EFU INDHOLDSFORTEGNELSE. Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning Rekv. 7 Prod :48 Ordre EFU

Relaterede dokumenter
Belysning - dimensionering af belysningsanlæg

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Stærkstrømsbekendtgørelsen

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Belysning - installation af nød- og panikbelysning

Nødbelysning. Nødbelysning. Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen September 2009

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

LTS - møde den 25. august Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi. Lysteknisk Selskab

Dansk Center for Lys

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Lys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar Erstatter At-meddelelse nr af januar 1996

GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration

KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG

Belysning - energioptimering...3 Stikordsregister...31

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Belysningssystemer GUIDE

Belysning Energieffektivisering

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal

Belysning - lysberegning...3 Opgaver - Belysning - lysberegning...29

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Ungt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler

Belysning - dimensionering...3 Opgaver - Belysning - dimensionering af belysningsanlæg...37 Stikordsregister...43

Belysningssystemer GUIDE NYHEDSBREV

Bygningsreglementet og funktionsafprøvning. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for Byggeri Installationskonferencen

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

Energirigtig Belysning

Ombygning til LED - renovering af parklampe inkl. lyskilde

Indhold. Belysning, installation af nød- og panikanlæg

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier

Kunstig belysning i arbejdslokaler

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

BR s nye energibestemmelser

LEDVANCE Sikkerhedsbelysning

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

Energirigtig Belysning og Styring

14858 Modul 1.6 Design og styring af lys elektriker

Lysregulering teori og praksis

Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje

DS/EN DK NA:2015

Skolebibliotek APV - Fase 1- Skema Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Vejledning til valg af belysning

Oversigt over LED-armaturer til anvendelse i Næstved Kommune inkl. vurderinger af energieffektivitet, kvalitet og pris

Renovering af belysningsanlæg

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838

BEDRE LYS, BILLIGERE OG MED STØRRE SIKKERHED TJENT IND PÅ UNDER 10 ÅR LED UDSKIFTNING OG FORBEREDELSE TIL INTEGRATION AF SMART CITY LØSNINGER

Godt LYSmiljø med LED

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Funktionsafprøvning af belysningsanlæg VEJLEDNING. i større bygninger NYHEDSBREV

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes.

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

By og Byg Resultater 032. Effektive belysningsanlæg i storrumskontorer

Marts Projektering af tage med tagpap. Varmeisolering. Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 2. udgave TOR

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet

Teori om lysberegning

Fællesområder, inde APV - Fase 1 Skema Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Gangarealer og fælles områder

Skabelon for kommentarer til Dansk Standard Forslag (DSF) Dato: Document:

Lysseminar for energikonsulenter

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10)

Stil krav til dit arbejdslys

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr Belysningsanlæg. Rev Revision:

Belysning, installation af lavvolt

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning

MEDDELELSE Elinstallationer nr. 15/09 (Erstatter Elinstallationer nr. 7/06 og nr. 14/04)

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

10 % eftersyn. En gennemgang af de mest typiske fejl

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Løs kontakt eller absolut præcision?

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Indlæg til DCL høringssvar, BR15 og DS/EN inkl. nationalt applikationsdokument

EU direktivet og energirammen

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Revideret version: juni Vejledning til valg af belysning

JUNI 2017 ELSIKKERHEDSLOVEN, INSTALLATIONSBEKENDTGØRELSEN OG HD60364-SERIEN

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Hvad er tilgængelighed?

Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER

1. Tubes. 2. Paneler. 3. Downlight. 4. Streetlight

Transkript:

44168

INDHOLDSFORTEGNELSE Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning...7 2-14 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:48 Ordre 10717 EFU

BELYSNING - LOVGIVNING Indledning omkring lovgivningsområder for belysningsanlæg. Når man taler om belysningsanlæg på arbejdspladser og lign. er disse underlagt forskellig lovgivning, som primært vedrører følgende 3 områder: Lyskvalitet Energiforbrug El-installationen til belysningsanlægget. Der arbejdes med følgende love og publikationer: Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6. (Sikkerhedsstyrelsen) Fællesregulativet 2004. (Danske Elværker) SBI-184 (Statens byggeforskningsinstitut) DS 700 (Dansk Standard - Kunstig belysning i arbejdslokaler) Bygningsregulativet 1995. Afsnit 6 og 12. Med hensyn til lyskvaliteten fra et belysningsanlæg drejer det sig om arbejdsmiljø-lovgivning. Her er det primært anvisninger fra DS 700 serien, der skal følges. Man kan dele disse anvisninger op i 2 retninger, den første - som stiller krav om bestemte niveauer på belysningsstyrken, for at opnå større sikkerhed m.h.t. at kunne orientere sig sikkert i farlige situationer. Den anden retning, som stiller krav til belysningsstyrke, regelmæssighed, blænding, lysfarve og Ra-index for at sikre unødig ubehag ved længere-varende ophold/arbejde i lokalet. 3-14 Emne AD Rev. 09-09-2005 Hft-0974 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:48 Ordre 10717 EFU

BELYSNING - LOVGIVNING Følgende publikationer indeholder lovgivning om ovenstående: DS700 Kunstigt belysning i arbejdslokaler. SBI 184 Bygningers energibehov - belysningsdel fra side 89 til side 110. Bygningsreglementet 1995. Nød- og panikbelysning afsnit 6.2.5. Krav til belysningsanlæggets energi-effektivitet kommer fortrinsvis fra Bygningsreglementet afsnit 12.9. Disse love skal sikre at belysningsanlæg bliver udført således, at der tages hensyn til at begrænse anlæggenes energiforbrug. Det kan gøres ved at vælge højtydende lyskilder og armaturer med stor virkningsgrad. Samtidig stilles der krav til reguleringen af et belysningsanlæg, idet man skal udføre zoneopdeling, timerdrift, og andre tiltag som begrænser at belysningsstyrken er for høj, eller at belysningsanlægget er tændt, når det er unødvendigt. Følgende publikationer indeholder lovgivning om ovenstående: SBI 184 Bygningers energibehov - belysningsdel fra side 89 til side 110. Bygningsreglementet 1995. Nød- og panikbelysning afsnit 6.2.5. 4-14 Emne AD Rev. 09-09-2005 Hft-0974 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:48 Ordre 10717 EFU

BELYSNING - LOVGIVNING Det er Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 og Fælles Regulativet som stiller krav til den rent installationstekniske udførelse af belysnings-anlægget. Her drejer det sig om hele lavvolts-området i kap. 715, Nød- og panikbelysningsanlæg i kap. 804 og 805, samt kravene om fasekompensering beskrevet i Fælles Regulativets afsnit D. Fælles for disse love og regler er beskrivelserne om hvilke installationsprincipper installationerne skal udføres efter, hvilke materialer der må anvendes til de givne installationer og eventuelle regler om løbende vedligehold og kontrol. Følgende publikationer indeholder lovgivning om ovenstående: Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6. Fællesregulativet 2004. (Danske Elværker). 5-14 Emne AD Rev. 09-09-2005 Hft-0974 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:48 Ordre 10717 EFU

BELYSNING - LOVGIVNING 6-14 Emne AD Rev. 09-09-2005 Hft-0974 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:48 Ordre 10717 EFU

Opgaver i lovgivning omkring lyskvaliteten fra et belysningsanlæg Hvem har myndighed til at forlange en bestemt lyskvalitet på et belysningsanlæg til arbejdsbelysning? Hvad er DS 700? Hvad beskriver den? Er DS 700 en lov? Hvilke lokaliteter er undtaget retningslinierne fra DS 700? Hvilke anvisninger stiller DS 700 til et undervisningslokale (eksempelvis håndgerningslokale) med hensyn til parametre for belysningsstyrke, regelmæssighed, UGL-blændingsfaktor, Ra-index? 7-14

Hvilke anvisninger gælder for et lokale til normalt kontorarbejde? Omtaler DS 700 også belysningskvalitet på gangarealer? Hvor finder man retningslinier omkring belyste skilte på flugtveje og i forsamlingslokaler? Hvad er kravet til belysningsniveauet på flugtveje? Hvor lang tid skal nødbelysningsanlægget kunne opretholde ovenstående belysningsniveau? Er der krav om kontrol af nød- og panikbelysningsinstallationer? 8-14

Opgaver i lovgivning omkring energieffektivitet i et belysningsanlæg Hvilke parametre omkring energieffektivitet skal begrænses mest muligt ved et belysningsanlæg? Hvilke hensyn skal der tages ved energi-effektivisering af belysningsanlæg? Gælder det alle lokaliteter arbejdspladser, boliger, skoler, sygehuse m.v.? Hvilke lokaliteter er undtaget? Hvilke muligheder kan anvendes for at begrænse energiforbruget? 9-14

Er det et krav, at belysningsanlæg skal zoneopdeles? Er der også krav om regulering af belysningsanlæg til udendørsaraler? Hvilke tiltag skal gennemføres for disse anlæg? Er der undtagelser på udendørsanlæg for ikke at lave energibegrænsende foranstaltninger? 10-14

Opgaver i lovgivning omkring el-installationer til et belysningsanlæg Må man udføre en lavvoltsinstallation med flere forskellige ledningstværsnit? Må man i øvrigt sløjfe videre fra lampe til lampe i en lavvolts-installation? Hvor stort må spændingsfaldet maksimalt være i en lavvolts-installation? Hvornår skal man anvende F-mærket materiel i en lavvolts-installation? Hvad forstår man ved sikkerhedsafstand i forbindelse med lavvoltlyskilder? Gælder installationsreglerne for lavspændingsanlæg (230/400Vac) også for lavvolts-installationer? 11-14

Må transformatorer til lavvolts-anlæg gemmes i/bag bygningsdele? Er der krav om dokumentation/installationstegninger over lavvolts-anlæg? Hvad dækker begreberne SELV og PELV over? Er det tilladt at udføre belysningsinstallationer i lavvvolt med blanke ledere? 12-14

I hvilke områder er der særlige regler for blanke ledere? Er der krav om overstrømsbeskyttelse i sekundærkredsen på en lavvolts-installation? Hvad dækker begrebet fasekompensation over? Er der krav om fasekompensation ved udførelse af belysningsanlæg? Hvad dækker begrebet stroboskopeffekt over? Er der krav til belysningsanlæg omkring dette og i hvilke lokaliteter? 13-14

Hvilke tiltag kan der anvendes for at forhindre flimmer? Hvilke krav er der til installationer for nød- og panikbelysningsanlæg med hensyn til flg: Kabler? Forsyning af installationerne? Armaturerne? Vedligeholdelse og kontrol? 14-14