Konfirmander, jeg har taget noget med



Relaterede dokumenter
Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Malling Kirke og Sognegård

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Velkommen I Dagplejen

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Nyhedsbrev. august september oktober

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

juli august september

Udover det gik de også i genbrug for at finde mere skoletøj til Claudias børn, heldigvis var der meget som var i god stand.

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Kirke & Sogn aunslev BovEnSE 44. årgang nr. 3 JUnI - SEPTEMBEr 2014

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Vær venligst opmærksom på, at denne mail består af 5 sider, så husk at scrolle ned!.

Konfirmand i Mølholm kirke

Kære konfirmand fra fredagsholdet

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

Denne dagbog tilhører Max

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Nr 4. juli/august årg.

Nytårsdag d Luk.2,21.

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

BAUNEPOSTEN. April & maj

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / , s.e.P 26. april 2015 Dom kl Joh.

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Evaluering af Minikonfirmandforløb januar 2016 Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup i Roskilde Domprovsti - 3 klasserne i lokalområdet

april maj juni Indhold:

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

15. søndag efter Trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Konfirmand i Mølholm kirke

I Assing Sogn er der en stærk tradition for, at mange tager del i kirkens liv deltager i gudstjenester, arrangementer og andre aktiviteter.

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Børnene hjælper selv med at dække bord og rydde af, de har hver deres farve på tallerkner og kopper.

Nyhedsbrev. uge

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Tro og ritualer i Folkekirken

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Hvordan underviser man børn i Salme 23

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Kirkens aktiviteter Til de kommende konfirmander At gå til præst

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Lokalafdelingen for Nordsjælland Øst

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

Støt op om vores arbejde meld dig ind i Foreningen Nyhedsbrevet 4534

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

nu titte til hinanden

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Transkript:

PRÆSTENS SPALTE Konfirmationsprædiken Store Bededag Læsninger: Matt 28,16-20; 7,7-14 Af Lisbeth Kristensen Kære konfirmander! Kære menighed! Konfirmander, jeg har taget noget med til jer i dag. Det er en æske chokolade. Det har jeg, fordi denne æske med blandede fyldte chokolader symboliserer det liv, I for alvor skal til at leve og de mange svære valg, der følger med det liv. Det er en gave til jer og I skal derfor selvfølgelig have lov til at tage et stykke hver. Måske kunne nogen af jer netop mærke, hvor svært det kan være at skulle vælge et stykke chokolade. Man kan blive helt vægelsindet! Og ikke mindst man kan komme til at fortryde. Fortrydelse følger mange gange livets vanskelige valg og i denne kategori mener jeg seriøst, at udvælgelsen af et stykke fyldt chokolade hører! Ingen af os ønsker at fortryde, men alle mærker vi af og til følelsen af, at vi gerne ville have gjort noget anderledes hvis ellers bare vi kunne Før jul havde Kristeligt Dagblad udskrevet en essaykonkurrence om emnet fortrydelse. Jeg vil læse et uddrag af vinderens bidrag, der er skrevet under pseudonym. Jeg fortryder, at jeg misbrugte min vens tillid ved at køre spritkørsel i den bil, jeg havde lånt af ham, mens han var på ferie. Jeg fortryder, at jeg tog en klassekammerat med i bilen. Jeg fortryder det, fordi min kammerat brækkede sit håndled og kvæstede sin fod, da bilen ramte en container, og fordi min vens 2CV på ingen måde kunne holde til mødet med containeren og da slet ikke til det efterfølgende møde med den bil, der i samme øjeblik passerede. Jeg fortryder, at jeg snød til en eksamen ved Syddansk Universitet. Jeg fortryder, at jeg i det hele taget ikke gjorde mere ud af min uddannelse. Jeg fortryder, at jeg aldrig har været flittig med lektierne hverken i folkeskolen eller sidenhen og derfor har store huller i min almene viden. Jeg fortryder, at jeg som teenager ikke kiggede op og så, hvor stor verden og mulighederne var rundt om mig. Jeg fortryder, at jeg brugte min fysiske overlegenhed til at slå løs på mine mindre søskende, hvis de ikke ville makke ret. Jeg fortryder, at jeg på en efterskole chi- Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad Side 3

kanerede og mobbede et lærerpar, som på ingen måde havde fortjent det. Jeg ville også have fortrudt det, selvom de havde fortjent det. Jeg fortryder, at jeg tirrede en overvægtig efterskolekammerat til at angribe mig, hvorefter jeg hurtigt trådte et skridt tilbage, så han mistede balancen, hvorefter jeg skubbede ham i ryggen hårdt ind i sportshallens murstensmur. Jeg fortryder, at jeg har ladet mig tage ved næsen i forretninger. Og dog. Måske er jeg glad for, at jeg mødte mit medmenneske selvom det var en, der skulle tjene penge med tillid i stedet for mistro. Jeg fortryder, at jeg har råbt så meget ad mine børn. Jeg fortryder, at jeg har råbt så meget ad mine børn. Jeg fortryder, at jeg har råbt så meget ad mine børn. Jeg fortryder, at jeg har råbt så meget ad mine børn. Jeg fortryder, at jeg har brugt tid til at ærgre mig over faktorer i min barndom og ungdom, som jeg alligevel aldrig har haft indflydelse på. Jeg fortryder, at jeg ikke blot har forholdt mig til, hvad og hvem jeg var, men i stedet har brugt tid på: Åh, hvis bare Jeg fortryder Sådan skrev altså vinderen. Måske gav nogle af fortrydelserne genklang for jer det gjorde de mig. Det hører med til menneskelivet, at vi nogle gange fortryder de valg, vi har truffet. Og vi kan ærgre os over, at vi ikke fik nougat i stedet for marcipan fra livets chokoladeæske. At vi fortryder, har at gøre med, at vi har flere muligheder og talenter, end vi kan nå at indfri i løbet af et liv både når det gælder arbejde, partnere eller fritidsinteresser derfor vil der altid være muligheder og talenter, som vi ikke får udfoldet. Mens essaykonkurrencen kørte, kunne man klikke sig ind på et spørgeskema på avisens hjemmeside og svare på, hvad man havde fortrudt i sit liv. Ud af en række forskellige spørgsmål havde flertallet fortrudt, at de ikke havde opført sig ordentligt overfor et andet menneske. Det var også det, der fyldte mest i det essay, jeg læste al den smerte, han havde påført andre mennesker omkring sig. Og først derefter den smerte, han havde påført sig selv. I dagens evangelium siger Jesus netop: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Vi kender alle sammen godt den leveregel vi kalder den også den gyldne regel. Den er et uddrag af bjergprædikenen, som Jesus holdt til sine disciple på et bjerg lige uden for byen Galilæa, hvor de opholdt sig. Byen er et billede på det sted, hvor vi lever vores liv, og når Jesus tog disciplene med op på et bjerg, så var det for, at tale til dem om byen og ikke mindst om livet i byen fra et sted, hvor de også kunne se byen og livet i et større perspektiv. Hverdagslivet med alle dets travle gøremål med og for hinanden. Og en af de hovedregler, disciplene skulle have sig for øje og skrive sig i hjertet til livet i byen, var, at de skulle være mod andre, som de selv ønskede, andre skulle være mod dem. Side 4 Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad

Det var nok ikke helt uden grund, for i livet med andre mennesker kommer vi tit til at såre hinanden. Nogle gange, fordi det kan være svært at undgå. Andre gange, fordi vi glemmer, at den anden er et menneske som os selv, og at alle mennesker har krav på at blive behandlet ordentligt. Derfor er det godt en gang i mellem at tænke over, hvad man egentlig går og gør. Det kan man gøre ved at gå sig en tur måske netop til et sted med udsigt eller tale med en god ven eller med Gud. Så ændres perspektivet, og det kan føre til, at vi også ændrer vores måde at handle på overfor vores kammerater. Ja, det kan måske ligefrem være, at vi går tilbage og siger undskyld til den, vi har såret, fordi vi har indset, hvor ondskabsfulde vores drillerier var. I den tekst jeg læste fra alteret før og som også blev læst ved jeres dåb, der lød det, at man bliver Jesu discipel gennem dåben og ved at holde hans bud. Dåben er på den måde både en gave og en opgave; vi får Guds fred og kærlighed og med den skal vi bringe verden fred, dagligt brød og kærlighed. For livets Gud har vore hænder, og derfor er det os, han sender, når vor næste lider nød. Sådan lyder det i salmen Menneske, din egen magt, som vi skal synge senere. Og det vers beskriver netop den opgave, der følger med dåbens gave. Og allerede i dåben gør det sig gældende, at vi mennesker er Guds hænder. For da I blev døbt, da lånte Gud en præsts fingre til at slå korsets tegn både for jeres ansigt Kære konfirmander. Livet er en æske chokolade, man ved aldrig, hvad man får! og jeres bryst for jeres forstand og jeres følelse, for jeres hjerne og jeres hjerte. Som for at sige at med et fuldt liv hører, at I ikke bare bruger fornuften, men at I også har hjertet med i det, I laver. Men Gud gjorde mere end det! Han lovede også at ville være med jer alle dage indtil verdens ende med sin ånd og sin kærlighed. Ikke kun, når I opfører jer ordentligt, og ikke kun, når tingene lykkes. Men alle dage, også der, hvor I føler jer grimme, skamfulde, alene eller kede af det. Selvom vi kan fortryde og sige undskyld, så kan vores næste ikke sætte os fri af vores skyld og skam det kan kun Gud, og det gør han, i det øjeblik vi søger ham i bøn og tanker. For han fortryder ikke sin kærlighed til os. Derfor kan vi trygt lade os falde, når vi brækker et ben og mister fodfæste for en tid. Kære konfirmander. Livet er en æske chokolade, man ved aldrig, hvad man får! Jeg ønsker for jer, at uanset om I får et stykke med marcipan eller med nougat, så vil I tage imod det som en gave og en opgave med mulighed for at vokse som mennesker, men ellers, så har I i troen på Gud et sted at gå hen med jeres eventuelle ærgrelser og fortrydelser. Jeg håber for jer, at I aldrig kommer til at fortryde jeres beslutning om at give Gud jeres ja i dag. Og at I uden tøven vil bevare jeres tillid til, at når I beder, så skal der gives jer; når I søger, så skal I finde; og når I banker på, så skal der lukkes op for jer. I den tillid ønsker jeg for jer, at I altid må søge Gud, livet og kærligheden. Amen. < Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad Side 5

OBERAMMERGAU Sognerejse til Oberammergau Af Poul Raaby Der er efterhånden indløbet så mange tilmeldinger til sognerejsen til passionsspillene i det sydlige Tyskland, at turen nu med sikkerhed bliver gennemført. Ikke så mærkeligt, eftersom rejsen er markedets absolut billigste! Kr. 6.900 for en 6 dages oplevelsesrig rejse med alt inklusive - bortset fra et par frokoster. De fleste andre tilsvarende rejser til Oberammergau koster 10.000 kr. Baggrunden for at Stilling Menighedsråd kan tilbyde rejsen så billigt er, at sognet har en erfaren rejsearrangør og rejseleder, der selv kan planlægge det hele frem for at lade et rejsebureau stå for det. Sognerejsen starter fra Stilling mandag morgen d. 30. august og slutter samme sted lørdag aften d. 4. september. Turens højdepunkt er naturligvis passionsspillet i Oberammergau. Her har man hele 2 dage og nætter til at indsnuse livet og magien i og omkring den særegne by, hvor de fantastiske og professionelt opførte forestillinger om Jesu lidelseshistorie siden år 1634 har sat hele byen på den anden ende ca. hvert 10. år. Stilling sogn har været så heldig at skaffe overnatning i selve Oberammergau by en by med ca. 5.500 indbyggere, hvoraf halvdelen medvirker i passionsspillene. På turen ned og hjem gennem Tyskland overnattes på 4 stjernede hoteller centralt beliggende i historiske, gamle byer som Bamberg og Eisenach (Skanderborgs venskabsby). Herudover er der også blevet plads til sightseeing i området omkring det smukt beliggende Garmisch Partenkirchen, hvor vi skal overnatte i udkanten af byen med en storslået udsigt til Tysklands højeste bjerg. En folder om sognerejsen med bl.a. turens program, som også indbefatter besøg i kirker, klostre og slotte, kan rekvireres fra kirkekontoret og så er turen i øvrigt ikke fysisk krævende! Tilmelding og yderligere oplysninger på tlf. 2343 1751 eller på mail pora@km.dk < Side 6 Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad

SOGNEINDSAMLING 2010 Sogneindsamlingen 7. marts 2010 Folkekirkens Nødhjælp Af Hanne M Kirkegaard Fhv. Indsamlingsleder i Stilling Sogn Folkekirkens Nødhjælp havde landsindsamling søndag den 7. marts 2010. Hovedkvarteret for indsamlingen i Stilling Sogn var i Sognegården, hvor vi med spænding ventede med indsamlingsmaterialet efter gudstjenesten. Vi var meget spændte på, hvor mange indsamlere, der ville dukke op og gå ud på én af de 18 ruter, vi havde indtegnet på et kort. Men vi blev glædeligt overrasket, der kom 25 indsamlere, hvoraf nogle gik sammen. som indsamlere. Det er et flot resultat, I har været med til at skaffe. Da jeg synes, der skal nye kræfter til, har jeg aftalt med Per Bryndum Christensen, at han overtager jobbet som indsamlingsleder. < Det samlede resultat blev kr. 18.284,25. Et flot resultat. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, der havde meldt sig Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad Side 7

KIRKENS KORSHÆRS LAGERSALG, INDUSTRIVEJ 1, STILLING Kirkens Korshær Gå ud og gå en tur! Af Anna Rosenqvist At vi bor i en smuk egn af Danmark, er ingen i Stilling sogn i tvivl om men Kirkens Korshær har også fået øjnene op for det og arrangerer Hele Korshæren vandrer 2010 på egnen, og aflægger besøg i Stilling sogn, torsdag d. 3. juni. Turen udgår fra Silkeborg d. 30. maj og slutter i Århus d. 6. juni, med mulighed for at deltage i selvvalgte etaper af ture. Formålet med disse ture er, at brugere ansatte - frivillige og andre interesserede, sammen vandrer ad smukke stier og veje, og undervejs samtaler og aflægge diverse besøg. Og torsdag d. 3. juni foregår det så her på egnen. Onsdag aften kommer karavanen til FDFs hytte i Motorvejslommen. Torsdag morgen, efter morgenmad, vandrer man til Højvangens Genbrug, hvor der vanker formiddagskaffe. Derefter til Fruering kirke, med omvisning. - Så gennem Pilbrodalen til Stilling, undervejs spises den medbragte frokost. I Stilling besøges KKs Lagersalg hvor der serveres eftermiddagskaffe. Og derefter bliver det offentligt, hvor vi håber, at mange af sognets beboere vil deltage: Kl. 17 er der Gudstjeneste i Kirken, provst Jette Marie Bundgaard prædiker. Efterfølgende er der fællesspisning i Sognegården, til en pris af 45.- kr. Underholdningen om aftenen, vil bestå af, at en medarbejder fra KK. vil fortælle om KKs virksomhed, og Knud Ernst-Jensen vil komme og synge nogle forårs og Grundlovs-sange -, inden Karavanen vandrer til overnatning igen i FDF-Hytten. Alle er velkomne til at være med hele dagen, eller hele ugen! Flere oplysninger på www.kirkenskoershaer.dk < Side 8 Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad

L E G ESTUEN Fællesskab i sognegårdens legestue med børn og voksne. Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad Side 9

MINI-KONFIRMANDERNES SIDE Minikonfirmandsæsonen 2010-2011 Når man går i 3. klasse får man tilbuddet om at blive minikonfirmand. I det kommende skoleår vil alle 3. klasser fra Stilling Skole, således blive inviteret til et forløb. At være minikonfirmand er lidt i retning af at være konfirmand, det er blot mere baseret på leg, oplevelse og fortælling end på egentlig undervisning. Lige nu er embedet som kirkebogsførende sognepræst i Stilling sogn vakant. Det har indflydelse på forholdene for minikonfirmanderne, og derfor kan der i skrivende stund ikke siges noget nærmere om tidspunktet for, hvornår de enkelte 3. klasser inviteres. Vi håber på afklaring i løbet af sommeren, så der ligger en invitation klar i det nye skoleår. Det vil fremgå af kirkebladet samt af besked direkte over skolens intranet. I hører nærmere! Med venlig hilsen Lisbeth Kristensen Sognepræst, o.a. Tlf. 30362527 Side 10 Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad

KO N F I R M A N D E R N E S S I D E Tidspunkter for konfirmation i Stilling Kirke 2011 Datoerne for konfirmation offentliggøres to år frem i koordination med Hørning og Skanderborg pastorater for, at alle har lige muligheder for at finde et eventuelt festlokale til dagen. Onsdag d. 12. maj 2010 blev det således offentliggjort i dagspressen, og de kommende 7. klasser fik et brev med hjem med følgende datoer: Konfirmationerne i 2011 ligger i forbindelse med Storebededagsferien: Fredag d. 20. maj 2011 kl. 9.30 og 11.30: Elever fra den kommende 7a* Lørdag d. 21. maj 2011 kl. 9.30 og 11.30: Elever fra den kommende 7b* Søndag d. 22. maj 2011 kl. 9.30 og 11.30: Elever fra den kommende 7c* Tidspunkter for konfirmation i Stilling Kirke 2012 Konfirmationerne i 2012 ligger i forbindelse med Storebededagsferien: Fredag d. 4. maj 2012 kl. 9.30 og 11.30: Elever fra den kommende 7a* Lørdag d. 5. maj 2012 kl. 9.30 og 11.30: Elever fra den kommende 7b* Søndag d. 6. maj 2012 kl. 9.30 og 11.30: Elever fra den kommende 7c* Gudstjenesten varer ca. 1 time, og der vil typisk være fælles fotografering lige efter den første gudstjeneste. Ved hver gudstjeneste er konfirmanderne fordelt ligeligt med både drenge og piger på hvert hold. De vil blive fordelt i begyndelsen af året, når undervisningen begynder, og man ved hvem, der ønsker at blive konfirmeret. * Da der kan ske ændringer i forhold til hvilke præster, der er ansat i sognet, tages der forbehold for ret til ændring af klokkeslettet. Med venlig hilsen Lisbeth Kristensen Sognepræst, o.a. Tlf. 30362527 Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad Side 11

Side 12 Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad Kl. 9.30 & 11: St. Bededag, fredag den 30. april Foto side 12-14: Photo Shoppen Skanderborg

Kl. 11 & 12.30: lørdag den 1. maj Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad Side 13

Kl. 10 & 12: Søndag den 2. maj Side 14 Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad

Kalenderen Tirsdag d. 1. juni kl. 10-12 (og hver tirsdag til og med 22. juni) Legestue Sognegården Sang, leg og fællesskab for de 0-3-årige og deres voksne. Dagplejen er velkommen i grupper på max 5 dagplejere med børn. I bedes ringe til Hanne Hviid Nielsen på tlf. 86 57 22 90 og sige, at I kommer, så åbner vi dørene kl. 9, så I kan spise jeres formiddagsmad i sognegården. Torsdag d. 3. juni Kirkevandring og fællesskab Korshæren vandrer i dagene 30. maj til 6. juni fra Silkeborg til Århus. Torsdag d. 3. juni begynder vandringen med morgensang kl. 9.00 i FDF s hytte, Sletten 3, Skanderborg. Derefter vandres der til Højvangens Genbrug, Skanderborg og videre til Fruering kirke, Vitved Hede, Stilling Sø og Kirkens Korshærs nye genbrugsbutik i Stilling. Kl. 17.00 er der gudstjeneste i Stilling kirke ved provst Jette Marie Bundgaard-Nielsen med efterfølgende middag i Stilling sognegård. Kl. 19 er der offentligt møde i sognegården. Der overnattes i FDF s hytte, Sletten 3, Skanderborg. Alle er velkommen til at være med. Ønsker man at høre nærmere om de øvrige dage, kan man finde oplysninger på www.kirkenskorshaer.dk Søndag d. 6. juni Kirkevandring fra Hørning via Stilling til Vitved Kirkevandringen begynder kl. 11.00 med gudstjeneste i Hørning kirke, ca. 12.00 vandring fra Hørning kirke til Stilling kirke, ca. 13.00 medbragt frokost indtages i Stilling sognegård mens tidl. menighedsrådsformand fra Stilling, Kirsten Olsen fortæller om Stilling kirke, ca. 14.00 vandring fra Stilling kirke til Vitved kirke, ca. 15.00 medbragt kaffe og indlæg om kirken udenfor Vitved kirke, ca. 16.00 hjemtransport med bus til Stilling og videre til Hørning. Interesserede er velkommen til at være med helt fra Hørning, men man kan også støde til undervejs. Der er gudstjeneste kl. 9.30 i Stilling kirke. Forhør evt. nærmere på Stilling kirkekontor, tlf. 2343 1751. Tirsdag d. 8. juni kl. 10-12 Legestue Sognegården Onsdag d. 9. juni Sogneudflugt kl. 9-17 Afgang fra Stilling kirke kl. 9 Denne gang går turen til Brødremenigheden i Christiansfeld, som i 1773 blev grundlagt af Herrnhutterne med tilladelse af Kong Christian VII. Byen er speciel ved, at den er planlagt og bygget efter samme skabelon som den første brødremenighedsby i Herrnhut i Tyskland, og altså ikke gradvist er blevet til som andre småbyer i Danmark. Program 09.00 Busafgang Stilling -40 minutters DR-dokumentarprogram fra 1990 erne om Christiansfeld/ Brødremenighed/Hernhutter vises i bussen Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad Side 15

-fællessang fra højskolesangbogen i bussen 10.15 Medbragt kaffe og rundstykke på Skamlingsbanken Gåtur på Skamlingsbanken / besøge det lille museum 11.00 Busafgang 11.30 Ankomst Christiansfeld Introduktion til byen/brødremenigheden v/brønden på kirkepladsen. Besøge kirkesalen. Rundtur gennem byen forbi Danmarks første apotek, handelshus, tidligere bageri, kakkelovnsproducent og kirkegården Gudsager -alt sammen under kyndig guidning af Lorenz Asmundsen 13.15 Frokost Brødremenighedens hotel 14.30 Besøge museet Tur på egen hånd i byen mulighed for at købe honningkager 17.00 Ankomst Stilling Deltagerbetaling: 75 kr. (samt egne drikkevarer til frokosten). Vi håber på en fantastisk tur og en fyldt bus med 50 personer som sidste år. Gåturen rundt i Christiansfeld by er ikke så lang, som den måske lyder, så man skal ikke holde sig tilbage, fordi man ikke kan gå så langt. Tilmelding til kirkekontoret, Poul Raaby på tlf. 23 43 17 51 eller mail pora@km.dk Tirsdag d. 15. juni kl. 10-12 Legestue Sognegården Søndag d. 20. juni kl. 11 Familie bamse gudstjeneste v. Mette Maria Kristensen Kirken En kortere gudstjeneste under frie former. Søndagens dåbsbarn vil blive døbt. Tag din bamse eller dukke med og lad den være med i skabelsesfortællingen. Måske er din dukke det første menneske, som Gud skaber. Måske er det din slange, der driller de andre dyr. Måske er din kæmpe bamse den store bjørn, der rider rundt med Adam og Eva på ryggen. Tirsdag d. 22. juni kl. 10-12 Legestue med besøg af musiklærer Vibe Berthelsen Sognegården Det er sidste gang før sommerferien og i den anledning får vi besøg af Vibe Berthelsen, der bor i Vidjekær, og som gennem vinteren med stor succes har sunget, spillet og leget i deres fælleshus med en gruppe mødre og deres spædbørn. Denne dag besøger hun Legestuen i sognegården med sin lille søn og sin guitar og en masse skønne sanglege. Tag madpakke med til dig og dit barn, så spiser vi sammen og drikker en kop kaffe, inden vi ønsker hinanden god sommer. Legestuen begynder igen tirsdag d. 7. september kl. 10-12. Torsdag d. 24. juni kl. 19 Offentligt menighedsrådsmøde Sognegården Side 16 Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad

Nyt fra kirkebogen Torsdag d. 26. august kl. 19 Offentligt menighedsrådsmøde Sognegården Mandag d. 30. august lørdag d. 4. september Sognerejse til Oberammergau For nærmere information kontakt Poul Raaby på 2343 1751 Kirkekaffe Kaffen bliver serveret lige efter gudstjenesten og er tænkt som et bredt tilbud til alle, der har lyst til en løs, uforpligtende snak, inden man går hjem. Tidspunkterne fremgår af gudstjenestelisten. Aktivitetsudvalget Fødte: Jonas Christian Højsgård Andersen Magnus Langberg Mia Brøns Brandt Storm Birkemose Kalle Hoyer Mathiasen Anna Marie Bæk Mads Falkenberg Rettrup Ida Holm Hvingel Døde: Peter Langballe Ulla Mailund Adda Elisabeth Rasmussen Mogens Sand Høyer Ole Hans Svensen NY HJEMMESIDE Sognets gamle hjemmeside er desværre blevet nedlagt, og der arbejdes p.t. på opsætning af en helt ny hjemmeside, som kan findes på www.stillingkirke.dk så snart de første væsentlige ting er klar. Der vil så efterhånden blive fyldt flere og flere informationer på hjemmesiden. < Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad Side 17

Praktiske oplysninger Fødsel Fødselsanmeldelse og forældrenes dåbs- / navneattester og evt. vielsesattest afleveres til kirkekontoret senest 14 dage efter fødslen. Sammen med fødselsanmeldelsen kan man aflevere en omsorgs- og ansvarserklæring, hvis far og mor ikke er gift, men er enige om at dele forældremyndigheden. Navngivning Skal finde sted, inden barnet bliver et halvt år. Henvendelse til kirkekontoret. Dåb Ring til sognepræsten og lav en aftale om dåb og en samtale i hjemmet inden dåben. Der kan være dåb ved alle gudstjenester. Se tider i gudstjenestelisten på bagsiden. Ved dåb navngives barnet samtidigt. Vielse Ring til sognepræsten og lav en aftale om vielse og en samtale i hjemmet inden vielsen. Folkeregisteret udsteder en prøvelsesattest for indgåelse af ægteskab. (gælder 4 mdr.) Prøvelsesattest og dåbsattester (gerne kopi) afleveres til præsten ved samtalen. Kirkebil Som en service for gangbesværede og andre, der har brug for kørsel, betaler kirkekassen taxa til gudstjenester og sognearrangementer. Man bedes selv bestille vognen hos Taxa 86 51 00 00 Dødsfald Man er altid velkommen til at kontakte sognepræsten og aftale tidspunkt for den kirkelige handling og en samtale i hjemmet. Et dødsfald skal anmeldes til sognepræsten eller kirkekontoret senest to hverdage efter dødsfaldet. En begravelsesforretning kan hjælpe med at ordne det praktiske. Navneændring Henvendelse på kirkekontoret, der er behjælpelig med diverse blanketter. Nye attester Kan fås ved henvendelse til kirkekontoret. Blanketter Blanketter til de forskellige formål kan hentes på www.personregistrering.dk Optagelse i og udtrædelse af folkekirken Henvendelse bedes ske til sognepræsten. Kirkegård Aftaler om gravsteder sker ved henvendelse til graveren. Hjemmeside www.stilling.sogn.dk Indsamlinger Det annonceres løbende ved gudstjenesterne, hvad der samles ind til. Juni: Folkekirkens Ydre Mission Juli: Folkekirkens Ydre Mission August: Folkekirkens Nødhjælp Side 18 Juni 2010 Stilling-Gram Kirke-Sogneblad