Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang
|
|
- Maria Kronborg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges, er det en fordel at tænke i tre trin. 1. Behov: Hvad er barnets behov? 2. Teknologi: Hvilken teknologi skal I anvende? 3. Leg: Hvilken leg skal forene barnets behov og teknologi på vejen mod at skabe inklusion? Ovenstående tre trin er omdrejningspunktet for denne pixiguide. 1
2 Behov Børn med særlige støttebehov, der inkluderes i folkeskolen, er lige så forskellige som alle andre børn. Alligevel er der træk, der karakteriserer mange af børnene, og som kan vanskeliggøre deres kontakt med andre børn, hvis barnet ikke støttes. Du skal kende til behovene hos de børn, der inkluderes i folkeskole og SFO, hvis du vil lykkes med at skabe digitale, inkluderende fællesskaber: Følgende er eksempler på udfordringer og behov hos børn, der inkluderes i folkeskole og SFO. Støtte til struktur og overblik Mange børn med støttebehov har svært ved at bevare overblikket og rækkefølgen på aktiviteter. Det kan være rækkefølgen på dagens aktiviteter, men det kan også være rækkefølgen på aktiviteter i en simpel leg eller et spil. Manglende overblik kan hænge sammen med udfordringer med at fastholde koncentrationen eller med impulsstyring. For at skabe tryghed og overblik, kan det være en stor hjælp for barnet med en høj grad af struktur og forudsigelighed, så barnet lettere fastholdes i en leg. Støtte til simplificering og hukommelse Det kan være vanskeligt for børn med støttebehov at overskue mange informationer på én gang. En høj grad af kompleksitet i de informationer barnet får, kan betyde at han/hun mister overblikket. Det kan være en hjælp, at barnet introduceres for begrænset information af gangen, og at barnet introduceres for en rækkefølge i de ting, barnet skal gøre. Social tolkning Manglende evne til at afkode den kommunikation, der ligger mellem linjerne, kan gøre det meget vanskeligt for børn at opbygge gode sociale relationer. Mange kan have udfordringer med at tolke på ansigtsudtryk, stemninger eller en situation, og gennemskue hvad der forventes af dem, eller hvad der er det rigtige at gøre i en given situation. Dette kan gøre det vanskeligt at samarbejde, at fungere socialt med andre børn og dermed at opbygge venskabsrelationer. Det kan være en hjælp for barnet at tydeliggøre information, der er usagt, ved at sætte ord og begreber på den. Find behov hos børnene Det er vigtigt, at I som det første undersøger børnenes udfordringer og behov, hvis der skal skabes muligheder for, at børnene kan deltage aktivt i en leg. Har barnet behov for støtte i at fastholde fokus, eller måske struktur og faste rammer omkring reglerne i en leg? Der kan også være et behov for, at børnegruppen udvikler øget socialt ansvar og bliver bedre til at give plads til og forstå hinanden. At identificere behov handler om at iagttage både det enkelte barn i og samspillet mellem og med andre børn i en legegruppe. 2
3 Kig efter mønstre i og omkring leg. Stil fx spørgsmålene: Er der mønstre, hvor børn udelukkes eller har svært ved deltagelse? Er der mønstre, hvor børn tildeles perifere roller? Er der mønstre i, hvornår børn udelukkes og ekskluderes fra en leg? Hvilke relationer er der i børnegruppen? Hvilke kontaktforsøg laver børnene, og hvordan reagerer de andre børn? Er der mønstre i, hvornår en leg lykkes, og hvornår en leg fører til eksklusion? Er der mønstre i om deltagelse lykkes eller ikke lykkes i starten, undervejs eller i afslutningen af en leg? Hvilke behov skal mødes før aktiv deltagelse i en leg er mulig? Analysér de bagvedliggende årsager til, at mønstrene opstår. Stil fx spørgsmålene: Hvorfor er det, at barnet udelukkes? Hvad er grunden til, at et barn får en perifer rolle? Hvordan kan andre børn omkring barnet medvirke til, at barnet kan deltage? Hvad skal der til for, at barnet kan være en del af legen? Behov kan også findes fra udviklingsmål som fx øget uafhængighed af voksenstøtte eller øget robusthed i at håndtere modgang. Vælg nu hvilket et af barnets behov, I vil tage udgangspunkt i i arbejdet med en digital leg. I praksis vil den digitale leg formentlig kompensere for flere af barnets udfordringer, men det kan hjælpe Jer i arbejdet at fokusere på én ting af gangen. Teknologi Teknologi er i denne sammenhæng digitale løsninger, der kan anvendes som afsæt til leg. Teknologien kan være udviklet til digital leg, men det kan også være, at teknologien er udviklet til noget ganske andet, og det er brugerens opgave at udforske den, eksperimentere med den og gøre den til en del af en leg. Konkret kan der være tale om programmer på pc er, tablets eller smart-phones, robotter og meget andet. Hvad kan teknologi? Teknologi har en række indbyggede muligheder for at kompensere for nogle af de udfordringer, som mange børn med støttebehov har. Derudover kan teknologien også udnyttes ved at udvikle lege, der understøtter barnets behov. Teknologi kan fx bruges til at kommunikere regler eller rækkefølger (struktur) - det kan være i et spil eller en leg. Når regler eller rækkefølge gøres digitale, bliver de mere håndfaste og er i mindre grad genstand for diskussion. Både fordi de er nedskrevne, men også fordi relationen er fjernet - det giver sjældent mening at diskutere eller forhandle med en computer. Dette kan gøre legen mere gennemskuelig for barnet. 3
4 Teknologi kan også anvendes til at konkretisere de dele af legen, der ellers kan være abstrakte - bla. ved at skabe mulighed for visualisering. Det kan være, at det der tidligere var noget, der blev talt om, som fx skatten, pludselig får billeder og lyden af klingende mønt. Hvad findes der af teknologi? Der findes et hav af muligheder for at lave digitale lege. Noget teknologi er udviklet til en specifik leg, men langt den meste teknologi kan udnyttes til digital, inkluderende leg, hvis bare man eksperimenterer med det. Tip! Gå på inspiration i teknologikataloget: Hvordan vælger du teknologi? Det er ikke afgørende, om du vælger teknologien, før du vælger eller udvikler en leg, eller om du vælger/udvikler legen først og derefter finder teknologi, der passer. Dette afhænger af, hvad der giver mest mening for Jer. Har I fx allerede teknologi på SFO en, hvorfor så ikke tage udgangspunkt i dette, når I udvikler en leg. Der er mange muligheder, når I skal vælge teknologi. For at vælge den rette teknologi kan det være en fordel at stille Jer selv følgende spørgsmål: Hvilke behov skal teknologien dække hos barnet? Hvilken teknologi har vi i forvejen? Hvad findes der af teknologi, vi kan trække på/tænke ind? Hvad har vi af midler til at købe teknologi? Har vi behov for internet og rækker vores netværk? Hvilke tekniske forudsætninger og kompetencer har vi? Er der teknologi det vil være lettere at tilegne sig kompetencer i end andet? Når I herefter har valgt teknologi, er det vigtigt, at I lægger en plan for, hvordan I tilegner jer viden om, hvordan teknologien anvendes. Er der nogen i huset, der kan undervise? Sidemandsoplæring? Findes der instruktionsvideoer på nettet? Tilbyder leverandøren måske kurser? 4
5 Leg Leg er rigtig mange forskellige ting, og der findes mange definitioner. Når man leger "lader man som om", det vil sige, at man udfordrer virkeligheden ved at bruge fantasien. Legen kan bruges - om end ubevidst - til at forbedre sig selv, forstå sine omgivelser og forstå sig selv Leg kan defineres meget bredt og meget smalt. Når vi taler digitalt, inkluderende lege dækker leg over et bredt spektrum af aktiviteter - herunder også spil. Leg kan fx være en stor, lukket, fysisk leg udenfor med høj grad af selvstyring (modsat voksenstyring), men den kan også være en lille leg indenfor og for få deltagere. Byg en leg Der er flere ting du kan gøre når du skal skabe en digital, inkluderende leg: 1) Vælg en leg eller et spil der skal gøres digitalt 2) Vælg en leg og supplér med et digitalt element 3) Byg en ny leg rundt om teknologien 4) Lad børnene bygge deres egne lege gennem fri leg Uanset hvad gælder følgende nødvendige overvejelser: Beslut hvad rammerne er for legen (fx hvilken teknologi har I til rådighed)? Hvor skal den finde sted? Egner teknologien sig fx til udebrug? Hvem skal være med? Hvor mange? Har legen et overordnet formål eller plot? (fx at skabe noget, konkurrere, udfordre og teste roller, opsætte regler) Iagttag legen Når I har besluttet, hvilket af barnets behov der skal tages udgangspunkt i, i arbejdet med de digitale lege, når I har valgt teknologi, og når I har valgt eller udviklet en leg, er det tid til at prøve legen af. Når legen prøves af, er det vigtigt, at I observerer, hvad der sker i legen: virker legen faktisk inkluderende og på hvilken måde? Det er ikke usandsynligt, at det vil tilføre arbejdet værdi at justere og videreudvikle de digitale lege undervejs. Bliv klogere på om de digitale lege er inkluderende For at undersøge om de lege, I har udviklet, de rent faktisk også er inkluderende, kan I med fordel stille Jer en række spørgsmål undervejs i processen. Erfaring viser, at det netop er ift disse spørgsmål, at man kan se en positiv udvikling. Spørgsmålene vedrører barnet med særlige støttebehov: Er barnets forståelse for legens regler blevet bedre? Er barnets forståelse for de sociale spilleregler rundt om legen blevet bedre? Deltager barnet i længere tid i den digitale leg end i øvrige lege? Har barnet en mere central plads i legen? 5
6 Er barnet aktivt deltagende i legen? Har barnet større forståelse for andre børns behov i den digitale leg? Har de andre børn bedre forståelse for fokusbarnets behov? Er der færre konflikter mellem børnene, når legene er digitale? Derudover er det en god idé at tale om, hvilke udfordringer og succeser, I oplevede ifm. den digitale leg, og om I vurderer, at der er udviklingsmuligheder i legen? Værktøj til at strukturere processen Nedenstående redskab kan hjælpe dig med at arbejde mere systematisk med de elementer, der er indeholdt i processen med at udvikle digitalt, inkluderende lege. God fornøjelse! Hjemmeside Find legeopskrifter, se videoer og hent alle redskaber på Du kan også læse mere om digital leg, inklusion, teknologi og leg samt projektet bag. 6
7 Handleplansskabelon Legens navn: 1 Formål Hvad er afprøvningens formål? 2 Succeskriterier og indikatorer Hvornår er vi nået i mål? Hvad er indikatorerne for, at vi er nået i mål? 3 Aktivitetsplan Hvordan vil vi nå målet? Sæt rækkefølge og dato på milepæle Aktivitet Dato 4 Forberedelse Hvad skal forberedes, inden vi går i gang? 5 Involverede personer Hvem vil vi involvere? Til hvad? Hvordan? Hvem Hvad Hvordan 6 Barrierer og håndtering Hvad er mulige barriere? Og hvordan håndteres de? Se mere på
8 digitalleg.dk BEHOV Hvad er barnets udfordringer? Hvad er barnets støttebehov? Hvilke mønstre har barnet ifm leg? LEG Beslut om I vil digitalisere en velkendt leg eller udvikle en ny leg med udgangspunkt i de afdækkede behov og den valgte teknologi Hvad er rammerne for legen? Hvor mange og hvem skal være med? Hvad er plottet? TEKNOLOGI Hvad skal teknologien kunne for at imødekomme barnets behov? Hvilken teknologi skal vi bruge/har vi adgang til? Hvor meget kræver teknologien af os? ANGIV NAVN PÅ LEGEN: HANDLEPLAN Hvordan går I i gang? Hvornår? Hvem skal involveres? Hvordan følges der op? IAGTTAG LEGEN Er legen inkluderende? Hvilke succeser og udfordringer oplever I? Skal der justeres?
Kom godt i gang. Guide. inkludigi.dk
Kom godt i gang Guide 1 Før du går i gang Kom godt i gang-guiden er til dig, der gerne vil arbejde med digitale teknologier til at understøtte inklusion i folkeskolen. Guiden hjælper dig igennem at designe
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereSÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereBORGERENS PLAN. Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP. Projektleder Matilde Rytter Bockhahn
BORGERENS PLAN Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP Projektleder Matilde Rytter Bockhahn matilde@isitabird.dk Den samlede løsning Den samlede løsning Borgerens plan Et digitalt
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereSMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010
SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereOplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):
Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Spillet er et dialogspil om inklusion og spilles i grupper af max. 5 personer i 30-45 minutter. Gruppens dialog er det vigtige, så der er ikke plenum efter
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereSÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI Fritidshjem og -klubber FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Det er den pædagogiske leder, der beslutter, om jeres fritidshjem eller -klub skal have en antimobbestrategi.
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereProjekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen
Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Effektmål for projekt Færre stressede
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereBakkeskolen HVAD ER MOBNING?
Bakkeskolen, skolebestyrelse, personale og ledelse har alle bidraget til Bakkeskolens antimobbestrategi. Alle har taget stilling til, hvordan vi vil forebygge og håndtere mobning. For at forstå mobning
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereGlasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og
Læs mereNatur og naturfænomener eget indsatsområde 2015
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereModelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker
SÅDAN BIDRAGER personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereLeder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen
1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014-2015... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereAntimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole
Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole - 1 - Aulum Hodsager Skoles Antimobbestrategi - Denne antimobbestrategi er udarbejdet på baggrund af tanker, dialog og forslag fra skolens elever, skolebestyrelsen,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereLeder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen
1 2 Indholdsfortegnelse Fakta oplysninger... 4 Indsatsområder 2014... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Mellemgruppen... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereAlsidig personlig udvikling:
Modul 1 børnehaven Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fokuspunkter Fællesskab/ Bevægelse. Periode Januar-april 2016 Tovholdere Lonnie, Bettina, Marianne. Overordnede mål Dette læreplansmodul
Læs mereLære kroppens navne at kende
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Fri for Mobberi Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Stjernehulen 6 mdr. 3 år Jannie, Marlene, Mette og Lykke Marts
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kernehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDesign dit eget computerspil med Kodu
Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereTil. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT Til Vision og strategi for digital daginstitution Indledning For noget tid siden blev der talt meget om it, og om hvilke muligheder
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereFaktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereNEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.
NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereBørnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET
Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereBørnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender
Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk, 1.-4. klasse Omfang: 2-8 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at producere egne digitale u-landskalendere, som eleverne
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. Sprog og kommunikation. 1. Skabe et anerkendende sprogbrug børn/børn, voksne/voksne og børn/voksne imellem 2. Børnene skal udvikle evnen til at afkode verbal/nonverbal kommunikation.
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs merePartnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,
Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet Erfaringer fra 15M-puljen, 2013-2016 Program 15M-puljen Erfaringer om partnerskaber Arbejdsredskaber til understøttelse af partnerskaber Diskussion
Læs merePædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup
Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereKolind Centralskole Antimobbestrategi 2017
170128 Antimobbestrategi - MAXI Pagten og vores antimobbestrategi er tæt forbundet. Antimobbestrategien give pagten konkret form og anviser praktiske handlinger i hverdagen. Den er blomstens rødder. Definition:
Læs mere