STRATEGISK SAMARBEJDE OM STENGÅRDSVEJ Initiativaftale mellem Esbjerg Kommune og Socialministeriet 2011
Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark lancerede regeringen i slutningen af oktober 2010 32 målrettede initiativer til at imødegå problemer i boligområder på kanten af samfundet. 29 boligområder i 17 kommuner er blevet identificeret som ghettoområder med helt særlige problemer. Det vil sige, at de huser en høj andel beboere uden for arbejdsmarkedet, en høj andel indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande og en høj andel beboere, der er dømt for kriminalitet. Initiativerne i regeringens ghettostrategi giver disse kommuner og boligområder en række muligheder for at sætte ekstraordinært ind for at løse de påtrængende problemer. Det er regeringens mål, at antallet af ghettoområder skal være reduceret med minimum en fjerdedel i 2016, og mindst skal være halveret i 2020. Det strategiske samarbejde mellem regeringen og Esbjerg Kommune skal bidrage til at opfylde målsætningen ved at skabe en positiv udvikling i Stengårdsvej. Esbjerg Kommune har følgende målsætning for boligområdet Stengårdsvej Esbjerg kommune prioriterer indsatsen på Stengårdsvej højt i bestræbelserne på at hindre dannelse af fremtidige parallelsamfund. Kommunen ønsker at få implementeret en fælles strategi, som kan sikre mere optimale udviklingsrammer for områdets sociale kapital. Kommunen har som mål, at området fremstår som et mere attraktivt boligområde. Det bærende i indsatsen, der gerne skulle resultere i rekruttering af nye og flere ressourcestærke beboere, vil være et fokusskifte til det mere anerkendende syn på lokalområdet og beboernes kompetencer. Målsætningerne for Stengårdsvej tager blandt andet udgangspunkt i den gældende integrationspolitik for Esbjerg kommune. I forbindelse med indsatsen på Stengårdsvej har der vist sig et betydeligt behov for et tydeligere og mere konstruktivt samarbejde blandt de involverede aktører. Hvis det nødvendige behov for forankring ikke sikres, og projekterne arbejder parallelt uden fælles mål, kan der ikke skabes synergi i indsatsen. Den fælles indsats bør fremstå mere fleksibel og omstillingsparat i forhold til de skiftende udfordringer og problematikker, som forefindes på Stengårdsvej. Side 2 af 10
For at kunne udarbejde en valid effektmåling af den overordnede indsats på Stengårdsvej er det påkrævet, at der skabes konsensus i forhold til de fælles opgaver. Esbjerg Kommune har i forhold til Stengårdsvej sat fokus på 6 indsatsområder. 1. Bolig 2. Sundhed 3. Børn, unge og uddannelse. 4. Arbejdsliv. 5. Kultur, fritid og foreningsliv. 6. Kommunikation. 1. Bolig Alment boligbyggeri spredes i fremtiden over et større geografisk område end tilfældet er i dag. Andelen af ressourcestærke personer, bl.a. med tilknytning til arbejdsmarkedet, skal øges, for at sikre at beboersammensætningen på Stengårdsvej bliver mere varieret. 2. Sundhed Områdets etniske borgere benytter de eksisterende tilbud i samme omfang som områdets øvrige borgere. Sundhedsmæssige problemer for etniske ældre forebygges og afhjælpes i videst mulig omfang. Fremtidige indsatser for sundhedsfremme og forebyggelse gøres rummelig for alle beboere på Stengårdsvej uanset etnisk baggrund. 3. Børn, unge og uddannelse Etniske børn og unge på Stengårdsvej har samme kompetencer og muligheder som andre børn og unge i kommunen. Alle børn og unge har de nødvendige danskkundskaber, så de kan gå direkte fra daginstitution til skole. Alle unge skal have skolekundskaber, så de kan gå direkte fra grundskole til ungdomsuddannelse. Områdets etniske unge færdiggør en ungdomsuddannelse i samme grad som kommunens øvrige unge. Ungdomskriminaliteten på Stengårdsvej fastholdes som minimum på det nuværende positive niveau. Det skal her pointeres at Stengårdsvej netop ikke er udpeget som Ghettoområde grundet anmeldt kriminalitet, men i forhold til beboersammensætningen. 4. Arbejdsliv Beskæftigelsesgraden for etniske beboere på Stengårdsvej hæves, så de indgår på lige fod i arbejdslivet med kommunens øvrige lokalsamfund. 5. Kultur, fritid og foreningsliv Side 3 af 10
Etniske beboere på Stengårdsvej deltager i forenings-, kultur-, og idrætslivet i samme grad som kommunens øvrige borgere. Områdets etniske borgere deltager i større omfang i det frivillige sociale arbejde. Samarbejdet mellem de traditionelle frivillige sociale foreninger og etniske foreninger på Stengårdsvej styrkes. 6. Kommunikation Områdets etniske borgere lærer det danske sprog, så de kan tage del i samfundslivet. Den kommunale information er tilgængelig - også for Stengårdsvejs etniske beboere. Alle beboere tager initiativ til at informere hinanden om egen kultur og normer og bestræber sig på at forstå andres baggrund. Problemer og udfordringer i området Stengårdsvej har ifølge frontmedarbejderne i lokalområdet en langt større kriminalitetsrate end den anmeldte. Dette skyldes tydeligvis den utryghed, som præger området, og som afholder nogle beboere fra at anmelde en procentvis stor andel af den kriminalitet, som de oplever eller har kendskab til. Manglende rekruttering af ressourcestærke familier/beboere til Stengårdsvej giver dårlige vilkår for etniske minoriteter i forhold til integration, normdannelse m.m. Dette bevirker, at der foreligger en reel risiko for, at Stengårdsvej får status af et parallelsamfund i kommunen, og derigennem vanskeliggøres den positive eksponering af området, som netop skal være en vigtig brik i rekrutteringsgrundlaget. En procentvis stor del af områdets etniske beboere er ikke tilknyttet arbejdsmarkedet, hvilket er bekymrende i forhold til den integration, som netop dette område er garant for. Den eksisterende indsats i boligområdet Kommunale indsatser Styrket indsats i problemramte boligområder Esbjerg kommune har fået tildelt 6,5 mil kroner fra satspuljen 2009 til styrkelse af kommunens sociale og forebyggende indsats i forhold til børn og unge i udsatte boligområder. Indsatserne kører i 2011 og 2012 (start primo 2011). Her er tale om indsatser, som er målrettet identificerede unge, og det drejer sig primært om en gruppe, som gennem længere tid har været med til at gøre lokalområdet utrygt. Der er igangsat aktiviteter/indsatser som: Side 4 af 10
Etablering af tilbud, som er placeret i perioder, hvor de etablerede tilbud er lukkede Opbygning af netværk mellem forældre Etablering af Task force, som kan rykke ud med øjeblikkelig virkning. Mentorordning for udvalgte unge Drop-in. Iværksættelse af aktiviteter for de unge, som pjækker meget fra skole Fritidsjob til udsatte unge Indsatser for at få de unge med til at "forskønne" deres boligområde i samarbejde med viceværter Indsatser for at lære de unge, hvordan man håndterer konflikter Arbejde med de unges relationer Indførelse af helhedsskole på Bakkeskolen Stengårdsvejs distriktsskole Bakkeskolen, som har en meget høj procentdel af elever med anden etnisk baggrund end dansk, har fået tildelt ekstra midler fra kommunen til at køre en heldagsskolemodel. Dette har resulteret i, at børnene fra 0. til 6. klasse er i skole fra 8-16. Målet hermed er at få flere elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der arbejdes desuden bevidst med en udvikling af elevernes sociale kompetence og empati via en smiley-ordning, hvor fokus er lagt på gennemskuelighed og konsekvens. Fodboldprojektet Et samarbejdsprojekt mellem SSP. klub Ringgården, Bydelsprojekt 3 i 1, Nærpolitiet og Bakkeskolen. Målgruppen er 16 unge drenge fra Stengårdsvej, som alle var kendetegnet ved en udpræget negativ og bekymrende adfærd. Målet med projektet er at give de udvalgte unge et alternativt hverdagstilbud gennem en positiv oplevelse af områdets forenings-, institutions- og skolekultur for derigennem at etablere og fastholde de unge i en positiv udvikling, som kan have en afsmittende effekt på nærområdets øvrige beboere og derigennem øge den sociale kapital på Stengårdsvej. Projektet skal desuden bevidstgøre, styrke og fastholde forældrene i at være synlige og tydelige i forhold til deres forældreansvar samt understøtte et positivt samspil i den enkelte familie. Klub Ringgårdens aktiviteter i området Klub Ringgården er distriktets klubtilbud, og de etablerer forskellige aktiviteter for børn og unge i lokalområdet, som for eksempel: Samarbejde med frivillige ledere og trænere i fodboldklubben IF92 omkring konfliktløsning og forældreinddragelse Udbydelse af diverse sommeraktiviteter for hele områdets beboere Formaliseret samarbejde med Bakkeskolen, således at elever fra 3. til 6. klasse har en eftermiddag om ugen hvor de i klubben deltager i forskellige aktiviteter Samarbejdsaftale med Bakkeskolen om deltagelse i forældrecafe hvor områdets forældre 1 gang om måneden kommer i klubben og drøfter diverse problem-stillinger Side 5 af 10
Klubbens personale deltager i skolens middagsfrikvarterer i forsøget på at etablere så gode kontakter/relationer som muligt til områdets børn og unge Etablering af pigeklub, som sikrer et ugentlig klubtilbud til bl.a. etniske piger som grundet kulturelle normer ikke benytter det eksisterende tilbud Fuldtidsansat SSP konsulent Pr. 1 marts 2011 vil en ny struktur resultere i en fuldtidsansat SSP konsulent, der dækker skoledistriktet omhandlende bl.a. Stengårdsvej (læs Bakkeskolen.) Fædrenetværk Esbjerg kommunes integrationskonsulent, Mussa Utto, har været primus motor i etablering af et fædrenetværk. Netværket har til formål at medvirke til at skabe gensidig respekt og forståelse, integration og sameksistens på Stengårdsvej. Derudover har boligforeningerne i samråd med nærpolitiet og beboere iværksat tryghedsvandringer i lokalområdet for at rette fokus på hvilke fysiske tiltag/forbedringer, som kunne iværksættes med henblik på at etablere tryghed blandt Stengårdsvejs beboere. Helhedsplanen for boligområdet Bydelsprojekt 3 i 1. Bydelsområderne Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen har for perioden 2008-2012 fået tildelt midler fra Landsbyggefonden, til en styrket boligsocial indsats. Formålet er at modvirke en negativ udvikling i boligområderne. Esbjerg kommune ønsker bl.a. via 3i1 projektet at udvikle trygge boligområder med tilfredse og aktive beboere og borgere. Projektet vil fremover bl.a. fokusere på konkrete indsatsområder som sundhed, beskæftigelse, information, uddannelse, fritidsliv, kriminalpræventive indsatser, borgerservice samt imagepleje. Samtidig har projektet fokus på, at der i de enkelte tiltag tages hensyn til beboernes efterspørgsel i forhold til trivsel og sociale fællesskaber. Dette skal bl.a. ske via etablering af flere sociale aktiviteter, som appellerer til de mere brede og ressourcestærke grupper af beboere i området med henblik på at styrke deres trivsel og mindske fraflytningen fra området Det er vigtigt, at Bydelsprojekt 3i1 anerkender beboernes oplevede utryghed og forsøger at mindske den. Projektet ønsker at afdække dels beboernes oplevelser af utryghed og dels beboernes ønsker og anbefalinger til styrkelse af trygheden. Der arbejdes i øjeblikket med en ny ansøgning til Landsbyggefonden omkring videreførelse af projektet for en 4-årig periode. Dette arbejde foregår i et tæt samarbejde med Esbjerg Kommune. Esbjerg kommune er sammen med boligforeningerne Ungdomsbo og B32, aktive medspillere i projekterne. Kommunen erlægger både penge og Side 6 af 10
arbejdsressourcer. Projekthuset Holder i samarbejde med Bakkeskolen opfølgningssamtaler med forældre på Stengårdsvej I samarbejde med Nærpolitiet laves opsøgende arbejde i forhold til udsatte børn og unge Projekthuset afholder 2 gange ugentlig åben café, hvor der serveres mad til rimelige priser Afholder forskellige etniske møder, sang, musik, modersmålsundervisningm.m. på Stengårdsvej Konfliktmægler beboerne imellem og imellem beboere og boligforening I samarbejde med øvrige aktører afholdes hver sommer en Børnefestival på Stengårdsvej Jobshop Social og juridisk rådgivning Hjælp og vejledning til job og uddannelse Infomøder fx. jobsøgning og forsikring Hjælp til fritidsjobsøgning Økonomihuset Økonomisk rådgivning Individuel budgetlægning Bank, netbank, skat og kommune Samarbejde med boligforeninger ved manglende betaling af husleje Infomøder om økonomi Gadehjørnet Gadehjørnet arbejder opsøgende på gadeplan ved Stengårdsvej. Gadehjørnet afholder sommeraktiviteter i området Individuelle samtaler med unge omkring adfærd, uddannelse, job m.m. Opsøgende medarbejder arbejder på Stengårdsvej, fortrinsvis i weekender. Sundhuset Sommeraktiviteter for børn og unge. Motion en gang ugentlig i festsalen på stengårdsvej. Svømning to gange ugentlig. Ghettoindsatsen forankres i Lokalrådet, samarbejdet mellem politi og Esbjerg Kommune. Formålet med lokalrådet er at styrke det forebyggende arbejde, med fokus på tværfagligt samarbejde og inddragelse af relevante interessenter og borgere. Side 7 af 10
Udlejning af ledige boliger På boligområdet arbejder man med visionen om, at alle kommunens boligområder rummer en mangfoldighed af borgere og boligtyper, og at alle boligområder har et godt og positivt image og tiltrækker ressourcestærke beboere. For at opnå en situation, hvor Esbjerg Kommunes områder med almene boliger generelt betragtes som attraktive, skal kommunen arbejde aktivt med sin bosætningspolitik, det gælder eksempelvis de gældende anvisningsregler. Esbjerg Kommune anvender reglerne om kommunal anvisning af indtil hver 4. ledigblevne bolig med henblik på at løse påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. En nedsat arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Esbjerg Kommune og boligorganisationerne arbejder i øjeblikket på et endeligt regelsæt i forhold til udlejning af ledige boliger. Dette forventes besluttet ultimo juni måned 2011. Indsatser som led i de strategiske samarbejder og implementeringen af regeringens strategi Pulje til strategiske samarbejder Esbjerg kommune søger 2.100.000 kr. i økonomisk støtte til ansættelse af proceskonsulent i forhold til at sikre samordning/koordinering af de eksisterende tiltag på Stengårdsvej. Målet hermed er at skabe en synergieffekt, hvor fælles ressource og kompetence giver optimalt udbytte i forhold til den fælles indsats. Esbjerg kommune har gennem en årrække iværksat et større antal projekter med henblik på at hindre dannelse af parallelsamfund på Stengårdsvej. Projekterne har enkeltvis vist deres berettigelse gennem en positiv effekt på problematikker og forebyggelse i lokalområdet. Det er dog givet, at en mere sammenhængende og bedre koordineret indsats vil kunne skabe mere optimale udviklingsrammer. Esbjerg kommune prioriterer det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde højt og ønsker derfor, at der tænkes i helheder i forhold til de udfordringer kommunen stilles overfor. En tydeligere koordinering af indsatserne på Stengårdsvej vil selvsagt bidrage til opbygningen af et mere konstruktivt samarbejde hen imod de fælles mål. Proceskonsulenten vil få til opgave at nedsætte en projektgruppe bestående af repræsentanter for de enkelte initiativer på Stengårdsvej, som med reference til Lokalrådet i Esbjerg Kommune skaber konsensus i forhold til den fælles indsats. Alle parter er enige om, at indsatserne på Stengårdsvej skal koordineres, og at alle skal yde en positiv indsats for at få det optimale udbytte af ressourcerne. Side 8 af 10
Projektgruppens opgaver vil bl.a. være: at koordinere den samlede indsats at følge op på indsatserne at evaluere indsatserne og komme med nye/forberede indsatsmuligheder Proceskonsulenten vil kunne agere som konsulent i forhold til de enkelte projekter og derigennem sikre brobygning i forhold til brugen af de enkelte instansers kompetencer og ressourcer. Konsulenten vil desuden få til opgave at sikre implementeringen af en visionær strategi for Stengårdsvej gennem kontinuerlig dialog med samarbejdspartnere og områdets beboere. Udvidet flyttehjælp Esbjerg Kommune søger herudover om 572.000 kr. i alt for perioden 2011-2014 til refusion af flyttehjælp. Byrådet forventes at kunne vedtage formål og udmøntning af den udvidede flyttehjælp i ghettoområdet inden 1. juli 2011. En stimulering af fraflytningen kan skabe mulighed for at rette op på en skæv beboersammensætning på Stengårdsvej. Herved frigøres boliger, som kan anvendes i det fremtidige rekrutteringsarbejde med henblik på at tiltrække ressourcestærke beboere til lokalområdet. Flyttehjælp kan samtidig skabe mulighed for, at mere ressourcesvage familier/personer integreres i boligområder, hvor den sociale kapital muliggør en mere hensigtsmæssig socialisering og integration. Jobcentre Jobcentret i Esbjerg Kommune har endvidere fået bevilget 499.142 kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til ansættelse af en jobkonsulent på Stengårdsvej. Denne indsats kan tilbydes optimale udviklingsrammer ved tilknytning af nævnte proceskonsulent. Jobcenteret vil med fordel kunne drage nytte af proceskonsulenten i kraft af vedkommendes overordnede indblik i forhold til Stengårdsvej. En specifik indsats i forhold til Stengårdsvej vil sikre optimale rammer i bestræbelserne på at tilknytte flere beboere til arbejdsmarkedet og diverse uddannelsestilbud. Målsætningen med indsatsen er via en intensiv og individuel tilgang at sikre flere af Stengårdsvejs beboere i beskæftigelse. Side 9 af 10
Andre redskaber Esbjerg Kommune ønsker at fremme anvendelsen af følgende redskaber på Stengårdsvej: Udlejnings- og anvisningsregler Den koordinerede indsats mod misbrug af f.eks. dagpenge og sociale ydelser Kommunernes sammenhængende planer for indsatsen mod ungdomskriminalitet i ghettoområderne Hurtig behandling af sager mod unge uromagere Brug af forældre- og ungepålæg i den konkrete indsats Obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn i ghettoområder Indsatser på folkeskoleområdet Kommunen har tilført Bakkeskolen ekstra midler til at køre en heldagsskolemodel. Børnene fra 0. - 6. klasse er i skole fra 8-16 og det overordnede mål er, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Langsigtede indsatser Regeringens strategi har sat fokus på strukturelle fysiske forandringer af boligområderne. Indsatser i form af helhedsplaner for Stengårdsvej og omfattende renoveringer vil indgå i kommunens styringsdialog med boligorganisationen. Den 16. juni 2011 Side 10 af 10