Introduktion af nye politikere overblik og ejerskab

Inspirationsnotat fra arbejdsmøde den 29. oktober 2009 i Samarbejdsprojektet om børn og unge med særlige behov Introduktion af nye politikere overblik og ejerskab 1

Indledning Hvordan sikrer vi, at politikerne får mere politik og mindre teknik ind i de politiske diskussioner på området for børn og unge med særlige behov? Og hvordan kan vi få sat billeder på de mange forskellige problematikker på området, så politikerne både kan mærke og se de børn, det handler om? Det er nogle af de spørgsmål, som de 20 kommuner i et samarbejdsprojekt om børn og unge med særlige behov, har forsøgt at svare på, på et arbejdsmøde den 29. oktober 2009. Arbejdsmødets overskrift var: Introduktion af nye politikere overblik og ejerskab. Politikere, direktører og børne- og familiechefer i de 20 kommuner har på en række fokusmøder i efteråret 2009 sat ord på de udfordringer, som kommunerne står overfor på området for børn og unge med særlige behov. Således har kommunerne i samarbejdsprojektet blandt andet været enige om, at en af udfordringerne på området er, at få politikerne mere på banen og få dem til at føle ejerskab. Kommunalpolitikerne står foran en ny 4-års valgperiode. Det giver mulighed for at formulere nye mål for indsatsen overfor børn og unge med særlige behov og deres familier. De 20 kommuner, som er med i det 1-årige Samarbejdsprojekt Børn & unge med særlige behov er Egedal, Favrskov, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, Helsingør, Horsens, Høje-Taastrup, Lejre, Lemvig, Norddjurs, Nyborg, Næstved, Roskilde, Skanderborg, Sorø, Stevns, Struer, Tønder, Varde, Vordingborg og Aabenraa. Dette inspirationsmateriale indeholder idéer, synspunkter, forslag og opmærksomhedspunkter fra arbejdsmødet den 29. oktober 2009, der kan hjælpe de nye kommunale politikere godt på vej i det politiske arbejde med området for børn og unge med særlige behov. Også andre kommuner - end projektkommunerne - vil kunne drage nytte af inspirationsmaterialet. Ønsket med inspirationsmaterialet er at inspirere forvaltningerne til at tage fat på den nye valgperiode med skærpet fokus på at bedrive politik på dette område. Inspirationsmaterialet kan bruges af både forvaltningen og politikerne til at undre sig og stille spørgsmål og på den måde komme rundt om de væsentligste udfordringer på området. Nøgleordene er overblik, indsigt og viden, sammenhæng og helhed og mulighed for prioritering for at politikerne kan føle sig klædt på til at tage politisk ansvar på området for børn og unge med særlige behov. Få yderligere inspiration i arbejdet med blandt andet nøgletal, analyser, etc. i I KL s publikation Børn og Unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar (januar 2009) http://www.kl.dk/born-og-unge/artikler/47795/2009/03/ny-publikation-born-og-unge-medsarlige-behov---et-kommunalpolitisk-ansvar/ Blå bog for de 20 kommuner i Samarbejdsprojektets, hvoraf fremgår udvalgte nøgletal for kommunerne i projektet, gennemsnit for projektkommunerne og landsgennemsnit. KL KL-notatet 8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge, 2009 http://www.kl.dk/okonomi-og-dokumentation/artikler/59952/2009/06/styringspjece-pa-detspecialiserede-socialomrade/ 2

Pjece Det specialiserede socialområde, redskaber til styring og prioritering udarbejdet af KL, Indenrigs- og Socialministeriet og Finansministeriet 2009 http://www.kl.dk/okonomi-ogdokumentation/artikler/59952/2009/06/styringspjece-pa-det-specialiserede-socialomrade/ Projekt om Fælles kommunal ledelsesinformation http://www.kombit.dk/files/flis%20- %20Udsatte%20b%F8rn%20og%20unge.pdf KL s redskab Ressource-luppen kan man finde frem til de kommuner, som ligner ens egen kommune mest og som det derfor er relevant at sammenligne sig med ud fra forskellige baggrundsforhold. Der er en nærmere beskrivelse af Ressourceluppen på KL s hjemmeside: www.kl.dk/ressourceluppen 3

5 budskaber fra arbejdsmødet Det er vigtigt, at politikerne får overblik og viden om alle kommunens børn og unge og ikke kun de børn og unge, der har særlige behov. Det politiske ansvar gælder alle kommunens børn og unge. Der skal i de politiske debatter skabes sammenhæng og helhed, og prioriteres tid til debatter om de udsatte børn og unge. Nogen steder er sager vedrørende udsatte børn og unge kun på dagsordenen én gang i kvartalet. Hvordan får vi gjort det mere politisk interessant og relevant at prioritere sager om børn og unge med særlige behov, når dagtilbud og skole fylder meget på dagordenen og i politikernes bevidsthed (hvis sagerne behandles i et fælles udvalg)? Man kan fx koble områderne naturligt sammen i forhold til centrale temaer som fællesskabets betydning for alle børn og behovet for en tidlig indsats. De politiske udvalgsmøder trænger til et serviceeftersyn. Vi bliver nødt til at holde møder på nye måder. Den poliske debat må ikke reduceres til et for eller imod. Politikerne skal klædes på med de relevante informationer, men sagerne må ikke være så grydeklare og gennemarbejdede, at politikken forsvinder. Der skal være fokus på den politiske kerne og det politiske råderum. Det kan være svært at udarbejde enkle beslutningsoplæg på området for børn og unge med særlige behov dels pga. af områdets særlige kompleksitet og fordi politikerne har svært ved at forholde sig til området pga. manglende kendskab og indsigt - i modsætning til dagtilbuds- og skoleområdet, hvor de fleste har et kendskab gennem egen skolegang, børn/børnebørn i skole og børn eller børnebørn i dagtilbud. 4

Plan og strategi for de nye kommunalpolitikere de næste 4 år Den nye valgperiode er en oplagt anledning til, at politikerne får formuleret en række politiske pejlemærker og en strategi for hele børne- og ungeområdet de næste 4 år, herunder altså også for området for børn og unge med særlige behov. Det er vigtigt, at der ikke blot tages afsæt i området for børn og unge med særlige behov, men at det er hele børne- og ungeområdet i kommunen, der tages hånd om. Kun på den måde kan der skabes helhed og sammenhæng og tænkes inklusion. Den politiske debat skal blandt andet handle om følgende spørgsmål: Hvad kendetegner et godt børneliv? Hvad vil det sige at have lige mulighed for livsudfoldelse for alle børn? Hvad er de vigtigste politiske mål på børne- og ungeområdet de næste 4 år? Hvad vil politikerne være kendt for på børne- og ungeområdet, når de fire år er gået? For at politikerne skal kunne formulere politiske visioner og mål, skal de klædes på med viden, overblik og indsigt. Forvaltningens rolle er derfor at formulere et udkast til en strategiplan, der dels giver politikerne overblik og dels indeholder politiske handlemuligheder, dilemmaer og konsekvenser. Herudover skal forvaltningen præsentere politikerne for mere politiske - og mindre tekniske - oplæg samt få politikerne til at tænke strategisk. Forvaltningens oplæg skal vise, hvilke forskellige veje politikerne kan gå, så politikerne kan tage den politiske debat. Idéer til indhold i forvaltningens oplæg til brug for politikernes overblik og ejerskab De kommunale politikere har brug for at få: Viden og overblik over hele børne- og ungeområdet i kommunen Anskueliggjort de forskellige udfordringer og handlemuligheder Skitseret forskellige holdninger og de etiske dilemmaer Skitseret de forskellige prioriteringsmuligheder Skitseret fordele og dilemmaer ved valg af bestemte politiske beslutninger Processen kan bl.a. tage afsæt i: Temamøder med politiske handlemuligheder der fx tager udgangspunkt i fakta, cases og dilemmaer Dialogmøder med forskellige interessenter på børne- og ungeområdet 5

Viden, overblik og indsigt i børne- og ungeområdet de næste 4 år For at politikerne skal kunne formulere politiske visioner og mål på børne- og ungeområdet, skal de klædes på med viden, overblik og indsigt. De forskellige elementer, som vil kunne give politikerne viden, overblik og indsigt i børne- og ungeområdet består bl.a. af Ledelsesinformation nøgletal, analyser m.v. Børnene og de unge Kommunens tilbud og foranstaltninger Lovgivningen Forskning og undersøgelser Interessenterne på området Nedenfor gives der nogle bud på, hvorfor og hvordan ovenfor nævnte elementer kan gøres interessante og vedkommende for politikerne. Hvorfor er ledelsesinformation politisk interessant og hvordan kan det understøtte de politiske beslutninger? Nøgletal, analyser m.v. er politisk interessante, fordi de kan bruges til at undres over, formulere spørgsmål og igangsætte nærmere undersøgelser. Nøgletal, analyser m.v. kan også bruges som fundament til at understøtte de politiske beslutninger. Således er fx nøgletal et vigtigt redskab, som både politikere og forvaltning kan bruge til at danne sig et overbliksbillede. Nøgletal kan gøre både politikere og forvaltning bevidste om status samt udvikling over tid. Herudover kan nøgletal anvendes som udgangspunkt for at formulere spørgsmål om, hvorfor man befinder sig i den aktuelle situation, og om det er et bevidst valg, at man befinder sig der. Og endelig kan nøgletal anvendes til at identificere problemer, hvor en nærmere analyse kan være hensigtsmæssig. Nøgletal vil også kunne bruges i forbindelse med benchmarking med andre udvalgte kommuner. Sammenligninger kommuner imellem giver ikke i sig selv svar, men kan lede til refleksioner og dialog om, hvorfor billedet ser ud som det gør - og om der er behov for at ændre billedet ved at justere indsatser og procedurer. Fx kan man stille spørgsmålet, hvorfor én kommune har relativt få men dyre anbringelser og en anden kommune mange men relativt billige anbringelser?. Idéer til hvilke nøgletal, analyse m.v., der er politisk interessante Dyre enkeltsager: Hvor mange sager? Hvad er børnenes problemer? Hvilke foranstaltninger? Hvad består prisen af? Tilgang og afgang af sager: Hvor kommer sagerne fra? Hvad kendetegner sagerne? Kommer sagerne fra politiet, fra ikke egne institutioner, egne institutioner, egne skoler osv. Klagesager: Hvor mange? Hvor mange bliver tiltrådt af de sociale nævn/ankestyrelsen? Og hvor mange bliver sendt tilbage til fornyet behandling og afgørelse? Hvad svarer politikerne på klagesager og hvad betyder svaret for frontpersonalet? Hvad svarer Ankestyrelsen på klagesager? 6

Familier der modtager foranstaltninger: Hvad kendertegner familierne? Hvor mange og hvilken type foranstaltning? Udvikling hos en gruppe børn over en periode fx et antal børn i en bestemt aldersgruppe eller et antal anbragte børn på en bestemt institution. Det er vigtigt forinden at gøre sig klart, hvilken alder, typer mv., det kunne være interessant politisk at følge. Hvorfor er viden om børnene og tilbuddene politisk interessante og hvordan kan denne viden understøtte de politiske beslutninger? Viden om børnene, de unge og deres familier og de enkelte tilbud i kommunen (og udenfor kommunen) er politisk interessant,fordi denne viden gør området synligt og vedkommende for politikerne. Viden om børnene og de enkelte tilbud kan også være med til at understøtte de politiske beslutninger, fordi referencerammen er klar og tydelig. Viden om børnene/de unge og de enkelte tilbud/foranstaltninger er vigtigt for både politikere og forvaltning - fx. viden om: Hvem er børnene og de unge? Hvilke problemer har de? Hvem er deres familie? Hvordan fungerer familien? Hvilke indsatser og tilbud har vi som kommune til de mange forskellige grupper? Hvad er vores erfaringer med indsatsen? I forhold til at skabe et overblik over tilbud/foranstaltninger kan det være relevant at anvende en akse, der går fra almentilbud (dagtilbud/skole) til specialtilbud (dagbehandlingstilbud, anbringelse) for på den måde at gøre graden af kommunens hjælp, indgriben og økonomi synlig. Viden om fx sammensætning af egne tilbud vil også kunne bruges i forbindelse med benchmarking med andre udvalgte kommuner. Fx kan man stille spørgsmålene: Hvorfor én kommune har flere af sine egne anbragte børn i egne tilbud og en anden kommune stort set har alle sine børn anbragt udenfor kommunen? Har kommunen de rigtige tilbud? Hvad kunne være fornuftigt selv at udvikle? Og hvad kunne være fornuftigt, at udvikle sammen med andre? Idéer til hvordan politikerne kan få viden om børnene, de unge og deres familier og de enkelte tilbud i kommunen: Praktikophold på kommunens institutioner Institutionsbesøg for kommunens politikere Anonymiserede cases til at beskrive hvilke børn og unge det handler om, hvilke problematikker der er i forbindelse med en anbringelse, herunder i forhold til familien, skolen osv. samt hvilke indsatser kommunen yder henholdsvis børnene og de unge og deres familier. 7

Bruge talende pap-børn. Papfigur af et barn, der via en båndoptagelse fx fortæller om egne oplevelser, og om hvad der for barnet kendetegner et godt børneliv. Og endelig at barnet fortæller om, hvilke drømme for fremtiden det har. Politikerne følger på sidelinien en gruppe børn over en periode fx en bestemt aldersgruppe eller anbragte børn på en bestemt institution Hvorfor er lovgivningen politisk interessant og hvordan kan lovgivningen understøtte de politiske beslutninger? Lovgivningen er politisk interessant, fordi politikerne er underlagt lovgivningens værdier og centrale begreber fx tidlig indsats, helhed og sammenhæng, mindst indgribende og formålstjenlige foranstaltninger, osv. Lovgivningen er med til at understøtte de politiske beslutninger, fordi den sætter rammen for den politiske diskussion. Det er vigtigt, at både forvaltning og politikere har overblik over og indsigt i de love og regler, der har betydning for børn og unge. Politikerne skal ikke være teknikere, men kende de store linjer. Det handler især om serviceloven, dagtilbudsloven, folkeskoleloven, sundhedsloven og retssikkerhedsloven. Det er nødvendigt, at politikerne kan se på tværs og få en sammenhæng mellem de forskellige lovgivninger, bl.a. i forhold til inklusion. Den lokalpolitiske debat skal tage afsæt i de værdier og centrale begreber, der står i loven. Politikerne skal således have kendskab til, hvilke muligheder serviceloven indeholder i forhold til at støtte de udsatte børn og unge og deres familier. De skal kende til dilemmaer man støder på, når man fx vælger at anbringe unge i hybler/på eget værelse i kommunen frem for på et opholdssted i en anden kommune. Det er op til forvaltningen at give konkrete eksempler på fx tidlig indsats, helhed og sammenhæng, mindst indgribende osv. Det er vigtigt, at forvaltningen, når de giver eksempler på fx tidlig indsats, samtidig fortæller om mulige konsekvenser ved manglende tidlig indsats, så politikerne bedre kan sætte det i en kontekst. Gode idéer til hvordan politikerne kan få viden om lovgivningens indhold, værdier og centrale begreber Bruge kommunens nøgletal og eventuelle analyser til at forklare lovgivningens værdier og ramme Med afsæt i lovgivningens værdier og ramme forklare kommunens nøgletal og eventuelle analyser Præsentere lovgivningen gennem de tilbud kommunen har og den hjælp den tilbyder Cafémøder om området 8

De politiske udfordringer de næste 4 år Der er nok at tage fat på for de nye politikere de næste 4 år men hvad er den brændende platform i den enkelte kommune? Og hvor er det vigtigst at starte? Det må forvaltningen og politikerne tage stilling til. Her præsenteres nogle bud på de største politiske udfordringer for de kommende 4 år. Der er brug for en mere langsigtet strategi og politik på området ting tager tid. Der er brug for mere konkrete mål for indsatsen, som politikerne kan følge op på, om målet er nået. Der er brug for at koble økonomi og faglighed og få styr på økonomien, så det er muligt at prioritere indsatsen inden for den økonomisk givne ramme. Der er brug for at få dokumenteret, hvad kommunen bruger pengene på, og hvad børnene og deres familier får ud af indsatsen. Kun på den måde kan politikerne følge op på, om indsatsen lykkes, om indsatsen tilrettelægges optimalt i fht. kvalitet og maksimal omkostningseffektivitet. Der er brug for at udvikle ikke-ekskluderende miljøer i dagtilbud og skoler. Politikerne skal drøfte og beslutte, om en del af de ressourcer, der i dag anvendes på området for børn og unge med særlige behov, kan anvendes bedre i almenområdet. Der er brug for at udvikle nye og bedre tilbud til udsatte børn og unge i lokalmiljøet af hensyn til børnene og deres familier - og for bedre at kunne styre økonomien og kvalitet i tilbudet. Der er brug for at tage stilling til det stigende antal børn og unge med diagnoser og hvilke ydelser de skal have, bl.a. for at kunne prioritere mellem almen- og specialområdet. Der er brug for politiske drøftelser og stillingtagen til unge kriminelle, unge uden uddannelse, unge med psykiske problemer mv. De fylder meget i den politiske debat og koster mange penge. Der er brug for viden om, hvordan man lukker hullet mellem forældrenes forventninger til kommunens støtte og kommunens muligheder og ansvar i fht. barnet og familien. Hvordan kan politikerne fx sige til forældrene du har også selv et ansvar på en anerkendende måde? 9

De politiske handlemuligheder de næste 4 år Det er vigtigt, at den politiske debat kvalificeres ved, at forvaltningen synliggør hvilke politiske handlemuligheder politikerne har og spændet i de politiske handlemuligheder. Det politiske beslutningsgrundlag er afhængigt af, at politikerne kender de forskellige handlemuligheder. (mindst) (mest) spændet i politikernes handlemuligheder Men hvor stort er det politiske handlerum? Og hvilke handlemuligheder har politikerne? Her præsenteres nogle bud på, hvad politikerne har brug for af viden om, dels hvilke politiske handlemuligheder de har dels hvor stort et spænd, der er i de politiske handlemuligheder. Hvilke politiske handlemuligheder har politikerne og hvor stort er spændet? Politikerne skal vide, at der er et handlerum, også de steder, hvor statens regler synes at stramme. Politikerne skal vide, at der er handlemuligheder i forhold til både serviceniveau, rammestyring eller detail-/aktivitetsstyring, styringsmodeller og incitamentsstrukturer. Fx kan politikerne vedtage aktivitetsbaseret budget med antal anbringelser og gennemsnitspriser, vedtage hvor mange penge man ønsker at bruge på forebyggelse i fht. anbringelse eller anvende på almenområdet ift. specialområdet eller på egne hhv. eksterne tilbud osv. Politikerne skal vide, at man gennem Børnepolitikken kan styre udviklingen i indsatsen over for børn og unge med særlige behov. Børnepolitikken kan variere fra formulering af overordnede visioner på området til en mere konkret og retningsgivende politik, som fx inden udgangen af 2009 trives over 96 % af alle børn og unge og klarer sig med tilbud i normalsystemet. Politikerne kan beslutte en mere direkte indflydelse på ydelserne ved fx at beslutte tilbudsviften ud fra et ønske om, fx at udvikle mere forebyggende lokale tilbud til udvalgte grupper børn og unge med særlige behov. Politikerne må kende målgruppens spænd. Hvad er de sværeste tilfælde, og hvad er de letteste? Det kan eksempelvis være, at ansøgninger om finansieret ophold på efterskoler er stigende. For at kunne handle på denne stigning er det vigtigt, at politikerne ved hvilke af disse børn der er de letteste, og hvilke der er de tungeste. Politikerne har brug for eksempler på, hvordan man kan prioritere og evt. reducere omkostningerne. Politikerne kan få en forståelse ud fra eksempler. De skal vide, hvor dyrt det er. De skal have forelagt konkrete sager for at vide, hvad det koster, fx hvis kommunen etablerer nye lokale tilbud til unge, som tidligere blev anbragt uden for hjemmet i en anden kommune. 10

Politikerne skal arbejde med, hvordan almenområdet kan hjælpe. Det er nødvendigt, at der tages fat i almenområdet. Der er en stor opgave i forhold til at ændre på adfærd og kultur men der skal også penge til som incitament, hvis der skal ske noget i almensystemet. De penge der spares på specialområdet, skal føres over i almenområdet. Hvilke holdninger og etiske dilemmaer forventes politikerne at have en holdning til de næste 4 år? Hvornår er et problem et problem? og hvem skal håndtere det? Hvad gør, at vi overhovedet definerer, at nogle børn og unge har et problem? Og hvor stort skal problemet være, før det offentlige skal gribe ind? Politikerne skal melde noget ud om; Hvad er rimeligt at forvente af forældrerollen anno 2009? Hvem skal sørge for, at den unge kommer op og i skole? Der skal gøres noget! Men området er kendetegnet ved vilde problemer derfor er det uklart, hvordan et barn eller en ung kommer fra A til B og derfor er der behov for stor politisk indsigt og handlekraft på området. Det er en etisk fordring, at der skal gøres noget, når det er rigtig skidt. Der skal gøres noget for, at vores etik er i orden. Men: Kan vi gøre noget ved alt? Kan vi løse alle problemer? Hvad skal vi gøre, når vi ikke ved ret meget om, hvad der virker? Vi mangler sammenlignelige effektstudier, der kunne fortælle os om, hvordan det ville have gået, hvis vi ikke havde sat ind med en foranstaltning eller havde iværksat en anden foranstaltning Genetik og mange andre forhold spiller også ind ift. at påvirke barnet/den unges udvikling Alt dette må politikerne tage stilling til. Her præsenteres nogle bud på en række dilemmaer, som politikerne forventes at have en holdning til. Holdninger, etik og dilemmaer? Hvornår har man borger-rollen, som omfatter pligt og ansvar og hvornår har man bruger-rollen, hvor man har rettigheder og trækker på det offentliges tilbud? Politikerne må gerne komme på banen og sikre en bedre forventningsafstemning. Problemer er ikke problemer ud i den blå luft problemer afhænger af konteksten. En barn/ung kan defineres med voldsomme problemer i en sammenhæng, mens dette ikke opleves problematisk i en anden sammenhæng. Hvad kan man forvente af familien til børn og unge med handicap/nedsat funktionsevne? Hvad er det offentlige/samfundets ansvar og hvad er forældrenes ansvar? Hvordan skal vi forholde os til kompensationsprincippet? I X-købing Kommune har man nedjusteret hjælpen til en dreng med handicap/nedsat funktionsevne, da han fik hjælp mere end 24 timer i døgnet. Selvom politikerne var præsenteret for sagen, enige i serviceniveau mv. gik der alligevel synd for.. i den. Hvordan kan politikerne understøttes i at have mod til at tage ansvar og stille op også ift. de mere svære og ubehagelige beslutninger? 11

Hvordan lægges niveauet for, hvilke børn og unge der bør tilgodeses i det specielle miljø og hvilke børn i det almene miljø? Flere kommuner oplever, at modtage en ny ADHD-diagnose på et barn/ung hver dag. Hvad betyder sådan en diagnose for kommunal handling? Hvornår skal kommunen sætte særligt ind og hvad skal de ikke gøre noget særligt ved? Skal alle familier med et barn eller ung med ADHD fx pr. definition have aflastning? Det er ikke diagnosen, der udløser en indsats, men barnets behov. Mange forældre ønsker at få sat en diagnose på deres barn, så det kan udløse penge til en specialindsats. Men hvordan hænger det sammen med, at politikerne gerne vil inkludere og sikre barnets ret til fællesskabet? Og hvordan hænger det sammen med, at alle børn er forskellige og har forskellige behov også selvom de har en diagnose? Stof til eftertanke udsagn fra samarbejdsprojektets arbejdsdag den 29. oktober 2009 Alt gik rigtig godt for nogle børn i en plejefamilie, tidlig indsats mv., men børnene fik (alligevel!) store skoleproblemer Vi har politikere, der vil redde hele verden. De skal vide, hvad det koster. De lover for meget, og der må politisk forståelse for, at der skal bakkes op om beslutninger. Hvornår er nok nok? Hvornår er en sag færdig? Hvornår er det legalt at stoppe? og hvordan kan vi gøre det legalt at tage denne drøftelse og beslutning? Vi skal turde tage stilling. Det er svært på det specialiserede område at give garantier og derfor har vi tit uld-i-mund og er generaliserende. Vi skal turde italesætte de politiske problemstillinger mere tydeligt og det betyder, at vi også skal turde sige at det ved vi ikke eller at det er svært at gøre noget ved Hvad er normalitet? Hvad betyder det at være et velfungerende barn/en ung? Vi sætter ofte overlæggende for højt. Målestokken skal næsten altid være 10 på en skala fra 1-10. Men kan vi forandre alt/udvirke mirakler? Hvor meget kan vi forandre? Er det legalt at rykke fra 1 til 3 i stedet for 1 til 9? Det er fx urealistisk for mange af de udsatte børn og unge at få en ungdomsuddannelse - vi kan ikke give alle anbragte børn en ungdomsuddannelse. Er politikerne klar til konsekvenserne? Vi vil investere x kroner i forebyggelse/behandling og det betyder sådan og sådan. Tør vi sige nej?! Hvad tåler vi af ballade? Hvad er de politiske dilemmaer og konsekvenser fx ved at beslutte flere unge i nærmiljøet i hybler? Fx når borgere klager over de unge generer andre borgere i byen/på gaderne? Politikerne får skinnende øjne, når vi taler tidlig indsats. Men vi konkretiserer det ikke. Den politiske debat skal også handle om den etiske diskussion må vi fx udpege de svage familier? Der er en stor og interessant spændvidde i det offentliges ansvar i forhold til familien. Forældreansvar kan defineres af politikerne. Vi har eksemplet i vores kommune med teenagere, hvor forældrene opgiver ansvaret. 12

Hvilke arbejdsformer og nye innovative idéer kan få politikerne op af stolene de næste 4 år? På arbejdsmødet den 29. oktober 2009 kom der mange bud på, hvordan man på nye og spændende måder kan inddrage, berøre og engagere politikerne i at bedrive politik på området for børn og unge med særlige behov. Nedenfor skitseres eksempler på dialogformer, arbejdsmetoder mv. som fremkom på arbejdsmødet. Temadrøftelse og brug af cases Temadage er meget brugt i alle kommuner. Men hvad indeholder den gode temadrøftelse? Hvad er formål, indhold, form, resultat m.m.? Og hvad karakteriserer en god case? Hvordan kan man bruge temadage og cases til at give politikerne indblik i handlemuligheder, forholde sig til etiske overvejelser mv.? Eksempler på temadage med brug af cases: Præsentation af cases valgt ud fra et aktuelt fokus, ex. børn 0-3 år, unge uden skoletilbud, dyre enkeltsager etc. En case er ikke bare en personsag. En god case er at tage udgangspunkt i det konkrete, som så løftes op til det overordnede og problematiserende. Det er vigtigt, at disse to niveauer forenes i den politiske fremstilling. En case skal beskrives i en sammenhæng og hænge sammen med en strategi, præsentere kompleksiteten som skal tydeliggøre dilemmaer og forskellige strategier for diverse valg hvor vil vi hen? Kan vi gøre alt eller ikke alt? Hvad mener I politikere? Forvaltningen skal være mere udadfarende med at mene noget og opstille nogle strategier et klarere forvaltningsmæssigt oplæg. Bruge personniveauet (det virkelige eksempel) til at få problematikken op på generelt og strategisk niveau gerne i dialog med såvel brugerepræsentanter som professionelle. Flere kommuner har gode erfaringer med at bruge cases på denne måde. Temadrøftelser ud fra cases hentet fra det virkelige liv og gerne i en dialog med såvel brugerrepræsentanter som professionelle. Politisk gruppedrøftelse om løsningsmuligheder med feedback fra forvaltningen Stille spørgsmål til politikerne ud fra perspektivskift metoden : Fx Hvad vil du gerne have, at Peter på 14 år skal opleve/sige, hvis I laver den og den indsats? Akvariemodel: Politikerne sidder og lytter og kigger på, at en beslutning bliver truffet i visitationsudvalget/en case med en visitationsproces. Sagen skal selvfølgelig være anonymiseret. Dialog med brugere, borgere, forvaltning og fagprofessionelle Der er mange forskellige måder at bringe politikerne i dialog om hvad der hjælper med børn, unge, forældregrupper og institutioner, specialister, ledere m.fl. Møder, der giver inspiration til den politiske målfastsættelse og de politiske prioriteringer/ beslutninger. 13

Eksempler på dialog med brugere, borgere, forvaltning og fagprofessionelle: Dialog med fagprofessionelle Det kan fx handle om prioritering af serviceniveau. Der kan etableres diskussionsklubbber for fx politikere og faggrupper. Politikerne taler mest om skoler og dagtilbud. Vi skal have dem til at tale om det sociale område. Dialog mellem frontpersonale og politikere, bl.a. for at tydeliggøre det faglige arbejde. Kunne tale sammen om klagesager, fx hvis en kommune har mange klager. Vigtigt at se, høre og forstå egne tilbud og ansatte. Høringer. Sætte relevante borgere, unge, fagfolk fra institutioner, sagsbehandlere, PPR m.fl. sammen for at drøfte problemstillinger. Politikerne skal (også) kunne lytte (fx Akvariemodellen ) - spørge ind og være undrende; men de må ikke spørge til løsninger eller komme med forslag til løsninger. Politikerne skal lære at beherske dialogformen lytte og stille spørgsmål. Interessenter og evt. alliancer Er politikerne opmærksomme på de mange interessenter på området som fx SL, DS, BUPL, DLF, FOA, forældreorganisationer, forældre, erhvervslivet m.fl. i forhold til kommunikation, samarbejde m.v.? Kunne politikerne bruge interessenterne mere aktivt, fx indgå alliancer med nogle af dem i forbindelse med nye tiltag, større forandringer indenfor området børn og unge med særlige behov? Eksempel fra X-købing Kommune Vi er ved at indgå et massivt samarbejde med erhvervslivet. Det vil politikerne rigtig gerne være med til. Det handler om at finde andre veje til at gøre vores politikere stolte af at være politiker i lige netop vores kommune. Lokale Børnetopmøder Med diverse oplæg, fx TABUKA børn/tidligere anbragte, gerne egne børn, forældre, dagtilbudsleder, leder af et opholdssted/døgninstitution, en plejefamilie, forsker fra SFI. Herudover præsentation af Talende PAP-børn om egne oplevelser. Hvad er et godt børneliv? Hvad kunne jeg tænke mig? Og endelig noget om forebyggende og tidlig indsats: Hvordan gør vi her hos os? Hvordan prioriterer vi ressourcerne? Politikernetværk Flere politikere har efterlyst netværk med politikere fra andre kommuner. Forvaltningen bør have en aktiv rolle i fht. planlægning og gennemførelse. Hvad vil være relevant for politikerne at tale om på tværs af kommuner? Eksempler på emner til dialog på tværs af kommuner: Det kunne fx handle om at se og høre om tilbud i andre kommuner, dele sager med samme problematikker, men hvor kommunerne har forskellig praksis/forskellige tilbud. En drøftelse af forskellige prioriteringer og tilbudstyper kan fortælle noget om spændvidden i kommunernes indsats, prioritering m.v. Netværket skal handle om at dele erfaringer i det at bedrive politik og ikke om at konkurrere om at være bedst, billigst, først med det nyeste etc. 14

Kommunikation hvad kan man gøre? Eksempler på hvad man kan gøre? Og hvad kan kommunikeres? I mange kommuner afholder man Sundhedsdag. Kan man lave noget lignende på området for børn og unge med særlige behov? En særlig dag/markering, der kan bidrage til at synliggøre kommunens indsats, tilbud, børnene eller andet udadtil overfor borgere, lokalpresse mv. Kan de politiske udvalg holde høringer og tydeliggøre hvad de vil? Være mere proaktive i deres kommunikation i fht. at formidle deres politik. Er politikere klædt på til at forsvare og argumentere for deres politik? De skal ikke altid give borgeren ret, men tage borgeren alvorligt. Kan man fx holde proaktive pressemøder om politikken på området for børn og unge med særlige behov? Udvalgskursus/grundkursus for nye politikere Et byrådskursus der løber over en årrække. I det kursus skal der være noget om følgende: 1. Intro til børne- og ungeområdet 2. Hvordan arbejder fagfolk? Besøge egne tilbud i kommunen 3. Lovforståelse på børneområdet: Dagtilbudsloven, Serviceloven, Sundhedsloven, Folkeskoleloven, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven 4. Besøge andre kommuners socialpædagogiske, almenpædagogiske tilbud 5. Værdier og kommunens børnepolitik 6. Fakta/nøgletal/statistik hvor mange børn, hvor meget bruger vi, hvor mange tilbud, hvor mange får forebyggelse, hvor mange anbringes osv. 7. Budget/status 8. Herefter Hvordan ser det samlede billede ud i min kommune? Aktuel status? Udvalgskurset kunne eventuelt blive skudt i gang med et tema udspillet i et interaktivt teater, hvor politikerne spiller forskellige roller. DACAPO teatret kunne være et godt bud på at synliggøre problemstillinger/udfordringer, målgrupper m.m. på området. Politiske laboratorier Politiske laboratorier er inspireret af artikel af Klaus Majgaard, administrerende direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. http://www.djoef.dk/djoefbladet/arkiv/djoefbladet2008/djoefbladetnr162008/laboratorierfornyoffentli gstyring.aspx Det eksemplariske område Udpege et område (geografisk) og gøre dette eksemplarisk. Det skal omfatte alle indsatser/tilbud i området: dagtilbud, skole/sfo, klub, idræt og fritid, sociale sager, boliger, infrastruktur, ældre 15