1g- Opgaven DHO Middelfart Gymnasium & HF 1g 2016-17 1
Indholdsfortegnelse HVAD ER EN DHO?... 3 HVAD ER FORMÅLET MED DHO?... 3 VEJLEDNING OG RESPONS... 4 TIDSPLAN OG OMFANG - OVERSIGT... 5 FORM OG STRUKTUR 6 TITELFORSIDEN... 6 INDHOLDSFORTEGNELSEN... 6 INDLEDNINGEN... 6 BRØDTEKSTEN... 7 LITTERATURHENVISNINGER... 8 KONKLUSION... 8 LITTERATURLISTEN... 8 2
1.G-OPGAVEN KÆRE 1.G ER Som en del af uddannelsen til studentereksamen, stx, indgår et krav om Opbygningen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer. Som led i denne opbygning skal alle elever Middelfart Gymnasium: i løbet af 1.g besvare en opgave i en faglig problemstilling fra dansk eller historie eller begge fag Dette lille hæfte er ment som en introduktion til 1.g-opgaven, der også kaldes DHO, en forkortelse for Dansk/Historie-Opgaven, men kan også bruges i forbindelse med andre større skriftlige opgaver i gymnasiet, da metoderne og teknikkerne i skriveprocessen som oftest er de samme. HVAD ER EN DHO? - DHO gennemføres i perioden 22. maj 1. juni. - DHO er en opgave i dansk eller historie - Du skal arbejde med en faglig problemstilling. - Dansk- eller historielæreren orienterer dig om mulige opgaveområder inden for hvert af de to fag og præsenterer dig for et antal opgaveformuleringer med tilhørende materiale, som skal inddrages i besvarelsen. Desuden forventes du at anvende det materiale, som vi har gennemgået i undervisningen i 1.g. - Herefter arbejder du med opgaveformuleringen og får vejledning på baggrund af de udkast du afleverer til læreren, fx i forhold til disposition, analyse og lignende. - Til sidst udarbejder du din DHO-besvarelse HVAD ER FORMÅLET MED DHO? I 1.g-opgaven skal du arbejde selvstændigt med fagenes begreber og metoder og anvende disse på et materiale, der ikke er gennemgået på klassen. I forbindelse med opgaven arbejdes der med informationssøgning, disposition, konklusion og opgavens fremtrædelsesform, herunder noteapparat og litteraturhenvisninger. Formålet med 1.g-opgaven er, at du skal få: 3
- træning i at udarbejde en større, sammenhængende skriftlig opgave om et fagligt emne - øvelse i arbejdstilrettelæggelse, tidsdisponering og planlægning. Ydermere skal 1.g-opgaven lære dig at: - indsamle og bearbejde materiale og fremstille et stof i eget sprog med personlige synspunkter - anvende hensigtsmæssige teknikker ved den konkrete udarbejdelse af en større skriftlig opgave (indholdsfortegnelse, kildeangivelses- og citatteknik, litteraturliste osv.). VEJLEDNING OG RESPONS DHO er en vejledningskrævende opgave, hvilket betyder, at du undervejs i opgaveprocessen skal møde din faglærer til vejledning/få respons på dine udkast. Denne vejledning/respons foregår i uge 22. Vejledningen planlægges af dine lærere, og foregår på skrivedage som er reserveret til DHO Vejledningen kan både omhandle faglige problemstillinger, fx hvis du har læst noget, som du ikke helt forstår, og det kan omfatte selve arbejdet med opgavebesvarelsen, fx hvilken rækkefølge afsnittene skal komme, hvad skal med i litteraturlisten, hvordan undgår du at blive anklaget for snyd, når du nu gerne vil have et bestemt citat med i din besvarelse osv. Dansk- og historielærerne planlægger selv vejledningens indhold, form og omfang. Vejledning kan foregå individuelt, i mindre grupper og kollektivt. Bemærk: Der er i alt afsat 1 time til vejledning pr. elev. ½ time på skolen og ½ time som elektronisk vejledning. For at hjælpe dig med at få struktureret din arbejdsproces, har skolen planlagt et antal dage til vejledning/respons og dit arbejde med opgaven. 4
TIDSPLAN OG OMFANG - OVERSIGT PERIODE HVILKET? Uge 20-21 Senest 24. maj Du bliver orienteret om 1.g-opgaven og præsenteret for mulige opgaveformuleringer Opgaveformuleringerne fordeles blandt eleverne, evt. efter lodtrækning. 29. maj Du arbejder på skolen hele dagen (der er mødepligt) og både dansk- og historielæreren er til stede hele dagen. 30. 31. maj DHO- skrivedage du bestemmer selv, om du vil arbejde på skolen (klassen har et lokale til rådighed) Begge dage er der skemalagt tre timer med vejledning dansklæreren og historielærere aftaler selv tidspunkter med de enkelte elever/grupper af elever. Alle elever skal møde til vejledning mindst én gang. Senest 1. juni, kl. 8:00 Du afleverer din besvarelse i lectio i DHO afleveringsmappen. Forsiden til opgaven ligger i mappen: Egne dokumenter Alle 1.G elever Meddelelser fra ADM DHO. 5
FORM OG STRUKTUR 1.g-opgaven beregnes til 20 elevtimer og forventes at fylde 5-8 sider (1½ linjeafstand, passende margin og skriftstørrelse), inklusiv indledningen, selve teksten, afslutningen og litteraturhenvisningerne. Forside, litteraturliste og bilag tæller ikke med i den samlede mængde. En side svarer til 2.400 anslag, således må opgaven fylde 12.000 19.200 anslag. Anslag er inklusive mellemrum. 1.g-opgaven er obligatorisk og bedømmes af dansk eller historielæreren efter 7-trinsskalaen. Karakteren indgår i fastlæggelsen af standpunktskarakteren i faget. Opgaven skal indeholde: - en titelforside - en indholdsfortegnelse - en indledning - selve brødteksten (dvs. dine afsnit i opgaven med selvvalgte overskrifter) - litteraturhenvisninger - en konklusion - en litteraturliste - evt. bilag Titelforsiden På titelforsiden skal stå opgavens titel, dit navn, klasse, fag og afleveringsdato. Indholdsfortegnelsen Opgaven skal være forsynet med en indholdsfortegnelse, der klart henviser til de enkelte hovedog underafsnit i opgaven med sidehenvisninger, der svarer til overskrifterne inde i teksten. Hver enkelt side i opgaven skal derfor nummereres (se fx indholdsfortegnelsen i dette hæfte). Indledningen I opgavens indledning skal det gøres klart, hvad der er opgavens formål, dvs. hvad du ønsker at behandle i opgaven, og hvordan du vil behandle stoffet. I indledningen formuleres således opgavens fokus (røde tråd). 6
Brødteksten I denne del af opgaven sætter du læseren ind i dit emne, giver den nødvendige baggrundsviden, præsenterer det stof, du arbejder med, gør rede for din undersøgelse og dine resultater med konkrete eksempler og klare argumenter, så læseren hele tiden kan følge din tankegang og forstå, hvorfor du når frem til dine resultater. Arbejdet med stoffet foregår på forskellige taksonomiske niveauer, f.eks. redegørelse, analyse, diskussion og vurdering. Du kan læse mere om dette i skrivemarsvinet og i dine fagbøger. Citater Eksempler og dokumentation vil ofte bestå af citater fra de tekster, du arbejder med. Et citat skal altid markeres, og der må aldrig være tvivl om, hvor det begynder eller slutter. Husk altid at angive, hvor du har fundet citatet (se også Litteraturhenvisninger nedenfor). Et kortere citat markeres med anførseltegn: citat citat citat, mens et længere citat (dvs. længere end 3 linjer) med fordel kan udhæves fra den omgivende tekst med en blanklinje før og efter, med indrykning og enkelt linjeafstand. Ved udhævede citater bruges anførselstegn. Citater skal aldrig stå i kursiv. Eksempel på et længere citat med fodnote ( ) Alligevel er der ganske stor forskel på den traditionelle dokumentarisme og nogle af de moderne dokumentarfilm, der bl.a. anvender en række af de fortællemåder og virkemidler, som tidligere var forbeholdt spillefilmen. Forfatteren Lars Movin sammenfatter tendensen således: ( ) Dokumentaren har i de senere år udviklet sig til en sand kunstnerisk smeltedigel, hvor grænserne nedbrydes, og hvor alle typer idéer og udtryk udfordres og blandes til nye formater. Man kan ganske enkelt tale om en helt ny generation af auteur-dokumentarister, der med virkeligheden som råstof skaber personlige filmiske værker med en mangfoldighed af stilistiske greb og en vitalitet, der sender impulser ud i alle hjørner af filmmediet også til spillefilmen 1. 1 Movin, s. 67 7
Litteraturhenvisninger 1.g-opgaven er bl.a. en øvelse i rimelig og hæderlig brug af fagligt materiale. Det er derfor et helt uomgængeligt krav, at du angiver alt det materiale, som du har anvendt (se også under Litteraturlisten). Litteraturhenvisninger skal bruges til at dokumentere dine oplysninger og vise, hvor du har dine oplysninger fra. Brug derfor litteraturhenvisninger, når du citerer det materiale, du har læst, og når du fremfører analyser, pointer, synspunkter m.v., som du ikke selv har fremstillet. Der er tre måder, at opstille litteraturhenvisninger på: - Litteraturhenvisningen kommer i direkte forlængelse af referencen i en parentes. Dette er særligt anvendeligt ved direkte citater, og hvis der i opgaven kun er ganske få litteraturhenvisninger. - Litteraturhenvisningen nummereres og anbringes nederst på siden (fodnoter). Dette er særligt anvendeligt, hvis der ikke er for mange litteraturhenvisninger. - Litteraturhenvisningen nummereres og henviser til et bilag med referencer (slutnoter). Dette er særligt anvendeligt, hvis der er mange litteraturhenvisninger. Konklusion I konklusionen sammenfatter du opgavens samlede resultater, således at konklusionen giver svar på de spørgsmål, som du stiller i indledningen. Indledning og konklusion skal være i tråd med hinanden og skal fortælle, hvad hele opgaven handler om. Derfor er der mange, der vælger at skrive indledningen og konklusionen til sidst, således at disse afstemmes med hinanden og resten af opgaven. Litteraturlisten Litteraturlisten er en alfabetisk liste over benyttet materiale og viser læserne, hvilket materiale du har brugt til opgaven, og gør det muligt for læserne selv at finde frem til dette. Det materiale, som du citerer fra og henviser til, skal altid med på listen. Men listen skal ikke rumme alle de bøger, du har bladret i på biblioteket kun de bøger, der er relevante for opgaven. Litteraturlisten skal være overskuelig og korrekt. Den skal rumme alle de oplysninger, der er nødvendige for at finde bogen eller artiklen, dvs. forfatter, titel, forlag og årstal. Materialet præsenteres i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn eller efter titlen (hvis der ikke er en forfatter). Skriv efternavnet først, så det er lettere for din læser at finde rundt i 8
listen. En anden god retningslinje er, at en bogtitel skrives med kursiv, mens titlen på en kortere tekst (fx novelle eller artikel i et tidsskrift) skrives med anførselstegn. Bemærk at du også skal skrive den fulde url-adresse og dato for sidste besøg på siden ved materiale fra internettet. Eksempel på litteraturliste: Andersson, Jan, og Mats Furberg: Språk och påverkan. Lund: Aldus/Bonniers, 1966. Brandt, Per Aage: O at være et subjekt. I: Analyser af moderne dansk lyrik 1. Udg. Per Olsen. København: Borgen, 1976: 88-103. Monty, Ib, og Morten Piil: Se, det er Film - i Klip. København: Fremad, 1970. Nørgaard, Henry: Einstein får atter ret. Politiken 11. september 1995, 1. sektion: 6. Pedersen, Ove K., m.fl.: Demokratiets lette tilstand: Syv beslutningstagere om Danmark og fremtid. København: Spektrum, 1994. 300.000 job på Internet. Jyllands-Posten Internet. www.jp.dk. 29. januar 1997 (http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ece3486353/300.000-jobp%c3%a5-internet/ sidst besøgt 24/5 2016). 9