TUSAGASSIIVIK NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Namminersornerullutik Oqartussat Tusagassiiviat Grønlands Hjemmestyres Informationskontor Nr. 3, maj 2007 Tuberkulose amerlasuut nappaatigaat Allattoq: Peqqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Arkalo Abelsen Tuberkulose nunatsinni nappaatit amerlasuunit atugaasartut ilageqqilerpaat, taamaammat tunillatsittartut amerliartornerat pinngitsoorani unitsittariaqarpoq. Pissutsit taamaaliartornerat ilorraap tungaanut saatsissinnaagutsigu nappaatip akiornissaata ataatsimoorullugu akisussaaffiginera paaseqqartariaqarparput. Tuberkulose peqqinnissaqarfiup kisimi, imaluunniit inuup nappaammik taassuminnga tunillatsissimasup kisimiillutik susassarinngilaat. Tunillatsissimasut nassaariniarnissaat katsorsarneqarnissaallu, aamma kikkulluunniit peqqinnartunik toqqaanissaminnut nappaammillu tunillatsinnaveersaarnissaminnut pisariaqartunik ilisimasaqarniassammata naappaat pillugu paasissutissanik siammaanissaq peqqinnissaqarfimmit akisussaaffigineqarpoq. Uagut inuit ataasiakkaarluta akisussaavugut peqqiillitsaaliussalluta, napparsimasutut misigisimagutta nakorsiassalluta pissusilersuutillu tulluanngitsut, soorlu maangaannaq qitserarneq eqqiluisaannginnerluunniit, allanngortinniassallugit. Kiisalu aamma innuttaasut peqqinnartumik inuuneqarnissaasa tamatumalu ikorfartornissaasa periarfissinneqarnissaat inuiaqatigiit akisussaaffigaat. Soorlu taamaappoq imissaqartitsineq inuit eqqiluisaarlutik inuusinnaanissaannik periarfissiisoq, inissiat pitsaasut peqqinnartullu aamma inuiaqatigiittut aningaasarissaarneq kikkut tamarmik peqqinnartumik inuunissaminnut akissaqarnissaannik periarfissiisoq eqqarsaatigalugit. Ass./Foto: Leiff Josefsen Tuberkulose er en folkesygdom Af Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Arkalo Abelsen Tuberkulose er igen blevet en folkesygdom i Grønland, og den stigende udvikling i antallet af smittede må og skal stoppes. Hvis vi skal vende udviklingen er det vigtigt at erkende det fælles ansvar for bekæmpelsen af sygdommen. Tuberkulose er ikke kun et anliggende for sundhedsvæsenet, eller for det menneske, som har været så uheldig at blive smittet med sygdommen. Sundhedsvæsenet har et ansvar for at opspore og behandle smittede og for at informere om sygdommen, således at alle har den nødvendige viden i forhold til at træffe sunde valg for at undgå sygdommen. Det enkelte menneske har et individuelt ansvar i forhold til at passe godt på sit helbred, for at opsøge læge, hvis man føler sig syg og for at ændre uhensigtsmæssige vaner, for eksempel i forhold til spytteri og dårlig hygiejne. Endelig har samfundet et ansvar for at sikre de rammer, som muliggør og understøtter borgernes sunde levevis. Det gælder blandt andet i forhold til at sikre vandforsyning, så borgerne opretholde en god personlig hygiejne, gode sunde boligforhold og opretholdelsen af en samfundsøkonomi, som gør det muligt for alle at have råd til at leve sundt.
Isiginnittaaseq allanngortittariaqarpoq Peqqinnissakkut nakkutilliisoqarfiup Inuuneritta pillugu Immikkoortortaq tuberkulose tamatumalu qanoq pitsaaliorneqarsinnaanera pillugit paasititsiniaanissami suleqatigilerpaa. - Inuuneritta minngaannit massakkorpiaq immikkut erseqqissunik iliuuseqanngikkallarpugut, kisianni tuberkulose inunnit amerlasuunit atugaavoq, taamaattumillu paasissutissiinermi peqataanissaq aalajangiunneqarpoq. Suliniut Inuuneritta ukioq 2012 tikivillugu ingerlasussaavoq. Taamaammat tuberkulosep akiorniarneqarnerani ikiuuttuarnissamut suli periarfissalerujussuuvoq, Peqqissutsimut Pisortaqarfimmi AC-fuldmægtigiusoq Bolatta Vahl oqarpoq. Peqqissuseq tassaaginnanngilaq timikkut peqqissuuneq, aammali tassaavoq qanoq inooriaaseqarneq isiginnittaaseqarnerlu. Inuiaqatigiinni isiginnittaaseq allanngortariaqarpoq, tassuuna inuit namminneq inuunerminnut akisussaaleriartorniassammata. Taamaalippat tamanna nappaatinik arlalissuarnik pitsaaliuissutinngussasoq Bolatta Vahl oqarpoq. Inuuneritta 2006-2012 Innuttaasuni peqqissuunissamik Suliniut Inuuneritta naapertorlugu peqqinnarnerusumik inuusariaqarpugut, tamatta pitsaasumik inuuneqalernissatsinnut peqataasariaqarluta, aamma nappaatinik pitsaaliuinermi peqqinnerulersitsiniarnermilu peqataalluta. Tamanna pingaartumik meeqqanut, inuusuttunut ilaqutariinnullu sammitillugu peqqinnerulersitsiniarnikkut pinaveersaartitsinikkullu pissaaq makku suliniuteqarfiginerisigut: Imigassaq nakuusertarnerlu Nerisat timillu aalatittarnera Pujortarneq Atoqatigiittarneq Imminornissamik pitsaaliuineq Tuberkuloseqalersartut amerliartuinnarput Tuberkulose ukiorpassuarni nakkutigineqarsinnaasimavoq, ukiunili qulini kingullerni tunillatsittartut amerliartoqqilersimapput. Peqqinnissaqarfiup massakkut nappaammut tunngatillugu killiffik imaannaanngilluinnartutut nalilerpai. Bakteria tunillatsinnermut pissutaasarpoq Tuberkulose nappaataavoq tuberkelbakteriamik taaneqartumik peqquteqartumik tuniluuttartoq. Nappaat antibiotikanik assigiinngitsunik katsorsarneqarsinnaavoq. Katsorsartinneq ukiup qeqqata missaanik sivisussuseqartarpoq, kingornagullu ukiuni marlunni nakkutigineqartariaqartarluni. Nappaat katsorsarneqanngikkuni iloqiannguutaasinnaavoq, allaallu aamma toqussutaasinnaalluni. Nunarsuaq tamaat isigalugu ukiut tamaasa inuit 3 millionit angullugit tuberkulosemik toqquteqartarput. Inersimasut taamatullu aamma meqqaat tuberkuloseqalersinnaapput. Nappaat meeqqani navianartorujussuusinnaavoq. 1997-imiilli peqqinnissaqarfiup angajoqqaat neqeroorfigisarpai meerartaartik tuberkulosemut akiuussutissalerseqqullugu. Neqeroorfigineqartut tamangajammik akuersisarput. Tuberkulosep timimi pisattat tamaasa saassussinnaavai, taamaattumillu puaannaanngitsut eqqorneqartarlutik. Taamaammat nappaat paasiuminaassinnaasarpoq, tassami tuberkulosep bakteriaa immikkoortikkuminaassutsi pissutigalugu nappaatigineqalersinnaasunut allanut assingusuusarami. Napparsimassutigineqarnerminiinnaq tuniluuttarpoq Tuberkulose aatsaat nappaatinnguukkaangami, aamma puatsigut tuberkuloseugaangami tunillaattarpoq. Puatsigut tuberkulose inuup imerpalasuitigut tunillaattarpoq. Tassa imaappoq bakteriat inummit napparsimasumit puammigut tuberkuloseqartumeersut najuukkaanni tunillatsittoqarsinnaavoq. Quersornikkut, oqalunnikkut tangajornikkullu qiseq aqqutigalugit bakteriat silaannarmut siammartinneqartarput taamalu allanit pissarsiarineqartarluni. Tuberkulose pingaartumik puannut pisarpoq. Taava nappaat tamaanngaanniit aak aqqutigalugu timip pisataanut allanut, soorlu saanernut, erlavinnut amermullu siammaassinnaasarpoq. Nappaammit inuuneq naallugu tunillatsissisimasoqarsinnaavoq. Taava timip akiuussinnaassusia ullut ilaanni sanngiillisinneqarpat attatarisaq nappaatinnguussinnaasarpoq. Akerlianilli timip peqqissup akiuussinnaassuseqarluartullu taama tunillatsinneq akiorsinnaavaa allaat timimit peerutsillugu. Tunillatsissimagaanni inuunerup ilaani arlaatigut attatarisap nappaatinnguussinnaanera 5-10 %-imik ilimanaateqarsinnaavoq. Inuit tuberkuloseqarlutik katsorsartittut attornissaat aarleqqutigisariaqanngilaq. Tuberkulosemut katsorsartittoq sapaatit akunnera marlunniluunniit nakorsaatitornermi tunillaasinnaajunnaartarpoq. Sanigorneq, quersorneq qitserarneq, qasoqqaneq unnuakkullu aallertarneq Tuberkulosernermi sunniutit arlaliusinnaasut nalaanneqarsinnaapput: kissarneqarneq, unnuakkut aallertarneq, nerisassanik illigisaqannginneq, sanigorneq qasoqqanerlu. Aamma puatsigut tuberkuloseqaraanni quersortarneq aamma qaqortuusinnaasumik, sungaarujullunilu qorsorpaluttuusinnaasumik aagasaartumilluunniit qitserartarneq nalinginnaapput. Nappaateqarpoq tuberkulosetulli malunniuttartunik allanik, soorlu puatsigut nipititsineq aamma pujortartutut puaninneq. Sapaatit akunneri pingasut sinnerlugit quersortuaraanni nakorsiartariaqarpoq misissortilluarlunilu. Nakorsap assigiinngitsunik misileraanermigut tuberkuloseqartoqarnersoq paasisinnaavaa. Ass./Foto: Jette Weismann Tuberkuloseqartoqarnersoq ima paasiniarneqartarpoq Misilittaaneq Mantoux-testen Nakorsap peqqissaasulluunniit sananeqaat Tuberkulinimik taaneqartoq amikkut kapisilluni maqittarpaa. Misiligut nalunaaquttap akunnerisa 72-it qaangiunneranni alakkarterneqartarpoq. Taava ameq aappillerluni pullalersimappat tamanna tuberkulosemik tunillatsissimanermut ersiutaasinnaavoq. Tuberkulosemik tunillatsissimaneq Mantouxtesten kisiat atorlugu erseqqissumik paasineqarsinnaanngilaq. Tassami taama misilitsinnikkut aamma malunniuttoqarsinnaavoq siornagut tuberkulosemut akiuussutissalerneqarsimagaanni imaluunniit siornagut tuberkuloseqareersimagaanni. Misilitsinneq Quantiferon-test Massakkut aaversinnikkut tuberkulosep bakteriaanik tunillatsissimaneq paasineqarsinnaalerpoq. Tarrarsortinneq Puatsigut tarrarsortinneq tuberkuloseqalersimasinnaaneq pasitsaanneqartillugu misissuinerit pingaartut ilagaat. Tarrarsuinikkut assilisaq atorlugu puanni tarrartaqarnersoq imaluunniit ajuaqarnersoq nakorsap takusinnaavaa. Tuberkelbakterianik amerlisaaneq Tuberkelbakteriat arlalippassuartigut aatsaat amerlisarnerisigut paasineqarsinnaasarput. Tassa imaappoq qiseq imaluunniit misiligutissaq alla igalaaminermut inuussutissanik immikkut ittunik imalimmut ikineqartarpoq, taamaalioreernikkut bakteriat amerlisinneqarsinnaallutik. Taama amerlisaaneq sapaatit akunnerinik sisamaniit arfineq pingasunut sivisussuseqartarpoq, Danmarkimi Statens Serum Institut imi ingerlanneqartarluni. 2
Holdningsændring er nødvendig Tuberkulose er en del af de voksende problemer der er i landet. Embedslægeinstitutionen har inddraget Folkesundhedsafdelingen i samarbejde om at oplyse om tuberkulose og om hvordan sygdommen kan forebygges. - Lige i øjeblikket har vi ingen konkrete tiltag fra Inuuneritta, men tuberkulose er en folkesygdom, derfor vil vi være med til at oplyse om sygdommen. Inuuneritta programmet løber helt til år 2012. Derfor er der stadig mange muligheder for fortsat at støtte op mod kampen mod tuberkulose, siger AC-fuldmægtig Bolatta Vahl fra Sundhedsdirektoratet. Sundhed handler ikke kun om fysisk sundhed, men også om livsstil og holdninger. Der skal ske en holdningsændring i samfundet, så befolkningen begynder at tage et ansvar for deres eget liv. Når det sker vil det have en forebyggende effekt på en række sygdomme, siger Bolatta Vahl. Inuuneritta 2006-2012 Ifølge Folkesundshedsprogrammet, Inuuneritta skal vi lære at leve sundere, medvirke til at skabe et godt liv for os alle og medvirke til at forebygge sygdomme og styrke sundheden. Det skal ske ved sundhedsfremmende og forebyggende indsats især overfor børn, unge og familier ved følgende indsatsområder: Alkohol og vold Kost og fysisk aktivitet Rygning Sexliv Forebyggelse af selvmord Flere og flere får tuberkulose Tuberkulose har været under kontrol i mange år, men de sidste ti år er antallet af smittede igen steget. Sundhedsvæsenet betegner nu situationen som yderst alvorlig. Bakterie er årsag til infektion Tuberkulose er en infektionssygdom, som forårsages af den såkaldte tuberkelbakterie. Sygdommen kan behandles med forskellige typer antibiotika. Kuren med medicin varer ca. et halvt år, og bagefter skal man gå til kontrol i to år. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, kan man blive invalideret eller i værste fald dø af den. På verdensplan dør op mod 3 millioner mennesker hvert år af tuberkulose. men er i udbrud, og kun når der er tale om lunge-tuberkulose. Lunge-tuberkulose smitter ved dråbeinfektion. Det betyder, at man kan blive smittet med tuberkulose, hvis man indånder bakterier, der kommer fra en person, som har lungetuberkulose i udbrud. Når personen hoster, taler og nyser spredes bakterierne via små vanddråber i luften og kan på den måde indåndes af andre. Tuberkulose sætter sig først og fremmest i lungerne. Herfra kan sygdommen via blodet sprede sig til andre organer i kroppen, som for eksempel knogler, tarm og hud. Man kan godt være smittet med sygdommen, og bære den livet igennem uden symptomer. Hvis immunforsvaret en dag svækkes kan den bryde ud. Modsat kan en sund krop med et stærkt immunforsvar bekæmpe smitten, så bakterien forsvinder fra kroppen. Hvis man er smittet, er der 5-10 % risiko for, at man på et tidspunkt i løbet af hele sit liv får sygdommen i udbrud. Man behøver ikke at være bange for kontakt med personer, der er i behandling for tuberkulose. Efter en til to ugers behandling med tuberkulosemedicin er smitterisikoen væk. Vær opmærksom på vægttab, hoste, opspyt, træthed og nattesved Hvis man har tuberkulose, kan man opleve et eller flere af følgende symptomer: feber, nattesved, manglende appetit, vægttab og træthed. Hvis man har lunge-tuberkulose har man også normalt hoste og opspyt, som kan være hvidt, gul-grønt eller blodigt. Der findes andre sygdomme, der giver de samme symptomer som tuberkulose, f.eks. lungebetændelse og rygerlunger. Hvis man bliver ved med at hoste i mere end tre uger, bør man gå til lægen og blive undersøgt nærmere. Lægen kan via forskellige tests afgøre, om man har tuberkulose. Både voksne og børn kan få tuberkulose. Hos børn kan sygdommen være særlig alvorlig. Siden 1997 har sundhedsvæsenet tilbudt forældre at få deres nyfødte barn vaccineret mod tuberkulose. Næsten alle tager mod tilbuddet. Ass./Foto: Jette Weismann Tuberkulose kan angribe alle organer i kroppen og ikke bare lungerne. Det gør sygdommen svær at konstatere, fordi den som en kamæleon ligner andre sygdomme, man kan få. Smitter kun i udbrud Tuberkulose smitter kun, når sygdom- Sådan testes for tuberkulose Mantoux-testen Lægen eller sygeplejersken indsprøjter et stof ved navn Tuberkulin i huden. Prøven aflæses efter 72 timer. Hvis der kommer en tydelig hudreaktion i form af rødme og hævelse, kan det være et tegn på, at man er smittet med tuberkulose. Man kan ikke afgøre, om en person er smittet med tuberkulose ud fra Mantoux-testen alene. Testen giver nemlig også udslag, hvis man tidligere er blevet vaccineret mod tuberkulose eller tidligere har haft tuberkulose. Quantiferon-test Ved hjælp af en blodprøve er det nu blevet muligt at påvise smitte med tuberkulose bakterien. Røntgen Røntgenundersøgelse af lungerne er en central undersøgelse ved tuberkulosemistanke. På røntgenbilledet kan lægen se, om der er skygger og eventuelt bylder på lungerne. Lungeforandringer kan betyde, at der kan være tale om tuberkulose. Dyrkning af tuberkelbakterier I mange tilfælde kan tuberkelbakterier først påvises ved en såkaldt dyrkning. Det vil sige, at opspyt eller andet prøvemateriale anbringes i et glas med specielle næringsmidler, hvorefter bakterierne fremdyrkes. Dyrkningen tager fire til otte uger, og foretages af Statens Serum Institut i Danmark. 3
1 2 3 4 5 Nerisaqarnermut innersuussutit qulit Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit 2005 Allanngorartunik nerisarit Innersuussut siulleq pingaarnerpaarlu. Kalaallit nerisassaataannik nerisarit; akulikitsumik aalisakkanik aalisakkanillu qallersuusianik Ukiup ingerlaarnera malittariuk aamma immami nunamilu uumasut paarlakaajaartakkit. Nunatta paarnai naatitaalu atortakkit. Ullup qeqqasiornermi aamma aalisakkanit qallersuusiat atortakkit. Paarnanik naatitanillu ullut tamaasa nerisarit Suliartuleraangavit imaluunniit atuariartuleraangavit paarnamik naatitamilluunniit nassartarit Kissartumik nerinermi tamatigut naatitanik akoqartinnissaat ileqqunngortiguk. Paarnat naatitallu qerisut nutaatulli pitsaatigipput. Iffiukkanik seqummarluttunik sanaanik, issingigassanillu ullut tamaasa nerisarit. Naatsiiat, qaqorteqqasut pastallu akulikitsumik pisakkit Iffiat iffiukkanit qaqortunit qaarsillarnarnerupput. Knækbrødit seqummarluttunit sanaat aamma pitsaasuupput. Qaqorteqqasut, pastat naatsiallu kissartunik nerinermi paarlakaajaartakkit. Eqqarsarluarlutit orsutortarit Orsoq sipaaruk: Iffiukkap taninnerani tarngut kiliortaruk. Immuk, immussuaq, neqit qallersuutissallu annikitsumik orsullit toqqartakkit. Iganermi naasunit margarina imaluunniit naasunit olia atortakkit. Peqqissuuneq illersuutissaqqinnerpaajuvoq Tuberkuloseqalernaveersaarniaraanni inooriaaseq eqqiluisaartuunerlu pingaarluinnartuupput. Timi akiuussutissaqarluaruni tuberkulosep bakteriaanik akiuisinnaalluarnerussaaq. Taamaappat tunillatsissimagaanni napparsimalersinnaaneq aarlerinannginnerussaaq. - Pujortartartut, inuit imigassartortorujussuit inuillu peqqinnartunik nerineq ajortut allaninngarnit navianartorsiornerusarput. Pujortartartut puaat ajornerusarput taamalu nappaateqalianerusarlutik. Inuit imertorujussuit peqqinnartunik nerinissartik salliutinneq ajorpaat, tassa immiaaraq qaarsilasuusaartitsisarmat. Taamaalillutik vitaminit pisariaqartitatik pineq ajorpaat. - Paarisa meeqqanut naatsorsuussamik nunatsinni pissutsinut naleqqussakkanik nerisaqarnermut innersuussutiliorsimavoq qulinik. innersuussutini tunngaviusut siunnersuutaasullu inersimasunit atorneqarsinnaapput naleqquttuullutillu. Innersuussutit malittarigukkit vitaminit pisariaqartitatit nerisakkut pissarsiarissavatit taamalu akiuussutissaqarnerulerlutit, Turid B. Skifte, Peqqinnissakkut nakkutilliisoqarfimmi peqqissaasuusoq, oqarpoq. Imeq, qaqorsaat aneersitsinerlu Tuberkulosep bakteriaa taamaallaat qisikkut tunillaassinnaavoq. Taamaammat kina puammigut tuberkuloseqartoq quersorpat, qitserarpat, cigarettimik pujortaammilluunniit ataatsimoorusseqateqarpat soorlu assersuutigalugu hashimik pujortarnermi, qanikkut kunissippat allatulluunniit allanik qisermik avitseqateqarpat tuberkulose tunillaassinnaavoq. - Quersoraangavit qanit kakkissarfimmik assannilluunniit assertaruk assatillu asakulaarlugit. Sumi tamaani qitserartaqinak. Anartarfimmut qisertarit, imaluunniit kakkissarfimmut pappiaramut taannalu igikkasuarlugu. Assatit asakkit, Turid B. Skifte oqarpoq. Tuberkulosep bakteriaa imaannaq sapilersitassaanngilaq taamalu issikkaluartumi parnukkaluarluniluunniit toquneq ajorluni. Nalinginnaasumik bakteriat timimit anillaakkaangamik toqusaraluarput, kisianni tuberkulosep bakteriaa uummartoorujussuuvoq. Illulli iluani malittarisat pingaarnerit, soorlu suut makittarissumik qaallit tamaasa imermik qaqorsaammillu eqqiartarnerisa bakteria peersissinnaavaat. Qipiit, akitsit madrasillu silami aneersillugit silaannarissartarnerisa tuberkulosep bakteriaa ajoqusiisinnaajunnaarsissinnaavaat. - Qiseq parnunnikoq qerinikorlu tuberkulosep bakteriaanik akulik tunillaasinnaavoq. Kisiannili bakteria seqinermit, imermit qaqorsaammillu pineqaruni toqusarpoq taamalu tunillatsissutaasinnaajunnaarluni, Turid B. Skifte oqarpoq. Nakorsiarit! Turid B. Skifte kikkunnulluunniit tuberkuloseqalersimasinnaasunut siunnersuutissaqarpoq: - Illit imaluunniit suliffinni alla, ilaquttavit akornanni arlaat ilisarisimasalluunniit sapaatit akunneri pingasut sinnerlugit nuakoorlusi quersortuarsimagussi nakorsiartariaqarpusi. Ilinni allaniluunniit malunniutit alaatsinaakkit. - Uanga tuberkulosemik nappaateqarneq nappaammik arriitsumik taasarpara. Arriitsumik pileriartuaartarpoq arriitsumillu tunillaattarluni, tassami bakteriat amerlasimagunik aatsaat tunillaasinnaagamik. Taamaammat suliffimmi suleqatit tunillatsiffiusinnaasumiitsiaannartut erniinnavik misissorneqarneq ajorput. Tassami bakteriat taama pilertortigisumik paasineqarsinnaasanngillat, Turid B. Skifte oqarpoq. Oqaatigaa inuup tuberkulosemik napparsimalersup qanitarineraniit misissortinnissamut qaammatit pingasut angullugit ingerlasinnaasartut. 6 7 8 9 10 Sukkunik, mamakujuttunik, chipsinik kaaginillu annikinnerusumik nerisarit Sukkoqanngitsumik imaluunniit annikinnerusumik sukkulimmik kaffisortarit tiitortarillu. Paarnat iffiukkallu mamakujuttunit, chipsinit kaaginillu qaarsillarnarnerupput. Sapaatip akunneranut ulloq ataasiinnaq chipsitortarit mamakujuttutortarillu. Imermik imertarit annikinnerusumik saftimik sodavandinillu imertarit Imeq kuummeersoq imerlu nillarissoq imertaruk. Saftit sodavandillu annertuumik sukkumik akoqarput taamaattumillu piffinni aalajangersimasuni akuttusuunik atornissaat innersuussutigineqarput. Akulikitsumik nerisarit, ingasaannaguli Ullormut pingasoriarlutit nerisarfinni pingaarnerni nerisarit. Ullaakkorsiorneq ullormut aallarniutigalugu pitsassuuvoq. Aamma ullup ingerlanerani annikitsukkaarlugit nerisarit, paarnaq imaluunniit naatitaq, knækbrød imaluunniit aalisakkat panertut. Ullormut minnerpaamik nal. ak. ataaseq aalasarit Aalaneq tassaasinnaavoq pisulluni/sikkilerluni suliartorneq, piniariarneq, eqqiaaneq, timersorneq, arsarujoorneq allarpassuillu. Suut nerinerlugit eqqarsaatigisaruk Nerinermut ileqqorisatit niuernermi aallartittarput. Peqqinnartunik pisisarit. Meeqqatit peqatigalugit igasarit. Unnukkut nerineq ilaqutariinni katersuuffinngortiguk. Suut nerisaraavut? Agguaqatigiissillugit: 75%-it kalorialinnit nerisarneq nioqqutissanit eqqussukkanit pisarput, kalaallit nerisassaataannit 25%-it! Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit 2005 GRAFISK PRODUKTION: WWW.INFODESIGN.GL Et godt helbred er det bedste forsvar Livsstilen og hygiejnen har afgørende betydning for forebyggelse af tuberkulose. Hvis kroppen har et godt immunforsvar, kan den bedre bekæmpe tuberkulosebakterien. Dermed vil der være mindre risiko for at blive syg, hvis man bliver udsat for smitte. - Rygere, folk der drikker meget alkohol og folk som ikke spiser sundt er mere udsatte end andre. Rygere har dårligere lunger og er dermed mere modtagelige for sygdommen. Folk som drikker meget prioriterer som regel ikke at spise sundt, fordi øl giver mæthedsfølelse. Derved får de ikke dækket deres vitaminbehov. - Paarisa har udarbejdet en kostvejledning til børn med 10 kostråd som er tilpasset grønlandske forhold. Principperne bag rådene i vejledningen er anvendelige og relevante for voksne. Hvis du følger dem, kan du via kosten få dækket dit vitaminbehov og dermed styrke dit immunforsvar, siger Turid B. Skifte, sygeplejerske i Embedslægeinstitutionen. Vand, sæbe og udluftning Tuberkulosebakterien kan kun overføres med spyt. Derfor kan tuberkulose smitte, hvis en person, der er syg af lungetuberkulose hoster, spytter, deler cigaret eller pibe med andre for eksempel ved hashrygning, kysser på munden eller på andre måder deler spyt med andre. - Dæk din mund til med et lommetørklæde eller med din hånd, når du hoster og vask hænder hyppigt. Spyt ikke alle vegne. Spyt i toilettet eller i et papirlommetørklæde og smid det straks ud. Vask hænder, siger Turid B. Skifte. Bakterien er meget modstandsdygtig og kan overleve både kulde og udtørring. Normalt dør bakterier, når de kommer ud af kroppen, men tuberkulosebakterien er en rigtig overlever. Grundlæggende husholdningsregler, som almindelig rengøring med vand og sæbe af alle vandrette overflader, kan dog fjerne bakterien. Luftning af dyner, puder og madrasser udendørs kan uskadeliggøre tuberkulosebakterien. - Både udtørret og frossent spyt med tuberkulosebakterie kan smitte. Men lige så snart bakterien bliver udsat for sollys, vand og sæbe, dør den og dermed forsvinder smittefaren, siger Turid B. Skifte. Gå til lægen! Turid B. Skifte har et råd til folk, som kan have fået tuberkulose: - Hvis du eller andre på din arbejdsplads, din familie eller omgangskreds har hostet slim op i mere end tre uger skal du gå til lægen eller bede den hostende person om at gøre det. Hold øje med symptomerne hos dig selv og andre mennesker. - Jeg kalder tuberkulosesygdommen for en langsom sygdom. Den udvikles langsomt og smitter langsomt, for der skal en vis mængde bakterier til, for at den kan smitte. Derfor bliver for eksempel kolleger på en arbejdsplads heller ikke undersøgt straks, de har været udsat for smittefare. For bakterierne kan ikke spores så tidligt, siger Turid B. Skifte. Hun siger, at der kan gå op til tre måneder, fra man har været i kontakt med en person med tuberkulose i udbrud, før man bliver undersøgt. 4
1 2 3 4 5 6 7 De 10 kostråd Ernæringsrådet 2005 Spis varieret Det første og det vigtigste råd. Spis grønlandske fødevarer; ofte fisk og fiskepålæg Følg årets gang og skift mellem hav- og landdyr. Brug landets bær og grøntsager. Benyt også fiskepålæg til frokost. Spis frugt og grøntsager hver dag Ta et stykke frugt eller grønt med på arbejde eller i skole. Gør det til en regel altid at få grøntsager til den varme mad. Frugt og grønt fra frost er lige så godt som det friske. Spis groft brød og gryn hver dag, ofte kartofler, ris eller pasta. Rugbrød mætter bedre end hvidt brød som f.eks. franskbrød. Groft knækbrød er også godt. Skift i mellem ris, pasta og kartofler til de varme måltider. Spis fedt med omtanke Spar på fedtet: Skrab fedtstof på brødet. Vælg mælk og ost samt kød og pålæg med lavt fedtindhold. Brug plantemargarine eller planteolie i madlavningen. Spis mindre sukker, slik, chips og kager Drik kaffe og the uden eller med mindre sukker. Frugt og brød mætter bedre end slik, chips og kager. Spis kun slik og chips 1 dag om ugen. Drik vand - drik mindre saft og sodavand Nyd det friske kolde vand fra elven eller hanen. Saft- og sodavand indeholder meget sukker og anbefales kun til særlige lejligheder. Tuberkulosep annaappaanga Emilie Holm 43-nik ukiulik siorna tuberkulosemik tunillatsikkami inuunera allansissimasortaqanngillat. qujanartumillu tuberkulosemik tunillatngorluinnarpoq. Taama nappaateqalerami ukiup affaani ilungersuullugu nakorsartittariaqarsimavoq. Kisimiittuulluni Emilie Holm tuberkuloseqalernermi Ilungersornarnerpaaq sisamanik meeraqarluni taamanikkut nalaani akulikippallaalaartumik imertarpoq peqqinnanngippallaartunillu neri- meeqqerivimmi taartaalluni suligaluarpoq, taavali Dronning Ingridip Napparsimmavissuani sivisuumik uninngasa- - Nappaatip ajornersaraa katsorsarsaqarluniriaqarami suliffini taanna taamaatittariaqarlugusera allanngortilluinnartariaqarpara. tinneq. Tamatuma nassataanik inooriaa- Kisianni nappaat ajugaaffiginiarlugu Toqussangaleraluarsimavoq aalajangivissimavunga, tamannalu aatsaat angusinnaavaa katsorsartinnera Napparsimaleqqaarmat suna nappaatigineraa aallaqqaammut ilisimaneqanngilaq. Qaammat ilivitsoq napparsimmavim- inuuleruma. maleqqissaarukku peqqinnartumillu mi uninngavoq. Sapaatit akunnera siulleq Kisermaajullunga sisamanik meeraqarama meeqqat ulluinnarni pisariaqarti- sunerluni naluaa assullu ernumalluni. - Sanngiilliartuinnavippunga isumaqarlungalu toqulerlunga, tassami kisianni uannut paarinerluttuuvunga. taannik pissaqartinniartuartarpakka, sunersunga nakorsat paasineq sapermassuk. Taamaallutimmi tuberkulosemik pingasoriarlunga nerisarnissara ilin- - Assersuutigiinnarlugu ullormut tunillatsissimasunga nakorsat paasimmassuk eqqissiallaqaanga. Nappaat pilqinnartullu allat sodavandinut chipsiniartariaqarpara, aamma paarnat peqlugu ilisimasaqangaanngilanga, kisianni kujunnullu taarsiunnissaat sungiunniartariaqarlugu. nalunngilara katsorsarneqarsinnaasoq. Nappaat paasineqarmat meerai ilagisaalu qaninnerit misissorneqarput, niartariaqarpunga, tassalu tamanna ilu- - Pingaarnerpaajutilluguli imerunnaar- Imerunnaartariaqarnera ilungersunarnerpaavoq. Den sværeste udfordring var, at jeg måtte holde op med at drikke. Tuberkulose blev min redning ngersornarnerpaavoq. Napparsimalerama paasivara pinngitsoorneq sapilikkannik ajornartorsiuteqarlunga allatut ajornartumik ajugaaffigisariaqakkannik, Emilie Holm oqaluttuarpoq. Maajugisarpaannga Emilie Holm napparsimmavimmit angerlarami aallaqqaammut inoqatiminit annilaarutigineqartarpoq, ilaannikkullu aamma maajugineqartarluni. - Qulliit qanormita amerlatigisut nakkartittarpakka qaninnerusakka paasitinniarlugit tuberkuloseqarnera tunillaassinnaanngitsoq. Aamma ikinngutitoqqama nutaamik inooriaaseqalernera sungiukkuminaatsippaat. Imigassannik tunisaraluarpaannga nuannatikujuttunullu qaaqqusaraluarlunga, kisianni nappaatiga anigorsinnaajumallugu imminut paarisariaqarsimavunga, aammalumi tamanna ataqqisalerpaat, Emilie Holm oqaluttuarpoq. - Ullumikkut inuunera ajunngeqaaq, nuannernersarivaalu meeqqamalu qanilaarnerput pigeqqileratsigu, Emilie Holm oqarpoq. Ass./Foto: Tusagassiivik 8 9 10 Spis ofte, men ikke meget Spis 3 hovedmåltider om dagen. Morgenmad er den bedste start på dagen. Spis også små måltider i løbet af dagen, et stykke frugt eller grønt, knækbrød eller tørfisk. Vær i bevægelse mindst en time om dagen Bevægelse kan være at gå/cykle til og fra arbejde, gå på jagt, gøre rent, dyrke sport, spille bold og meget andet. Tænk over, hvad du spiser Dine madvaner starter ved indkøbene. Køb sundt ind. Lav mad sammen med dine børn. Gør aftensmaden til familiens samlingspunkt. Hvad spiser vi? I gennemsnit: 75% af kalorieindtaget stammer fra importerede fødevarer, 25% fra grønlandske fødevarer! Ernæringsrådet 2005 GRAFISK PRODUKTION: WWW.INFODESIGN.GL Det blev et vendepunkt for 43-årige Emilie Holm, da hun sidste år blev smittet med tuberkulose. Sygdommen indebar, at hun måtte gennemgå et halvt års intensiv behandling. Som alenemor til fire børn arbejdede hun på det tidspunkt som vikar i en børnehave, men det job måtte hun opgive på grund af sin lange indlæggelse på Dronning Ingrids Hospital. Troede hun skulle dø Da hun først blev syg, var der ingen der vidste, hvad det var. Hun var indlagt i en måned. Den første uge levede hun i uvished og frygtede det værste. - Jeg blev svagere og svagere og troede, at jeg skulle dø, fordi lægerne ikke kunne finde ud af, hvad jeg fejlede. Det var en stor lettelse, da lægerne endelig fandt ud af, at jeg var blevet smittet med tuberkulose. Jeg vidste ikke ret meget om sygdommen, men jeg vidste, at den kunne behandles. Da sygdommen blev konstateret, blev børnene og hendes nærmeste familie undersøgt, og heldigvis var ingen af dem blevet smittet med tuberkulose. Den sværeste udfordring Indtil Emilie Holm blev ramt af tuberkulose, drak hun lidt for ofte og spiste alt for usundt. - Det værste ved sygdommen var behandlingen. Den indebar, at jeg måtte ændre fuldstændig på hele min livsstil. Men jeg var fast besluttet på at overvinde sygdommen, og det kunne jeg kun gøre ved at passe min behandling og begynde at leve sundt. Som alenemor til fire børn har jeg altid sørget for at give børnene de daglige fornødenheder, men jeg var ikke god til at passe på mig selv. - For eksempel måtte jeg lære at spise tre måltider om dagen, og jeg måtte også lære at vælge frugt og andet godt frem for sodavand og chips. - Men først og fremmest måtte jeg holde op med at drikke og det var nok den sværeste udfordring af dem alle. Sygdommen fik mig til at indse at, jeg havde et afhængighedsproblem, som jeg var nødt til at overvinde, fortæller Emilie Holm. Mødt med væmmelse Da Emilie Holm kom hjem fra hospitalet blev hun i starten mødt med forskrækkelse og somme tider også med væmmelse. - Det har kostet mig mange tårer at overbevise min omgangskreds om, at min tuberkulosesygdom ikke var smitsom. Mine gamle venner havde også svært ved at vænne sig til min nye livsstil. De tilbød mig alkohol og inviterede mig med til fester, men jeg forklarede, at jeg var nødt til at passe på mig selv for at overvinde sygdommen, og det har de også lært at respektere, fortæller Emilie Holm. - I dag har jeg fået et godt liv, og det bedste ved det hele er, at jeg har genvundet mit tætte forhold til mine børn, siger Emilie Holm. 5
Peqqinnissaqarfiup suliniarnera Naak tuberkulose unitsinniarlugu ilungersorluni suliniartoqaraluartoq nappaat nunatsinni nappaatitut nalinginnaaleriartoqqilerpoq. Ukiuni kingullerni tallimani ukiumut agguaqatigiissillugit inuit 83-it tunillatsittarput. Tuberkuloselerillutik suleqatigiit Nunatsinni tuberkuloselerillutik suleqatigiit Naalakkersuisunit 1997-imi pilersinneqarput, taamanikkut nalunaallimmat tuberkulose nalliukkiartoqqilersoq. Suleqatigiit suliassaat pingaarnerit tassaapput tuberkuloseqalersoqartarnera alaatsinaassallugu, nappaatillu siammaatinnginnissaa anguniarlugu suliniuteqartarnissaq. soqarfimmut skemat immersorlugit nakorsaqarfinniit nassiussorneqartartut tunngavigalugit tunillatsissimasut qassiunerinik nakkutilliisoqarfik nalunaarsuisarpoq. Nalunaarutigineqartut affaat Kujataaneersuusarput. Aamma Nuummi Tasiilamilu tuberkuloseqalersartut amerlapput. Alaatsinaassinikkut aamma paasineqarpoq meeqqat tunillatsittartut amerlaqisut. Tassa imaappoq nappaat tunillaassuuttorujussuuvoq, meeqqammi inersimasuninngarnit tunillatsianerupput. Meeqqat aamma piffissap sivikitsup ingerlanerani tunillatsittarput, inersimasulli tunillatsinnertik ukiuni arlalissuarni attatarisinnaasarlugu. Suleqatigiit tuberkulosep akiornissaanut periuseriniakkaminnik 1999-imi aalajangersaapput. Periuseriniakkanut ilanngullugu nappaat akiorniarlugu nuna tamakkerlugu suliniutinik ataqatigiissaarisussamik tuberkuloseqartunik peqqissaasumik atorfinitsitsisoqarpoq. Taassuma sinerissami sumiiffinni assigiinngitsuni sulisut ilinniartittarpai, innuttaasunik ataatsimiititsisarluni tuberkuloselu pillugu paasissutissanik saqqummiisarluni. Pissutsit qanoq iliartornerat alaatsinaanneqarpoq Tuberkulosemut akiuiniarneq sunniuteqarnerpaajussappat qassit nunallu ilaani sumi napparsimalersimasut amerlanerpaajunersut ilisimasariaqarput. Taamaattumik Peqqinnissakkut nakkutillii- Tunillaasartut piaartumik paasinissaat pingaarluinnarpoq Tuberkulose aatsaat napparsimassutigineqaleraangami tunillaassinnaasarpoq. Taamaattumik kina kikkulluunniit tunillaasuusartut pilertornerpaamik nassaarinerisigut nappaatip siammaannissaa pinngitsoortinneqarsinnaavoq. Sapaatit akunnerini marlunni katsorsartereernermi tunillaasoqarsinnaajunnaartarpoq. Tuberkuloselerillutik suleqatigiit tuberkulosemik tunillatsissimasut ujarlugit 2002-miilli ilungersorlutik suliniarput. Tasiilami Kujataanilu illoqarfinni nunaqarfinnilu meeqqat atuartut tuberkuloseqarnersut paasiniarlugit 2005-2006-imi tarrarsorneqarput. Aamma 2006-imi septemberimi oktoberimilu Kujataanut angalalluni tuberkuloseqartunik ujaasinermi nunaqarfinni tarrarsuisoqartarpoq. Innuttaasut tamarmik aggerlutik misissortikkiartoqqullugit kajumissaarneqartaraluartut taama angalalluni misissuinermi misissortikkiartortartut 68%-iinnaapput. Tamanna naammaginanngilaq! Taama suliniuteqarneq iluatsissappat innuttaasut tarrarsuisarnerni misissuisarnernilu allagarsiinertigut nalunaarutigineqartuni peqataasarnissaat pingaarluinnarpoq! Inuiaqatigiinnut tamanut tunngasuuvoq Tuberkulosep siammaassinnaassusianut inooriaaseq inuuniarnermilu atugarisat sunniutilerujussuupput. Inigisat inikitsut inuppassuarnit najugarineqartut, silaannarissarluartannginneq eqqiluisaannginnerlu nappaatip tuniluussinnaaneranut aarlerinartorujussuanngortitsisarput. Kukkusunik nerisaqarneq, imigassamik atornerluineq pujortarnerlu nappaammit tunillatsissinnaanermik napparsimalersinnaanermillu ilimanarnerulersitsisarput. Taamaattumik nunatsinni tuberkulosep nungutinniarneqarnerani inuit ataasiakkaarlutik, aammali inuiaqatigiit tamarmiullutik, ilungersoqataanissaat pisariaqarpoq. Suliassaq Peqqinnissaqarfimmit kisimi suliarineqarsinnaanngilaq. Tuberkulose ukiut ingerlanerini 1954 1959 Dronning Ingrids Sanatorium (SANA) atoqqaartinneqarpoq. Tuberkulosemik napparsimaliartortut Danmarkimi sanatorianut aallartin- 1950 ikkunni ukiuni siullerni kalaallit amersut kisiisa katsorsarneqarnissaannut naatsorsuussanik SANA 211-nik siniffeqarpoq. mik nappaatillit tamakkerlutik nunatsinni neqartarput. 1959-imiit kalaallit tuberkulose- katsorsarneqartalerput. 1955 Tuberkulosemut akiuussutissalersuineq, 1962 Calmette imaluunniit BCG vaccinationimik Tuberkulosemut akiuiniarneq sunniuteqarluarpoq, tuberkuloseqalertartullu allaat ima ikiliti- taaneqartoq Kalaallit Nunaanni 1949-mi aallartinneqarpoq, meeqqallu akiuussutissalerneqartarnerannut 1955-imi ilanngunneqarluni. nartut aamma atorneqarsinnaalerluni. gisimapput SANA napparsimmavittut nalingin- Umiarsuaq tuberkulosemik misissuinermut 1965 atugassatut immikkut sanaaq Misigssût 1955- Tuberkuloseqalersartut 84 procentinik ikilisinneqarsimalerput, tassa inuit 100.000-iugaa- imiit 1971-imut sinerissami angalajuartarpoq inoqarfiit tamaasa ornittarlugit. ngata 286-iulersimallutik. 1956 1987 Sorsunnersuup kingulliup kingornagut tuberkulose Kalaallit Nunaanni nappaatitut suli ersi- assigilerlugit inuit 100.000-iugaangata quli- Tuberkuloseqalersartut nunat killiit allat gisaaqaaq. Tuberkuloseqalersartut nunap inuinut naleqqiullutik nunarsuarmi amerlanerpaangiluaannanngorputnut ilaapput, tassa inuit 100.000-iugaangata 1990 1.835-usaramik. SANA ukiuni siullerni inussani Inuit tamaasa akiuussutissalersorneqartarnerat taamaatinneqarpoq. sinnerlugit uninngasoqakulaartarpoq, soorlu taamani 1956-imi decembarip aallaqqaataani uninngasut 256-iummata. 1996 Meeraaqqat meningit-imik tuberkulosertalimmik napparsimallutik toqusartut amerlinerat pissutigalugu akiuussutissalersuineq aallarteqqinneqarpoq ilisimaneqarmat taamatut nappaatilinni akiuussutissaliussaq Calmettevaccination uppernarsaatissalimmik iluaqutaasoq. Kommuneqarfimmi Upernavimmi nunaqarfinni peqqissutsikkut atugarisat pitsanngorsarniarlugit Peqqissutsimut Pisortaqarfiup kommuni suleqatigalugu»peqqik 2000«ukiuni 1996-2000-imi ingerlasussaq aallartitippaa. 1997 Tuberkuloselerillutik suleqatigiit pilersinneqarput, suliassaralugit tuberkuloseqalersartut alaatsinaatarinissaat tuberkuloseqalersitsinaveersaarnikkullu suliniutinik aallartitsinissaq. 1999 Tuberkuloselerillutik suleqatigiit tuberkulosep akiorniarneqarnissaanut periaaseriniakkanut pilersaarummik suliaqarput, tuberkuloseqartunillu peqqissaasutut nuna tamakkerlugu sulisussatut atorfik pilersinneqarluni. 2002 Tuberkuloseqalersartut kingumut amerleqqissimapput inuit 100.000-iugaangata 157-iusarlutik. Pingaartumik kujataani amerleriarsimapput. Nanortalimmiut misissorneqarput. 2004 Tasiilami tuberkuloseqarlutik nappaalasartut peqqutigalugit tamaanimiut tamarmik misissorneqarput. 2006 Tasiilami kujataanilu meeqqat atuartut tuberkulosemut misissorneqarput. Ukioq taanna kujataani nunaqarfimmiut tarrarsorneqarput. Peqataasut 68 procentiinnaapput. Peqqissaanermik Ilinniarfimmi tuberkulose pillugu isumasioqatigiissitsisoqarpoq. Tamatumunnga tunuliaqutaavoq Kalaallit Nunaanni ukioq 2010 nallertinnagu inuit 100.000-iugaangata quliinnarnik nutaamik nappartoqartarnissaanik siunniussap anguneqarsinnaannginnera. 2006-imi tuberkuloseqalersut nutaat inunnut 100.000-inut naatsorsorlugit 175-iupput. 6
Sundhedsvæsenets indsats På trods af en ihærdig indsats for at smittespredning, fordi børn lettere bremse tuberkulosen, er sygdommen bliver smittet end voksne, og børn er igen blevet en folkesygdom i Grønland. blevet smittet inden for kort tid, mens De sidste 5 år har der været gennemsnitligt 83 smittede om året. voksne kan bære smitten i årevis. Tidlig opsporing af Tuberkulosegruppen smittekilde afgørende Grønlands tuberkulosegruppe blev nedsat af Landsstyret i 1997, da det stod men er i udbrud. Derfor kan man for- Tuberkulose smitter kun, når sygdom- klart at tuberkulosen var på vej tilbage. hindre, at sygdommen breder sig ved Gruppens primære opgaver er at overvåge forekomsten af tuberkulose og personer, der er smittekilde. Efter to hurtigst muligt at finde den eller de igangsætte initiativer, der kan forhindre ugers behandling er smittefaren væk. at sygdommen spreder sig. Tuberkulosegruppen har siden 2002 I 1999 udarbejdede gruppen en strategi gennemført en intensiveret indsats for for bekæmpelse af tuberkulose. Som led at opspore tuberkulosesmittede. I i strategien blev der ansat en tuberkulosesygeplejerske, der koordinerer indsatlose- screeninger af skolebørn i Tasiilaq 2005-2006 er der gennemført tuberkusen mod sygdommen på landsplan. og de sydgrønlandske byer og bygder. I Tuberkulosesygeplejersken underviser september og oktober 2006 blev der og vejleder lokale medarbejdere på desuden gennemført røntgenundersøgelser i bygderne ved et tuberkulose- kysten, samt afholder borgermøder og udsender information om tuberkulose. togt i Sydgrønland. Holder øje med udviklingen På trods af at alle borgere blev opfordret til at møde op og lade sig under- For at kunne målrette indsatsen mod tuberkulose er det nødvendigt med et søge, var deltagelsen kun på 68% ved overblik over hvor mange, der får sygdommen, og hvor i landet der er flest indsatsen skal lykkes, er det meget dette togt. Det er ikke godt nok! Hvis tilfælde. Embedslægeinstitutionen fører vigtigt, at befolkningen deltager i alle derfor statistik over antallet af smittede annoncerede screeninger og undersøgelser. på baggrund af skemaer, som indsendes af distrikterne. Et samfundsanliggende Halvdelen af alle anmeldelser kommer Livsstil og levevilkår har meget at sige i fra Sydgrønland. Også Nuuk og Tasiilaq forhold til udbredelsen af tuberkulose. har høje forekomster. Overvågningen Trange boligforhold med mange beboere viser desuden, at der er mange smittede tæt sammen, dårlig udluftning og dårlige børn. Det betyder, at der sker en aktiv hygiejniske forhold giver høj risiko for Amerl./Antal 120 100 80 60 40 20 0 1976 1978 smittespredning. Forkert kost, alkoholmisbrug og rygning giver øget modtagelighed for smitte og udvikling af sygdommen. Kalaallit Nunnaanni TB-ertut nalunaarutigineqarsimasut 1976-2006 Anmeldte TB-tilfælde i Grønland 1980 1982 1984 1986 Note vedr. 2002 og 2003: Henholdsvist 4 og 1 tidligere anmeldte tilfælde er trukket tilbage 1988 1990 1992 Ukioq/År TB-ertut nalunaarutigineqarsimasut / Anmeldte tilfælde af TB Nakorsaqarfinnut agg. / Fordelt på anmeldende distrikt Nakors./Distrikt 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Nanortalik 12 8 42 23 7 11 13 13 Qaqortoq 15 7 6 4 14 2 14 7 Narsaq 7 9 10 6 7 10 11 13 Paamiut 0 0 2 2 0 1 1 3 Nuuk 4 2 4 8 8 7 18 17 Maniitsoq 1 1 1 1 3 6 4 1 Sisimiut 1 2 0 1 2 5 1 1 Aasiaat 0 6 6 7 7 5 5 1 Qasigiannguit 1 0 0 0 0 0 1 0 Ilulissat 2 1 2 4 4 3 4 2 Qeqertarsuaq 0 0 1 0 2 0 0 0 Uummannaq 1 4 3 6 5 2 5 8 Upernavik 5 1 10 6 11 7 1 3 Qaanaaq 3 0 0 0 0 0 0 0 Ammassalik 9 2 16 12 16 7 18 4 Ittoqqortoormiit 2 1 1 3 3 3 3 0 Total 63 44 104 83 89 69 99 73 1994 1996 1998 Der er derfor behov for en indsats fra det enkelte menneske, men også fra samfundet som helhed, hvis tuberkulose i Grønland skal nedkæmpes. Sundhedsvæsenet kan ikke klare det alene. 2000 2002 2004 2006 Peqqinnissakkut nakkutilliisoqarfik / Embedslægeinstitution Tuberkulose gennem tiderne 1954 1959 1996 2002 Dronning Ingrids Sanatorium (SANA) blev ind- I 1950'ernes første år blev et stigende antal Vaccinationen blev genindført, primært på Tuberkuloseforekomsten var atter steget og viet. SANA havde 211 senge, der udelukkende grønlændere sendt til sanatorier i Danmark. grund af en stigning i forekomsten af dødelige var 157 pr. 100.000. Stigningen har især var beregnet på behandling af tuberkulosepa- Fra 1959 blev alle grønlandske tuberkulose- forløb af TB-meningitis hos små børn, hvor været set i Sydgrønland. tienter. patienter behandlet i Grønland. Calmette-vaccination har vist en dokumente- Befolkningen i Nanortalik blev screenet. ret effekt. 1955 1962 2004 Vaccination mod tuberkulose, som kaldes for Indsatsen med bekæmpelsen af tuberkulose Direktoratet for Sundhed igangsatte i samar- I Tasiilaq gav flere mikroepidemier af tuberku- Calmette eller BCG vaccination, blev påbe- var effektiv, og i 1962 var tuberkulosesitua- bejde med Upernavik Kommune»Peqqik lose anledning til screening af hele befolknin- gyndt i Grønland i 1949, og blev i 1955 inte- tionen så meget under kontrol, at SANA også 2000«i årene 1996-2000 med det formål, at gen. greret i børnevaccinationsprogrammet. kunne benyttes som et almindeligt hospital. forbedre sundhedstilstanden i bygderne. 2006 Fra 1955 til 1971 sejlede det specialbyggede 1965 1997 Der blev gennemført tuberkulosescreeninger tuberkuloseskib Misigssût op og ned langs kysten og besøgte samtlige beboede steder. 1956 Det lykkedes at reducere tuberkuloseforekomsten med 84 procent, der svarer til 286 pr. 100.000. Der blev nedsat en tuberkulosegruppe, som havde til opgave at overvåge forekomsten af tuberkulose og igangsætte initiativer til forebyggelse af tuberkulose. af skolebørn i Tasiilaq og i Sydgrønland. Samme år blev der gennemført røntgenundersøgelse af bygdebefolkningen i Sydgrønland. Deltagelsen var på blot 68 procent. Efter anden verdenskrig var tuberkulose fortsat en frygtet sygdom i Grønland. Forekomsten var en af verdens højeste, og udgjorde 1.835 pr. 100.000. De første år var der hyppigt overbelægning på SANA, som den 1. december 1956 hvor der var 256 patienter. 1987 Tuberkuloseforekomsten var nede på 9 pr. 100.000, det vil sige på niveau med andre vestlige lande. 1990 Man ophørte med generel vaccination. 1999 Tuberkulosegruppen udarbejdede en strategi for bekæmpelse af tuberkulose og en stilling som tuberkulosesygeplejerske med landsdækkende funktion blev etableret. Der blev afholdt et tuberkuloseseminar i Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk. Baggrunden var at den oprindelige målsætning om, at Grønland inden år 2010 skulle ned på 10 nye årlige tilfælde af tuberkulose pr. 100.000 indbyggere ikke kunne opfyldes. I 2006 konstateres der 175 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere. 7
Katsorsartinnerup naammassineqarnissaa pingaartuuvoq - Ajorunnaavissinnaassagaanni naammassillugu katsorsartinnissaq pingaartorujussuuvoq. Inuttut atugarisamikkut ilungersunartorsiornertik, nakorsaatitukkamik saniatigut sunniuteqarnerat imaluunniit sivikitsumik katsorsartereerlutik ajorunnaarsimasorinertik pissutigalugit inuit ilaat nakorsaatitorunnaartarput. Nakorsaasiunneqartut saniatigut sunniuteqarpata nakorsiarnissaq pingaartorujussuuvoq. Nakorsaatitukkat amerlassusaasa naleqqussarnerisigut saniatigut sunniutit annikillisinneqarsinnaapput, Peqqinnissakkut nakkutillisoqarfimmi peqqissaasoq, Turid B. Skifte, oqarpoq. Nakorsartittut ilaat ikittunnguit tuberkulosemut katsorsartinnerminni saniatigut sunniutinik malussartarput: nererusuppiannginneq, meriannguneq, meriartarneq, naarluttarneq imaluunniit naggusserineq. Qaqutigorujussuaq sungarpallattoqarsinnaasarpoq imaluunniit isigisaq ajoqusersorneqarsinnaasarluni. Napparsimasoq ukiup affaani ullut tamaasa nakorsaatinik assigiinngitsunik tallimanik pisartussaavoq. Katsorsartinneq unitsikkaanni nappaat sakkortuseqqittarpoq, taamalu aamma tunillaassinnaaqqilerluni. Qassit katsorsartinnerminnik unitsitsisarnersut ilisimaneqanngilaq, kisianni amerlanerpaat misissortikkiartorlutik napparsimmavilianngitsooraangamik paasineqartarput. Misissortikkiartortariaqarpoq Tuberkulosemik nappaatillit angerlarsimaffeqanngitsut allatulluunniit atugarisamikkut ilungersunartorsiortut aalajangersimasumik periaaseqarnissaminnut tunngavissaaleqisarput taamalu katsorsartinnissaq ukiup affaani ullut tamaasa iisartagartortariaqarfiusoq naammassillugu ingerlanniaruminaatsittarlugu. Taamaattumik napparsimasut namminneerlutik katsorsarniarsinnaanngitsut napparsimmavinnit neqeroorfigineqarput nakorsaatitoriartorlutik ullut tamaasa nakorsiartarfiliartaqqullugit. - Katsorsartittut tamarmik katsorsagaanerup nalaani arlaleriarlutik misissortikkiartortariaqartarput, katsorsartinneq iluaqutaanersoq imaluunniit nakorsaatitukkatik sapinnginneraat takuneqarsinnaaniassammat. Taamaammat katsorsartinnerminnik unitsitsisimasut paasineqartarput. Unitsitsisimasut katsorsarneqarnermik nangeqqinnissaanik akuersisinneqartarput, katsorsartinneralli sivitsorneqartarpoq, Turid B. Skifte oqarpoq. Katsorsartinneq arlaleriarluni unitsinneqarsimappat tuberkulosep bakteriaa nakorsaammut akiuussinnaalersinnaavoq. Taamaalippat katsorsartinneq napparsimasumut suli ajornakusoornerulerlunilu sivisunerulertarpoq. Ajornerpaamik pisoqartillugu nappaat toqussutaasinnaasoq Turid B. Skifte oqarpoq. Manna tikillugu nunatsinni tuberkulosep bakteriaanik akiuussinnaalersimasunik marloriaannarluni nalaatsisoqarsimavoq. Ass./Foto: Leiff Josefsen Vigtigt at gennemføre en behandling - Det er meget vigtigt at gennemføre en tuberkulosebehandling for at blive helt rask. Der er en del der holder op med at spise deres medicin, enten fordi de tror sig raske efter kort tids behandling, fordi de lever i en vanskelig socialt belastende situation eller fordi de oplever bivirkninger fra medicinen. Det er meget vigtigt at gå til lægen, hvis man får bivirkninger af medicinen. Ved at justere medicinen, kan bivirkningerne minimeres, siger Turid B. Skifte, sygeplejerske i Embedslægeinstitutionen. Nogle få patienter har bivirkninger af tuberkulosebehandlingen: nedsat appetit, kvalme, opkastninger, mavesmerter eller ledsmerter. I meget sjældne tilfælde kan man få gulsot eller synsforstyrrelser. Den syge skal have fem forskellige slags medicin hver dag i en periode på et halvt år. Hvis man afbryder behandlingen, blusser sygdommen op igen, og så kan man smitte igen. Der er ingen statistik for, hvor mange der afbryder, men de allerfleste bliver opdaget, når de udebliver fra kontrol på sygehuset. Skal til kontrol Tuberkulosepatienter, som er hjemløse eller på anden måde er socialt belastede, mangler faste rammer og kan dermed have svært ved at gennemføre en behandling, som indebærer daglig indtagelse af piller i seks måneder. Derfor tilbyder sygehusene de patienter, som ikke selv kan gennemføre en behandling, at de må komme i konsultationen hver dag, for at indtage deres medicin. - Alle under behandling skal til kontrol flere gange i løbet af behandlingen, for at se om behandlingen hjælper, og om de tåler medicinen. Derfor bliver de, der har stoppet deres behandling, opdaget. De bliver så overtalt til at genoptage behandlingen, men behandlingen bliver forlænget, siger Turid B. Skifte. Hvis man flere gange undlader at gennemføre en behandling op til flere gange, kan tuberkulosebakterien blive modstandsdygtig overfor medicinen. Hvis det sker, bliver behandlingen endnu mere besværlig og længerevarende for den syge. I værste fald kan man dø af sygdommen, siger Turid B. Skifte. Der har indtil videre kun været to tilfælde af modstandsdygtige tuberkulosebakterier i Grønland. Tusagassiivik Aaqqissuisut / Redaktion Siaruarternera /Distribution Status ved Årtusindskiftet, 3. januar 2000 Ea Cecilie Aidt Atuagagdliutini ilanngussatut / Tuberkulose, selvmord og alkohol Namminersornerullutik Oqartussanit Louise M. Kleemann Indstik i Atuagagdliutit Af Peter Bjerregaard paasissutissat Nyt fra Grønlands Hjemmestyre Naqiterisitsisoq / Udgiver Tusagassiivik - Grønlands Hjemmestyres informationskontor www.nanoq.gl info@gh.gl Postboks 1015, 3900 Nuuk Paornánguaq Kleist Emma Kristensen (akisus./ansvarsh.) Imai / Indhold Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Suliarinnittoq / Layout Atuagagdliutit AG Reklame Naqinneqarfia / Tryk Tigusiffiit / Kilder Dronning Ingridip Napparsimmavissua Dronning Ingrids Hospital www.dih.gl Statens Serum Institut: www.ssi.dk: EPI-NYT uge 7, 2003 Infektionssygdomme i Grønland, del 1 Nakorsat peqatigiiffiata nittartagaa www.netdoktor.gl www.ssi.dk Danmarks Lungeforening»Orientering om tuberkulose«www.peqqik.gl Nutaarsiassatut allakkat maj 2007 Nyhedsbrev maj 2007 Nunatta Naqiterivia Lægeforeningens portal Sydgrønlands Bogtrykkeri www.laeger.dk