- og hvad kan man gøre ved det? elever skal læse mere og bedre



Relaterede dokumenter
Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Den kompetente læser

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Guide til lektielæsning

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsepolitik Skolen på Duevej

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Læsepolitik for Christianshavns skole

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Læseforståelse 3. årgang

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

elever sig bedre i de Nationale test

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Læsebånd Friskolen Østerlund

Handleplan for læsning på Stilling Skole

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsehandleplan 2011 / 2012

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

De nationale test foråret National præstationsprofil

Optagelsesprøve i dansk

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Klart på vej - til en bedre læsning

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Læsepolitik for Snedsted Skole

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

læsevanskeligheder i tide!

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse

Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver

Læsning til mellemtrinnet

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Læseplan faget engelsk klassetrin

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan for 3.klasse i dansk

Lærervejledning Læseprøve - skønlitterær tekst

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Formål for faget tysk

LÆSEKOMPONENTER: EKSEMPEL PÅ SPØRGSMÅL OM ORDS BETYDNING. Respondenten bliver bedt om at sætte en ring rundt om det ord, der passer til billedet.

LEKTIELÆSNING, STUDIEKOMPETENCER & VIDEN

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces


Læsepolitik Bavnehøjskolen NOTATTEKNIKKER. Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling:

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

TEMA: AKADEMISK LÆSNING

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur Kapitel 4, s

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Prøveopgaverne henvender sig til elever i klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder.

LæseUdviklingsSkema. til forældre

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Årsplan for 4.klasse i dansk

Slagelse den 21. november Læsning og læseforståelse på mellemtrinnet

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

National præstationsprofil dansk, læsning

Transkript:

Prøveklar - læsning

- og hvad kan man gøre ved det? elever skal læse mere og bedre

- og hvad kan man gøre ved det? elever skal læse mere og bedre læseforståelsesstrategier i alle fag

- og hvad kan man gøre ved det? elever skal læse mere og bedre læseforståelsesstrategier i alle fag lærerne skal arbejde sammen om læsning i klassen og den enkelte elev

- og hvad kan man gøre ved det? elever skal læse mere og bedre læseforståelsesstrategier i alle fag lærerne skal arbejde sammen om læsning i klassen og den enkelte elev ledelsen skal sikre at det hele sker

Forskellige læsemåder - den måde læseren vælger at læse en tekst på. Bruger sin viden om genrer til at læse et digt og kageopskrift på forskellig måde.

Hvordan læse denne tekst? Pythagoras Da templerne i Grækenland blev bygget, var det vigtigt at afsætte nøjagtige rette vinkler. Pythagoras var allerede ca. 500 år f. Kr. i stand til at bevise sætningen: Når a² + b² = c² er trekanten retvinklet. Summen af kateternes kvadrater er lig med hypotenusens kvadrat. Tegn en trekant med sidelængderne 5 cm, 12 cm og 13 cm. Brug Pythagoras læresætning til at vise, at trekanten er retvinklet.

...og denne tekst En stille høstlig brusen Det høje havedige hvor hyld og rose blomstred nys, har ødt sit blomsterrige og slukt sit kongelys; men bærret har sin sødme, og æblets kind får rødme fra solens sidste kys. Chr Richard 1878

...og denne tekst Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne. Den store Jellingesten

...og denne tekst Fremgangsmåde: -Kødet skæres i mindre stykker og vendes i parmesan. Steg kødet af i panden. Tag kødet op og kom skalotteløg i. Steg disse letmøre og kom herefter flåede tomater i og kog saucen let ind. Smag til med hakket koriander efter smag samt salt og peber. -Broccoli koges letmøre og vendes i saucen sammen med de stegte kalkunstrimler. -drys med lidt friske korianderblade før serveringen. -Ris koges som anvist på posen, og serveres til. Energi indhold pr. person: 4610 kj Anbefalet tilbehør: en god råkostsalat.

...og denne Livets byggesten Hvis vi går frem til for 3.8 milliarder år siden, er vi på en jord, hvor hav dækker det meste af kloden, med undtagelse af nogle lavlandede områder. Atmosfæren bestod som før nævnt af kvælstof, kuldioxid, kulilte, ammoniak, metan og svovlbrinte. Det er vigtigt at bemærke, at der ingen fri ilt var. Denne atmosfære blev tilført energi i form af kraftige elektriske udladninger fra tordenvejr og solens stråler. Den ultraviolette stråling var kraftigere end i dag, da ozonlaget (O 3 ) endnu ikke var dannet. Det var samtidigt et miljø med en væsentlig højere radioaktiv stråling end i dag, da mange af de radioaktive isotoper fra solsystemets dannelse endnu ikke var henfaldet til stabile atomer. Det var i dette miljø, der ved den føromtalte energitilførsel dannedes stoffer, med et højere energiindhold som f.eks. eddikesyre, myresyrer og aminosyrer. Disse forhold blev i 1952 genskabt i et laboratorie af den amerikanske forsker Stanley L. Miller. Han samlede urgasserne i en kolbe, og udsatte dem for elektriske udladninger (lyn) i nogle døgn, og fik hermed opbygget nogle aminosyrer.

...og denne tekst

Forskellige læseteknikker - teknik, som læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese et bestemt formål.

Forskellige læseteknikker Punktlæsning Skimning Læse for underholdning Fragmentlæsning Nærlæsning

Læseteknik Mål for læsning Hvad læseren kan Mål for læsning og læsehastighed Finde enkeltinformation i ny Punktlæsning Skimming Ekstensiv læsning (almindelig læsning) Intensiv læsning Studielæsning. eller kendt tekst Tilegne sig hovedindholdet i en tekst Fastholde det centrale i teksten og samtale om tid, sted, handling, personer samt det centrale indhold i faglige tekster. Gengive tekstens indhold. Vurdere hvad der er vigtigt og mindre vigtigt, sammenfatte og sammenstille ny og gammel information. Gengive indhold i tale eller skrift. Sammenholde med gammelt stof og uddybe med nyt stof Søge efter bestemt information i tekst Aflæse betydning ved at lade skimmelæse tekst. Skabe overblik Ubesværet læsning uden brug af indre stemme. Flow i læsningen. Anvende hukommelsesstrategier Anvende hukommelses- og organisationsstrategier Vælge og anvende passende læsestrategier, herunder elaboreringsstrategier

Læsehastighed På vej mod flydende læsning: 80 ord/minut (Lus 13) 2.klasse Stillelæser 120 ord/minut (LUS 14) (3. klasse) Flydende læsning: 150 ord/minut (LUS 15) (3. klasse) Instruktionslæser: 180 ord/minut (LUS 16) (4. klasse) tv-læser: 200 ord/minut (LUS 17) (5. klasse) Bogsluger : 220 ord/minut (LUS 18a) (6. klasse) Ubesværet læsning : 250 ord/minut (LUS 18b) (7. klasse) Litterær læser: > 300 ord/minut (LUS 18c) (8. klasse) Maksimal læsehastighed: 800 ord/minut

Læseteknik Mål for læsning Hvad læseren kan Typisk læsehastighed Punktlæsning Skimming Mål for læsning og læsehastighed Finde enkeltinformation i ny Søge efter bestemt 570 ord/min. Ekstensiv læsning (almindelig læsning) eller kendt tekst Tilegne sig hovedindholdet i en tekst Fastholde det centrale i teksten og samtale om tid, sted, handling, personer samt det centrale indhold i faglige tekster. information i tekst Aflæse betydning ved at lade skimmelæse tekst. Skabe overblik Ubesværet læsning uden brug af indre stemme. Flow i læsningen. Anvende hukommelsesstrategier 430 ord/min. 250 ord/min. Intensiv læsning Gengive tekstens indhold. Vurdere hvad der er vigtigt og mindre vigtigt, sammenfatte og sammenstille ny og gammel information. Anvende hukommelses- og organisationsstrategier 180 ord/min. Studielæsning. Gengive indhold i tale eller skrift. Sammernholde med gammelt stof og uddybe med nyt stof Vælge og anvende passende læsestrategier, herunder elaboreringsstrategier 120 ord/min

Faglig læsning - nu med redskaber

Læseforståelsesstrategier Hukommelsesstrategi Hukommelsesstrategier bruges for at kunne huske tekstens indhold. Det kan være at genlæse teksten understrege væsentlige formuleringer notere nøgleord tage noter undervejs høre sig selv referat/genfortælling/resume

Læseforståelsesstrategier Organiseringsstrategi Organiseringsstrategier bruges for at sammenfatte og ordne tekstens indhold og skaffe sig overblik over betydningen. Til det kan fx bruges begrebskort tankekort fortælleansigter (visualisering) notater

Læseforståelsesstrategier Elaboreringsstrategi Med elaboreringsstrategi kombinerer læseren den nye viden med allerede eksisterende viden. Det læste skal føjes til en kendt viden. Det kan være personlige oplevelser eller tidligere læst stof, som bruges til at forstå det nye indhold. Læseren stiller spørgsmål, der åbner for perspektiver, som teksten lægger op til.

Læseforståelsesstrategier Overvågningsstrategier Eleven læser en tekst med bevidsthed om egen forståelse. Forstår jeg rent faktisk det, jeg lige har læst? Hvis ikke hvordan kan jeg så komme til at forstå det? Læs igen? Hjælper det ikke, kan det være, at ord skal slås op i ordbogen, eller supplerende viden skal hentes i andre kilder, eller der må søges hjælp hos andre med viden på området.

Læseforståelsesstategier fra læseplan for faget dansk. 1-2. klasse Der arbejdes med før-læseaktiviteter, underlæseaktiviteter og efter-læseaktiviteter...bruge enkle læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold

Læseforståelsesstategier fra læseplan for faget dansk. 3-4. klasse Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver mere og mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og i forskellige situationer. Læseforståelsesstrategi, læsemåde og læseteknik afpasses derefter....bruge enkle læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold...videreudvikle læseforståelsesstrategier til at strukturere det læste ved brug af fx nøgleord, noter og begrebskort og forholde sig spørgende til det læste

Læseforståelsesstategier fra læseplan for faget dansk. 5-6. klasse Grafiske modeller kan være med til at udvikle elevernes overblik og tekstindsigt. Der arbejdes endvidere med elevernes bevidsthed om udbyttet af egen læsning. benytte forskellige læseforståelsesstrategier som at stille sig spørgsmål undervejs i læsningen, opsummere tekstindholdet med egne ord, sammenligne det nye, man møder i teksten med allerede kendt information og anvende forskellige visualiseringsteknikker

Læseforståelsesstategier fra læseplan for faget dansk. 7-9. klasse vælge læseforståelsesstrategier efter læseformål vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre

Brainstorm - dyr dyrenavne dressur skovdyr dyr æder dyr kæledyr bondens dyr dyr hos mennesker mus og rotter farlige dyr fisk

Livets byggesten. Hvis vi går frem til for 3.8 milliarder år siden, er vi på en jord, hvor hav dækker det meste af kloden, med undtagelse af nogle lavlandede områder. Atmosfæren bestod som før nævnt af Kvælstof, kuldioxid, kulilte, ammoniak, metan og svovlbrinte. Det er vigtigt at bemærke, at der ingen fri ilt var. Denne atmosfære blev tilført energi i form af kraftige elektriske udladninger fra tordenvejr og solens stråler. Den ultraviolette stråling var kraftigere end i dag, da ozonlaget (O 3 ) endnu ikke var dannet. Det var samtidigt et miljø med en væsentlig højere radioaktiv stråling end i dag, da mange af de radioaktive isotoper fra solsystemets dannelse endnu ikke var henfaldet til stabile atomer. Det var i dette miljø, der ved den føromtalte energitilførsel dannedes stoffer, med et højere energiindhold som f.eks. eddikesyre, myresyrer og aminosyrer. Disse forhold blev i 1952 genskabt i et laboratorie af den amerikanske forsker Stanley L. Miller. Han samlede urgasserne i en kolbe, og udsatte dem for elektriske udladninger (lyn) i nogle døgn, og fik hermed opbygget nogle aminosyrer.

Livets byggesten. Hvis vi går frem til for 3.8 milliarder år siden, er vi på en jord, hvor hav dækker det meste af kloden, med undtagelse af nogle lavlandede områder. Atmosfæren bestod som før nævnt af Kvælstof, kuldioxid, kulilte, ammoniak, metan og svovlbrinte. Det er vigtigt at bemærke, at der ingen fri ilt var. Denne atmosfære blev tilført energi i form af kraftige elektriske udladninger fra tordenvejr og solens stråler. Den ultraviolette stråling var kraftigere end i dag, da ozonlaget (O 3 ) endnu ikke var dannet. Notater og kommentarer ca 12 mia efter Big Bang lavlande med bjerge (Var du der Noah?) hvor kom ilten fra? hvordan giver tordenvejr energi? det samme som baggrundsstråling?

Notatpapiret Overskrift for hele notatsættet Nøgleord Overskrift er Stikord De egentlige notater

Sammentrængende notatsprog Nmnn 2mmnmnmn nmnmn Så kortfattet som muligt Afkortede sætninger Forkortelser Symboler &,,>,= Forskellige slags understregninger/farver (med forskellige betydninger)

bær mad mus hulen levemåde i byer ræven fortællinger om kendetegn

Styrkenotat opdele i punkter/underpunkter Husdyr 1. Nyttedyr a) heste b) køer c) grise 2. Kæledyr a) Hund I. vagthunde II. jagthund b) Kat c) Marsvin

Flowdiagram (rutediagram) Flowdiagram viser, hvordan en proces eller udvikling forløber i en række trin eller faser. Læs først teksten Understreg oplysninger der fortæller om flowet. Skriv 1 ved det første trin, der beskrives i teksten. Skriv 2 ved det næste trin osv.

Flowdiagram - vandets vej 1. Vandet siver ned gennem jorden 2. Vandet optager næringsstoffer, mens det siverdet siv 3.Vandet siver ned til grundvandet 4. Grundvandet ender i et vandløb, sø eller i havet 5. Vandet fordamper og falder ned som regn eller sne

Læseteknik Mål for læsning Hvad læseren kan Typisk læsehastighed Punktlæsning Skimming Mål for læsning og læsehastighed Finde enkeltinformation i ny Søge efter bestemt 570 ord/min. Ekstensiv læsning (almindelig læsning) eller kendt tekst Tilegne sig hovedindholdet i en tekst Fastholde det centrale i teksten og samtale om tid, sted, handling, personer samt det centrale indhold i faglige tekster. information i tekst Aflæse betydning ved at lade skimmelæse tekst. Skabe overblik Ubesværet læsning uden brug af indre stemme. Flow i læsningen. Anvende hukommelsesstrategier 430 ord/min. 250 ord/min. Intensiv læsning Gengive tekstens indhold. Vurdere hvad der er vigtigt og mindre vigtigt, sammenfatte og sammenstille ny og gammel information. Anvende hukommelses- og organisationsstrategier 180 ord/min. Studielæsning. Gengive indhold i tale eller skrift. Sammernholde med gammelt stof og uddybe med nyt stof Vælge og anvende passende læsestrategier, herunder elaboreringsstrategier 120 ord/min

Undervisning i læseforståelsesstrategier

1 Forklaring af den nye strategi introduceres af læreren introduceres i forbindelse med en fælles faglig tekst, hvor den kan være nødvendig at bruge for at fremme forståelsen.

2 Læreren som model og støtte Læreren demonstrerer brugen af strategien for klassen flere gange i form af modellering, hvor læreren tænker højt elever modellerer og demonstrerer strategien for de elever, der har brug for ekstra støtte.

3. Støttet praksis strategianvendelse ud til elevernes egen brug i flere fag efter aftale med faglærerne. strategien automatiseret pararbejde eller arbejde i mindre gruppe

4. Selvstændig praksis Strategierne er automatiserede, når eleverne kan arbejde selvstændigt med dem.

Evaluering i læsning - nationale test og andre måder at evaluere læsning på

Obligatorisk og frivillig anvendelse dansk, læsning matematik engelsk biologi fysik/kemi geografi dsa af test 1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl.

Testenes indhold/profilområder Fag/klasse Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Matematik Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Dansk, læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Fysk/kemi Energi og energiomsætning Fænomener, stoffer og materialer Anvendelser og perspektiver Biologi Den levende organisme Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder Geografi Naturgrundlaget Kulturgeografi At bruge geografien Dansk som andetsprog Ordforråd Sprog og sprogbrug Læseforståelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprog og sprogbrug 48

Tekstforståelse - opgaveemner 1. Finde en konkret information i en tekst 2. Finde og sammenfatte flere konkrete informationer i en tekst 3. Danne følgeslutninger i en tekst (inferens) 4. Identificere tekstens emne/ ide i en tekst

Evalueringsområder hvad bør vi som lærere evaluere eleverne i? Afkodning (nationale test) Tekstforståelse (nationale test) Sprogforståelse (nationale test) Læsevaner Læsehastighed, læsemåder, læseteknikker Motivation Viden om verden, sprog, genre m.m. Brug af læseforståelsesstrategier Kognitive forudsætninger

Nationale test Lærerens løbende evaluering Elevens egenevaluering Læsevaner Afkodning Tekstforståelse Sprogforståelse Ordkendskab, begrebsforståelse Læsehastighed Motivation Viden om verden, sprog, genre m.m. Brug af læseforståelsesstrategier Kognitive forudsæt ninger Måling og prøver Lærer/ Elevsamtale om læsning Højtlæsning med samtale om indhold

Evaluering Evaluering Vurdering Måling Tests Tests: Hvor godt klarer eleven sig i forhold til gennemsnittet af alle andre?

Evaluering Evaluering Vurdering Måling Tests Måling: Hvor meget kan eleven i forhold til et mål?

Evaluering Evaluering Vurdering Måling Tests Vurdering: Hvordan vurderer lærer og elev elevens kundskaber og færdighed?

Evaluering Evaluering Vurdering Måling Tests Evaluering : Hvordan virker systemet samlet?

Afgangsprøve i læsning

Læseprøven 10 Læseprøven består af følgende tekster: Tekst 1: Stop dit madspild (artikel) Tekst 2: Jesper Rugård Jensen: Hvordan ællingen lærte at svømme (eventyr) Tekst 3: Litium bliver fremtidens olie (artikel) Tekst 4: Sidsel Falsig Pedersen: Jordbærkage (novelle) Tekst 5: Forsker finder spor af legenden Robin Hood i en anden tid (artikel)

Læseprøven dec 11 Læseprøven består af følgende tekster: Tekst 1: Derfor går det galt på skiferien (artikel) Tekst 2: Bidronningen (eventyr af bdr. Grimm) Tekst 3: Kinesiske mødre svinger pisken (artikel) Tekst 4: Jan Sonnergaard: Valget (novelle) Tekst 5: Forureningen betales (klumme) teksthæfte og opgavehæfte hver for sig fra dec 11

Læseprøven kvantitet Tekst 1 (bør ikke tage mere end) højst 5 minutter 4 tekster på omkring 4500 ord 50 spørgsmål 25 minutter a 250 ord = 6250 ord

50 spørgsmål Enten efterfølgende spørgsmål (Multiple choice): 4.5. Da Ib falder gennem isen, bliver han reddet af en mand ringer en dame efter en ambulance må han redde sig selv får han kun våde tæer Jan Sonnergaard, Valget, dec 2011

50 spørgsmål...eller spørgsmål i parentes (cloze test): Klummen: Forureneren betales Vi danske forbrugere er heldige. Vi har masser af (forurenet giftigt rent - renset) drikkevand. Vi skal bare åbne for hanen. Sådan er det langt fra andre steder i verden, hvor forurening og knaphed på drikkevand gør livet både dyrt og besværligt. Men det er desværre langt fra sikkert, at de gode tider vil fortsætte. En ny undersøgelse fra GEUS viser, at der er (færre stigende minimale - mindre) problemer med sprøjtegifte i drikkevandet. 24 timer, 31. januar 2011

Karakteren Læseprøven maj 2011 48-50 point giver karakteren 12 43-47 point giver karakteren 10 37-42 point giver karakteren 7 30-36 point giver karakteren 4 23-29 point giver karakteren 02 1-22 point giver karakteren 00 0 point giver karakteren -3

Læsning Maj 2010 Antal besvarelser Foreløbig Anbefalede fordeling Aktuel fordeling Karakterfordeling Elevtal 12 10 % 4 % 10 25 % 22 % 7 30 % 40 % 4 25 % 25 % 2 10 % 8 % 00 2 % - 3

At forberede sig til prøven i læsning

At forberede sig til prøven i læsning Vigtige færdigheder Læsehastighed Find din strategi Prøvens opgavetyper Prøvens tekster Tegn et billede af dig selv som læser

Vigtige færdigheder kunne læse sikkert og hurtigt kunne huske det, du læser kunne beslutte, hvordan du vil vælge at læse en tekst skifte strategi undervejs

Vigtige færdigheder Du skal være fortrolig med hver enkelt læseteknik, for at kunne skifte mellem dem efter behov. Og det kræver lang tids øvelse.

Vigtige færdigheder Som minimum kan du træne dine færdigheder i at: punktlæse efter konkrete informationer skimmelæse for at danne dig hurtigt overblik understrege dele af teksten, der indgår i opgaverne nærlæse dele af teksten, hvor du mener, et svar gemmer sig

Vigtige færdigheder Finde og huske fakta Når du læser, skal du kunne finde frem til de vigtigste oplysninger i teksten. Når du går til læseprøve, skal du kunne finde de oplysninger, der spørges efter i opgaverne og huske dem.

Vigtige færdigheder Finde og huske fakta Nogle har klæbehjerne og kan huske alt, hvad de læser.

Vigtige færdigheder Finde og huske fakta Andre har brug for at tage noter eller lave understregninger i teksten for at huske det, de læste.

Vigtige færdigheder Finde og huske fakta Når du sætter streger og tager noter, mens du læser, aflaster du din hukommelse således at du siden kan finde det vigtige i det sted, du understregede du sætter fokus på det vigtigste i teksten (altså det, du skal bruge for at svare på opgaverne)

7 skarpe til dansklæreren om læseprøven - fra Skolestyrelsen Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod den afsluttende prøve i læsning i 9. klasse.

7 skarpe til dansklæreren om læseprøven 1. Kender dine elever prøvens opbygning? Læseprøven består af forskellige typer af tekster. Det kan fx være: - en brochure eller brochureagtig tekst (pjece, køreplan) - en opinionstekst (essay, klumme, leder, læserbrev, kronik) - en faglig tekst (sagprosa) - en fortælling (eventyr, myte, sagn) - en nyere fiktiv tekst (novelle).

7 skarpe til dansklæreren om læseprøven 2. Har I talt om de forskellige opgavetyper? I læseprøven er opgaverne indlagt i teksterne eller anbragt efter teksterne. Eksempler på opgavetyper kan være: Parentesopgave (cloze test): Hvor eleverne skal finde det rette svar ud af fire mulige. Multiple choice-opgave: Hvor eleverne skal finde det rigtige svar ud af fire mulige. Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål.

7 skarpe til dansklæreren om læseprøven 3. Har du forberedt eleverne på prøvens omfang? Prøven varer 30 minutter og rummer 50 spørgsmål. Ud over søgeteksten (brochure eller lignende) vil den samlede læsedel være på cirka 4000-4500 ord. Eleverne skal derfor kunne læse med stor sikkerhed og høj hastighed, for at alle opgaver kan nås og besvares korrekt.

7 skarpe til dansklæreren om læseprøven 4. Har I talt om prøvens sværhedsgrad? Tekster og opgaver har varierende længde og sværhedsgrad, og læseprøven er samlet set så svær, at det kun vil være de allerbedste elever, som kan nå at løse samtlige opgaver. Prøven er udformet med stigende sværhedsgrad, så den sidste opgave er den sværeste. Mange elever vil derfor med fordel kunne løse opgaverne i den rigtige rækkefølge, men det er frivilligt.

7 skarpe til dansklæreren om læseprøven 5. Har I talt om, at alle tekster ikke skal læses ens? Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategi afhænger af, hvad formålet er med læsningen. I læseprøven skal eleverne fx anvende punktlæsning/søgelæsning, oversigtslæsning og nærlæsning. I Fælles Mål 2009 for dansk kan du finde en gennemgang af forskellige begreber i forbindelse med læsning.

7 skarpe til dansklæreren om læseprøven 6. Har du læst Prøver Evaluering Undervisning? I publikationen Prøver Evaluering Undervisning (PEU-hæftet), som udgives elektronisk og findes på Skolestyrelsens hjemmeside, kan du blandt andet læse fagkonsulenternes og censorernes evalueringer og kommentarer til læseprøven.

7 skarpe til dansklæreren om læseprøven 7. Har du besøgt www.skolestyrelsen.dk? Her kan du finde prøvevejledningen til dansk og andre informationer og relevante links i forbindelse med læseprøven.

under 100 ord/minut Læsehastighed og strategivalg mellem 100 og 150 ord/minut - hvis du læser... mellem 150-220 ord/minut mellem 220-250 ord/minut mellem 250-300 ord/minut Over 300 ord/minut utrolig langsom læser Meget langsom læser Langsom læser Nogenlunde hurtig læser Hurtig læser Meget hurtig læser Når ikke alle tekster Når ikke alle tekster Når ikke alle tekster Når ikke alle tekster Når normalt alle tekster Når alle tekster Når måske de to første tekster Når de to første tekster Når de tre første tekster Når de tre første tekster- skift taktik efter 25 min Kan komme i et valg - Følg tiden Vælg tekster fra Vælg tekster fra (novelle eller artikel samt tekst 5) Vælg tekst 5 fra (novelle eller artikel) Når måske også ind i tekst 5 Skimme og gætte kvalificeret Skimme og gætte kvalificeret Skimme og gætte kvalificeret Skimme og gætte kvalificeret Evt. skimme og gætte kvalificeret

utrolig langsom læser strategi for læsere under 100 ord/minut Hvis du læser under 100 ord/minut utrolig langsom læser Hvis du læser mindre end 100 ord/minut, læser du meget langsomt. Det betyder, at du kan nå to tekster (tekst 1 og 2) med opgaver i læseprøven, hvis du læser, som du plejer. Hvis du gør det korrekt, vil du få 20 point, hvilket giver karakteren 00. Så sats på at svare korrekt på de opgaver, du kan nå.

utrolig langsom læser strategi for læsere under 100 ord/minut Din strategi kan se sådan ud: Vælg at læse og løse teksterne fra den letteste ende. Altså tag opgaverne i den rækkefølge de står i. Arbejd dig langsomt og solidt gennem de to første tekster. Men hold alligevel øje med tiden. Stop, når der er omkring ti minutter tilbage. Tag nu en tekst ad gangen. Vælg om du vil arbejde med tekst 3, som er en artikel, eller tekst 4, som er en novelle. Kast sikkerheden overbord. Læs teksten igennem, selv om du ikke oplever, at du fanger andet end det overordnede. (skimmelæsning) Gør brug af titler, overskrifter, manchetter og evt. illustrationer, og gæt så godt som muligt, til du bliver færdig.

meget langsom læser strategi for læsere mellem 100 og 150 ord/minut Hvis du læser mellem 100 og 150 ord/minut meget langsom læser Læser du meget langsomt altså mellem 100 og 150 ord/minut bliver du nødt til at vælge tekster fra, når du går til prøve. Du vil kunne nå de to første tekster og stykke ind i tekst 3, og det vil kunne række til et 2-tal. Hvis alle svar er korrekte. Giv dig god tid til de første to tekster med opgaver. Her bør du vælge sikre svar og score tæt på maksimum altså 20 point. Men du må højst bruge 20 minutter på disse opgaver.

meget langsom læser strategi for læsere mellem 100 og 150 ord/minut Din strategi til de to første tekster kunne være: Læs og løs de to første tekster med opgaver i den rækkefølge, de står. Giv dig god tid ca. 20 minutter. Orienter dig hurtigt i teksten. Læs opgaverne. Streg evt. det centrale i opgaven under. Nærlæs og besvar opgaverne.

meget langsom læser strategi for læsere mellem 100 og 150 ord/minut Du mangler nu tre tekster og har måske kun 10 minutter tilbage. Kast sikkerheden overbord i de sidste tekster og opgaver. Vælg de svar, du umiddelbart finder mest rigtige. Husk nu ingen panik. Det koster ikke noget, hvis du tager fejl.

meget langsom læser strategi for læsere mellem 100 og 150 ord/minut Slutfasen Læs spørgsmålene først Skim teksten og streg tekstdele under, hvis du husker noget fra spørgsmålene. Besvar spørgsmålene hurtigt og søg kortvarigt i teksten efter det rigtige svar. Svar hurtigt og uden megen tøven. Og så videre til det næste spørgsmål. Ikke vende dig om!

langsom læser strategi for læsere mellem 150 og 220 ord/minut Hvis du læser mellem 150 og 220 ord/minut langsom læser Med din læsehastighed vil du kunne nå de tre første tekster og dermed få op til 30 point, hvilket svarer til karakteren 4. Hvis du har svaret rigtigt på alle de spørgsmål.

langsom læser strategi for læsere mellem 150 og 220 ord/minut Hvis du læser mellem 150 og 220 ord/minut langsom læser På den anden side: Når du læser så forholdsvis langsomt, som du gør, kan det skyldes, at du er alt for opmærksom på, om du svarer korrekt. Måske skal du tidligt i prøven kaste lidt af forsigtigheden overbord og satse på at nå at læse og løse flere opgaver. Dvs. at du kan overveje en strategi, hvor du begynder sikkert (og langsomt) og slutter mere dristigt med at læse teksten mere overfladisk (skimmelæser) og efterfølgende vælger de svar, som du ved første øjekast synes, passer bedst.

langsom læser strategi for læsere mellem 150 og 220 ord/minut Din strategi kunne til de første tekster være: (den første tekst med punktlæsning er løst) Gem tekst 5 til allersidst - hvis der er tid Læs og løs teksterne med opgaver i den rækkefølge, de står Orienter dig hurtigt i teksten Læs opgaverne. Streg evt. det centrale i opgaven Nærlæs og besvar opgaverne.

langsom læser strategi for læsere mellem 150 og 220 ord/minut Du mangler nu to tekster, og der er måske kun 5-10 minutter tilbage. (tekst 5 valgt fra) Vælg artiklen eller novellen. Læs spørgsmålene Skim teksten og streg under tekstdele, hvis du husker noget fra spørgsmålene Søg kortvarigt i teksten efter det rigtige svar Besvar spørgsmålet hurtigt og gå så videre til det næste. Vend dig ikke om. Der skal være plads til en smutter eller to.

nogenlunde hurtig læser strategi for læsere mellem 220 250 ord/minut Hvis du læser mellem 220 250 ord/minut nogenlunde hurtig læser Læser du mellem 220 og 250 ord/minut, vil du kunne nå gennem det meste af prøven på den afsatte tid. Kun den sidste og sværeste tekst vil du få svært ved at nå. Men arbejder du sikkert i de opgaver, du når, bør du kunne få et 7-tal. Brug din sikkerhed, men tag chancen måske de sidste fem minutter og vælg de svar, som du fornemmer, er rigtige i de opgaver, du ikke når at læse og løse grundigt.

nogenlunde hurtig læser strategi for læsere mellem 220 250 ord/minut Din strategi kunne være: Læs og løs opgaverne i den rækkefølge, de står Orienter dig hurtigt i teksten: Hvilken type tekst er der tale om? Hvad fortæller tekstens opsætning? Illustrationer, rubrikker. Hvad kan du udlede af overskriften? Er der en manchet, som rummer et resume? Læs opgaverne Læs teksten hurtigt igennem marker eller understreg tekstdele, der passer med opgaver, du husker Løs opgaverne. Find hurtigt det afsnit, hvori svaret forekommer Nærlæs og besvar opgaverne.

nogenlunde hurtig læser strategi for læsere mellem 220 250 ord/minut Når der er ca. fem minutter tilbage, kaster du sikkerheden overbord Læs spørgsmålene, du mangler Skim teksten, og streg under tekstdele, hvis du husker noget fra spørgsmålene Søg kortvarigt i teksten efter det rigtige svar Besvar spørgsmålet hurtigt og gå så videre til det næste. Vend dig ikke om. Der skal være plads til en smutter eller to.

hurtig læser strategi for læsere 250-300 ord/minut Hvis du læser mellem 250-300 ord/minut Du er en hurtig læser, og vil kunne nå at læse og løse alle opgaver. Men du vil sikkert opdage, at du får travlt ved den sidste og sværeste opgave. Men det er en tekst med parentesopgaver lagt ind i teksten, så du kan nå så langt som muligt, før prøvetiden udløber, og så får du point for det, du når. Det betyder, at du bør satse på din grundige og sikre læsning, og nå så langt du kan i den sidste opgave. Hvis du har arbejdet grundigt og sikkert, kan du opnå en pæn karakter (12 eller 10), selv om du ikke når at blive helt færdig.

hurtig læser strategi for læsere 250-300 ord/minut Din strategi kunne være: Læs og løs opgaverne i den rækkefølge, de står. Orienter dig hurtigt i teksten: Hvilken type tekst er der tale om? Hvad fortæller tekstens opsætning? Illustrationer, rubrikker. Hvad kan du udlede af overskriften? Er der en manchet som rummer et resume?

hurtig læser strategi for læsere 250-300 ord/minut Din strategi kunne være II: Læs opgaverne Læs teksten hurtigt igennem marker eller understreg tekstdele, der passer med opgaver, du husker. Løs opgaverne. Find hurtigt det afsnit, hvori svaret forekommer. Nærlæs og besvar opgaverne. Lad dig ikke gribe af panik, når tiden er ved at løbe ud, men giv dig tid til at tjekke opgaver efter, du har været i tvivl om.

meget hurtig læser strategi for læsere mere end 300 ord/minut Hvis du læser mere end 300 ord/minut meget hurtigt Du læser meget hurtigt, og du vil kunne nå at læse og løse alle opgaver i prøven. Du bør derfor satse på størst mulig sikkerhed i din læsning af alle tekster og vælge strategier efter dette.

meget hurtig læser strategi for læsere mere end 300 ord/minut Din strategi kunne være: Læs og løs opgaverne i den rækkefølge, de står. Orienter dig hurtigt om teksten. Hvilken type tekst er der tale om? Hvad fortæller tekstens opsætning? Illustrationer, rubrikker. Hvad kan du udlede af overskriften? Er der en manchet som rummer et resume?

meget hurtig læser strategi for læsere mere end 300 ord/minut Din strategi kunne være II: Læs opgaverne Læs teksten hurtigt igennem marker eller understreg tekstdele, der passer med opgaver, du husker. Gå så til opgaverne. Find hurtigt det afsnit, hvori svaret forekommer. Nærlæs tekstdelen og besvar opgaverne.

At forberede sig til prøven i læsning Prøvens opgavetyper Prøvens tekster Tegn et billede af dig selv som læser

Prøvens opgavetyper Find fakta Find fakta Ved næsten alle tekster vil der være opgaver, som viser, at du kan finde konkrete oplysninger i en tekst. Faktisk er svarene på alle opgaverne til den første tekst konkrete oplysninger fra teksten. Skråningsbeskyttelse er placeret bag de gamle høfder foran diget på tangen parallelt med høfderne mellem klitterne

Prøvens opgavetyper Find fakta Hvordan kan du løse denne type opgave I? Når du kun skal finde enkeltoplysninger i en tekst, som tilfældet fx er i Tekst 1, kan du: danne dig et hurtigt overblik over teksttypen og den måde, teksten er bygget op på: med overskrifter, illustrationer, tabeller, faktabokse og andet

Prøvens opgavetyper Find fakta Hvordan kan du løse denne type opgave II? tage opgaverne en ad gangen bruge din viden om tekstens opbygning til at slå ned i det rigtige afsnit (oplysningerne må fx stå i forbindelse med den eller den overskrift, i faktaboksen eller i illustrationen) skimme dig frem til det pågældende afsnit (opgaverne kommer nogenlunde i den rækkefølge, som de dukker op i teksten) nærlæse i teksten, til du finder svaret.

Prøvens opgavetyper Find flere informationer Find flere informationer I en række opgaver, skal du kombinere flere informationer i en tekst. Det kan være oplysninger, der optræder tæt på hinanden i teksten, men også oplysninger, der skal samles fra flere afsnit, hvilket gør opgaven noget sværere.

Prøvens opgavetyper Find flere informationer Find flere informationer Da de kom hjem igen, fortalte de, hvad de havde lært. Den ældste havde lært at ramme plet, og den yngste var blevet mesterlytter Den ældste havde lært at styre skibe, og den yngste var blevet mesterklatrer Den ældste havde lært at bygge skibe, og den yngste var blevet mestertyv Den ældste havde lært at klatre, og den yngste var blevet mesterskytte

Prøvens opgavetyper Find flere informationer Hvordan kan du løse denne type opgave? Når du skal finde flere oplysninger i en tekst, kan du: læse teksten igennem (hvis du læser hurtigt, kan du i første omgang danne dig et hurtigt overblik ved at skimmelæse teksten) løse opgaverne en ad gangen og søge en oplysning ad gangen skimme dig frem til det pågældende afsnit (opgaverne kommer nogenlunde i den rækkefølge, som de dukker op i teksten) nærlæse i teksten, til du finder svarene sætte streg under de rigtige svar i teksten sætte kryds ved det korrekte svar

Tekstens fortolkning Prøvens opgavetyper Tekstens fortolkning I både skønlitterære tekster (fx novelle og eventyr) og i faglige tekster (fx artikler, essays, blogs) skal du kunne læse mellem linjer altså tolke teksten. Du skal altså finde oplysninger, der ikke direkte står i teksten, men tolke fx personers adfærd og fortælle, hvad de kan udtrykke. David slår Matilde, fordi hun vil slå op med ham har spist hans pizza har været sammen med en anden har smittet ham

Prøvens opgavetyper Tekstens fortolkning Hvordan kan du løse denne type opgave? Når du skal tolke passager i en tekst, kan du: begynde med at bestemme tekstens type og din læsemåde (novelle eller opskrift) læse teksten igennem løse opgaverne en ad gangen skimme dig frem til de pågældende afsnit, hvor der står noget om det, du skal svare på nærlæse i teksten, til du finder svarene sætte kryds ved det korrekte svar.

Tekstens idé Prøvens opgavetyper Tekstens idé I flere tekster dukker der opgaver op, der spørger til tekstens samlede ide eller emne. Her skal du altså forsøge at fange hele tekstens ide og ikke kun enkeltoplysninger eller tolkninger. Det siger sig selv, at det kræver, at du har læst og forstået hele teksten for at kunne afgive det korrekte svar. Eventyret hedder Syvstjernen, fordi personerne endte som stjerner i et stjernebillede der blev indlagt syv stjerner i landets flag trolden blev ramt på sin Syvstjerne kongen gav alle brødrene adelsnavnet Syvstjerne

Prøvens opgavetyper Tekstens idé Hvordan kan du løse denne type opgave? Når du skal identificere tekstens ide eller emne, skal du: bestemme tekstens type og din læsemåde (er det fx en novelle eller en artikel) læse dig til et overblik over hele teksten. Nogle af jer vil kunne svare på denne type opgaver ved blot at skimme teksten sætte kryds i ved det korrekte svar.

Tegn et billede af dig selv som læser Læsefærdighed og læsepersonlighed Min læsehastighed Min hukommelse af det jeg har læst Min færdighed i at skifte læseteknik efter læseformål Min evne til at koncentrere mig Min evne til at tage chancer og turde vove pelsen Mine taktiske færdigheder under en læseprøve Mit spændingsniveau Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel

Prøveklar -Læsning og sprogbrug 10. klasse

Dansk, skriftlig prøve Dansk, skriftlig prøve består af tre dele. en opgave i skriftlig fremstilling, en i modtagerrettet kommunikation en opgave i læsning og sprogbrug. samlet tid 4 timer heraf anslået tidsforbrug til opgave i læsning og sprogbrug 6o minutter

Dansk, skriftlig prøve Sprogbrug Modtagerrettet Skriftlig Karakter: og læsning kommunikation fremstilling 10 02 7 10+2+7= 19:3= 6,3> Karakter: 7 02 7 4 02+7+4= 13 > Karakter: 4,3 > 4 7 10 12 7+10+12= 29 > Karakter: 9,7 > 10

Læsning og sprogbrug Hvad skal du kunne til prøven i læsning og sprogbrug: beherske formel sproglig korrekthed læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags tekster beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie

Læsning og sprogbrug Af de 70 opgaver er : 40 opgaver inden for formel sproglig korrekthed 30 er fordelt på 3 læsetekster med hver omkring ti opgaver.

Læsning og sprogbrug Lidt om prøven i læsning Læsedelen består af tre læseopgaver, der hver kan give 10 point. De tre prøver består af forskellige sagprosatekster: En artikel med 10 multiple- choice-opgaver En opgave med 10 korte artikler/nyheder/filmomtaler m.m., hvor du skal finde den overskrift, der passer til indholdet. En artikel med 10 spørgsmål undervejs (parentesopgaver), hvor du skal vælge det ord eller udtryk, der passer bedst i sammenhængen.

Læsning og sprogbrug Læsning af artikel med efterfølgende 10 multiplechoice-opgaver Orienter dig i teksten se på er overskriften Er der en manchet, der giver et resume af artiklen? fortæller rubrikker, (deloverskrifter) hvad artiklen fortæller om? Hvad ved du nu, om artiklens formål? Vil den oplyse dig om et emne, vil den underholde eller vil den forsøge at overbevise dig om noget?

Læsning og sprogbrug Læsning af artikel med efterfølgende 10 multiple-choice-opgaver Læs spørgsmålene. Hvad fortæller de om tekstens indhold? Dan dig et hurtigt indtryk af artiklens indhold. Du kan skimmelæse teksten og med en blyant markere de steder, du måske husker fra spørgsmålene. Svar på spørgsmålene. Læs spørgsmålene grundigt og løs et af gangen. Svar korrekt på så mange spørgsmål som muligt på en rimelig tid.

Læsning og sprogbrug Læsning af 10 korte artikler/nyheder/filmomtaler Begyndt med opgave 1. Læs de fire overskrifter. Artiklerne er korte, men flere svar virker sandsynlige, så du skal læse grundigt, før du beslutter dig. Når du har besluttet dig for en overskrift, tjek så lige om den passer med indholdet i artiklen.

Læsning og sprogbrug Eksempel Kør sikkerhedsprogram, før du åbner din mailboks Scan vedhæftede filer ved den mindste mistanke om virus Opdater virusprogram hver måned Opdater Internet hver gang maskinen åbnes Opdater dit antivirusprogram ofte - helst en gang om ugen eller oftere - med de nyeste opdateringer. Antivirusprogrammer kan ofte sættes op til en automatisk opdatering via Internettet, fx hver dag eller hver gang, maskinen er på Internettet. Iværksæt scanning af alle vedhæftede filer, hvis der er blot den mindste mistanke om virus. Hellere en scanning for meget end en for lidt.

Læsning og sprogbrug Læsning af artikel med parentesopgaver 1 Hvad får du ud af at læse overskrift og manchet? (teksten, der står lige under overskriften med fed skrift)? Løb nu teksten hurtigt igennem med øjnene. Hvad får du ud af det? Hvad med rubrikkerne og illustration? Og hvad med indholdet? Er der navne eller andet, du hæfter dig ved? Hvor lang er artiklen og hvad slutter den med? Hvor er den trykt og hvornår? Hvad tror du det betyder for indholdet? Er tekstens hensigt at oplyse eller underholde måske overbevise dig om noget?

Læsning og sprogbrug Læsning af artikel med parentesopgaver 2 Skim nu teksten igennem på et par minutter. Dan dig et indtryk af hovedindholdet. Læs nu mere grundigt, samtidig med at du søger svar på de enkelte spørgsmål. Tag en parentes ad gangen fra tekstens begyndelse til den er slut. Giv dig god tid, og læs igen, hvis du er i tvivl.

Brug af ordbog At finde og rette fejl ved at bruge ordbogen At slå ord op i ordbogen Meget under middel Meget under middel Skal bruge ordbog med bøjningsforme r Slår mindre end 0,5 ord/minut op i ordbog Læsning og sprogbrug lav en profil af dig selv Under middel Middel Over middel Meget over middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Usikker i ordbogens grundformer til at udlede bøjningsforme r og sammensætninger Skal bruge ordbog med bøjningsforme r Slår mellem 0,5-1 ord/minut op i Kan som regel bruge ordbogens grundformer til at udlede bøjningsforme r og sammensætni nger Slår mellem 1-1,5 ord/minut op i ordbog Kan udlede ords grundform og derpå slå dem op i ordbog Slår mellem 1,5-2 ord/minut op i ordbog Kan bruge ordbogens grundformer til at udlede bøjningsformer og sammensætni nger Slår mere end 2 ord/minut op i ordbog

Ordkendskab og talemåder At kende ord og finde frem til deres betydning At kende talemåder og finde frem til deres betydning At sætte komma Meget under middel Usikker i komma. Læsning og sprogbrug lav en profil af dig selv Under middel Middel Over middel Meget over middel Kan sætte opremsningskomma. Sikker i komma mellem helsætninger. Sikker i komma efter ledsætning Rimelig sikker i komma. Usikker i komma. Nogenlunde sikker i startkomma og ikkestartkomma. Sikker i startkomma/ik ke startkomma

Læsefærdighe d og læsepersonlig hed Min læsehastighed Min hukommelse af det jeg har læst Min færdighed i at skifte læseteknik efter læseformål Min evne til at koncentrere mig og holde fast i en Meget under middel Læsning og sprogbrug lav en profil af dig selv Under middel Middel Over middel Meget over middel

Brug af ordbog Som opgaveløser Meget under middel Jeg tror ikke meget på mig selv og har tabt troen på, at det kan lykkes at blive bedre. Jeg har lidt svært ved at tage mig sammen. Hvor meget nytter det egentligt? Skal nok arbejde meget med min motivation. Læsning og sprogbrug lav en profil af dig selv Under middel Middel Over middel Meget over middel Jeg tror ikke meget på mig selv, men vil godt lave en plan for at få forbedret min karakter i sprogbrug og læsning. Jeg kan godt være tilbøjelig til at sjuske lidt. Og tabe pusten til sidst. Jeg tror ikke meget på mig selv, men vil godt lave en plan for at få forbedret min karakter i sprogbrug og læsning. Jeg er forholdsvis grundig og nogenlunde omhyggelig. Ikke særligt ambitiøs. Jeg tror meget på mig selv og vil godt lave en plan for at få forbedret min karakter i sprogbrug og læsning. Jeg er grundig og normalt omhyggelig. Jeg kan godt blive irriteret på mig selv, når jeg laver fejl. Jeg tror meget på mig selv og vil godt lave en plan for at få topkarakter. Jeg er meget grundig og omhyggelig. Og ambitiøs. Jeg bliver irriteret på mig selv når jeg laver fejl.