Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vest, Stormgade 47, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Billedkunst, niveau C Julie Bilgrau 13BK0C31 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Introduktion (museumsbesøg på Esbjerg Kunstmuseum) Farve og ekspressionismen Lys og impressionismen Maleteknik Kompositionslinjer, rum og dybde og renæssancen Billedanalye og analytiske synsvinkler Samtidskunst (museumsbesøg på ARoS og Horsens Kunstmuseum) Arkitektur og renæssance Skulptur: Fremstillinger af mennesket Eksamensprojekt: Valgfrit Side 1 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Introduktion Indhold Præsentation: Hvorfor har jeg valgt billedkunst? Hvilke forventninger har jeg til faget? Skulle det nu være kunst (PowerPoint)? Introduktion til portfolio (se bekendtgørelse) og notatteknik i billedkunst (teoretiske refleksioner i forbindelse med praktiske øvelser + perioder + værker). Research på nettet som forberedelse til museumsbesøg Besøg på Esbjerg Kunstmuseum: Omvisning og aktiviteter i Æstetiske Laboratorium Umiddelbar tilgang til kunsten (smag/stemning) Gennemgang af visualiseringsøvelser Visualiseringsøvelser: Omvendt tegning af Picassos Igor Stravinsky, 1920 Konturtegning af hånd (introduktion via PowerPoint om Fladen, formen og linjen ) (blyant) Modificeret konturtegning af hånd Blindkontur/portræt: Overfør via transparent og farvelæg med akvarel (blyant, akvarel) Billedmateriale: Michael Kvium: So simple, 1995 Harald Giersing: Alladdins henrykkelse i vidunderhulen, 1919 Piero Manzoni: Merde d artista, nr. 33, 1961 Vilhelm Lundstrøm: Det 2. bud, 1918 Marco Evaristti: Helena, 2000 Christian Lemmerz: Scene, 1994 Bjørn Nørgaard, Hesteofringen, 30. januar 1970 (http://www.youtube.com/watch?v=dzif4dmruqg) og www.bjoernnoergaard.dk Michael Kvium: Kulturkreds, 1992 Sekundærlitteratur: www.eskum.dk Betty Edwards: At tegne er at se. Indføring i frihåndstegning, 1990, s. 48-109. Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Fladen og formen s. 27-28. Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Linjen, s. 29-30. 9 lektioner Særlige fokuspunkter Forventningsafstemning Refleksion og stillingtagen Side 2 af 19
Væsentligste arbejdsformer Skelne mellem personlig oplevelse og analytisk tilgang Skelne mellem forskellen mellem at tegne det vi ved, og det vi ser: Forskel mellem analyse og intuition. Løse visualiseringsopgave Samle analytiske resultater i en konklusion Forstå kunstfaglige tekster i medierne Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk Teoretisk og praktisk arbejde med billeder på flader Udstillingsbesøg Lærerstyret forløb: Klasseundervisning Diskussion Dialog Gruppearbejde Individuelle praktiske øvelser Selvkritik Omvisning Pararbejde Side 3 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Farve og ekspressionismen Indhold Gennemgang af farvelære via PowerPoint. Kunsthistoriske eksempler på anvendelse af farve: Renæssance, barok, impressionisme og ekspressionisme. Diskussion: Hvordan anvender maleren farven? Hvad opnår maleren med det? Ekspressionismen: Gennemgang via PowerPoint, gruppeopgave og visualiseringsøvelse Visualiseringsøvelser Visualiseringsøvelser: Farvecirkel: Akrylmaling Omsætte sort-hvid fotografi til ekspressionistisk portræt (akrylmaling) Billedmateriale: Maccio: Jomfru med barn, 1426 Peter Paul Rubens: Salomons dom, u.å Rembrandt van Rijn: Den hellige familie, 1640 Christen Købke: Portræt af landskabsmaleren Sødring, 1832 Claude Monet: St. Lazare banegården i Paris, 1877 Kristian Zahrtmann: Sofie Amalies død, 1882 John William Waterhouse: The Lady of Shalott, 1888 Vincent van Gogh: Hvedemark med Cypresser, 1889 Anna Ancher: Solskin i den blå stue, 1891 Edvard Munch: Skriget, 1893 Edvard Munch: Pubertet, 1894 Edvard Munch: Melankoli, 1894-96 Edvard Munch: The Death Bed, 1895 Ejnar Nielsen: Portrætgruppe. Paris, 1900-01 Robert Storm Petersen: Kultur, 1908 Emil Nolde: Dansen omkring guldkalven, 1910 Karl Isakson: Nature morte med hortensia og appelsiner, 1911 Anna Ancher: Fru Brøndum i den blå stue, 1913 Kristian Zahrtmann: Mælkeprøve, 1913 Richard Mortensen: Selvportræt, 1937-38 Svend Wiig Hansen: Menneskeridt, 1958-59 Johannes Ittens: Kunst der Farbe, 1961 Michael Kvium: Kulturkreds, 1992 Thomas Kluge: Dronning Margrethe, 1996 Wolfgang Tillmans, 1997 Michael Bevilacqua: Zero, 2002 Annabel Elgar, We were until we weren t, 2004 Side 4 af 19
Primærlitteratur: Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Farven, s. 36-40. Dorte Fogh m.fl.: Ekspressionisme, in: Billedkunst s. 84-94. Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Sekundærlitteratur: Undervisningsmateriale på Aros.dk 9 lektioner Løse visualiseringsopgave Samle analytiske resultater i en konklusion Forstå kunstfaglige tekster Skelne mellem udvalgte kunsthistoriske perioder og beskrive disse perioders væsentligste træk Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk Praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader Udvalgte værker efter 1750 Lærerstyret forløb: Klasseundervisning Diskussion Gruppearbejde Individuelle praktiske øvelser Selvkritik Side 5 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Lys og impressionismen Indhold Gennemgang af lys i kunsthistorien via PowerPoint: Middelalder Renæssance Barok Impressionisme Thomas Kluge Michael Kvium Olafur Eliasson James Turell Læse tekst om lys Diskussion: Hvad opnår maleren ved at anvende lyset på den måde? Gennemgang af Impressionismen og gruppearbejde med udvalgte værker Gennemgang af visualiseringsøvelser Visualiseringsøvelser: Gråtoneskala/skraveringsøvelse (blyant) Frihåndstegning af genstand (blyant) Udsnit af impressionistisk maleri Billedmateriale: Guido da Siena: Troende Madonna med barn, o. 1270 Masaccio: Jomfru med barn, 1426 Michelangelo: Den hellige familie, 1503-1506 Matthias Grünewald: Opstandelsen, 1515 Caravaggio: Den vantro Thomas, ca. 1600 Rembrandt van Rijn: Den hellige familie, 1640 Jean-Francois Millet: Hyrdinden med sin fåreflok, 1864 Claude Monet: Impression Soleil Levant, 1872 Edgar Degas: The Dance Class, 1873 Claude Monet: St. Lazare banegården i Paris, 1877 Claude Monet: Parisere i Mouceauparken, 1878 Berthe Morisot: Summer s Day, 1879 Pierre-Auguste Renoir, L Estaque, 1882 Vincent van Gogh: Kartoffelspiserne, 1885 Camille Pissaro: Kvinde i frugthave, forårssolskin på engen i Eragny, 1887 P.S. Krøyer: Hip, hip, hurra, 1888 Anna Ancher: Solskin i den blå stue, 1891 Charlie Toorop: Skalsamleren, 1891 Joakim Skovgaard, Kristus i de dødes rige, 1892-95 Claude Monet: The House of Parliament, 1904 Fritz Syberg: Bælsbådene går ud, Kerteminde Havn, 1907 Karl Isakson: Landskab ved Mindet, Christiansø, 1911 Edvard Weie: Mindet, Christiansø, ca. 1912 Alhed Larsen: Blomster i et vindue, 1914 Claude Monet: Nymphéas, 1916 Karl Isakson: Udsigt over Gudhjem, 1921 Thomas Kluge Olafur Eliasson: Your Rainbow Panorama og The Weather Project Side 6 af 19
James Turell Primærlitteratur: Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Lyset og skyggen, s. 30-35. Dorte Fogh m.fl.: Impressionisme, in: Billedkunst s. 39-42. Særlige fokuspunkter Sekundærlitteratur: Betty Edwards: At tegne er at se. Indføring i frihåndstegning, 1990, s. 166 175. 12 lektioner Løse visualiseringsopgave Samle analytiske resultater i en konklusion Forstå kunstfaglige tekster Skelne mellem udvalgte kunsthistoriske perioder og beskrive disse perioders væsentligste træk Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk Praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader Udvalgte værker efter 1750 Væsentligste arbejdsformer Lærerstyret forløb: Klasseundervisning Diskussion Gruppearbejde Læsning/arbejdsspørgsmål Individuelle praktiske øvelser Selvkritik Retur til forside Side 7 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Maleteknik Indhold Gennemgang af maleteknik via PowerPoint. Eksempler på abstrakt-ekspressionisme med Cobra og Jackson Pollock. Eksempler på samtidskunstens blanding af abstraktion og figuration Eksempler på automattegning og collageteknik fra surrealismen. Gruppeopgave omkring maleteknik i Renæssancen, Impressionismen, Barokken og Ekspressionismen (se kompendium fra farve). Diskussion: Hvad opnår maleren ved at anvende den maleteknik? Billedmateriale: Peter Paul Rubens: Salomons dom, u.å Claude Monet: St. Lazare banegården i Paris, 1877 Vincent van Gogh: Kirken i Auvers, 1890 Charlie Toorop: Skalsamleren, 1891 Emil Nolde: Dansen omkring guldkalven, 1910 Richard Mortensen, Fugle og planter, 1936 Jackson Pollock Asger Jorn, Ørnens ret, 1950 Willem de Kooning: Komposition, 1955 Philip Pearlstein: Mr and Mrs Edmund Pillsbury, 1973 Per Kirkeby: Gryn-Sommer, 1988 Allan Otte: Ophobning, 2010 Maria Torp: Afloat, 2011 Primærlitteratur: Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Maleteknik, s. 40 og Cobra s. 140. 2 lektioner Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Vælge og analysere relevant billedmateriale Samle analytiske resultater i en konklusion Forstå kunstfaglige tekster Skelne mellem udvalgte kunsthistoriske perioder og beskrive disse perioders væsentligste træk Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk Teoretisk arbejde med billeder på flader Udvalgte værker før og efter 1750, samt kunst fra de seneste fem år Lærerstyret forløb: Klasseundervisning Gruppearbejde Diskussion Side 8 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Kompositionslinjer, rum, dybde og renæssancen Indhold Gennemgang af kompositionslinjer, rum og dybde med PowerPoint. Indtegne kompositionslinjer på udleverede billeder og på klassen. Diskussion: Hvilken effekt har kompositionslinjerne/-principperne i kursisternes egne øvelser? Gennemgang af Renæssancen via PowerPoint. Gruppearbejde om Renæssancemaleri: 1) Formalanalyse i grupper 2) Research på nettet ift. Betydning 3) Perspektivering til perioden Visualiseringsøvelse: I grupper skabes fotografier med forskellige kompositionsprincipper: Billedrum, illusionsrum, overlapning, farveperspektiv, repoussoir, linearperspektiv, fugl-/frø- og almindeligt perspektiv, åben og lukket komposition, Cirkel/ellipse, statisk/dynamisk komposition, stabil/labil trekant, Det gyldne snit. Billedmateriale: Anna Ancher: Solskin i den blå stue, 1891 Lykke Andersen: I Danmark er jeg født, 2007 Richard Billingham: Ray s a Laugh, 1996 H.A. Brendekilde: Udslidt, 1889 Guido da Siena: Tronende Madonna med barn, o. 1270 Christen Dalsgaard: Landsbysnedkeren bringer Kisten til det døde barn, 1857 Teo van Doesburg: Modkomposition, 1925 Harald Giersing: Landevej ved Faaborg, 1925 Frants Henningsen: Forladt dog ej af venner i nøden, 1888 Karl Isakson: Nature morte med hortensia og appelsiner, 1911 Viggo Johansen: Børnene vaskes, 1888 Anselm Kiefer: Shulamite, 1983 Per Kirkeby: Gryn-Sommer, 1988 P.S. Krøyer, Fiskekutterne skal lette. Efter solnedgang. Skagen, 1894 Roy Lichtenstein: Takka Takka, 1962 Masaccio: Jomfru med barn, 1426 Masaccio: Den Hellige Treenighed, 1427 Jean-Francois Millet: Hyrdinden med sin fåreflok, 1864 Joan Miró: Mennesker og hund i solen, 1949 Claude Monet: St. Lazare banegården i Paris, 1877 Edvard Munch: Skriget, 1893 Emil Nolde: Dansen omkring guldkalven, 1910 Perugino: Jesus overrækker nøglerne til St. Peter, 1481, vægmaleri i Det Sixtinske Kapel, Vatikanet Rom Erik Raadal: Sommermorgen. Stationspladsen, Gjern, 1939 Rafael: Skolen i Athen, 1510 11, fresko i Vatikanet Rom Side 9 af 19
Harald Slot-Møller: Primavera, 1901 Vincent van Gogh: Kartoffelspiserne, 1885 Vincent van Gogh: Hvedemark med Cypresser, 1889 J.F. Willumsen:To Bretagnekoner skilles efter en Passiar, 1890 Primærlitteratur: Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Billedets virkemidler, s. 7-27. Litteraturens veje Særlige fokuspunkter Sekundærlitteratur: Betty Edwards: At tegne er at se. Indføring i frihåndstegning, 1990, s. 110 124. 8 lektioner Løse visualiseringsopgave Vælge og analysere relevant billedmateriale Samle analytiske resultater i en konklusion Forstå kunstfaglige tekster Skelne mellem udvalgte kunsthistoriske perioder og beskrive disse perioders væsentligste træk Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk Praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader Udvalgte værker før 1750 Research Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Lærerstyret forløb: Klasseundervisning Individuelle praktiske øvelser Diskussion Gruppearbejde Selvkritik Formidling Side 10 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Billedanalyse og analytiske synsvinkler Indhold Introduktion til formal-, betydnings-, biografisk-, semiotiske- og socialanalytisk synsvinkel Gruppearbejde med formal- og betydningsanalyse Refleksioner over de to analysemetoders fordele og ulemper Skriftlig aflevering af billedanalyse af selvvalgt samtidsmaleri Tilbagelevering af billedanalyser med grundig kritik Billedmateriale: Raphael: Den tronende Madonna med barnet omgivet af helgener (Colonna-alteret). 1505. Rubens: Den hellige familie med Frans af Assissi. 1630erne. Anna Ancher: Solskin i den blå stue, 1891 Edvard Munch: Pubertet, 1894. Richard Mortensen, Fugle og planter, 1936 Allan Otte: Ophobning, 2010 Michael Kvium, Naturkreds, 1992 Per Kirkeby: Gryn-Sommer, 1988 Christian Smidt-Rasmussen: Stork and swan, 2006 Eske Kath: Event, 2006 Allan Otte: Ophobning, 2010 Kathrine Ærtebjerg: En sensommerdag, 2006 Julie Nord: Paper Doll s House, 2010 Primærlitteratur: Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Den formalanalytiske synsvinkel og Den betydningsanalytiske synsvinkel s. 82-83 og 84-85. Analyseskema. Sekundærlitteratur: Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Analytiske synsvinkler s. 41-75. Vibeke Wegener: Veje ind i billedet. Maleriets sprog, 2001 7 lektioner Særlige fokuspunkter Skelne mellem personlig oplevelse og analytisk tilgang Vælge og analysere relevant billedmateriale Samle analytiske resultater i en konklusion Forstå kunstfaglige tekster Skelne mellem udvalgte kunsthistoriske perioder og beskrive disse perioders væsentligste træk Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk Praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader Udvalgte værker før og efter 1750, samt kunst fra de seneste fem år Side 11 af 19
Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Praktisk og teoretisk arbejde med formalanalyse og betydningsanalyse Lærerstyret forløb: Klasseundervisning Gruppearbejde Oplæg Selvstændigt skriftligt arbejde Feedback og kritik Side 12 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Samtidskunst og ekskursion til ARoS, Aarhus Kunstmuseum og Horsens Kunstmuseum Indhold Introduktion til samtidskunstens strategier: Medier, tematik og forhold til beskueren Ekskursion til ARoS til udstilling med Tal R Ekskursion til Horsens Kunstmuseum til udstilling med Lilibeth Cuenca Rasmussen Gruppeopgave og gruppeoplæg i forbindelse med forberedelse af ekskursionerne Billedmateriale: Christian Schmidt-Rasmussen: Stork and swan, 2006 Eske Kath: Event, 2006 Ivan Andersen: Et studie i sort, 2006 Kathrine Ærtebjerg: En sensommerdag, 2006 Julie Nord: The Paper Doll s House, 2010Felix Gonzalez-Torres: Uden titel (Portræt af Ross i L.A), 1991 Olafur Elisasson: Your Rainbow Panorama Marco Evaristti: Helena, 2000 Jens Haaning: Turkish Jokes, installation 1994 (s. 204) Superflex: Biogas i Afrika (HSA s. 203) Jake & Dinos Chapman: Kylie, 197 (s. 188) Tim & Sue Webster: De nye barbarer, 1997 (s. 189) Tal R Lilibeth Cuenca Rasmussen Primærlitteratur: Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Postmodernisme og samtidskunst, s. 150-155, Det postmoderne, s. 187 192 og Nye former i samtidskunsten s. 202-204. 6 lektioner Særlige fokuspunkter Forstå kunstfaglige tekster i medierne og i undervisningsmaterialet Skelne mellem udvalgte kunsthistoriske perioder og beskrive disse perioders væsentligste træk Teoretisk arbejde med billeder på flader, skulptur og installationer Kunst fra de seneste fem år Praktisk og teoretisk arbejde med formalanalyse og betydningsanalyse Udstillingsbesøg Selvstændigt arbejde Side 13 af 19
Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Research Fremlæggelse Lærerstyret forløb: Klasseundervisning Research på nettet Oplæg og fremlæggelse Omvisning og museumsbesøg Side 14 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 8 Arkitektur og renæssance Indhold Introduktion til arkitektur: Hvad er arkitektur? Introduktion til græsk og romersk arkitektur med PowerPoint. Introduktion til arkitektur i renæssancen. Om antikke motiver i arkitekturen. Analyse af renæssance facade. Visualiseringsøvelse: Fotografering af antikke motiver i Esbjerg Gennemgang af visualiseringsøvelser Analyse af malerier fra renæssancen med arkitektur Billedmateriale: Bjarke Ingels Group (www.youtube.com) Parthenon, Akropollis, 447-432 f.kr. Vesta Templet Søjler Colosseum, 80 e.kr. Tiberius buen, omkr. 14-37 e.kr. Konstantins triumfbue, 312-315 e.kr. Pantheon, omkr. 120 e.kr. Leonardo da Vinci, Den Vitruvianske mand, 1492 Andrea Palladio: Villa Rotonda, 1550 Brunelleschi: Kuplen på domkirken i Firenze, 1420-36. Bramante: Tempietto til S. Pietro i Montorio, 1502 Alberti: Palazzo Ruccelai, 1460 Alberti: S. Andrea i Mantua, 1460 Rafael: Skolen i Athen, 1510-11 Piero della Francesca: Idealby, ca. 1470 Massacio: Treenigheden, ca. 1427 Perugino: Jesus overrækker nøglerne til St. Peter, 1481 Rafael: Marriage of the Virgin, 1504 Visualiseringsøvelse: Fotografering af arkitektoniske detaljer/antikke motiver i Esbjerg Primærlitteratur: Om renæssancen (www.dac.dk) Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Arkitekturanalyse, s. 80-81 og Grækenland s. 100-103 og Renæssancen s. 106-110 og s. 113-114. 6-9 lektioner Særlige fokuspunkter Løse visualiseringsopgave Vælge og analysere relevant billedmateriale Samle analytiske resultater i en konklusion Side 15 af 19
Forstå kunstfaglige tekster i medierne Skelne mellem udvalgte kunsthistoriske perioder og beskrive disse perioders væsentligste træk Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk Praktisk og teoretisk arbejde med arkitektur Udvalgte værker før og efter 1750 Praktisk og teoretisk arbejde med formalanalyse og betydningsanalyse Udstillingsbesøg Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Lærerstyret forløb: Klasseundervisning Rundvisning Selvstændige praktiske øvelser Selvkritik Pararbejde Side 16 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 9 Skulptur: Fremstillinger af mennesket Indhold Introduktion til skulptur: Hvad karakteriserer en skulptur? Youtube film om Christian Lemmerz og Toni Matelli. Gennemgang af skulpturanalyse med PowerPoint Skulpturanalyse på klassen (udlevering af analyseskema) Analyse i grupper og fremlæggelse af analyser Billedmateriale: Louise Bourgeois: Moder, 2003 Spydbæreren, 450 440 f.kr. Michelangelo: David, 1501-04. Niki de Saint Phalle, 1960 Jake & Dinos Chapman: Kylie, 1997 Tim Noble & Sue Webster, De nye barbarer, 1997 Jana Sterbak, Vanitas: Kødkjole il en albino anoretiker, 1987 Lemmerz, Katrina 2007 og Mermaid 2005 Toni Matelli, Fucked (couple), 2005 Primærlitteratur: Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Skulpturanalyse s. 75-80 og Farven i skulpturen s. 168-169 Analyseskema Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Antikken og Renæssance s. 177-183. Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Det postmoderne s. 187-192. Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Postmodernisme og samtidskunst s. 150-155 og s. 202-204 Tekster om Christian Lemmerz og Toni Matelli fra www.aros.dk 5 lektioner Særlige fokuspunkter Løse visualiseringsopgave Samle analytiske resultater i en konklusion Forstå kunstfaglige tekster Skelne mellem udvalgte kunsthistoriske perioder og beskrive disse perioders væsentligste træk Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk Praktisk og teoretisk arbejde med skulptur Udvalgte værker før og efter 1750, samt kunst fra de seneste fem år Praktisk og teoretisk arbejde med formalanalyse og betydningsanalyse Væsentligste arbejdsformer Lærerstyret undervisning: Klasseundervisning Youtube Gruppearbejde Side 17 af 19
Retur til forside Oplæg Praktisk øvelse i grupper Selvkritik Side 18 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 10 Eksamensprojekt Indhold Selvstændigt praktisk projekt med teoretisk perspektivering Gengivelsesstrategier Løbende evaluering og kritik Primærlitteratur: Projektbeskrivelse Dokumentation af processen Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Gengivelsesstrategier s. 225-241 12 lektioner Særlige fokuspunkter Løse visualiseringsopgave Vælge og analysere relevant billedmateriale Samle analytiske resultater i en konklusion Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk Praktisk og teoretisk arbejde Praktisk og teoretisk arbejde med formalanalyse og betydningsanalyse Praktisk og teoretisk arbejde med gengivelsesstrategier Praktisk og teoretisk arbejde med skabende processer Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Idéudvikling Selvstændigt og individuelt arbejde Selvkritik Oplæg Side 19 af 19