9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet mulighed for at dagligvarebutikker fastholdes i landsbyerne, i sommerhusområderne og på øerne. Detailhandel er i dag mere end basale indkøb. Det er en kombination af indkøb, fornøjelse og oplevelse for hele familien med muligheder for at se andre mennesker og vælge mellem butikker, varer og spisesteder. En betingelse for at gøre det mere attraktivt at bo i Lolland Kommune er bl.a. at detailhandlen ikke bare fastholdes, men også styrkes. Det er afgørende for at sikre byerne som attraktive handelsbyer, at der ikke sker en for stor geografi sk spredning af detailhandelen. Det gælder især for udvalgsvarebutikkerne, der helst skal holdes samlet og gerne sammen med caféer samt diverse kulturelle tilbud. Fakta Planlovens krav Kommunen skal afgrænse de enkelte områder, hvor der kan placeres butikker. Dette gælder bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varegrupper. For hvert område skal der fastsættes rammer for udviklingen der fastslår, hvor stort et butiksareal der samlet må være i de enkelte områder og den maksimale butiksstørrelse for de enkelte butikker. Dagligvarebutikker er f.eks. supermarkeder, frugt- og grøntforretninger, bagere, blomster, døgnkiosker, butikker med salg af artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler, samt servicestationer med kiosksalg. Udvalgsvarebutikker sælger primært varer som bøger, elartikler, tøj/sko, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/ tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker osv. Butikker der alene forhandler pladskrævende varegrupper: Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Møbelbutikker vil dog kun kunne placeres i områder til særligt pladskrævende varegrupper, hvis der ikke er plads i bymidten eller bydelscentrene. I butikker der forhandler tømmer og byggematerialer kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Dette særlige afsnit må max. være 2.000 m². Planlovens definition af bruttoetageareal Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, dog medregnes altid det fulde kælderareal. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fratrækkes op til 200 m² arealer til personalets kantine, toiletter og pauserum. Loven indeholder bestemmelser om maksimale butiksstørrelser. Dagligvarebutikker må ikke værre større end 3.500 m² og udvalgsvarebutikker må ikke være større end 2.000 m². I lokalcentre er den maksimale butiksstørrelse dog 1.000 m². Kommunen kan inden for disse rammer fastsætte butiksstørrelser. Kommunen fastsætter selv den maksimale butiksstørrelse på butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Definitioner En butik er et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer direkte til privatkunder. Internethandel og postordrevirksomhed, samt butikker der sælger serviceydelser som f.eks. frisører, restauranter og klinikker skal ikke behandles efter reglerne om detailhandel. Engrosvirksomhed er kun detailhandel, hvis virksomheden har et betydeligt salg til private. Gågaden i Nakskov 120 DETAILHANDEL
Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. Detailhandlen skal tilpasses og understøtte hovedbyerne Nakskov og Maribo. Nye butikker skal primært placeres i centrum af hovedbyerne Nakskov og Maribo og sikre attraktive og konkurrencedygtige bymidter. Mindre dagligvarebutikker i centerbyer, landsbyer, i sommerhusområder, samt på øerne skal så vidt muligt bevares. Betingelserne for detailhandlen, udbud og udvalg skal styrkes på en sådan måde, at forbrugerne tilgodeses uafhængigt om de har egen bil eller benytter sig af den kollektive trafi k, cykler eller går. Retningslinjer 9.1 Nye dagligvare- og udvalgsvarebutikker skal placeres i den centrale del af byerne. Det vil sige inden for de afgrænsede bymidter, bydelscentre og lokalcentre, som er vist på kort 9.1. 9.2 Der fastsættes afgrænsninger af bymidterne i Nakskov, Maribo og Rødby, samt afgrænsninger af bydelscentrene i Maribo øst og vest som vist på kortene 9.3-9.5, samt hovedstrukturkortet. 9.3 I Nakskov, Maribo og Rødby kan der ikke etableres nye butikker udenfor de afgrænsede områder (bymidterne og bydelscentrene). 9.4 I centerbyerne Dannemare, Holeby, Horslunde, Rødbyhavn og Søllested, samt i landsbyerne Bandholm, Sandby og Stokkemarke fastholdes de nuværende afgrænsninger af centerområder, som kaldes lokalcentre, med mulighed for en begrænset udvidelse af dagligvareog udvalgsvarebutikker. Afgrænsningen af lokalcentrene fremgår af rammerne. 9.7 Der kan efter konkret vurdering etableres dagligvare- og udvalgsvarebutikker i eksisterende landbrugsbygninger, som ikke længere er nødvendige for landbrugsdriften, såfremt bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år og i øvrigt er egnede til formålet. Butikken skal kunne etableres indenfor bestående bygningsmasse og må ikke overstige 250 m². 9.8 Ved tankstationer, togstationer, havne, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner, feriehoteller o.lign. kan der etableres mindre butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. 9.9 I erhvervsområder, kan der i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler etableres mindre butikker til salg af egne produkter. 9.10 For bymidterne, bydelscentrene, lokalcentrene, områder med butikker til lokal forsyning, samt erhvervsområder med butikker til pladskrævende varegrupper, fastsættes der begrænsninger på butiksstørrelser som beskrevet i tabel 9.1 og i rammerne. 9.11 Det samlede areal til butikker i de enkelte bymidter, bydelscentre og lokalcentre må ikke overstige de fastsatte rammer som fremgår af tabel 9.2. 9.12 Eksisterende butikker kan fortsætte uanset retningslinjerne 9.1-9.11, mens udvidelser af eksisterende butikker skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne. Tomme butikslokaler kan udnyttes til butiksformål uanset retningslinjerne 9.1-9.11 i indtil 3 år efter butikslokalet blev tomt. 9.13 Der kan ikke planlægges for nye afl astningsområder. 9.5 Der kan planlægges for enkeltstående butikker til lokal forsyning i centerbyer, afgrænsede landsbyer og i sommerhusområder. Enkeltstående butikker skal placeres mindst 500 meter fra andre butikker og mindst 500 meter fra et udlagt lokalcenter. 9.6 Nye butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan kun placeres indenfor de afgrænsede bymidter, og bydelscentre og indenfor områder, der er udpeget til særligt pladskrævende varegrupper, som vist på kort 9.1, 9.3 og 9.4 og som beskrevet i rammerne. Friske Fejø produkter. DETAILHANDEL 121
Redegørelse Detailhandelsstrukturen Detailhandelsstrukturen i Lolland Kommune, der er vist på kort 9.1, følger kommuneplanens overordnede bymønster, som beskrevet i kapitel 6: Hovedbyerne Nakskov og Maribo med bymidter og bydelscentre. Centerbyer med lokalcentre til butiksformål (Rødby har dog også en bymidte). Landsbyer, hvoraf der i nogle landsbyer fastholdes lokalcenter til butiksformål. Sommerhusområder med mulighed for mindre butikker. Erhvervsområder med mulighed for butikker til pladskrævende varegrupper. Med kommuneplanens udlæg af bymidter, bydelscentre og lokalcentre sikres, at der kan ske en løbende tilpasning af butiksstrukturen. Der er dermed mulighed for at etablere de nyeste koncepter inden for dagligvareområdet, herunder mulighed for at etablere større butikker med parkeringsmuligheder direkte i tilknytning til butikkerne. Byrådet vil støtte den fortsatte detailhandelsudvikling i hovedbyerne Nakskov og Maribo indenfor de historiske bykerner, tæt ved andre af byernes servicetilbud, banegårde Gågaden i Maribo. og busstationer og sikre, at byerne fastholder deres positioner som attraktive handelsbyer i den sydlige del af Region Sjælland. For at fastholde detailhandelen centralt i byerne kan der i Nakskov, Maribo og Rødby ikke etableres nye butikker udenfor de afgrænsede områder (bymidterne og bydelscentrene). En satsning på detailhandelen i hovedbyerne Maribo og Nakskov bymidter, vurderes ikke at ville begrænse detailhandelens udviklingsmuligheder i centerbyerne. I centerbyerne og i nogle af landsbyerne fastholdes de nuværende lokalcentre, så der er mulighed for en begrænset udvidelse af dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Endelig skal der være mulighed for, at støtte landdistrikterne ved at skabe mulighed for etablering af dagligvarebutikker i landsbyerne og i sommerhusområderne. Nye butikker til særligt pladskrævende varegrupper bør etableres, hvor de styrker de eksisterende udbud bedst. Den bedste placering er således i Nakskov og Maribo men der gives fortsat mulighed for, at denne type butikker også kan placeres i Holeby, Rødby, Rødbyhavn og Søllested. Lokalitet Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker Særlig pladskrævende butikker Bymidten i Nakskov 3.500 2.000 2.000 Bymidten i Maribo 3.500 2.000 2.000 Bymidten i Rødby 2.000 1.000 2.000 Bydelscenter øst i Maribo 1.500 0 2.000 Bydelscenter vest i Maribo 1.500 1.000 2.000 Lokalcenter i centerby/landsby 1.000 500 0 Butikker til lokal forsyning uden for lokalcenter, i landsbyer og i sommerhusområder 1.000 250 0 Erhvervsområder med butikker til særlig pladskrævende varegrupper 0 0 6.000 Tabel 9.1 Maksimal butiksstørrelse for de enkelte butikker (m² bruttoetageareal). 122 DETAILHANDEL
Kort 9.1 Detailhandelsstruktur. Kommunen skal fastsætte maksimale butiksstørrelser for den enkelte butikstype. For at understøtte, at de større butikker koncentreres i Nakskov og Maribo fastsættes der begrænsninger på butiksstørrelser i de øvrige områder som beskrevet i tabel 9.1 og i rammerne i Rapport 2. Lovligt bestående butikker kan uanset bestemmelserne om butiksstørrelser indgå i ny planlægning. Herved kan eksisterende lovlige butikker, der er større end lovens maksimale butiksstørrelse, indskrives i nye lokalplaner. Hvis der i en lokalplan ikke er angivet butiksstørrelser, er det kommuneplanens retningslinjer der er gældende. Eksisterende butikker kan fortsætte uændret, mens udvidelser af eksisterende butikker skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne. Tomme butikslokaler kan udnyttes til butiksformål uanset retningslinjerne 9.1-9.11 i indtil 3 år efter butikslokalet blev tomt. DETAILHANDEL 123
Behovet for nye butiksarealer skal ses dels i forhold til den forventede stigning i forbruget, dels af ønsket om at styrke detailhandelscentrene. Analyse af detailhandlen i dag Der er i dag (januar 2010) i hele kommunen ca. 286 detailhandelsbutikker med et samlet bruttoareal på godt 79.270 m². Af butikkerne ligger omkring 200 af dem i Nakskov og Maribo, 23 i Rødby og resten er fordelt i kommunen. Fordelingen af detailhandelsbutikker i kommunen ses af kort 9.2. 80 % af butikkerne er udvalgsvarebutikker og 20 % er dagligvarebutikker. 80 % af butikkerne ligger i bymidterne. Derudover er der i alt 28 butikker med særlig pladskrævende varegrupper, med et samlet bruttoareal på ca. 41.290 m². Af de pladskrævende butikker står byggemarkeder, bilforhandlere og møbelbutikker for tilsammen 94 % af bruttoarealet fordelt med en tredjedel hver. Institut for Centerplanlægning (ICP) har i 2008 udarbejdet en analyse af detailhandlen i Lolland Kommune. Analysen viser, at omsætningen i 2007 var på godt 1,9 mia. hvoraf 45 % var i Nakskov bymidte, 20 % i Maribo bymidte, og 35 % af omsætningen lå i den øvrige del af kommunen. Det vurderes at butikkerne sammenlignet med butikker i resten af landet i øvrigt, er lidt under middel med hensyn til kvalitet og attraktion set ud fra butikkernes sortiment, størrelser og antal af brancher. Det er normalt for butikker i mindre byer, men det illustrerer detailhandlens konkurrenceevne set i forhold til større butikscentre uden for kommunen. Butikker tilknyttet landsdækkende kæder fremmer erfaringsmæssigt butikkernes attraktion. Andelen af butikker med kædetilknytning er væsentligt under 50 % i både Nakskov og Maribo, hvilket er lidt lavere end normen, men typisk for provinsbyer. Videre mangler der større butikker med bedre sortiment. Bymidterne har for mange døde facader og tomme butikker. En gade med tomme butikslokaler kan overvejes omdannet, til en boliggade enten ved ombygning af eksisterende bygninger eller nybyggeri. Detailhandlens styrker er et bredt udbud af butikker i Nakskov og Maribos bymidter, med gode parkeringsmuligheder og gode dagligvaretilbud. En fordel for detailhandlen er, at kunderne er loyale og der er relativt langt til konkurrerende bycentre. Det forventes på trods af befolkningsnedgangen, at forbruget indtil 2021 vil stige med omkring 15 % på udvalgsvarer, mens det vil stagnere for dagligvarer. Stigningen vil imidlertid kunne påvirkes af detailhandlens konkurrenceevne, anden økonomisk udvikling og udvikling af turismen. Det forventes, at der fremover vil være efterspørgsel på butiksareal især inden for discountsektoren men også til dels fra supermarkeds- og varehuskoncepter. Lokalitet Eksisterende butiksareal Restrummelighed til nybyggeri Samlet ramme for butiksareal (dagligvare- og udvalgsvarebutikker - jan.2010) (dagligvare- og udvalgsvarebutikker) og omdannelse af butikker (dagligvare- og udvalgsvarebutikker) Nakskov bymidte 29.538 37.000 7.462 Maribo bymidte 18.088 25.000 6.912 Rødby bymidte 6.239 10.000 3.761 Maribo - Bydelscenter Øst 0 2.000 2.000 Maribo - Bydelscenter Vest 3.716 5.000 1.284 Bandholm lokalcenter 160 3.000 2.840 Dannemare lokalcenter 0 3.000 3.000 Holeby Lokalcenter 1.550 3.000 1.450 Horslunde lokalcenter 335 3.000 2.665 Rødbyhavn Lokalcenter 1.290 3.000 1.710 Sandby lokalcenter 200 3.000 2.800 Stokkemarke lokalcenter 966 3.000 2.034 Søllested lokalcenter 652 3.000 2.840 Øvrige områder 16.536 Lolland kommune i alt 79.270 Tabel 9.2 Eksisterende butiksareal og ny samlet planlægningsramme (m² bruttoetageareal - Butikker til pladskrævende varegrupper er ikke medregnet) 124 DETAILHANDEL
Kort 9.2 Eksisterende butikker. DETAILHANDEL 125
Kort 9.3 Detailhandelsplan for Nakskov. Bymidter Nakskov, Maribo og Rødby er de tre største handelsbyer og har alle en afgrænset bymidte, hvor detailhandelen kan udvikles. For alle tre byer gælder, at bymidten er den historiske bymidte, der i det væsentligste er uspoleret. Fakta Afgrænsning af bymidter Eksisterende afgrænsninger af bymidter kan opretholdes, men hvis afgrænsningen skal ændres, skal der benyttes en statistisk metode som beskrevet i bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Metoden skal kun benyttes ved bymidter på over 5.000 m² butiksareal. Den statistiske metode tager udgangspunkt i en registrering af eksisterende bymæssige funktioner såsom detailhandel, hoteller, restaurationer, persontransport, liberale erhverv og service, offentlige administration, sundhedsvæsen og kultur. Ud fra en registrering af disse funktioner, fastlægges en række bufferzoner med en radius på 25 meter. Hvor disse cirkler overlapper hinanden dannes mulige bymidter. Derudover skal en række kriterier være opfyldt, bl.a. skal der være mindst to detailhandelsenheder og mindst en enhed, der er offentlig administration, sundhedsvæsen og kultur. For de bymidter der opfylder kriterierne, tilføjes en randzone med en radius på 100 meter. Herved opstår den statistisk afgrænsede bymidte. Bymidten kan udvides uden for den statistiske afgrænsning, hvis der redegøres for baggrunden for og konsekvenserne af den ønskede udvidelse. Detailhandlen skal understøttes af bymidternes stræder, bygninger og historiske byrum, som kan give de besøgende en helhedsoplevelse af kultur, historie og underholdning. En planlagt by- og byrumsfornyelse i bymidterne med etablering af fl ere attraktive og tidssvarende boliger, vil bidrage til at styrke detailhandlen. Byrådet vil undersøge mulighederne for, at etablere overdækkede oaser i bymidterne i Nakskov og Maribo tæt ved eksisterende parkeringspladser og detailvarebutikker. I Nakskov og Maribo bliver der mulighed for, at placere dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bymidterne, med de maksimalt mulige butiksstørrelser på henholdsvis 3.500 m² og 2.000 m² som planloven giver mulighed for jf. tabel 9.2. I Rødby er der ikke det samme behov for store butikker, og der er derfor fastsat maksimale butiksstørrelser på henholdsvis 2.000 m² og 1.000 m² til dagligvare- og udvalgsvarebutikker jf. tabel 9.1. 126 DETAILHANDEL
I de tre bymidter er der i alt en restrummelighed til nybyggeri og omdannelse af butikker på 18.135 m² jf. tabel 9.2. Der er således fortsat stor rummelighed til en fremtidig udvikling af detailhandelen i bymidterne. Udvalgsvarebutikkerne skal koncentreres i Nakskov og Maribo bymidter. På udvalgsvareområdet skal arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels sikre, at Nakskov og Maribo kan fastholde deres positioner som handelsbyer. Gadestrukturen i bymidterne stammer fra middelalderen med snævre gader og hermed en besværlig trafi ksituation for store køretøjer der skal frem med varer. Større møbelbutikker kan derfor have svært ved at fi nde egnede arealer i bymidterne. Møbelbutikker kan derfor også placeres i de udpegede områder til butikker med pladskrævende varegrupper. Bymidterne skal sikres gode tilkørsels- og parkeringsforhold. Parkeringsforholdene er under normale omstændigheder tilstrækkelige. I spidsbelastningssituationer som lørdag formiddage, jul og påske, er der trængsel på de mest centrale parkeringspladser. Alle tre bymidter er tilgængelige med offentlig servicetrafi k - busser og i Maribo og Nakskov, også med tog. Landsbykøbmand i Skovbølle. Afgrænsning af bymidter I Nakskov, Maribo og Rødby fastholdes den gældende bymidteafgrænsning som vist på kort 9.4 og 9.5. Bydelscentre i Maribo Den eksisterende afgrænsning af de to bydelscentre i Maribo øst og Maribo vest fastholdes som vist på kort 9.4. Bydelscenter vest er næsten fuldt udbygget med bl.a. to dagligvarebutikker. Der er i bydelscenter vest kun mulighed for en begrænset udvidelse, idet der er fastlagt en restrummelighed til nye butikker og omdannelse af eksisterende butikker på 1.284 m² jf. tabel 9.2. Bydelscenter vest betjener foruden Maribo by, oplandet fra Vester Landevej og Rødby Landevej mod syd. Kort 9.4 Detailhandelsplan for Maribo. DETAILHANDEL 127
Kort 9.5 Rødbys bymidteafgrænsning. I bydelscenter øst ved Skelstrupvej er der endnu ingen butikker. Her er der mulighed for etablering af dagligvarebutikker, således at den østlige del af Maribo fremover kan få en bedre betjening med detailhandel. Der bliver ikke mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker, da dette vurderes at ville kunne påvirke handelen i bymidten negativt. Med denne kommuneplan gives der også mulighed for butikker til pladskrævende varegrupper i bydelscentrene, da de har en god placering i forhold til de overordnede veje. Der vil således i bydelscenter øst eksempelvis kunne etableres 2 dagligvarebutikker på op til 1.000 m² eller en stor dagligvarebutik på op til 1.500 m², en tankstation med butik samt nogle større butikker på op til 2.000 m² til pladskrævende varegrupper. Bydelscenter øst ligger centralt for eksisterende og kommende boligkvarterer i den østlige del af byen, samt for landsbyerne nord og oplandet øst for byen. I forbindelse med planlægningen af bydelscenter øst skal der udarbejdes en helhedsplan for den østlige del af Maribo med henblik på, at sikre god og sikker trafi kbetjening af de omkringliggende boligområder og bydelscentret. Helhedsplanen skal desuden belyse hvordan bydelscentret med den markante placering ved hovedindfaldsvejene til Maribo, kan indrettes i visuel harmoni med omgivelserne. Begge bydelscentre har mulighed for gode parkeringsforhold, er betjent af både by- og regionalbusser og har cykelstier langs landevejene og videre ind til bymidten. Lokalcentre I centerbyerne Dannemare, Holeby, Horslunde, Rødbyhavn og Søllested, samt i landsbyerne Bandholm, Sandby og Stokkemarke fastholdes de eksisterende centerområder, som udlægges til lokalcentre, hvert af dem med mulighed for et samlet butiksareal på 3.000 m² jf. tabel 9.2. Områderne fastholdes primært til dagligvarebutikker, og der er kun mulighed for at placere mindre udvalgsvarebutikker i lokalcentrene jf. tabel 9.1. I de ovennævnte byer kan der uden for lokalcentrene etableres mindre butikker til lokalområdets daglige forsyning. For at sikre, at der ikke opstår eller sker udvidelser af lokalcentre skal denne type enkeltstående butikker placeres mindst 500 meter fra andre butikker og mindst 500 meter fra et udlagt lokalcenter. I Dannemare, Horslunde og Søllested ligger størstedelen af byens eksisterende butikker uden for det afgrænsede lokalcenter. Der vil derfor i den kommende planperiode blive arbejdet med en ændret afgrænsning af lokalcentrene i disse byer. Landsbyer og sommerhusområder Byrådet ønsker at støtte landdistrikterne ved at skabe mulighed for etablering af dagligvarebutikker i de afgrænsede landsbyer og i sommerhusområderne, hvor der vil være mulighed for at etablere enkeltstående butikker på op til 1.000 m² til lokalområdets forsyning. 128 DETAILHANDEL
Eksisterende landbrugsbygninger Uden for de afgrænsede landsbyer er der mulighed for at indrette mindre butikker, både dagligvare- og udvalgsvarebutikker i overfl ødiggjorte landbrugsbygninger. Dog må den enkelte butik ikke være større end 250 m². Derudover kan der både i landsbyerne og uden for landsbyerne etableres stalddørssalg, det vil sige gårdbutikker på landbrugsejendomme, når butikken indrettes i en eksisterende bygning. Der skal primært sælges varer, der er produceret på ejendommen. Stalddørssalg kan imidlertid også omfatte produkter fra nærliggende gårde, der i kraft af f.eks. deres beliggenhed selv vil have vanskeligt ved at afsætte produkterne. Stalddørssalg betragtes ikke som egentlig detailhandel, men som led i den jordbrugsmæssige drift. Butikker ved tankstationer mv. Ved tankstationer, togstationer, havne, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner, feriehoteller o.lign. kan der etableres mindre butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Denne type butikker kan etableres uanset retningslinjerne om placering af detailhandelsbutikker. Erhvervsområder En række af kommunens erhvervsområder er særlig velegnede til butikker til særligt pladskrævende varegrupper, dels fordi de ligger med gode trafi kale adgangsforhold og dels fordi de ligger i nærheden af byernes øvrige butikker, og dermed styrker det eksisterende butiksudbud. De udpegede erhvervsområder, som fremgår af kort 9.1, og af rammerne for de enkelte områder i kommuneplanens rapport 2, ligger således primært i Nakskov og Maribo. Derudover fastholdes mulighederne for, at placere butikker med pladskrævende varegrupper i centerbyerne Holeby, Rødby, Rødbyhavn og Søllested, hvor der er nogle velbeliggende erhvervsområder med gode trafi kale adgangsforhold og god synlighed for butikkerne. Med denne kommuneplan gives der mulighed for, at erhvervsområdet i Maribo, hvor bryghuset lå, også kan udnyttes til butikker til pladskrævende varegruppe. I erhvervsområder, kan der i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler etableres mindre butikker til salg af egne produkter. Der fastsættes ikke nogen maksimal butiksstørrelse for denne type butikker. Pladskrævende butikker på A. Steen Nielsensvej i Maribo. DETAILHANDEL 129