Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Relaterede dokumenter
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Styrke fællesskaber der forebygger ufrivillig ensomhed under værdighedspuljen 2018

Puljeopslag: Ansøgning om deltagelse i praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved værdighedsrejsehold

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Fællesskabsindsats under værdighedspuljen

Vejledning til ansøgning for Styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Børn og Families Strategiplan

Forbedringspolitik. Strategi

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Generelle oplysninger

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Sundhedssamtaler på tværs

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

Evalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget Motivation og hovedbudskab

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Generelle oplysninger

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014

Tids- og handleplan for implementeringen af forløbsmodellen, 2017 Fase 2 og Fase 3 PIXI-UDGAVE

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Den nære psykiatri i Midtjylland

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

Sagsnr

Handleplan efter BDO tilsyn i T&A 2017

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens

Rehabiliteringskoncept på plejehjem i Aalborg Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projekt Sund i Naturen lige nu

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Sundhedsaftalerne

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

SUFO s årskursus 2016, seminar 5: Samarbejde på tværs hvis vi skal i mål med den opsporende indsats

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Målrettet kompetenceudvikling. diplomniveau

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Transkript:

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp 1. Projektets titel: Fra isolation i hjemmeplejen til integration i samfundet 2. 3. 4. Baggrund og vision for projektet: Målgruppe: Formål de langsigtede gevinster ved projektet: Mål gevinster og øvrige resultater på kort I Næstved Kommune har vi en velfungerende ældrepleje, men vi ved fra forskningen, at der findes en klar sammenhæng mellem omfanget af hjemmehjælp og graden af ensomhed 1, og det oplever vi også i Næstved. Vores tese er, at venner og pårørende faktisk tænker, at de ikke behøver at besøge borgeren lige i dag, da hjemmeplejen jo er der. Eller at borgeren holder tilbage fra at besøge eller få besøg, fordi det kan kollidere med et besøg fra hjemmeplejen. For de borgere der modtager meget hjælp kan det således ufrivilligt i sig selv være med til at øge isolationen, og det ønsker vi at ændre. Visionerne for projektet er derfor for det første, at styrke ældreplejen til at kunne støtte borgeren ud i aktiviteter og for det andet at øge samspillet mellem de frivillige, foreningslivet, aktivitetskonsulenter og villigkoordinatorer. Vi ønsker at sikre bedst mulig synergi mellem de forskellige indsatser samt en lettere og tydeligere indgang til aktiviteter for den borger, der modtager hjælp, og som ønsker aktiviteter. Primær målgruppe Målgruppen for dette projekt er borgere, der som min. 5 timer ugentligt, og der som min. får mere end ét besøg dagligt. I Næstved Kommune svarer det til 321 personer, og vores vurdering er, at min. halvdelen er ramt af ensomhed. Det vil sige, at projektets bruttogruppe udgør 160 borgere. Sekundær målgruppe Den sekundære målgruppe er ledere og medarbejderne i Næstved Kommunes hjemmepleje, der med dette projekt har mulighed for at rykke sig fagligt ift. deres professionelle relation til borgeren, ensomhedsproblematikken og få et øget indblik i den sociale del i de ældre menneskers liv m.m. Hjemmeplejens fire distrikter består af 4 distrikter, der i alt har 22 mini-teams af 6-10 medarbejdere. Derfor forventes i alt 200 medarbejdere og 15 ledere at deltage i projektet. Projektets langsigtede formål er at andelen af ældre der modtager jf. ovenstående definition og som oplever ensomhed er halveret i 2019. For at komme derhen skal vi: For det første udvikle ældreplejen til i højere grad at være instrument til at modvirke ensomheden blandt de ældre, der modtager meget hjælp fremfor utilsigtet til dels at være en fremmer af isolationen For det andre udvikle en samarbejdsmodel, der samler den brede vifte at tilbud, der allerede eksisterer i Næstved Kommune, og sikrer relevansen for og formidlingen til modtagere af hjemmepleje For at kunne indfri de ambitiøse langsigtede målsætning arbejder projektet med følgende målsætninger på kort sigt: 1. For det første at hjælpe ældre ind i meningsgivende relationer. I 1 Sundhedsstyrelsen (2016): Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp, side 30-35

5. sigt Projektets indsatsområder: projektperioden forventer vi, at 160 ældre vil blive opsporet og starte at deltage i aktiviteter, som de ikke ellers ville have været i stand til at deltage i 2. For det andet at 60% af disse oplever et fald i scoren for UCLA-3 over perioden, og at dette er fastholdt 3 måneder efter indsatsen 3. For det tredje at der bliver udviklet en samarbejdsmodel, som tydeliggør samarbejdsflader, overblik og synergier mellem de forskellige tilbud 4. For det fjerde at ca. 200 medarbejdere får tilført ny viden og nye kompetencer, hvorfor min. 80% af medarbejderne generelt vil skulle opleve, at de er blevet styrket fagligt i deres viden og handlemuligheder omkring sociale relationer 5. For det femte at hjemmeplejen/de deltagende medarbejdere vurderer, at det gennem projektet er blevet lettere at formidle, fx de forskellige tilbud/foreningsaktiviteter eller løsningsmuligheder der findes For at øge ældre borgeres deltagelse i aktiviteter for derved at modvirke ensomhed samt mindske hjemmeplejens utilsigtede isolerende effekt leverer vi jf. puljens formål kompetenceudvikling der sikrer, at medarbejderne har den fornødne faglighed og viden om ensomhed, vi udvikler arbejdsgange, der understøtter det faglige fokus på ensomhed, og vi udarbejder en samarbejdsmodel mellem hjemmeplejen og civilsamfundet. Leverancerne udmøntes i 2 indsatsområder: Indsatsområde 1: Faglig udvikling Kompetenceudvikling En vigtig målsætning i projektet er at udvikle medarbejdernes professionsforståelse til også at indbefatte en faciliterende og koordinerende rolle, så medarbejderne også ser bekæmpelsen af social isolation som en del af deres kerneopgaver. Dette sker i øvrigt i nogen grad også ved, at der bliver gjort op med tankegangen om, at medarbejderne ser sig selv som den vigtigste relation ift. borgeren. Projektet har også til hensigt at styrke medarbejderne kompetencer ift. at opspore borgere, der oplever en eller flere typer af ensomhed 2. Næstved Kommune har tidligere haft fokus på ensomhed, men det har været vanskeligt at få det ind som en del af hverdagen i hjemmeplejen. Særligt væsentligt har det været, at vi i Næstved Kommune har haft et omfattende Øvelse gør mester -indsats, som mange borgere har været inddraget i, og som har været med til at sikre medarbejdernes vinkling på, at de kan træne borgeren. Dette projekt bygger videre herpå ved gennem kompetenceudvikling i form af aktionslæring at styrke medarbejdernes forståelse af, hvordan de med en god, professionel relation kan styrke borgerens sociale relationer, og således bidrage til at fastholde borgernes sociale kompetencer. Borgerkonferencer Udover kompetenceudviklingen vil der blive udarbejdet nye arbejdsgange, der understøtter ensomhedsfokusset på vores borgerkonferencer. Borgerkonferencerne er vores tværfaglige møder, der afholdes hver 14. dag, hvor enkelte borgere drøftes ud fra en fast systemtik omkring medicin, ernæring, træning og aktiviteter m.m., og hvor særligt sidstnævnte fokusområde i dag ikke bliver tilstrækkeligt udfoldet. Ved at indarbejde et særligt fokus på meningsgivende aktiviteter og ensomhed som en del af konferencerne, sikres det, at ensomhedsfokusset forankres organisatorisk og dermed kan fastholdes. 2 Sundhedsstyrelsen (2016: 19) 2

Indsatsområde 2: Forbedret koordination og samspil Næstved Kommune har i flere år arbejdet med at forebygge ensomhed, og har derfor allerede en lang række aktiviteter og indsatser målrettet denne gruppe. Vi har fire aktivitetskonsulenter, fordelt på de fire regionale distrikter, der hjælper ældre mennesker ind i nye lokale netværk, hvor de ældre mødes om de aktiviteter de selv finder relevante. Frivilligcenter Næstved arbejder med de forskellige frivillige kræfter i civilsamfundet og de er i gang med at udvikle en fritidsven ordning. Ordningen indebærer at man sammen med en fritidsven, kan mødes over forskellige aktiviteter og hjælpes ind i meningsfulde fællesskaber. Frivilligcentret har et samarbejde med forskellige foreninger. Dette samarbejde skulle gerne være en særdeles vigtig del af nærværende projekt. Aktivitetsmuligheder er der således nok af, men vores erfaring er, at i kombinationen med hjemmeplejens mulige isolerende effekt, er det nødvendigt at sikre mere koordinering og overblik over de relevante tilbud til denne målgruppe, for at hjemmeplejen kan gives én let indgang til aktiviteterne, der samtidigt sikrer en god, håndholdt brobygning. Udfordringen er at civilsamfundet ikke indtænkes i tilstrækkelig grad, og det kan for nogle være uklart, hvem der tager sig af hvad. Derfor vil vi i projektet udvikle en samarbejdsmodel, der tydeliggør samarbejdsflader, overblik og synergier mellem de forskellige tilbud med særlig henblik på at sikre, at relevante tilbud for borgere, der modtager meget hjælp, er tilstede og bliver henvist til. 6. Projektets leverancer gennemføres i 3 faser Opstart, udvikling, afprøvning og forankring. Under hver fase arbejder vi med projektets 2 indsatsområder; faglig udvikling og forbedret koordination, som beskrives særskilt under hver fase. FASE 1 Opstart FASE 2 Udvikling FASE 3 Afprøvning og forankring Indsatsområde 1: Faglig udvikling Workshop med hjemmeplejen om tilpasning af undervisningskoncept Evalueringsdesign Kortlægning af processen Kompetenceudvikling: Lederforløb Medarbejderforløb Borgerkonferencer: Understøttende arbejdsgange Kompetencer til målrettet indsats mod ensomhed Løbende afprøvning af indsatsen og monitorering. Evaluering Justering af tiltag samt etablering af best practice Forankre viden fra aktionslæren i praksis Leverancer med understøttende aktiviteter og tidsplan Fase 1 Fase 2 Etc.: Indsatsområde 2: Forbedret koordination Tilrettelæggelse af udviklingsproces Kortlægning af processen Workshops: Hvilke aktører bidrager med hvad? Hvordan kan indsatsen forbedres? Hvad skal gøres fremadrettet? Arbejdsgange og rolleafklaring mellem plejen, aktiviteter og frivillige Løbende afprøvning og justeringer af indsatsen rettet mod ensomhed Implementeret ensomhedsfokus i hjemmeplejen FASE 1: OPSTART (MARTS-JUNI 2017) Projektet starter i marts 2017, hvor vi etablerer styregruppe og arbejdsgrupper, og hvor vi nærmere koordinerer rollerne mellem hjemmeplejen, frivilligcenter Næstved, frivillige foreninger samt Marselisborg m.m. Indsatsområde 1: Faglig udvikling I opstartsfasen planlægger og tilpasser vi dels indholdet og dels deltagerkredsen på de enkelte moduler i det efterfølgende kompetenceudviklingsforløb. Endvidere planlægger vi workshopforløbet vedr. borgerkonferencerne, og endelig udarbejder vi evalueringsdesign. Indsatsområde 2: Forbedret koordination 3

Vedr. Forbedret koordination udarbejder vi en oversigt over samtlige relevante kommunalt og frivillige aktiviteter, som efterfølgende bliver inviteret ind i processen. Samlede leverancer i fase 1: Opstartsmøde Etablering og afholdelse af styregruppe og arbejdsgrupper Udarbejdelse af uddannelsesplan og plan for udvikling af borgerkonferencerne Kortlægning og invitation af kommunale og frivillige aktiviteter FASE 2: UDVIKLING: (MAJ-DECEMBER 2017) Indsatsområde 1: Faglig udvikling Kompetenceudvikling En opdatering på den faglige viden er en forudsætning for, at der kan arbejdes målrettet mod en styrket indsats mod ensomhed, idet meget af den eksisterende evidens om ensomhed er nyligt kortlagt. Undervisningen vil blive delt i to dele rettet mod først og fremmest medarbejderne, men også et for lederne. Forløb for medarbejderne Forløbet har til formål at gøre medarbejderne i stand til i højere grad at indgå i relationer med borgerne og facilitere dem ud i aktiviteter og derigennem modvirke ensomhed. Forløbet består af 4 moduler, der alle udarbejdes med udgangspunkt i aktionslæringsmetodikken, jf. nedenfor. ROLLEN 1 OPSPORINGEN 2 ITALESÆTTELSEN HANDLINGEN 3 4 Rollen: På modul 1 kortlægger vi og udfordrer hjemmeplejens rolle i forhold til at rollen udover pleje også indbefatter at kunne opspore, italesætte og anvise handlemuligheder for borgere der enten er eller kan være i risiko for ensomhed. Med andre ord, at medarbejderne i hjemmeplejen skal kunne have en faciliterende rolle, og at en af kerneopgaverne er at kunne vise vej ud i civilsamfundet. Vi arbejder her på at udvide og klargøre professionsforståelsen og præcisere at vilkårene for at arbejde i hjemmeplejen også er at kunne motivere de ældre til at deltage i relevante aktiviteter. Dernæst vil deltagerne blive opdateret med den nyeste viden om ensomhed, og endelig introduceres deltagerne til aktionslæring og den efterfølgende afprøvning af viden. Opsporingen: På modul 2 introduceres deltagerne til redskaber og metoder til at opspore ensomhed. Her vil vi bl.a. anvende Opmærksomhedsredskabet der giver medarbejderne viden om risikofaktorer for ensomhed og som sætter medarbejderne i stand til at identificere risikofaktorer for ensomhed. 4

Italesættelsen: I forlængelse af modul 2 sætter vi i modul 3 fokus på samtalen og relationsskabelsen med de ældre. Gennem modulet får deltagerne kompetencer og redskaber i forhold til: Generel samtaleteknik At kunne spørge vi ind til ømtålelige emner på en hensynsfuld og respektfuld måde At kunne opspore hvilke ældre, der oplever ensomhed, og som ønsker at deltage i aktiviteter At kunne motivere de ældre til at starte i en aktivitet At skabe relationer til borgerne Handlingen: Modul 4 handler om at give deltagerne reelle handlemuligheder for at hjælpe de ældre ud i aktiviteter. Det kræver, at samarbejdsmodellen er udviklet, så medarbejderne har adgang til relevante brobyggere, eksempelvis aktivitetskonsulenter eller fritidsvenner, der ligger inde med en samlet viden om aktivitetsmuligheder i Næstved Kommune. På modulet introduceres og udbredes derfor www.aktivtældreliv.dk, som Næstved Kommune er opkoblet på, og dernæst formidler vi den samarbejdsmodel, der jf. nedenstående udarbejdes mellem hjemmeplejen og de frivillige foreninger. Undervisningsformen: Undervisningsformen er aktionslæring, hvor undervisningsdagene i høj grad består af træning og øvelser, og hvor de tillærte kompetencer samtidig afprøves ude hos borgerne under supervision. Supervisionen foregår i samarbejde mellem Marselisborg konsulenter og vores egne uddannede Marte-meo-terapeuter, som vil give supervisionen en særlig dimension, hvor der arbejdes med videodokumentation og som feedback struktur. Aktionslæring øger udbyttet af kompetenceudviklingen, da metoden tager udgangspunkt i medarbejdernes egen praksis i dagligdagen. Aktionslæring foregår i fællesskaber, hvor man lærer og diskuterer og egen praksis for at blive klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Nedenstående figur illustrerer tankegangen bag aktionslæringen: Forløb for lederne Distrikts- og teamledere skal også tage del i et undervisningsforløb i supervision, så de får redskaberne til at guide og motivere medarbejderne i den rigtige retning. Lederforløbet vil består af 2 elementer: 1. Baggrundsviden: For det første vil lederne modtage den samme baggrundsviden om ensomhed som medarbejderne vil. Her vil Marselisborg inddrage egen 5

samt nyeste viden om ensomhed. 2. Lederrollen: Dernæst vil der blive arbejdet med lederrollen i relation til ensomhed. Det vil sige, at vi giver lederne svar i forhold til følgende spørgsmål hvordan inddrager vi ensomhedsfokusset som del af vores løbende lederrolle? Her arbejder vi med, hvordan ensomhedsfokusset skal være i relation til samtaler/opfølgning på den enkelte medarbejder, i teams samt som en del af borgerkonferencerne. Borgerkonferencer I Næstved Kommune afholder vi som nævnt hver 14. dage borgerkonferencer, hvor i et tværfagligt regi bl.a. drøfter følgende for de udvalgte borgere: Medicin, ernæring, træning, behovet for hjælp m.m. Vi ønsker at udvikle understøttende arbejdsgange og fokus på borgerkonferencerne, der indbefatter social trivsel og ensomhed samt borgerens deltagelse i aktiviteter. Tilføjelserne til arbejdsgangene omkring konferencerne udvikles over 2 workshopdage. Indsatsområde 2: Forbedret koordination Samarbejdsmodel Vi afvikler et workshopforløb, som har til formål at indsamle viden til et notat, der kan bruges blandt kommunens medarbejdere til have et overblik over tilbudsmulighederne for de ældre borgere og samarbejdsmulighederne internt mellem de frivillige aktører og hjemmeplejen. Eksempelvis en arbejdsgang for, hvornår Frivilligvenner, og hvornår aktivitetskonsulenter bringes i spil, samt en beskrivelse af samarbejdsflader omkring fælles koordinering og overblik over aktivitetstilbud blandt Frivilligvenner venner og aktivitetskonsulenter. Medarbejdere fra hjemmeplejen samt repræsentanter fra frivillige foreninger vil blive inviteret til at udarbejde en samarbejdsmodel, der sikrer vedligeholdelse af et godt overblik over tilbud samt en let indgang for hjemmeplejen til aktiviteterne. Udarbejdelse af modellen: Gennem 3 workshopdage udvikler vi således en samarbejdsmodel, hvor vi beskriver: Oversigt over aktivitetsmuligheder i det enkelte distrikt/lokalområde Målsætninger for samarbejdet Principper for samarbejdet Rolle- og ansvarsfordeling for samarbejdet Synergier mellem aktiviteter kommunale og frivillige Konkrete arbejdsgange og snitfladebeskrivelser Samarbejdsmodellen sigter i høj grad på kontakten til og samarbejdet med civilsamfundet og mindre på at afklare, hvad de enkelte kommunale aktører laver; det bør vi vide, og ved det også. Samlede leverancer i fase 2: Løbende afholdelse af styregruppe og arbejdsgrupper Afvikling af kompetenceudviklingsforløb for ledere Afvikling af kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere Udvikling af borgerkonferencerne Udarbejdelse af samarbejdsmodel mellem hjemmeplejen og frivillige aktiviteter FASE 3: AFPRØVNING OG FORANKRING: (JANUAR 2018- FEBRUAR 2019) 6

7. 8. 9. Afhængigheder til andre indsatsområder: Tilpasning til eksisterende indsatser: Dokumentation og udbredelse: I fase 3 afprøver vi, hvordan fokusset på ensomhed gennem de tilførte kompetencer (indsatsområde 1) og den udviklede samarbejdsmodel (indsatsområde 2) kan implementeres i dagligdagen hos medarbejderne, lederne og hos aktiviteter og de frivillige. Opfølgning og tilpasning I fasen indgår der opfølgningsaktiviteter, hvor ledere og medarbejdere får brush up forløb på de tilførte kompetencer og teknikker, som justeres på baggrund af de opnåede erfaringer. Dernæst indgår der via 2 workshopdage en tilpasning af samarbejdsmodellen, hvor alt lige fra principper for samarbejdet til konkrete arbejdsgange kan tilpasses. Evaluering Projektets evaluering gennemføres ligeledes som del af fase 3. Evalueringen beskrives nærmere i punkt 9. Samlede leverancer i fase 3: Løbende afholdelse af styregruppe og arbejdsgrupper Brush up kompetenceudviklingsforløb Tilpasning af samarbejdsmodel Evaluering Projektet være særlig afhængig af kvaliteten af hjemmeplejens arbejde, som er afgørende for mulighederne for at opspore ensomhed hos ældre, der har motivationen til at komme i aktiviteter. Dernæst vil vi være afhængig af de frivillige, der vil skulle inkludere ældre borgere, der modtager meget hjælp i deres aktivitetstilbud. Projektet vil kunne have en positiv indvirkning på rehabilitering, triagering og tværfaglighed i Næstved Kommune. Projektets nye aktiviteter er kompetenceudviklingen, arbejdsgangene, samarbejdsmodellen og tilpasningen af borgerkonferencerne. Vi tilpasser disse nye aktiviteter som følgende: De eksisterende borgerkonferencer bliver løftet og suppleret af workshopforløb, der vil integrere ensomhed og aktiviteter på konferencerne Samarbejdsmodellen mellem plejen og de frivillige vil supplere og smidiggøre det samarbejde der eksisterer i forvejen mellem hjemmeplejen, aktivitetskonsulenterne, Frivillighedscentret m.fl. samt styrke anvendelsen af www.aktivtældreliv.dk. Vi forventer, at frivillige aktiviteter i kommunen, der har fokus på sårbare borgere, med dette projekt, blive endnu bedre til og opmærksomme på at rumme sårbare borgere i aktiviteterne herunder også målgruppen for dette projekt Kompetenceudviklingen med fokus på ensomhed til blive tilpasset ind i kommunens rehabiliterende indsats, hvor ensomheds- og aktivitetsfokusset bliver integreret på samme niveau som helbred, fysiske opmærksomhedspunkter m.m. Projektet ønsker en grundig dokumentering af indsatsen over for den primære målgruppe ved at lave en baseline-måling af de ældres oplevelse af ensomhed ved at bruge det validerede testredskab, UCLA-3, der sammenholdes med kontrolmålingen, der foretages ved projektets afslutning. Der foretages en kvalitativ undersøgelse, der har henblik på at afklare, hvilke processer, der er hhv. tilstrækkelige og nødvendige for at projektet får succes. Projektet udbredes blandt 16 miniteams, og vil derefter blive udbredt til de resterende teams. Dokumentation vil således blive indsamlet løbende for at kunne justere og 7

10. 11. 12. 13. 14. Organisering: De væsentligste risici: Interessenthåndtering: Kommunikation: Projektets forankring: tilpasse borgerkonference og undervisningskoncept. Produktmæssigt udvikles der en samarbejdsmodel, ny arbejdsgang vedr. borgerkonferencerne samt screenings- og samtaleredskaber, som introduceres gennem kompetenceudviklingen. Der etableres en styregruppe for projektet og en arbejdsgruppe. Styregruppen sikrer beslutninger og ledelsesmæssig forankring, mens arbejdsgruppen har ansvar for at implementere beslutninger og sikre fremdrift. Styregruppen består af ledelsesrepræsentanter for hjemmeplejen, aktivitetskonsulenterne samt Frivilligcenteret. Styregruppen bistås af Marselisborg for faglig sparring. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for hjemmeplejen, aktivitetskonsulenterne, Frivilligcenteret og Aktivitetscenteret. Blandt projektets deltagerkreds og samarbejdspartnere er der bred enighed om at investere i projektet og motivation hertil, hvorfor vi ikke ser alvorlige risici. Dog: 1) At borgerne på trods af hjemmeplejens motivationsarbejde, ikke har lyst til/har overskud til/kan se meningen med at bevare eksisterende eller danne nye relationer. 2) At de frivillige melder fra til udviklingsarbejdet. Løsningen herpå er god og inddragende planlægning samt god eksekvering, og her samarbejder vi med Marselisborg, der har stor erfaring med både udvikling i hjemmeplejen og hos de frivillige. Interessenterne i projektet er især hjemmeplejen, de frivillige samt borgerne selv. Et væsentligt element i dette er at projektet inddrager disse interessenter tæt, så der sikres et godt engagement omkring projektet, hvilket der bliver taget initiativ til allerede fra af projektet i fase 1 ligesom bl.a. Frivilligcenteret har været involveret i udformning af nærværende ansøgning. Eftersom projektet inddrager og er afhængig af forskellige aktører, vil det være styre-/arbejdsgruppens rolle at kommunikere nødvendig information ud og mellem relevante parter for at sikre fremdriften, videndelingen, samt at alle er orienterede om, hvad der skal ske i projektets afprøvningsfase. Projektet forankres på flere måder. Først og fremmest ved at der i fase 3 vil være opfølgning og brush up forløb som del af kompetenceudviklingsforløbet til medarbejderne. For det andet at ensomhed bliver en integreret del af borgerkonferencerne samt at der udvikles og implementeres en samarbejdsmodel mellem hjemmeplejen og de frivillige. Endelig vil ensomhed bliver skubbet ind som del af som del af lederrollen gennem lederudviklingsforløbet. 8