Forslag til ny organisering af stłtteindsatsen błrn 0-5 r

Transkript

1 Forslag til ny organisering af stłtteindsatsen błrn 0-5 r Indledning I forbindelse med budgetforliget og vedtagelsen af den nye dagtilbudsstruktur blev det besluttet, at der skal ses p en ny struktur og organisering af tilbud til błrn med s Beslutningen tilsigter, at midlerne til at etablere tilbud og stłtteindsatser for błrn med s behov skal udl rlige behov. gges i dagtilbuddene. Błrn og skoleudvalget godkendte den 3. maj 2011 to kommissorier, der har sat rammerne for arbejdet med udformningen af forslaget til den nye organisering. Der har v rlige ret nedsat 2 arbejdsgrupper. Opdraget for den ene arbejdsgruppe har v ret at komme med et opl g om hvilke tilbud og indsatser, der fremadrettet skal v re til błrn med s rlige behov, og p hvilken m de det er muligt at inkludere błrn med s rlige behov i den almene p dagogiske praksis. Mens opdraget for den anden arbejdsgruppe har v ret at komme med forslag til en tildelingsmodel. Arbejdsgrupperne er sammensat med en bred tv rfaglig repr sentation af ledere, medarbejdere og tv rfaglige samarbejdsparter jf. bilag 1. Foruden arbejdsgrupperne har foruds tningerne for den nye organisering v ret drłftet med faglige organisationer, i dagtilbudsledergruppen, i stłttekorpset og med de selvejende institutioner. Arbejdet med inklusion t nkes t t sammen med forskningsprojektet: VIDA 1, som 30 daginstitutioner i łjeblikket deltager i. Det forventes, at implementeringen af resultaterne i dette projekt, vil f stor betydning for inkludering af udsatte błrn, men ogs have en generel effekt p det inkluderende miljł i daginstitutionerne. Lektor ph.d. Bente Jensen, der er projektleder p VIDA - projektet, har genneml st og kommenteret p notatet, s ledes der er skabt en rłd tr d til tankerne bag VIDA projektet. 1 Viden om udsatte błrn i daginstitutioner. 1

2 M l og foruds tninger for inklusion Lovgivning og politikker Ifłlge Dagtilbudslovens 4 stk. 2 skal kommunalbestyrelsen sikre, at błrn og unge under 18 r, der har behov for stłtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en s dan i tilbuddet. For błrn med betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et s rligt behov for stłtte eller behandling, som ikke kan d kkes i et af tilbuddene efter Dagtilbudsloven, henvises til Servicelovens 32. Ifłlge Servicelovens 32 skal kommunalbestyrelsen tr ffe afgłrelse om hj lp til błrn, der p grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hj lp eller s rlig stłtte. Hj lpen kan tilrettel gges i s rlige dagtilbud eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller Dagtilbudsloven. Med afs t i den overordnede błrn og ungepolitik skal alle błrn młdes af professionelle, der har fokus p barnets ressourcer, muligheder og succeser. Inklusion og en tidlig forebyggende indsats er den rłde tr d i Vision 2017, den overordnede błrn og ungepolitik, sektorpolitikken for błrn 0-5 r og sektorpolitikken for błrn med behov for stłtte. Der l gges stor v gt p, at hverdagen indrettes efter błrnenes behov, og der udvikles stłttende l ringsmiljłer, der inkluderer og imłdekommer alle błrns behov. Definition af inklusion Inklusion er, n r alle błrn oplever sig som anerkendte, aktive og v rdifulde deltagere i det l rende f llesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planl gningen af hverdagen. 2 Błrn er inkluderet, n r de oplever sig som v rdifulde deltagere i det l rende f llesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til j vnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer p det personlige, sociale og f rdighedsm ssige omr de. 3 2 Inklusionsbegrebet har v ret drłftet med cand. mag. og underviser Connie Słe Henriksen, som p forskellige m der i teori og praksis har besk ftiget sig med inklusion. 3 Rasmus Alenk r; Inklusion i teori og praksis. 2

3 M ls tninger for inklusion M let er, at mangfoldighed v rds ttes, s ledes alle błrn l rer at forst og h ndtere det, som er anderledes end dem selv. M let er, at alle błrn deltager i et socialt forpligtende, udviklende og l rende f llesskab, hvor det enkelte barns livsvilk r, foruds tninger og historie respekteres og v rds ttes. M let er, at for ldre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion. M let er at stłtte błrnenes trivsel, l ring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iv rks tte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af f llesskabet. M let er, at etableringen af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet. Foruds tninger for inkluderende l ringsmiljłer i dagtilbud og institutioner I en forandring fra en central koordinering og visitation af błrn med s rlige behov til en decentral indsats i hvert dagtilbud, er det vigtigt at se n rmere p, hvilke foruds tninger, der skal v re til stede i hvert dagtilbud eller i den enkelte institution for at skabe inkluderende l ringsmiljłer. Det foruds ttes, at fłlgende foruds tninger bliver en del af kvalitetskravene for inklusion i dagtilbud og institutioner: Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis Organisering af et differentieret l ringsmiljł med integration af specialp dagogisk viden og redskaber. Personalets inklusionskompetence For ldre, som ressource i inklusionsarbejdet Ledelse og organisering skal understłtte inklusionsarbejdet Tidlig og fleksibel indsats - betydning af det den tv rfaglige indsats Den p dagogiske l replans betydning for arbejdet med inklusion. Ovenn vnte foruds tninger bliver n rmere beskrevet i notatet, ligesom de vil indg som en del af grundlaget i implementeringsplanen. 3

4 Ny organisering Igennem de senere r har der v ret meget fokus p at udvikle den p dagogiske praksis og skabe understłttende og inkluderende miljłer i den almene p dagogiske praksis. Eksempler herp er uddannelse af ledere, p dagoger og medhj lpere i den anerkendende og ressourceorienterede tilgang (ICDP), oprettelse af stjerneinstitutioner, deltagelse i VIDA - projektet m.v. Nuv rende organisering af stłtteindsatser for błrn 0-5 r I dag er stłtteindsatserne organiseret og koordineret centralt. Under lederen af stłtteomr det er der ansat 28 p dagoger bl.a. i stłttekorpset, med vejledningsfunktioner m.v. Herudover er der lagt personalem ssige ressourcer fra stłttekorpset ud i dagtilbud og institutioner til, at de lokalt kan understłtte błrn med s rlige behov i at deltage i et l rende f llesskab. I forhold til specialgrupper er der 5 sk rmede tilbud i tilknytning til institutioner samt en specialinstitution. En mere konkret og uddybet beskrivelse af de nuv rende tilbud fremg r af bilag 2. Forslag til ny organisering Forslaget til ny organisering skal ses i forl ngelse af den politiske beslutning i juni 2010 om at oprette stjerneinstitutioner og ressourceprojekter, hvor błrn med s rlige behov understłttes i inkluderende l ringsmiljłer i den enkelte institution. Institutionen har f et tilfłrt en ekstra ressource til at skabe disse miljłer. I den nye organisering er det hensigten, at alle dagtilbud og institutioner tildeles ekstra ressourcer til at skabe inkluderende l ringsmiljłer, dog vil der stadig v re mulighed for at oprette enkelte sk rmede enheder for de błrn, som har behov for en meget struktureret hverdag. Den nye organisering kommer til at indeholde fłlgende tilbud: Hvert dagtilbud og institution tildeles decentralt ressourcer prim rt i form af personalem ssige ressourcer til at tilrettel gge s rlige understłttende og stimulerende indsatser for błrn med s rlige behov. I dagplejen tilbydes błrn med s rlige behov understłttende og stimulerende forlłb ved at der frigives tid til dette hos dagplejeren. 2 sk rmede gruppeenheder, hvor błrn med behov for en meget struktureret hverdag understłttes i udvikling, trivsel og l ring via en forudsigelig hverdag med mulighed for guidning, gentagelser, visualisering m.v. Gruppeenhederne bliver tilknyttet henholdsvis Dagtilbud Midt og Dagtilbud Romalt. Placering af de 2 sk rmede gruppeenheder sker p 4

5 baggrund af geografi, fysiske rammer og mulighed for et p łvrige afdelinger i dagtilbuddet. dagogisk samspil med de Specialbłrnehave, der tilbydes til błrn med betydelig eller varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter Servicelovens 32. Familieorienterede projekter som Ung og gravid og familiestue, hvor s rbare familier kan understłttes i for ldrerollen, og hvor błrnene understłttes i udvikling, trivsel og l ring. Forandring Den markante forandring i forslaget til en ny organisering er, at dagtilbuddet og institutionen ikke l ngere skal ansłge om ressourcer fra det centrale stłtteomr de, men i stedet tildeles en ekstra ressource enten łkonomisk eller personalem ssig. Dette betyder, at medarbejderne, der i dag er ansat under lederen af stłtteomr det, bliver ansat i et dagtilbud eller en institution. I forhold til specialgrupper fastholdes der et tv rkommunalt tilbud i form af 2 sk rmede gruppeenheder til błrn med behov for en struktureret hverdag, Den ene gruppeenhed bliver i Dagtilbuddet Romalt, mens den anden gruppeenhed tilknyttes Dagtilbud Midt. Hver gruppeenhed har som udgangspunkt 6 błrn, men med en fleksibilitet, hvor der er mulighed for at tage ekstra błrn ind, hvis der er behov herfor. Herved nedl gges de nuv rende specialgrupper. Dette betyder, at medarbejderne, der i dag arbejder i specialgrupper, vil f en ny placering/arbejdssted i den nye organisering. Alle dagtilbud og institutioner er i den nye organisering forpligtiget til at have fokus p den inkluderende p dagogiske praksis. I hvert dagtilbud og institution skal der v re mindst en medarbejder, der kan varetage en vejlednings- og ressourcefunktion. Der kan dannes netv tv rs af dagtilbud og institutioner, s ledes arbejdet med inklusion og de p dagogiske spidskompetencer for błrn med s rlige behov fastholdes og videreudvikles rk p Der vil for błrn med betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne fortsat v tilbud i en specialinstitution (Lucernevejens Błrnehave). re et 5

6 Tildelingsmodel Den nye organisering af indsatser for błrn med s rlige behov l gger op til, at der udarbejdes en tildelingsmodel, der fordeler midler til at iv rks tte indsatser for błrn med s rlige behov i deres n rmiljł i dagtilbuddet eller i institutionen. I kortl gningen af ressourcerne, der anvendes til stłtteindsatser for błrn 0-5 r, er der blevet set p historiske tildelinger, forbrug af stłttetimer m.v. Fordeling mellem 0-2- rige og 3-5- rige I forbindelse med udarbejdelsen af en tildelingsmodel har det v ret nłdvendigt at se p, hvordan ressourcerne fordeler sig bl.a. blandt de forskellige aldersgrupper. Ressourcerne bliver i dag fordelt s ledes, at 5 % af ressourcerne anvendes til at iv rks tte indsatser for 0-2- rige, mens 95 % anvendes til at iv rks tte indsatser for 3-5- rige. Med henblik p i endnu hłjere grad at understłtte en tidlig og forebyggende indsats fordeles ressourcerne i den nye tildeling s ledes, at 10 % af ressourcerne anvendes til at iv rks tte indsatser for de 0-2- rige, mens 90 % anvendes til indsatser for de 3-5- rige. Der reserveres et s pladser. rskilt belłb til dagplejen, s ledes der fortsat er mulighed for at friholde Tildelingsmodeller Som en del af processen har der v ret arbejdet med flere forskellige tildelingsmodeller, og specielt hensynet til błrn fra s rbare familier er prioriteret hłjt. Ressourcerne blevet fordelt i forhold til 3 forskellige modeller, s ledes det er muligt at f et indtryk af, hvilken betydning det f r at indregne sociale faktorer jf. bilag 3. Model 1: I modellen fordeles ressourcerne efter antal błrn. Model 2: I modellen fordeles 60 % af ressourcerne efter antal błrn, mens 40 % fordeles efter sociołkonomiske faktorer ( gteskabsstatus, indkomstforhold, besk ftigelsesforhold og uddannelsesniveau). Model 3: I modellen fordeles 60 % af ressourcerne efter antal błrn, mens 40 % fordeles efter et socialt belastningsindeks fra AKF (baseret p udgifter til forebyggelse og anbringelser af błrn og unge 0-22 r efter Lov om Social Service 52) 4. 4 Anvendt Kommunal Forskning (AKF) forsker i emner af relevans for den offentlige sektor, s rligt i kommuner og regioner. 6

7 I de 3 modeller og i beregningerne i bilag 3 tages der udgangspunkt i det normerede błrnetal, og ressourcerne til at iv rks tte inkluderende indsatser vil ikke blive reguleret i forhold til det faktiske antal błrn. Begrundelsen for at fordele ressourcerne efter det normerede błrnetal er at skabe en forudsigelighed i planl gningen af den inkluderende indsats. Tildelingen efter det normerede błrnetal i stedet for det faktiske błrnetal vil v re et opm rksomhedspunkt i evalueringen af tildelingsmodellen. Specielt model 3 tilgodeser de omr der i Randers Kommune, hvor der er en hłjere koncentration af s rbare familier. Det handler om de selvejende institutioner i Nordbyen, dagtilbuddet i Midtbyen, dagtilbud Dronningborg og dagtilbud Helsted. Socialt belastningsindeks og sociołkonomiske faktorer kan forandre sig over tid, hvilket har indflydelse p tildelingen. Dette tages hłjde for ved at s justering af model. tte en kadence op for evaluering og En af udfordringerne i forhold til at udarbejde en model til fordeling af ressourcer til at iv rks tte stłtteindsatser, er, at institutionstyperne er meget forskellige. De varierer fra sm og store dagtilbud til błrnehaver, som er en del af en landsbyordning eller en vuggestue/błrnehave, som er en del af et fritidshjem. Derfor har det v ret nłdvendigt at gruppere de forskellige institutionstyper, s ledes de har mulighed for enten at samarbejde med n rliggende institutioner eller dagtilbud om at lłse opgaven eller vurdere om de for tildelte midler selv er i stand til at iv rks tte stłtteindsatser. Historik I konsekvensberegningerne af de 3 modeller er historikken medtaget, og den tager udgangspunkt i eksisterende ekstra tildelinger til institutionerne og gennemsnittet af de sidste 2 rs tildelinger af stłttetimer baseret p et łjebliksbillede 1. maj 2010 og Dette giver mulighed for at s tte den historiske tildeling op imod fordelingerne i de 3 opstillede modeller. Midler til tosprogede Midlerne til at iv rks tte bl.a. sprogstimulerende indsatser for tosprogede er fordelt p baggrund af de sidste 2 rs tildelinger (gennemsnittet heraf) med undtagelse af de timer, der forlods er 7

8 reserveret til en tv rkommunal indsats bl.a. i forhold til at leve op til lovgivningen om, at alle tosprogede błrn, der ikke frekventerer et dagtilbud, skal sprogvurderes. P baggrund af de sidste rs tildelinger er der afsat kr. til arbejdet med tosprogede błrn i Błrnehuset Jennumparken, samt i vuggestue- og błrnehavedelen i Hłrhaven. De to dagtilbud er ikke omfattet af ovenn vnte tildelingsmodel, og de har heller ikke v ret en del af processen i den nye dagtilbudsstruktur. Valg af model P baggrund af n vnte overvejelser og vedlagte beregninger vurderes det, at model 3 i videst muligt omfang sikrer, at ressourcerne fordeles, s ledes der er mulighed for at understłtte błrn med s rlige behov og błrn fra s rbare familier i alle dagtilbud og institutioner. I model 3 fordeles 60 % af ressourcerne efter błrnetal og 40 % efter det sociale belastningsindeks fra AKF. Inden ressourcerne fordeles efter model 3, reserveres der ressourcer til fłlgende tilbud/m lgrupper: Beskrivelse Belłb i kr. Total sum til stłtteindsatser Reserveret til dagplejen Reserveret til familiestue Reserveret til Tosprogsp dagog Reserveret til sk rmede gruppeenheder Reserveret til specialinstitution SUM til fordeling efter model Hvis et barn optages i en sk rmet gruppeenhed, vil dagtilbuddet eller institutionen, der henviser barnet, f en rlig udgift p kr. Dette d kker en del af udgiften til den sk rmede gruppeenhed og kan motivere dagtilbud og institutioner til i hłjere grad at skabe inkluderende l ringsmiljłer i n rmiljłet. Hvis der sker et merforbrug inden for ovenn vnte m lgrupper, kan det f indflydelse p omfanget af ressourcerne til fordeling. I forhold til błrnene i m lgrupperne til specialinstitutioner og de sk rmede gruppeenheder vil de blive visiteret til tilbuddene efter drłftelse og vurdering i de tv rfaglige grupper. Dette bliver n rmere beskrevet i n ste afsnit. 8

9 Hvis et barn udredes eller vurderes til at have behov for en meget struktureret hverdag, som de bl.a. kan tilbyde i de sk rmede gruppeenheder, mens barnet frekventerer dagpleje eller vuggestue vil barnet blive indskrevet i et af de dagtilbud, som har tilknyttet en sk rmet enhed. Tildelingsmodellen evalueres efter 2 r i forl ngelse af evalueringen af den nye organisering, s ledes det er muligt at justere tildelingsmodellen i forhold til evalueringens resultater og de p evalueringstidspunktet aktuelle strukturer og udfordringer. 9

10 Visitation En af de store forandringer ved den nye organisering af stłtteindsatser for błrn med s rlige behov er, at visitationen fra at v re central skal foreg i dagtilbuddet eller i institutionen efter en forudg ende drłftelse i den tv rfaglige gruppe. Decentral visitation I forhold til anvendelsen af de ressourcer, der udl gges decentralt er det dagstilbudslederen eller institutionslederen, der beslutter, hvordan ressourcerne til at skabe inkluderende indsatser fordeles, og hvordan det organiseres i de enkelte afdelinger. Det er ligeledes dagtilbudslederens eller institutionslederens ansvar at słrge for, at der i hvert dagtilbud og institution bliver defineret lokale visioner for inklusion og inkluderende p dagogiske principper. Det anbefales, at principperne udarbejdes og drłftes i fłlgende fora og sammenh nge: For ldrebestyrelsen Den tv rfaglige gruppe Tilsyn Del af medarbejderudviklingssamtalen udgangspunkt i den enkelte medarbejders inklusionskompetence Udarbejdelse af l replanen Visitation til specialgrupper I tildelingsmodellen er der reserveret 2,34 mio. kr. til etablering af 2 sk rmede gruppeenheder, som skal tilknyttes 2 dagtilbud. Foruden de 2,34 mio. kr. foruds ttes der en egenbetaling fra dagtilbud og institutioner p kr. (12 błrn). Budgetansvar og visitation l gger hos dagtilbudslederen i det dagtilbud, hvor gruppen bliver tilknyttet. Det anbefales, at der sker visitation 2 gange rligt til de sk rmede gruppeenheder, og der skal foreligge en indstilling fra den tv rfaglige gruppe. I visitationen deltager dagtilbudslederne, der har grupperne, og dagtilbudslederen eller lederen af den institution, som indstiller et barn til gruppen, psykologen og inklusionskonsulenten. 10

11 Visitation til specialinstitution For błrn med v sentlige nedsatte fysiske og psykisk funktionsneds ttelser er der reserveret 9,5 mio. Budgetansvaret er hos błrnechefen, og visitationen er placeret i afdeling Błrn, der foretager visitationen efter indstilling fra tv rfaglig gruppe og i samarbejde med specialbistand. 11

12 Foruds tninger for at skabe inkluderende l ringsmiljłer I forbindelse med en ny organisering af stłtteindsatser for błrn med s rlige behov er det vigtigt at fremh ve, hvilke foruds tninger, der skal v re til stede i dagtilbuddet eller institutionen for at skabe inkluderende miljłer. Det et krav til de decentrale enheder, at indsatsen organiseres, og p dagogikken udfoldes, s ledes alle błrns l ring, trivsel og udvikling kan ske i et inkluderende l ringsmiljł. Derfor er det en forventning, at alle dagtilbud og institutioner lever op til fłlgende b rende foruds tninger: Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis Differentieret l ringsmiljł med integration af specialp dagogisk viden Personalets inklusionskompetence For ldre, som ressource i inklusionsarbejdet Ledelse og organisering skal understłtte inklusionsarbejdet Tidlig og fleksibel indsats - betydningen af det den tv rfaglige indsats Den p dagogiske l replans betydning for inklusion Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis. En vigtig foruds tning er, at der s ttes fokus p barnets ressourcer og potentialer, samt at der arbejdes bevidst med styrke barnets relationer, hvor det p dagogiske personale tager ansvaret for den gode relation. Det betyder, at der bygges videres p den anerkendende og relationsorienterede tilgang, som der ligger til grund for ICDP t nkningen, som de fleste institutioner har viden om og erfaringer med. Differentieret l ringsmiljł med integration af specialp dagogisk viden Grundlaget for inklusionsp dagogikken er, at alle błrn har forskellige foruds tninger og behov, og det kan v re varigt eller periodisk. Det p dagogiske personale skal derfor młde barnet med krav, forventninger og muligheder inden for barnets n rmeste udviklingszone. Dette betyder, at p dagogikken tilrettel gges, s ledes leg og l ring tager udgangspunkt i barnets eller błrnenes foruds tninger, motiver, interesser og potentialer. Det fysiske l ringsmiljł skal 12

13 indrettes s ledes, at der kan tages hłjde for fleksibilitet i forhold til gruppestłrrelser, sk m.v. rmning Der skal v re mulighed for at anvende s rlige materialer, forskellige f llesskaber og stłttende aktiviteter for błrn, der har behov herfor. ( F.eks. piktogrammer, motorisk tr sansestimulation mv.) ning, Personalets inklusionskompetence Det er af afgłrende betydning for barnets udvikling, at barnet młdes af et inklusionskompetent personale. Der skal v re fokus p den enkelte medarbejders relationsarbejde, kulturen i institutionen, samt p det p dagogiske personales mulighed for at oms tte viden om det enkelte barns behov til konkrete handlinger. Der skal her tr kkes p den viden og erfaring, der allerede er i organisationen bl.a. ved at bygge videre p ICDP og VIDA-projektet Der skal v re mulighed for med afs t i ICDP tilgangen at f hj lp til at undersłge og kvalificere det p dagogiske personales relation til barnet og de samspilsformer, der kan optimere barnets l ring, udvikling og trivsel. Der bygges p viden og erfaringer fra ressourceprojektet og vejledningsfunktionen. Som grundlag for dette skal der arbejdes med det p dagogiske personales samspil, s ledes der udvikles en kultur i institutionerne, hvor gensidig spejling af personalets praksis bliver et naturligt redskab. Det kan v re i form af at arbejde med video, forskellige feedback former m.fl. For ldre, som ressource i inklusionsarbejdet Der skal fokus p for ldrene, som de vigtigste aktłrer i barnets liv. For ldres viden om barnet skal altid inddrages og anvendes. Der skal l gges v gt p et gensidigt, respektfuldt og forpligtigende for ldresamarbejde, hvor en gensidig forventningsafstemning altid skal finde sted. For ldre har afgłrende betydning for błrnenes deltagelse i venskaber og f llesskaber. Vi skal udfordre og inddrage alle for ldre, s de f r en bredere forst else af inklusionsopgaven, s ledes de sociale f llesskaber bliver i stand til at h ndtere og hj lpe błrn i vanskelligheder. Der skal arbejdes lokalt p at udvikle for ldres forst else for at skabe gode relationer mellem błrn og for ldre (b de egne og andres), for ldre og personale og for ldre / for ldre. 13

14 Ledelse og organisering skal understłtte inklusionsarbejdet Ansvaret for inklusionsindsatsen er altid ledelsesm ssigt forankret. Ledelsen skal understłtte inklusionsopgaven med strukturer og organisationsformer, der głr inklusion muligt. Det er ledelsen, som skaber den overordnede forst elsesramme om inklusion og etablering af inkluderende miljłer for błrn med s rlige behov, samt et rum for refleksion. Ledelsen er ligeledes en central aktłr i koordineringen af det tv rfaglige samarbejde, der skal v re med til at skabe en helhedsorienteret indsats for barnet. Tidlig og fleksibel indsats, betydning af den tv rfaglige indsats Vi skal altid dele den tidlige bekymring med for ldrene. De muligheder, der ligger i det tv rfaglige samarbejde skal udnyttes i dialog med for ldrene. Der skal arbejdes sammenh ngende og helhedsorienteret. Ved overgang fra hjem til institution og ved overgange mellem forskellige institutionstyper og skolen, samarbejdes der om at give barnet de bedste muligheder i en ny kontekst. Der skal altid fłlges op p błrnenes identificerede behov. Inklusionsdrłftelser skal finde sted i alle tv rfaglige grupper. Alle aktłrer i det tv rfaglige samarbejde skal rette deres indsats for barnet mod de sammenh nge, som barnet indg r i. Ligesom det er hensigten, at der i kvalificeringen af arbejdet med de inkluderende l ringsmiljłer tr kkes p konsultative ydelser fra de forskellige funktioner i błrn og familiecentrene. Den p dagogiske l replans betydning for inklusion Det skal fremg af l replanen, hvilke relevante p dagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle m l, der opstilles og iv rks ttes for błrn med s rlige behov. Reel inklusion virkeliggłres fłrst, n r den oms ttes i p dagogisk praksis. Derfor skal der i alle omr der af den p dagogiske praksis medt nkes det inkluderende perspektiv, herunder hvordan arbejdet tilrettel gges, s ledes alle błrn f r en reel deltagelsesmulighed. 14

15 Implementering Implementeringen af den nye organisering af stłtteindsatser for błrn 0-5 r skal ske under hensynstagen til de błrn, der i dag frekventerer et specialtilbud eller bliver understłttet af en stłttep dagog, samt til de medarbejdere, der er ansat i stłttekorpset og i andre specialfunktioner. Hensigten er, at implementeringen sker gradvist, s ledes błrnene fortrinsvist udsluses ved skolestart, og medarbejderne i stłttekorpset og specialfunktioner omplaceres i dagtilbud m.fl. i takt med arbejdet herunder arbejdsopgaverne med at skabe inkluderende l ringsmiljłer bliver defineret. Den nye organisering er fuldt implementeret den 1. august Sidelłbende med implementeringen af den nye organisering vil der blive tilrettelagt s rlige kompetenceudviklingsforlłb med fokus p inklusion. Der vil blive trukket p den viden, der allerede er i organisationen bl.a. ved at bygge videre p ICDP og VIDA projektet. Hensigten er, at det almene p dagogiske arbejde skal styrkes via opkvalificering, samt ved at der i alle dagtilbud er medarbejdere med en viden om inklusion. Der kan her t nkes i et kompetenceudviklingsforlłb, som et rotationsprojekt, som praksisl ring eller lignende. Fra Afdeling Błrn vil der iv rks ttes tiltag for fłlgende m lgrupper: Dagtilbudsledere, ledere af selvejende og private institutioner dette tiltag vil bl.a. baseres p egne interne erfaringer med at inklusionsarbejdet. Her t nkes bl.a. p de nuv rende stjerneinstitutioner, der allerede har erfaringer med at inkludere błrn med s rlige behov. Der vil blive lagt v gt p at understłtte udformningen af lokale implementeringsstrategier. Selvejende institutioner og private institutioner, der skal have skabt nogle samarbejdsrelationer eller samarbejdsfora i forhold til inklusionsarbejdet. For ldrebestyrelser her vil forlłbet bl.a. omfatte bestyrelsens rolle i at f udformet lokale visioner for inklusion, samt inkluderende p eller institutionen. dagogiske principper for arbejdet i dagtilbuddet Medarbejdere i specialgrupperne her vil der blive iv rksat et kortvarigt forlłb, hvor der arbejdes med arbejdsidentitet, afd kning af kompetencer og fremtidigt arbejdssted. Medarbejdere i stłttekorpset her vil der blive iv rksat et kortvarigt forlłb, hvor der arbejdes med arbejdsidentitet, afd kning af kompetencer og fremtidigt arbejdssted. Medarbejdere i dagtilbud og institutioner her vil der blive iv rksat forskellige forlłb for p dagoger, medhj lpere m.fl. Derudover er det hensigten, at der p sigt skal v re en form for ressource- og vejledningsfunktion i alle dagtilbud. 15

16 Samarbejdspartnere i tv rfaglige grupper her vil der gennemfłres en f lles temadag med drłftelse af en f lles inklusionsforst else, samt tiltag, der tv rfagligt kan understłtte inklusionsperspektivet. Inklusionskonsultative ydelser. Som en del af implementeringen er der udarbejdet en kommunikationsstrategi, der skal sikre at alle interesserenter bliver orienteret og f r et ensartet indtryk af den nye organisering af stłtteindsatsen for błrn 0-5 r og intentionerne bag inklusionsarbejdet. 16

17 Evaluering Den nye organisering af stłtteindsatser for błrn 0-5 r evalueres efter 2 r. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de opstillede m ls tninger, ligesom der vil blive opstillet indikatorer for de enkelte m ls tninger. Indikatorerne vil blive opstillet i et samarbejde med medarbejderne i stłttekorpset og repr sentanter fra dagtilbuddene, de selvejende og private institutioner. Form let med evalueringen er at; Undersłge i hvor hłj grad de opstille m ls tninger med de efterfłlgende udarbejdede indikatorer er n et. Undersłge i hvor hłj grad de beskrevne foruds tninger er til stede i dagtilbuddet eller i institutionen. Undersłge, hvordan for ldrene oplever dagtilbuddet eller institutionens arbejde med inklusion og dets betydning for błrnenes hverdag. Evalueringen skal give viden om, hvor langt dagtilbudsomr det som helhed er i forhold til de opstillede m ls tninger for den decentrale organisering af stłtteindsatserne. Ligesom evalueringen skal give indblik i, hvor langt det enkelte dagtilbud eller institution er i inklusionsarbejdet og i hvilken udtr kning de beskrevne foruds tninger er til stede i dagtilbuddet eller institutionen. For ldrenes oplevelse af inklusionsarbejdet og dets betydning for barnet kommer ligeledes til at indg i evalueringen. I evalueringen vil der blive hentet inspiration og anvendt materiale fra VIDA-projektet bl.a. i forhold til at definere błrns trivsel, det vil sige selvv rd, sociale kompetencer gennem inklusion og błrns l ring gennem inklusion forst et som l rende f llesskaber. Der vil blive udarbejdet et koncept for evalueringen i lłbet af for ret 2012, og selve evalueringen forventes gennemfłrt i