelt. Kriteriet omfatter både dagslys og kunstig belysning.

22 SOCIAL Metode: Vurdering af kriterie 22 opdeles i syv underkriterier. 22.1 Dagslys i bygningen Gode dagslysforhold i bygningen kan sikres bl.a. ved hjælp af lave rumdybder, højt placerede vinduesåbninger og brug af lyse farver til rummets overflader. Dette kriterie vurderes for 50 % af det brugbare areal (UA) i bygningen. Dokumenteres via simulering. 22.2 Dagslys på arbejdspladser Dagslysniveauet ved den dårligst belyste arbejdsplads vurderes. Vurderingen foretages for arbejdspladser (0,85 m.o.g). Dokumenteres via simulering. 22.3 Udsyn Mulighederne for udkig vurderes ved hver arbejdsplads, når bygningens solafskærmning er aktiveret. 22.4 Blænding fra dagslys Ud fra hvilken type afskærmning, der er anvendt, vurderes risikoen for blænding. Der skelnes mellem løsninger, man kan se igennem (dvs. udsigt ud) og ikke se igennem. Afskærmningen, der vurderes i dette kriterie, fungerer uafhængigt af den øvrige solafskærmning. 22.5 Blænding fra kunstlys Blænding fra kunstlys vurderes ud fra anvisninger i DS700. 22.6 Kunstlys-styring Kontrolmuligheder for individuel belysning ved arbejdspladser vurderes. 22.7 Farvegengivelse Der foretages en kvantitativ vurdering af farvegengivelse og farvetemperatur. Dette vurderes ud fra den såkaldte Ra-værdi for hhv. belysningskilden og glas/solafskærmning, der evt. kan farve eller på anden vis påvirke det lys, der kommer ind. Kriterie 23: Brugerstyring Mål: Brugere, der har indflydelse på deres nærmiljø, er mere tilfredse brugere. Derfor skal det tilstræbes, at brugerne selv kan kontrollere indeklimaet omkring dem. Personer opfatter indeklima forskelligt, og brugerkontrol er derfor en vigtig parameter. Metode: Vurdering af kriterie 23 opdeles i syv underkriterier. Ved vurdering af kriterie 23.1 23.6 skelnes mellem, om der er op til eller mere end fire brugere til at betjene den samme regulering. 23.1 Ventilation Vurdering af muligheder for manuel styring af luftskifte. Åbning af vinduer tæller også med, når mulighederne for ventilation vurderes. 23.2 Solafskærmning Vurdering af mulighed for individuel styring af solafskærmning og brug af justerbar solafskærmning. Det anbefales altid at tillade individuel kontrol af solafskærmning. 23.3 Blændingsbeskyttelse Beskyttelse mod blænding kræver enten indvendig eller vejrsikret solafskærmning. 23.4 Temperaturer i fyringssæson Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet. 23.5 Temperaturer udenfor fyringssæson Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet. 23.6 Dagslys og kunstlys Vurdering af muligheder for manuel kontrol af dagslys og kunstlys. 23.7 Brugervenlighed Vurdering af hvor let tilgængeligt det er at foretage de ønskede ændringer. Kriterie 24: Kvalitet af nære udearealer Mål: At designe udendørs områder, som bidrager positivt til bygningen og dens nære omgivelser, er vigtigt for den sociale bæredygtighed. Målet er at give brugerne flest mulige offentlige områder med forskellige kvaliteter. Sådanne områder er f.eks. grønne tage eller fælleskabsunderstøttende sociokulturelle anvendelser som tagterrasser, solrige opholdssteder eller farver og materialitet, der henviser til området historisk eller kulturelt. Områder med mulighed for afslapning fremmer velbehag og trivsel og forøger brugernes accept. Metode: Vurdering af kriterie 24 opdeles i to underkriterier, som hver består af yderligere underopdeling. Der skelnes mellem en kvantitativ og en kvalitativ vurdering.

23 24.1 Kvantitativ vurdering Her vurderes andelen af tagfladen, der er grøn samt, hvorvidt der er synlige tekniske installationer. Tage med rejsning får maks. point, da tekniske installationer hermed er skjulte. Herudover vurderes de arealer, der er integreret i facaden, f.eks. balkoner, observatorier og bygningsintegrerede udearealer samt arealer omkring stueetagen. 24.2 Kvalitativ vurdering Her vurderes udearealernes designkoncepter, herunder arealer med planter på taget (samt den tilhørende vedligeholdelseskontrakt), tagarealernes orientering (kan man se ud i flere retninger), den sociokulturelle brug (f.eks. brug af tagterrasser til at fremme fællesskab) samt vindbeskyttelse. Kriterie 25: Tryghed og sikkerhed Mål: Tryghed og sikkerhed handler om at minimere risikoen for farer, overfald og uheld. Der skal foreligge en aktionsplan i forhold til at fremme af sikkerhed, hvis uheldet er ude. Usikkerhed og angst kan begrænse den frie bevægelighed for mennesker. Den subjektive fornemmelse af sikkerhed bidrager grundlæggende til komfort hos mennesker. Metode: Vurdering af kriterie 25 opdeles i to underkriterier. 25.1 Brugerens opfattelse af tryghed og sikkerhed. En væsentlig parameter i dette kriterie er sikring af belysning på hovedstier og gange således, at disse er velbelyste og afmærkede. Desuden arbejdes med velbelyste parkeringspladser, genoplivningsudstyr, videoovervågning og sikring udenfor arbejdstid. 25.2 Forebyggelse af skadesomfang i tilfælde af ulykke Vurdering af evakueringsplan samt beskrivelse af flugtruter. Der skal tilstræbes brug af materialer, der ikke forårsager giftig røg samt udarbejdes en plan for fjernelse af giftig luft i tilfælde af brand, så farlig luft og røg ikke bliver spredt i bygningen. Funktionalitet Kriterie 26: Tilgængelighed Mål: En funktionel bygning skal sikre tilgængeligheden for alle. Dette gælder både i designet af grund og bygning, forbindelsen til de omkringliggende områder samt forbindelsesdetaljer. Der skal skabes adgang for personer med både sensoriske og motoriske begrænsninger. Bedre adgang for alle fremmer interaktion på tværs af generationer. Kriterie 26 er et såkaldt Knock-Out-Kriterie. Opfylder kriteriet ikke kravene stillet her, kan bygningen ikke certificeres. Metode: Der er i dette kriterie fokus på forhindring af adskillelse mellem personer med funktionsnedsættelse og personer uden. En god løsning af dette kræver helhedstænkning således, at løsningerne bliver en naturlig del af bygningen. Terrænhældninger og overgange/ detaljer (f.eks. dørtærskler) kræver ekstra fokus. Metoden er beskrevet ud fra BR10 krav og kan bl.a. løses ved hjælp af www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister. Kriterie 27: Arealudnyttelse Mål: Bygningens arealer skal udnyttes på en fornuftig økonomisk måde. Der arbejdes i dette kriterie med optimering af planløsninger for at opnå en god udnyttelse af indendørs gulvareal. Metode: Arealeffektivitet vedrører brugen af a- realer i bygningen. Arealforbruget i bygninger skal optimeres, så ressourceforbruget mindskes, og der kan opnås en forsvarlig økonomi. Der arbejdes i dette kriterie med en arealeffektivitets-faktor defineret som det brugbare areal set i forhold til bygningens bruttoareal. Brugbare arealer (UA) defineres som arealer til kontorer, toiletter, garderober, tekøkken, køkkener, storrumskontor inklusiv forbindelsesareal, garderobe, serverrum, arkiv og printerrum. IKKE brugbare arealer er gangarealer, elevatorer og teknikrum.

24 SOCIAL Kriterie 28: Fleksibilitet for anden anvendelse Mål: Målet er at sikre, at bygningen er brugbar og funktionelt anvendelig i hele sin levetid. Jo mere tilpasningsdygtig, fleksibel og funktionel en bygning er, jo bedre mulighed er der for at dette kan lade sig gøre. En bæredygtigt designet bygning kan nemt tilpasses skiftende krav. Ændring i brug kan enten være forårsaget af skiftende lejere eller brugere men kan også finde sted ved en reorganisering hos lejer. Et højt niveau af tilpasningsevne for bygningen findes, hvis ændringen kan realiseres med en begrænset mængde ressourcer. Metode: Vurdering af kriterie 28 opdeles i fire underkriterier. Kriterie 28 omfatter kun selve konverteringsprocessen, og hvor let det lader sig gøre. 28.1 Bygningens modularitet Her vurderes bygningens etagehøjde samt modularitet (f.eks. separation mellem primær og sekundær struktur og opdeling af facaden). 28.2.1 Rumlig fleksibilitet Vurdering af muligheder for konvertering til anden brug, f.eks. ved at lette vægge hurtigt kan flyttes ved ombygning. 28.2.2 Opbevaring af systemvægge Her vurderes muligheder for opbevaring af systemvægge. 28.3.1 Forsyning af el- og data Vurdering af tilgængelighed til kabelbakker samt brug af skakte. 28.3.2 Bygningsautomatisering Vurdering af tilgængelighed til bygningsautomatik (BUS-system). 28.4.1 Fleksibilitet af vandog varmetilslutning samt bortskaffelse I dette underkriterie er det væsentligt at arbejde med løsninger, som sikrer, at bygningen kan ombygges uden, at hele VVS-anlægget skal ombygges. 28.4.2 Fleksibilitet ved forbindelser og distribution af vand Vurdering af muligheder for ændring af vandforsyning og afløb ved ombygning. 28.4.3 Fleksibilitet ved forbindelser og distribution af ventilation og klimaanlæg Vurdering af muligheder for ændring af ventilationskanaler og -anlæg ved ombygning. 28.4.4 Kapacitet af forsyningsskakter og kanalsystem til ventilation og aircondition Det bør tilstræbes, at kun 80 % af kapaciteten i ventilations- og klimaanlæg er udnyttet for at muliggøre en senere ombygning. Kriterie 29: Offentlig adgang Mål: Bygningen skal accepteres af og integreres i nærområdet. Dette kan bl.a. opnås ved at øge adgangen til bygningen for offentligheden. Samtidig vil en mangfoldig anvendelse bidrage til større aktivitet i det offentlige rum og forøge følelsen af sikkerhed for brugerne. Ikke mindst bidrager det til den økonomiske bæredygtighed, idet bygningens samspil med det offentlige rum gør bygningen mere attraktiv og dermed skaber større efterspørgsel på f.eks. lejemål i bygningen. Metode: Vurdering af kriterie 29 opdeles i fem underkriterier. 29.1 Offentlig adgang til bygning Vurdering af om der findes en plan for offentlig adgang til bygningen. 29.2 Offentlig adgang til udendørsarealer Vurdering af offentlig adgang til udendørsfaciliteter. 29.3 Offentlig adgang til indendørs faciliteter Interne faciliteter vil øge tilgangen af offentligheden. Et eksempel på faciliteter er f.eks. bibliotek, skaterbane, fitnesscenter, svømmehal, borgerservice, sundhedshus, legeområde, festlokale, biograf og cafeé. Adgangsforhold og sikkerhed bør også vurderes. 29.4 Udlejningsmulighed til tredjepart Vurdering af muligheder for at tredjepart kan leje sig ind i bygningen. 29.5 Variation i anvendelse af offentlige arealer Variation i lejemål vil tiltrække flere forskellige parter til bygningen.