Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen
|
|
- Bente Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S
2 Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige niveau de faglige kompetencer - og i hvordan børnene har det med sig selv og hinanden de sociale kompetencer. Faglige kompetencer er det, barnet kan i de forskellige fag og som er beskrevet i trinmålene for de respektive områder. De faglige kompetencer vurderes gennem de besluttede klasseprøver i dansk og matematik. Sociale kompetencer er det, barnet kan socialt sammen med andre og skal ses i sammenhæng med de faglige kompetencer. I evalueringen af Kulturskolen i foråret 2004 hed det blandt andet at det anbefales at udvide planen for evaluering af børnenes faglige niveau med en kvalitativ evaluering af børnenes sociale udvikling og Kulturskolens kulturelle dimension. Der bør udarbejdes et sammenhængende evalueringskoncept med henblik på at skabe læring for skolen som helhed og at sikre, at det enkelte barns særlige behov ses så tidligt i deres skoleforløb som muligt. Materialet om de sociale kompetencer er udviklet af Jelling Kommune i samarbejde med UdviklingsForum I/S. Det er sket i et metodeudviklingsforløb sammen med 20 lærere og pædagoger fra Jelling Kommunes to skoler Bredagerskolen og Kollerup Skole. Carsten Tromborg, ordførende direktør Jelling Kommune Hvad Materialet består af denne vejledning et dialogskema et statistikskema Disse sider er en vejledning til skolen om de skemaer, man skal bruge til dels at beskrive og dels at indsamle oplysninger om børnenes sociale kompetencer. Selve skemaerne finder man i de to skemaer: Dialogskema - Børns sociale kompetencer Statistikskema - Børns sociale kompetencer Dialogskemaet retter sig mod samtaler om det enkelte barn mellem hjem og skole. Statistikskemaet retter mod en selvstændig opgørelse fra skolens side af alle børnenes samlede sociale kompetencer. Hensigten med materialet er at styrke børnenes sociale kompetencer ved hjælp af dialog mellem skole og hjem. at give skolerne et redskab til samlet og under ét at evaluere børnenes sociale kompetencer med henblik på at forbedre skolens faglige og sociale miljø. 2 Jelling Kommune UdviklingsForum I/S
3 Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Materialet bygger på den forståelse, at børns sociale kompetencer grundlæggende handler om at kunne indgå i gensidige, givende og fremadrettede relationer med andre mennesker. at kunne udtrykke egne følelser og aflæse andres følelser. Kompetence kundskaber - færdigheder Kompetencebegrebet har de sidste 30 år udviklet sig fra et juridisk begreb til en helhedspræget beskrivelse og strategi for menneskelig udvikling. Begrebet hænger nøje sammen med læring. I modsætning til tidligere tiders idealer for opdragelsen i familien og i skolen findes der i dag ikke noget endemål for kompetenceudviklingen. Vi taler om livslang kompetenceudvikling gennem læring. Den gode kompetence og den gode læring kan ikke slås op i lærebøger. Derfor må man på den enkelte skole og i kommunen drøfte, hvilke kompetencer der er bedre end andre. Disse drøftelser skal naturligt finde sted mellem forældre, pædagogiske medarbejdere, ledelse, forvaltningsansatte og politikere. Kompetencer udgår fra den enkelte og har rod i kundskaber og erfaringer. Kundskaberne viser sig hos den enkelte på meningsplanet, der omfatter tiltro, selvværd, personlige perspektiveringer - og kundskaberne fremstår som en indre styrke og troværdig i de synlige færdigheder. Kompetencer viser sig i forbindelse færdigheder, der kan iagttages, måles og vejes. Kompetencer er populært sagt det de andre kan se, at jeg kan. Kompetencer/færdigheder kan trænes og læres og både nu og senere indgå som et parat og reflekteret handleberedskab. Social kompetence I begrebet social kompetence ligger, at barnet altid er i mange relationer til andre børn og voksne, og bag et barns sociale kompetence ligger der derfor også mange komplekse sammenhænge. Social kompetence kan således kun ses i sammenhæng med barnets livsvilkår i det hele taget. Det handler grundlæggende om at kunne indgå i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre mennesker og om at kunne udtrykke sine egne følelser så vel som kunne aflæse andres følelser: Når vi for eksempel skal samarbejde, forhandle eller løse konflikter. En rig og udfoldet social kompetence medfører ofte, at barnet bliver inviteret inden for det vil sige inkluderet i fællesskabet, både i forhold til kammerater og voksne mens en begrænset social kompetence indebærer en risiko for, at barnet bliver udstødt - ekskluderet - fra nogle få eller flere af fællesskabets sammenhænge. I dagliglivet mellem børnene indbyrdes og mellem pædagogiske medarbejdere og børn er der en stadig bevægelse i inklusions- og eksklusionsmekanismer. Jelling Kommune UdviklingsForum I/S 3
4 Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Kendetegn på sociale kompetencer a) Inklusion og eksklusion Sociale kompetencer, der ofte leder til inklusion Nysgerrigt udforskende Initiativrigdom Fælles opgaveløser Sætte sig i andres sted Forstå andres behov Forstå egne behov Kommunikation Sociale kompetencer, der risikerer at lede til eksklusion Tilbageholdende og klæbende Aggressivt udadreagerende Relationer til andre børn: svært ved at etablere og fastholde venskaber, Svært ved at skabe og vedligeholde netværk Social position i fællesskabet: integration vanskelig Ukritisk opsøgende b) Dimensioner Social kompetence kan forstås i tre dimensioner, som igen kan forstås både under en inkluderende og en ekskluderende vinkel. Netværks- og relations dimension barnet udviser åbenhed og foretager sig konkrete handlinger for at danne og vedligeholde netværk, gøre disse produktive og arbejde i vidensdelende fællesskaber. Barnet har lyst og motivation til at indgå i netværk og danne relationer. Desuden har det evnen til at give og modtage i givende og forpligtende fællesskaber Vejlednings- og støtte dimension Barnet tager ofte initiativ til at hjælpe og støtte andre. Barnet er god til og viser interesse for konflikthåndtering og problemløsning. Kommunikations-dimension Barnet indgår i kommunikation med andre under anvendelse af mangfoldige både sproglige og kropssproglige færdigheder. Ovenstående bygger blandt andet på nedenstående referencer: Hermann, Stefan: Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling. Learning Lab Denmark, København, Jensen, Bente: Kompetence og pædagogisk design. Gyldendal Uddannelse, København Jelling Kommune UdviklingsForum I/S
5 Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Seks sociale kompetencer Ud fra en sammenfatning af ovenstående afsnit om kendetegn på barnets sociale kompetencer, bliver der i dette materiale gået ud fra, at de sociale kompetencer viser sig ved: A. Barnet er nysgerrigt undersøgende B. Barnet tager initiativer C. Barnet kan samarbejde D. Barnet lever sig ind i andre og deres følelser E. Barnet tager vare på sig selv F. Barnet kan kommunikere Til hvert af hovedpunkterne A - F er der i det følgende anført en række uddybende underpunkter. De skal ses som en inspiration til anvendelsen af dialogskemaet og det statistiske skema. Det enkelte barns sociale kompetencer afhænger som nævnt i meget høj grad af den sammenhæng, det enkelte barn konkret indgår i. Det er således ikke hensigtsmæssigt at opstille minutiøse trinmål for børnenes sociale udvikling og derfor er der ikke tale om mekaniske tjekskemaer. Jelling Kommune UdviklingsForum I/S 5
6 Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Følgende underpunkter til A-F er fundet vigtige: D. Lever sig ind i andre og deres følelser A. Nysgerrigt undersøgende drager omsorg for andre er nysgerrig efter at opleve noget nyt tager hensyn tør afprøve sine egne grænser udviser tolerance er nysgerrig efter at vide og forstå behersker nye situationer respekterer andre tilsidesætter egne ønsker uden at glemme sig selv kan vente på sin tur B. Initiativrig E. Tager vare på sig selv arbejder selvstændigt tager initiativer udviser hjælpsomhed bidrager aktivt siger sin mening deltager aktivt i undervisning tager ansvar for egne handlinger siger til og fra i forhold til andre giver udtryk for egne følelser og behov styrer sit temperament har tingene i orden skaffer sig hjælp C. Samarbejder F. Kommunikerer arbejder sammen med en makker arbejder sammen med en gruppe efterlever fælles regler deltager aktivt i løsning af konflikter tager ansvar for helheden lytter til andre giver plads til andres udsagn modtager fælles beskeder tænker over hvad egne udsagn og handlinger gør ved andre udtrykker sig klart tør sige noget i større grupper sætter ord på egne følelser og ønsker 6 Jelling Kommune UdviklingsForum I/S
7 Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Dialogskemaet Dialogskemaets formål er at styrke de enkelte børns sociale kompetencer ved hjælp af dialog mellem skole og hjem. Dialogskemaet anvendes i den direkte samtale mellem skole og hjem. De stikord som de pædagogiske medarbejdere skriver på dialogskemaet må ikke videregives. Stikordene er de pædagogiske medarbejderes egne notater. Dialogskemaet skal i skoleåret anvendes i 2. og 6. klasse i samtalen mellem skole og hjem på både Bredager Skole og på Kollerup Skole. Hensigten er at stille skarpt på overgangene fra klasse og fra klasse. Disse samtaler vil typisk finde sted i maj Det anbefales at anvende de seks kompetenceområder med underpunkter på dialogskemaet som baggrund for elev-samtalerne. Det anbefales nøje at overveje det hensigtsmæssige i at lade 2. klasses børnene deltage i selve skole-hjem samtalen. Erfaringerne fra pilotprojektet viste, at det kunne være for svært for en del af 2. klasses børnene at koble sig til samtalen. Dialogskemaet skal endvidere tjene som inspiration for alle skole-hjem samtaler på Bredager Skole og på Kollerup Skole. Inden samtalen Både skole og hjem forbereder sig til samtalen ved hjælp af dialogskemaet. Det forudsættes, at hjemmet får udleveret skema-arket i god tid inden samtalen, så det er muligt for forældrene at inddrage barnet i forberedelserne. Under samtalen I løbet af samtalen drøfter parterne barnets sociale kompetencer ud fra de seks hovedpunkter A.- F. og tilhørende underpunkter. I løbet af samtalen laver man i fællesskab - men ledet af de pædagogiske medarbejdere - en konklusion og noterer nogle arbejdspunkter, som kan forpligte både skole og hjem. Efter samtalen De pædagogiske medarbejdere anvender herefter de nedskrevne stikord fra dialogskemaet som egne noter i de interne overleveringsmøder, der afholdes mellem de pædagogiske medarbejdere på de to skoler. Jelling Kommune UdviklingsForum I/S 7
8 Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Statistikskemaet Statistikskemaets formål er at give skolerne et redskab til samlet og under ét at evaluere børnenes sociale kompetencer med henblik på at forbedre skolens faglige og sociale miljø. Det statistiske skema anvendes i skoleåret til i maj 2006 at gennemføre en statistisk beskrivelse af alle børnenes samlede sociale kompetencer. Formålet er at give skolerne et redskab til under ét at evaluere børnenes sociale kompetencer med henblik på at forbedre hele skolens faglige og sociale miljø. Det statistiske skema indsendes til Jelling Kommune. Her bliver de enkelte skemaer lagt ind i en database, hvor der ikke er personnavne. Oplysningerne herfra videregives til skolens leder til internt brug blandt skolens pædagogiske medarbejdere. Derefter tager skolelederen initiativ til at udarbejde forslag til ændringer i den enkelte skoles hele liv og virke på alle niveauer. Hensigten er at styrke børnenes sociale kompetencer og at undgå blandt andet mobning og drillerier. Forældrene skal ikke orienteres om den statistiske oplysning vedrørende deres eget barn. Men det er en selvfølge, at alle forældre bliver orienteret om, at der indsamles statistiske oplysninger om børnenes sociale kompetencer, og hvad skolen anvender oplysningerne til. Hverken forældrekredsen, skolebestyrelsen, den kommunale forvaltning eller det politiske niveau skal orienteres om de konkrete statistiske resultater. Men skolens omverden skal naturligvis gøres bekendt med de initiativer, skolen ønsker at iværksætte på baggrund af den statistiske bearbejdning. 8 Jelling Kommune UdviklingsForum I/S
9 Dialogskema Børns sociale kompetencer
10 Børns sociale kompetencer dialogskema Materialets formål Jelling Kommune ønsker at følge med i børnenes faglige niveau de faglige kompetencer - og hvordan børnene har det med sig selv og hinanden de sociale kompetencer. Materialet er udviklet af Jelling Kommune i samarbejde med UdviklingsForum I/S i et metodeudviklingsforløb sammen med 20 lærere og pædagoger fra Jelling Kommunes to skoler Bredagerskolen og Kollerup Skole. Hensigten med materialet er at styrke børnenes sociale kompetencer ved hjælp af dialog mellem skole og hjem. at give skolerne et redskab til samlet og under ét at evaluere børnenes sociale kompetencer med henblik på at forbedre skolens faglige og sociale miljø. Materialet bygger på den forståelse, at børns sociale kompetencer grundlæggende handler om at kunne indgå i gensidige, givende og fremadrettede relationer med andre mennesker. at kunne udtrykke egne følelser og aflæse andres følelser. Materialet består af dette dialogskema en vejledning til skolen et statistikskema Disse sider er dialogskemaet. Det retter sig mod samtaler om det enkelte barn mellem hjem og skole. Statistikskemaet retter sig mod en selvstændig opgørelse fra skolens side af alle børnenes samlede sociale kompetencer. Statistikskemaet udfyldes af skolen. Dialog mellem skole og hjem Dialogskemaet skal i skoleåret anvendes i 2. og 6. klasse i samtalen mellem skole og hjem på både Bredager Skole og på Kollerup Skole. Inden samtalen Både skole og hjem forbereder sig til samtalen ved hjælp af dialogskemaet. Det forudsættes, at hjemmet får udleveret dialogskemaet i god tid inden samtalen, så det er muligt for forældrene at inddrage barnet. Under samtalen I løbet af samtalen drøfter parterne barnets sociale kompetencer ud fra de seks hovedpunkter A.- F. Under hvert hovedpunkt er der en række underpunkter. Underpunkterne skal ses som en uddybning af hovedpunkterne og er en inspiration til samtalen. Underpunkterne er ikke en tjekliste. I løbet af samtalen laver skolen en konklusion og noterer nogle arbejdspunkter, som kan forpligte både skole og hjem Efter samtalen De pædagogiske medarbejdere anvender herefter de nedskrevne stikord fra dialogskemaet som egne noter i de interne overleveringsmøder, der afholdes mellem de pædagogiske medarbejdere på de to skoler. Statistikskemaet Statistikskemaet anvendes i skoleåret til i maj 2006 at gennemføre en statistisk beskrivelse af alle børnenes sociale kompetencer. Statistikskemaet indsendes til Jelling Kommune. Her bliver de enkelte skemaer lagt ind i en database, hvor der ikke er personnavne. Oplysningerne herfra videregives til skolens leder til internt brug blandt skolens pædagogiske medarbejdere. Seks sociale kompetencer I dette materiale anvendes sociale kompetencer ud fra en forståelse af, at barnets sociale kompetencer viser sig ved, at barnet A. er nysgerrigt undersøgende B. tager initiativer C. kan samarbejde D. lever sig ind i andre og deres følelser E. tager vare på sig selv F. kan kommunikere 2 Jelling Kommune UdviklingsForum I/S
11 Børns sociale kompetencer dialogskema Til hvert af hovedpunkterne A.- F. er der anført en række underpunkter. Disse underpunkter tjener som en uddybning af hovedpunkterne. Underpunkterne skal ses som en inspiration til anvendelsen af dialogskemaet og det statistiske skema. Det skal understreges, at der ikke er tale om en tjekliste. D. Lever sig ind i andre og deres følelser A. Nysgerrigt undersøgende drager omsorg for andre er nysgerrig efter at opleve noget nyt tør afprøve sine egne grænser er nysgerrig efter at vide og forstå behersker nye situationer tager hensyn udviser tolerance respekterer andre tilsidesætter egne ønsker uden at glemme sig selv kan vente på sin tur B. Initiativrig E. Tager vare på sig selv arbejder selvstændigt tager initiativer udviser hjælpsomhed bidrager aktivt siger sin mening deltager aktivt i undervisning tager ansvar for egne handlinger siger til og fra i forhold til andre giver udtryk for egne følelser og behov styrer sit temperament har tingene i orden skaffer sig hjælp C. Samarbejder F. Kommunikerer arbejder sammen med en makker arbejder sammen med en gruppe efterlever fælles regler deltager aktivt i løsning af konflikter tager ansvar for helheden lytter til andre giver plads til andres udsagn modtager fælles beskeder tænker over hvad egne udsagn og handlinger gør ved andre udtrykker sig klart tør sige noget i større grupper sætter ord på egne følelser og ønsker Jelling Kommune UdviklingsForum I/S 3
12 Børns sociale kompetencer dialogskema Dialogskema Barnets navn dato Sociale kompetencer Stikord fra dialog mellem skole og hjem A. Nysgerrigt undersøgende B. Initiativrig C. Samarbejder D. Lever sig ind i andre og deres følelser E. Tager vare på sig selv F. Kommunikerer Konklusion Arbejdspunkter 4 Jelling Kommune UdviklingsForum I/S
13 Statistikskema Børns sociale kompetencer
14 Børns sociale kompetencer dialog og evaluering. Skema-ark Materialets formål Jelling Kommune ønsker at følge med i børnenes faglige niveau de faglige kompetencer - og hvordan børnene har det med sig selv og hinanden de sociale kompetencer. Materialet er udviklet af Jelling Kommune i samarbejde med UdviklingsForum I/S i et metodeudviklingsforløb sammen med 20 lærere og pædagoger fra Jelling Kommunes to skoler Bredagerskolen og Kollerup Skole. Hensigten med materialet er at styrke børnenes sociale kompetencer ved hjælp af dialog mellem skole og hjem. at give skolerne et redskab til samlet og under ét at evaluere børnenes sociale kompetencer med henblik på at forbedre skolens faglige og sociale miljø. Materialet bygger på den forståelse, at børns sociale kompetencer grundlæggende handler om at kunne indgå i gensidige, givende og fremadrettede relationer med andre mennesker. at kunne udtrykke egne følelser og aflæse andres følelser. Materialet består af dette statistikskema et dialogskema en vejledning til skolen Disse sider er statistikskemaet. Det retter sig mod en selvstændig opgørelse fra skolens side af alle børnenes samlede sociale kompetencer. Statistikskemaet udfyldes af skolen. Dialogskemaet retter sig mod samtaler om det enkelte barn mellem hjem og skole. Statistikskemaet Statistikskemaet anvendes i skoleåret til i maj 2006 at gennemføre en statistisk beskrivelse af alle børnenes sociale kompetencer. Statistikskemaet indsendes til Jelling Kommune. Her bliver de enkelte skemaer lagt ind i en database, hvor der ikke er personnavne. Oplysningerne herfra videregives til skolens leder til internt brug blandt skolens pædagogiske medarbejdere. Skolerne gennemfører en anonym statistisk bearbejdning i forbindelse med dialogen om det enkelte barns sociale kompetencer. Seks sociale kompetencer I dette materiale anvendes sociale kompetencer ud fra en forståelse af, at barnets sociale kompetencer viser sig ved, at barnet A. er nysgerrigt undersøgende B. tager initiativer C. kan samarbejde D. lever sig ind i andre og deres følelser E. tager vare på sig selv F. kan kommunikere 2 Jelling Kommune UdviklingsForum I/S
15 Børns sociale kompetencer dialog og evaluering. Skema-ark Til hvert af hovedpunkterne A.- F. er der anført en række underpunkter. Disse underpunkter tjener som en uddybning af hovedpunkterne. Underpunkterne skal ses som en inspiration til anvendelsen af dialogskemaet og det statistiske skema. Det skal understreges, at der ikke er tale om en tjekliste. D. Lever sig ind i andre og deres følelser A. Nysgerrigt undersøgende drager omsorg for andre er nysgerrig efter at opleve noget nyt tør afprøve sine egne grænser er nysgerrig efter at vide og forstå behersker nye situationer tager hensyn udviser tolerance respekterer andre tilsidesætter egne ønsker uden at glemme sig selv kan vente på sin tur B. Initiativrig E. Tager vare på sig selv arbejder selvstændigt tager initiativer udviser hjælpsomhed bidrager aktivt siger sin mening deltager aktivt i undervisning tager ansvar for egne handlinger siger til og fra i forhold til andre giver udtryk for egne følelser og behov styrer sit temperament har tingene i orden skaffer sig hjælp C. Samarbejder F. Kommunikerer arbejder sammen med en makker arbejder sammen med en gruppe efterlever fælles regler deltager aktivt i løsning af konflikter tager ansvar for helheden lytter til andre giver plads til andres udsagn modtager fælles beskeder tænker over hvad egne udsagn og handlinger gør ved andre udtrykker sig klart tør sige noget i større grupper sætter ord på egne følelser og ønsker Jelling Kommune UdviklingsForum I/S 3
16 Børns sociale kompetencer dialog og evaluering. Skema-ark Statistikskema Udfyldes af skolen, og sendes til Jelling Kommune, Rådhuset God til Kan På vej A. Nysgerrigt undersøgende B. Initiativrig C. Samarbejder D. Lever sig ind i andre og deres følelser E. Tager vare på sig selv F. Kommunikerer Barnets klassetrin Dreng Pige Bredagerskolen Kollerup Skole Dato... 4 Jelling Kommune UdviklingsForum I/S
Mål og handleplan for børn med adfærdsproblemer i børnehaven
Mål og handleplan for børn med e.v. Mål og handleplan for børn med adfærdsproblemer i børnehaven Indhold Side Indledning.. 2 Fase I: Forebyggelse af konflikter og konflikthåndtering... 3 Fase II: Rådgivning
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereSkolestart Skolemodenhed Skoleparathed
Skolestart Skolemodenhed Skoleparathed For at et barn får så meget som muligt ud af at begynde er skoleforløb, er det vigtigt at kende lidt til, hvad barnet har brug for at kende/kunne ved skoleforløbets
Læs mereGandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.
Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid
Læs mereAlle børn er alles ansvar
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereMål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner
Mål- og statuspapir for familieplads Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner Barnets navn Barnets nærmeste familie: forældre / søskende Barnets øvrige netværk venner /
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAntimobbestrategi på Tappernøje Dagskole
Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereBløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereDagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHeibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Heibergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mere14 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0
0-14 Reportage fra Grøftekanten i Holstebro. Kjeld Rasmussen besøger institutionen og samtaler med lederen Lone Hubert samt pædagogerne Eni Noesgaard (bhv.) og Trine Skelkjær (vu.st.). En 0-6 års institution
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereKLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER
KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER www.struer.dk Klar til skole! At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn,
Læs mereSocial udvikling. Sammenhæng:
Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereMarthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:
Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereKulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve
Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Voksne der opsøger kultur og udtrykker sig kulturelt. Traditioner. Alternative normer og traditioner. Kulturelle oplevelser i det omgivende
Læs mereSFO - rammer for Mål og Indhold
SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs merePædagogiske læreplaner i praksis
Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det
Læs mereSkoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.
Skoleparathed Skoleparathed Dette er en folder, der kan hjælpe os alle med at give et fingerpeg om skoleparatheden. Det kan virke som meget at være opmærksomt på, men det er grundlæggende at huske på:
Læs mereTryghed fællesskab læring
Tandslet Friskole september 2017 Antimobbestrategi Den følgende antimobbestrategi er lavet som en følge af et lovkrav om en skriftliggørelse af skolens indsats for arbejdet med trivsel og arbejdet mod
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereBrobygning fra dagtilbud til SFO og skole Samtykkeerklæring
Brobygning fra dagtilbud til SFO og skole Samtykkeerklæring Barnets navn Fødselsdato Faderens navn Moderens navn Søskende (navn og alder) Sprog, der tales i hjemmet Barnet har gået i følgende dagtilbud
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs merei skole Dit barn skal snart
Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kernehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereEn vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev
En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereAntimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. I Båring Børneunivers arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø
Læs mereGEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi
GEFIONSGÅRDEN SØNDERBROGADE 74 8700 HORSENS TLF.: 76 25 48 48 FAX: 75 61 39 13 TLF.: KLUB 76 25 48 33 E-MAIL: INFO@GEFIONSGAARDEN.DK Horsens, den 2. september 2011 Pædagogisk læreplan for Spirerne 2009
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereFra børnehave til skole
Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereDet overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet
Midtskolen Skolebestyrelsen Princip nr. 5 Dato for vedtagelse: 06.08.2017 Princip vedrørende: Ordensregler Formål: Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn
Læs mereSkolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO
Skolen ved Bülowsvej Handleplan for trivsel og mod mobning skole, klub og SFO 1 At fremme trivsel For at fremme trivsel kræves en fælles indsats. Det er de voksne, i samarbejde med børnene, der er ansvarlige
Læs mere