Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Relaterede dokumenter
FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

Sa gor / dog noget O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

ret og pligt i skolen O M

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Samarbejde og inklusion

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En skole med indsigt

Den hemmelige identitet

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Homo, bi og trans i medierne

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

1.OM AT TAGE STILLING

Mødafrika.dk Filmproduktion

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Inklusion på Skibet Skole

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Den lille grønne om LGBT

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Sammen om en bedre skole

Mit hjem dit hjem. Opgave til VR-oplevelsen og 360 grader-filmene i Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne.

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Digitale Sexkrænkelser

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve ( klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Seksualitet, køn og normer

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Mål for undervisningen Vejledning til brug af materialet

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

Faxe kommune SSP. Social pejling. Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Hvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter?

Klassens egen grundlov O M

horer du? / R D O MK A E T I

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

Etnohomoerne på spring og på vej

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

Trivselstimer 2015/2016:

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

INKLUSION i Assens Kommune

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

Projektarbejde vejledningspapir

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

På Nysted Skole har vi valgt følgende værdier

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

dig selv og dine klassekammerater

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

... ELEVAKTIVITETER KLASSE

Undervisningsvejledning til udskolingen

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

identifikation & Fa Ellesskab O M

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

M O B B E P O L I T I K

Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

GRUPPE 1: INDGRUPPER OG UDGRUPPER

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Generalforsamling d. 23. april 2013

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

DIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det?

DIALOG # 15. Skal man bruge ForældreIntra, når der er konflikter?

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Gamemasteren er typisk en lærer, der påtager sig opgaven at lede rollespillet. For at spille Klasseturen, skal Gamemasteren følge nedenstående plan:

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Transkript:

Inklusionsradet o T D A O M K E R I

Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde, der skal medvirke til at skabe mere inklusion. Efterfølgende skal eleverne lave handleplaner for at styrke sammenholdet og fællesskabet i klassen og/eller på skolen. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne har arbejdet med opgaven Definition af fællesskaber og Fællesskab og inklusion. Formål At eleverne får mulighed for at arbejde med en problemstilling, der øger deres opmærksomhed på eksklusions- og inklusionsmekanismer og giver dem redskaber til at håndtere situationer på inkluderende og anerkendende vis. - At eleverne træner deres færdigheder i at håndtere forskellighed. - At eleverne træner deres færdigheder i at bruge et inkluderende sprog (herunder kropssprog) - At eleverne kan skabe inkluderende rammer og fællesskaber. - At eleverne får forudsætninger for at tage affære. - At eleverne lærer at tænke systematisk om inklusion og at være inkluderende. Fag Dansk og samfundsfag I relation til trinmålene i dansk efter 9. klasse arbejdes der med at beherske ord og begreber samt udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en mangfoldig og globaliseret verden og at kunne lede et møde og styre diskussioner. I relation til trinmålene for faget samfundsfag arbejdes der med at vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for sameksistens og at give eksempler på hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem. Tidsforbrug: 3 4 lektioner

Materialer Computer og projektor eller SmartBoard. Elev- og lærerark, tøj til udklædning, pap, karton og tuscher. Ark med opgavespørgsmål kopieret til hver gruppe. Beskrivelse Fortæl eleverne følgende: Nu sætter vi fokus på, hvordan man kan være inkluderende. I skal i rolle som Inklusionsråd på X- købing Skole, og den skal I høre om nu. Læs baggrundshistorien op for eleverne (Lærerark): Eleverne deles derefter i 4 grupper, der hver repræsenterer lærere, forældre, elever og skoleledelse. Sig til eleverne: I er medlemmer af Inklusionsrådet. På det seneste rådsmøde, blev inklusionsrådet præsenteret for en episode, som et medlem havde overværet. Det er inklusionsrådets opgave at se nærmere på situationen og komme med forslag til, hvordan lignende episoder kan forebygges. Episoden, der blev set forløb sådan her Vis filmsekvensen om to muslimer, der bliver udelukket fra deltagelse i en fest fra dette link http://medborgerskabet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=118:film&catid =38:alle-inklusiv&Itemid=90 Spørg derefter eleverne: Hvad skete der i episoden? Læs derefter følgende opgaveintroduktion for eleverne: Inklusionsrådet har delt sig i nogle grupper bestående af enten lærere, elever, forældre eller skoleledelse. De skal hver især kigge på episoden og komme med forslag til, hvordan man kan forebygge lignende episoder. Spørgsmålet er nu:

Hvad kan lærerne gøre for at bidrage til at forhindre eksklusion? (Fx gennem undervisningen, i pædagogisk råd m.m.) Hvad kan eleverne gøre for at bidrage til at forhindre eksklusion? (Fx gennem elevrådet, i klassen m.m.) Hvad kan skolens ledelse gøre for at bidrage til at forhindre eksklusion? (Fx gennem fordelingen af penge, initiativ til kampagner m.m.) Hvad kan skolens forældre gøre for at bidrage til at forhindre eksklusion? (Fx efter skoletid, til forældremøder m.m.) Udlevér opgaven til eleverne (Elevark). Grupperne præsenterer afslutningsvis deres idé for de øvrige rådsmedlemmer og viser deres forberedte shows. Husk klapsalver! Spørg eleverne efter visningen: Hvilken ide tror I vil virke bedst? Hvorfor? Hvad ville der mon ske for forholdet mellem majoritetsgruppen og minoritetsgrupperne, hvis ingen gør noget? Vurdering af egne fællesskaber Fortæl eleverne, at de nu er ude af rolle. Og sig følgende: I skal nu vurdere jeres egen skole og jeres egen klasse. Drøft i jeres grupper hvordan det går med inklusionen på skolen og i klassen. Er der grupper eller enkeltpersoner, der bliver ekskluderet? Og hvad skal der til for, at disse grupper eller enkeltpersoner bliver inkluderet? Hvad skal der til for, at klassen og skolen får et fedt fællesskab?

Supplerende materiale: Noget af det, der virker ekskluderende og er ødelæggende for fællesskaber er fordomme, diskrimination og racisme. Det netbaserede undervisningsmateriale www.drop-diskrimination.dk kan bidrage til at sætte fokus på bekæmpelse af netop denne type ekskluderende praksisser.

Lærerark Baggrundshistorie: X- købing skole er en skole, der ønsker mangfoldighed og et stærkt sammenhold og fællesskab. Der er imidlertid tegn på eksklusion på skolen. Der er elever og lærere med forskellige etniske baggrunde, forskellige religiøse tilhørsforhold, muslimer, jøder, kristne, buddhister og andre. Der er elever og lærere med forskellig seksuel orientering (bøsser, lesbiske, heteroseksuelle), og det er svært for majoriteten på skolen at rumme forskellighederne. Flere homoseksuelle føler sig for eksempel hængt ud gennem sproget, da homo bliver brugt som skældsord, og flere af de etniske og religiøse grupper bliver holdt udenfor og holder sig for sig selv. Majoriteten og de etniske og religiøse grupper beskylder hinanden for at være lukkede. En gruppe elever har derfor taget initiativ til at nedsætte et Inklusionsråd, der skal komme med ideer og strategier til at styrke sammenholdet og fællesskabet på skolen, så alle de forskellige grupper og individer tilgodeses og føler de hører til. Flere af skolens elever tror ikke, det nytter noget og synes, det er en latterlig idé, men skolens lærere, elevrådet, forældrene og ledelsen synes, det skal være en del af skolens kultur at tænke i mangfoldighed og inklusion, så de bakker op om Inklusionsrådet.

Elev-ark Inklusionsrådets opgave Hvilke eksklusionsmekanismer er i spil? (Se elev-ark: Inklusions- og eksklusionsmekanismer) Hvordan kan jeres gruppe bidrage til at forhindre eksklusion? Brug først lidt tid på at sætte jer ind i rollen og finde ud af, hvordan jeres gruppe ville angribe situationen. Lav derefter en handlingsplan efter denne model: 1. Hjerneorkan: Få mindst tre ideer til hvad inklusionsrådet kan gøre for at forebygge denne type eksklusion. Bliv eventuelt inspireret af inklusionsmekanismerne (se elev-ark: Inklusions- og eksklusionsmekanismer)? Udvælg én ide I vil gå videre med. Brug følgende fremgangsmåde til at udvikle jeres ide: Optimisten Kig først på ideen med optimistens øjne: Hvorfor er det en fantastisk ide? Hvorfor vil den virke? Sortseeren Kig derefter på ideen med sortseerens øjne: Hvorfor er det en elendig ide? Hvorfor vil den ikke fungere? Den kreative Kig derefter på ideen med den kreatives øjne: Hvordan kan ideen udvikles eller tænkes anderledes? Hvordan kan ideen blive endnu bedre (genial) og gøre sortseerens indvendinger til skamme? Lederen Kig derefter på ideen med den naturlige leders øjne: Hvordan føres ideen ud i livet? Hvem gør hvad, hvornår, hvorfor og hvordan? 2. Præsentation: Forbered jer på at præsentere og argumentere godt for jeres ide for de andre i inklusionsrådet. 3. Visning: Forbered en showpræget visning af jeres idé som fx en scene, et rap, et maleri, en demonstration, en tale, en blog, et indlæg i skolebladet, en facebookgruppe eller lignende

Elev-ark Inklusions- og eksklusionsmekanismer Inklusionsmekanismer: Sproglige: Sige vi og os (huske at få alle med), bruge positive eller neutrale betegnelser om andre etc. Fysiske: Smile, nikke (lytte aktivt), vende front mod, stille sig/sætte sig hen til, have øjenkontakt, se på folk, når de taler etc. Handlende: Hilse, spørge til, tale til og med, nævne, takke, sige ja, og nye ideer etc. Eksklusionsmekanismer: Afvisning, udelukkelse, ignorering, gruppedannelse, fordomme, usaglig forskelsbehandling etc. Følg med på facebook.com/demokratifordi Besøg os på www.demokratifordi.dk demokratifordi.dk