Børn med ADHD og andre forstyrrelser DDS Roskilde d. 5. juni 2010

Børn med ADHD og andre forstyrrelser DDS Roskilde d. 5. juni 2010 Jenny Bohr Lærer, Master i Specialpædagogik, Uddannet Advanced Trainee, ved Center for Collaborative Problem Solving Hundeslæde, pædagogik og indsigt 1

Det individuelle MAGNUM CHOKO UMMATI Udiklingsforstyrrelser som ADHD, ASF, GUU m.m. Findes ikke i sig selv der findes en række mennesker udviklingsforstyrrelser Noget er fælles men megeter forskelligt Præges Noget er fælles, men meget er forskelligt, Præges af individuelle træk og påvirkes af hvilke betingelser en person har igennem livet. Kombinationen af vanskeligheder individuelle 2

Har man set ét barn med ADHD/autisme så har man set ét barn med ADHD/autisme : ) Udviklingsforstyrrelser eller bogstavleg: ADHD Attention deficit/hyperactivity disorder ADD ADHD uden hyperaktivitet, men ofte hypoaktivitets forstyrrelse HKD Hyperkinetisk Forstyrrelse (WHO s diagnose) Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed ASF Autisme Spektrum Forstyrrelse, vanskeligheder med socialt samspil, kommunikation og fleksibilitet GUU/GUA Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Anden/Uspecifik NLD Nonverbal Learning Disorder 3

ASF Autisme Spektrum Forstyrrelse Social interaktion WINGS TRIADE Børnene har afvigelser inden for 3 områder Kommunikation Stereotype mønstre i interesser eller adfærd Attention Deficit Hyperactive Disorder ADHD Det vil sige forstyrrelse eller ubalance af: Opmærksomhed Aktivitet Impulsivitet. 4

Ubalance i opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Viser sig på mange områder, børn med ADHD/ASF er ofte enten/eller, /ll for ld lidt og for meget, alt eller intet Skiftende præstationer, dagsform De er ligesom ikke i vater Opmærksomhed Er langt mere end koncentration Opmærksomhed bruger vi til, at organisere alle de indtryk, vi får dagligt. Når vi skal; Samle op (vælge/udvælge) Sortere Placere Hente Anvende 5

Opmærksomhed Det gælder om at have den rigtige grad af opmærksomhed At opmærksomheden er i balance efter forholdene Opmærksomhed Opmærksomhedskontrol, er hos de fleste mennesker automatiseret. Det er ikke noget vi bruger hjernemæssig energi på. Vi kører på autopilot 6

Fire typer af opmærksomhed Selektiv opmærksomhed Fleksibel opmærksomhed Vedholdende opmærksomhed Samtidig opmærksomhed Selektiv opmærksomhed At selektere er at udvælge, at si og sortere det handler om at finde det væsentlige i en given situation. At kunne filtrere indtryk Hvis der er vanskeligheder med denne funktion, g, vil man let blive afledt af alt, hvad der forgår rundt omkring en og have svært ved at udvælge det væsentlige. 7

Ikke ADHD opmærksomhed fokuseres ADHD Opmærksomhed afledes 8

Barnet er letafledeligt Selektiv opmærksomhed Nogle afledes lettest af lyde, andre af synsindtryk mm m.m. nogle af det hele. Nogle afledes ikke alene af ydre påvirkninger, men også af indre påvirkninger. Mange børn med ADHD mangler simpelthen et Mange børn med ADHD, mangler simpelthen et filter. Uden støtte fører dette let til en konstant stresslignende tilstand. 9

Barnet overloades Fleksibel opmærksomhed Denne opmærksomhed har med fleksibilitet og smidighed at gøre. Det er vigtigt at kunne fastholde fokus, men det er lige så vigtigt at kunne slippe fokus og skifte over til noget andet. at kunne blive afbrudt og være i stand til at vende tilbage, til det vi var i gang med. Det skal kunne ske hurtigt og automatisk. 10

Fleksibel opmærksomhed For nogle vil det de beskæftigede sig med før en afbrydelse, helt være forsvundet fra bevidstheden. Børn der har vanskeligheder med fleksibel opmærksomhed, kan have svært ved skift. At gå fra en aktivitet eller Plan til en anden. De mangler sporskifte Barnet kan være ufleksibelt 11

Vedholdende opmærksomhed Dette er en proces, der gør at man kan blive ved at koncentrere sig over længere tid børn der har vanskeligheder ede på dette område kan være hurtige til at klare de første opgaver, Men lige så snart opgaverne bliver rutineprægede, kan de ikke bevare energien. Vedholdende opmærksomhed Di bø ft li ll tlø Disse børn er ofte urolige eller rastløse og virker energiske uden egentlig at være det. Uroen skal ses som et ubevidst forsøg på, at hæve hjernens energiniveau (aurosal) 12

Samtidig opmærksomhed Handler om evnen til at kunne beskæftige sig med flere ting på samme tid, eller at kunne kapere flere forskellige informationer. Samtidig opmærksomhed Børn med vanskeligheder på dette område kan ofte kun beskæftige sig med en ting ad gangen, nogle kan eks. ikke modtage informationer mens de, taler, læser eller spiser. 13

Opmærksomhedsforstyrrelse har stor indflydelse på Arbejdshukommelsen Arbejdshukommelsen er bindeleddet mellem perception og handling, altså input og output. Arbejdshukommelsen er involveret i en række funktioner, som eksempelvis; planlægning, l at vurdere konsekvensen af sine handlinger og problemløsning. Opmærksomhedsforstyrrelse har stor indflydelse på Arbejdshukommelsen Arbejdshukommelsen er den aktive fastholdelse af information, som er nødvendig for at kunne løse et fremtidigt problem eller nå et fremtidigt mål. 14

Arbejdshukommelsen Holder den røde tråd, husker en på hvad man er i gang med/hvor man er på vej hen, hvad man skal til at gøre og hvorfor. Opmærksomheds vanskeligheder Der er tale om en kombination af vanskeligheder, ikke en enten eller Nogle har flere vanskeligheder med en form for opmærksomhed end en anden. Individuel kombination 15

Opmærksomhedsvanskeligheder Barnet kan sagtens have vanskeligheder med afbrydelser og opmærksomhedsskift (være ufleksibel) Samtidig med at man er letafledelig. Eller sætte gang i en masse ting, for at vække hjernen (arousal), samtidig med at barnet ikke kan overskue mere end en ting af gangen. To former for aktivitetsforstyrrelser Hyperaktivitet Hypoaktivitet Igen er der tale om en ubalance, for lidt eller for meget aktivitet efter forholdene. 16

To former for Hyperaktivitet Den omkringfarende Den rastløse Det samme barn kan godt have begge former for Hyperaktivitet, men i ungdomsårene flytter uroen ofte ind Hyperaktivitet Omkringfarende Rastløse (fysisk uro) Vanskeligt ved stille lege Stærk talestrøm Konstant i bevægelse Iderige og opfindsomme 17

For lidt aktivitet (ADD) Hjernens energiniveau er meget lavt Kommer lige så meget i vejen for den enkelte Sværere at få øje på Initiativløse, stille, kan virke tunge, umotiverede, energiforladte.. Hypoaktivitet Passive Stillesiddende Indadvendte Dagdrømmende Kan virke tunge Forsigtige, usikre 18

To former for Impulsivitet Den handlerettede Den verbale Det samme barn kan godt have begge former for Impulsivitet. Impulsivitet: Begynder ofte at svare før spørgsmålet er færdigstillet Har en tendens til at afbryde andre, eller bryde ind i andres påbegyndte aktivitet Har svært ved at vente på tur, er behovsstyret Reagerer prompte, input output kortluntet eller eksplosiv Manglende situationsfornemmelse i Når ikke at tænke før de taler eller handler virker som om de handler mod bedre vidende (kan virke provokerende) 19

Børn med udviklingsforstyrrelser kan have nogle kognitive kendetegn Man kan sige at børn med udviklingsforstyrrelser g g y tænker og opfatter på en anden måde end andre. Eller at de ikke har så let en adgang til nogle af de tænke redskaber andre bruger. 20

Mangelfuld forestillingsevne De mangler sjældent fantasi, men de kan have vanskeligheder med at forestille sig, at ting kan være anderledes. Svært ved at indgå i en fælles forestilling. Mangelfuld forestillingsevne Vanskeligheder med at gøre sig fri af nu og her fortid og fremtid Vanskeligheder med at tage andre perspektiver ki Vanskeligheder ved fleksibilitet, at kunne rumme flere tanker eller perspektiver på samme tid Vanskeligheder med at sætte og forfølge mål Vanskeligheder med at generere løsninger på et problem. Vanskeligheder med social forestillingsevne mentalisering (at sætte sig ind i hvad andre tænker og føler) 21

Vanskeligheder med at se sin egen andel At være i stand til at se andres andel, men ikke samme opmærksomhed på egen. Det er lettere helt konkret at se andres handlinger At se sin egen andel kræver at man kan løfte sig ud af situationen og tage et andet perspektiv den eneste måde man kan se sig selv, er hvis man har et spejl. Voksen med ADHD Konkret tænkende De gode Sort Dur Retfærdig Ja De onde Hvid Dur ikke Uretfærdig Nej Ser ikke nuancer og har vanskeligheder med abstraktion. Almindelige sociale færdigheder opleves som abstrakte, at deles, at skiftes og mange andre 22

Gradbøjning Parkering forbudt Også i 5 minutter 30 sekunder er heller ikke tilladt Parkering er total forbudt Ingen mobil telefon, heller ingen sms, heller ingen musik på mobilen, heller ikke i 5 min. heller ikke 30 sekunder SLET ingen mobil! Hvad ser I? Kom med så mange bud på hvad I ser som muligt. Hvad er fakta? Og Hvad er mening? 23

Konsekvens hvad er det? Vi stopper op (nutid) og peger på en konsekvens på baggrund af en hændelse (fortid) f.eks. med henblik på at det ikke gentager sig (fremtid) Det betyder, at der er 3 tider i spil: Fortid nutid fremtid Meget få med udviklingsforstyrrelser har gavn af konsekvenspædagogik Tværtimod forværres konflikter ofte ved denne strategi Børn med udviklingsforstyrrelser kan have sproglige vanskeligheder vi ikke kan høre. Manglende indre tale Manglende indre kobling af sproget Forstyrret latenstid for kort/for lang 24

Børnene kan have vanskeligheder med: Tid mangler indre tidsfornemmelse Perception vanskeligheder ved at rette fokus og opretholde fokus Huske glemmer selv gentagne rutiner Børnene kan have vanskeligheder med: Social interaktion barnet vil gerne men ved ikke hvordan Aflæse sociale signaler Barnet kan mangle basale sociale færdigheder, eller har vanskeligt ved at anvende dem 25

Samarbejde Børnene kan have vanskeligheder med: Sanse indtryk ubalance, er under eller overfølsomme Nogle børn og unge med ADHD fornemmer sig selv for lidt, nogle børn og unge med ADHD fornemmer sig selv for meget Børnene kan have vanskeligheder omkring alle sanser, eller nogle af dem. 26

Børnene kan have vanskeligheder med: At strukturere mangler indre struktur Planlægge og organisere Abstraktion de er konkrete tænkere Forestillings evne at ting kan være anderledes Børnene kan have vanskeligheder med: Forudseenhed kan ikke tænke fremad, er i nuet ikke før og ft efter. Brug af feedback forbinder ikke andres mishag med egne handlinger, laver hyppige sjuskefejl, synes ikke at lære af egne fejl, påvirkes ikke hensigtsmæssigt af straf Behovsstyring kan ikke udsætte noget godt eller skidt. Affekt er ofte eksplosive, reagerer voldsomt i situationer vi ikke umiddelbart forstår 27

Hvor kommer det fra? Forældre samtale Din søn er meget letafledelig Poul Hvor kommer det fra? Op mod 80 % arvelighed De sidste 20 %: Påvirkninger under graviditeten (alkohol, tobak m.m.) Fødselsskader For tidlig fødte Hjerne traumer de første år 28

Hvor kommer det fra? Man kan ikke få ADHD eller ASF af at vokse op i en dårligt fungerende familie. Mangelfuld opdragelse giver ikke ADHD Som alle andre børn, påvirkes børnene selvfølgelig af de vilkår de udvikler sig under. Ophobning i familier Den store arvelighed gør, at der ofte er en ophobning i familier. Det giver særlige udfordringer, at være forældre til et barn med ADHD og nogle af de udfordringer, kan være særligt udfordrende hvis man selv har ADHD 29

Hvor kommer det fra Som samfundet er i dag, stiller det store krav, til individet id om selvstrukturering, fokus, selvstyring, ansvar for egen læring, omstillingsparathed. Ikke at kende sin plads kræver store individuelle færdigheder Vores samfund udfordrer en ny gruppe! Her bliver ADHD tydelig Var de der da vi gik i skole Ja de har altid været der. Men skolen var mere struktureret og tydelig, så graden af ADHD skulle være større før det blev et problem for den enkelte. De sad bagest, blev smidt ud, kom hurtigt ud og g,, g g tjene, kom ud og sejle og mange af dem endte vel også i datidens tugthuse. 30

(Hvorfor) Ser vi flere med ADHD? Øget opmærksomhed (vi ser det vi kigger efter) Løsere familiestruktur Ændrede krav i institution og skole Øget krav til selvforvaltning Informationssamfund/flimmer, Zapperkultur opmærksomhedsskift ADHD Autopiloten Deaktiveret i Hjernens Direktion De vanskeligheder børn med ADHD har, kan være svære at forstå, fordi det drejer sig om områder som vi andre har automatiseret og ikke bruger hjernemæssig energi eller bevidsthed på. Børn med ADHD, skal selv styre hvor andre slår på autopilot. Det kræver utrolig energi, at være på hl hele tiden og ikke kunne lade autopiloten tage over. 31

Børn med ADHD, er ikke automatiserede i forhold til omgivelserne! Men omgivelserne er også sjældent automatiseret i forhold til dem.. Synlige og usynlige handicaps Når vi kan se at et barn har vanskeligheder, tager vi automatisk hensyn og sætter vores krav og forventninger derefter Når vi ikke kan se vanskelighederne kommer vi Når vi ikke kan se vanskelighederne, kommer vi let til at tillægge motiver og vi kommer til at stille krav og forventninger der ikke er realistiske 32

ADHD er et usynligt handicap Derfor har vi ofte urealistiske forventninger og når børnenes vanskeligheder kommer til udtryk, mødes de ofte med bebrejdelse eller kritik. Så tag dig dog sammen du er så klog det kan du sagtens klare Styr dig Viden og forståelse er nøgleord Vi må forstå at det er børn der ikke opfatter verden som andre børn og derfor ikke lærer på samme måde derfor er det ikke det samme der virker for disse børn som for andre. Der er brug for en anden tilgang 33

Der er brug for en anden tilgang Man kan ikke gætte sig til hvad der virker og man kan ikke bygge på det tder virker for andre. Det er noget af det der kan gøre det svært, fordi alt det man kan, de kompetencer og erfaringer man har pludselig ikke virker Det der virker for andre børn virker ikke for børn med ADHD De har fået masser af det der virker for andre også ofte mere end andre får uden effekt. Hvis det der virkede for andre virkede for dem, var der ikke nogle problemer omkring dem. F did ikk l t ti Fordi de ikke lærer og automatiserer som andre og fordi vi ikke kan se hvad der er brug for. Bliver viden om ADHD og forståelse for de vanskeligheder det medfører helt central. 34

ADHD er en udviklingsforstyrrelse dermed påvirker det barnets kognition, eller erkendelses eller tankemæssige forståelse og dermed hele barnets udvikling. Forforståelsen Vi forholder det der sker, til vores eget verdensbillede, altså vores oplevelse erafhængig af, vores verdensbillede. Vi tager så meget for givet så meget er indforstået Derfor kommer vi let til, i vores fortolkning at Derfor kommer vi let til, i vores fortolkning at tillægge andre motiver 35

Vi motivforsker: Vi ser kun det synlige Det umiddelbare tydelige, det vi ser Det skjulte, det underliggende det vi ikke kan se. 36

Vanskeligheder indeni og udenpå Vanskelighed symptom Oplevet indefra symptom Oplevet udefra Hun Motivforskning, er simpelthen så Behovsstyret Jeg aner ikke hvad jeg egoistisk, kan være hun ringer (kan ikke udsætte skal gøre! (katastrofe) uafbrudt og tager ikke indgangen til, at hensyn noget godt eller skidt) vores Opmærksomhedsbesvær (kan ikke si og oversvømmes af alle og utilregnelig sortere) de ord. (STOP) bliver Hjælp jeg Han intervention altså aggressiv afsporet. Vanskeligheder med at skifte strategi Ved ikke hvordan jeg skal komme i gang Hun gider ikke lave noget Impulsivitet Ups nu brød jeg ind igen Han er altid så uhøflig og ligeglad med hvad andre siger. Vi kører på autopilot Nogen gange reagerer vi automatisk, fordi en stor del af vores fortolkning af andre, foregår ureflekteret. 37

At den måde vi er sammen på er automatiseret, er en stor udfordring, når vi har med børn med ADHD, at gøre. Det drejer sig om at være sin tænkning bevidst Vi må slå automatpiloten fra Din forklaring guider din intervention det mest grundlæggende. En stor udfordring meget går bag om ryggen på os. At være opmærksom på sin egen (for)forståelse. Spørg dig selv og hinanden: I hvor høj grad det I gør stemmer overens med det I mener I gør? Hvordan tænker vi om børn med ADHD? 38

Børn gør det godt hvis de kan....hvis de ikke kan, må vi voksne finde ud af hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe To alternative filosofier to forskellige syn på børn Børn gør det godt hvis de vil, hvis de ikke vil må vi få dem til at ville (motivere, belønning, trusler og straf) Bø ø d t dt h i d k h i d ikk Børn gør det godt hvis de kan, hvis de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe 39

Hvis vi tænker: Børn gør det godt hvis de vil.. Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at de ikke vil gøre det godt. At de eksempelvis vil os det dårligt. Vores opgave bliver derved begrænset til, at få dem til at ville. (Belønning, straf, trusler) værktøjskassen er begrænset. Denne tænkning er forbundet med skyld Hvis vi tænker: Børn gør det godt hvis de kan.. Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at det er svært for dem. At noget kommer i vejen for dem. Og vores opgave bliver at finde ud af, hvad der er svært for dem, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe Denne tænkning giver et væld af redskaber og værktøjer 40

Hvordan tænker og forstår vi? I kommer ind til frokostbordet og et andet barn har taget Peters plads Peter reagerer med stor frustration. Hvilken betydning for vores indsats har de to forståelser? Det handler om, at forstå børnene Louise har svært ved, at vente på tur og afbryder både børn og voksne. Hvilken betydning for vores indsats har de to forståelser? 41

I stedet for at spørge Jer selv; hvad skal der til for at motivere ham til at gøre anderledes? Spørg; hvorfor er det så svært for ham?, hvad kommer i vejen for ham?, hvordan kan jeg hjælpe? Børn gør det godt hvis de kan betyder: At, hvis de kunne gøre det godt, så ville de gøre det godt. Men noget kommer i vejen for dem. 42

Vi må prøve at forstå hvad der kommer i vejen for den enkelte. For børn med ADHD kan det være mange forskellige vanskeligheder der kommer i vejen. Vi må skabe forståelse gennem indsigt i den enkeltes særlige forudsætninger Ressourcer og vanskeligheder Ressourcer er vigtige for, at finde frem til det den enkelte er rigtig god til Vanskeligheder er vigtige for at finde ud af hvor der er brug for hjælp. 43

Man kan ikke løse problemet før man har erkendt at det er der. Vi skalselvfølgeligselvfølgelig se på den enkeltes ressourcer, men vi skal ikke være blinde. Vi skal også se hvad det er der er svært for ham, vi skal ville se hans vanskeligheder. At vanskelighederne klihd bliver erkendt er også at anerkende barnet. Forstår vi vanskelighederne som en undskyldning dkld for eks. utilpasset adfærd d lukker vi døren for at hjælpe. Forstår vi vanskelighederne som forklaring på utilpasset adfærd, så kan vi hjælpe 44

Børn med ADHD, kan synes udfordrende, men disse børn har, lige så lidt valgt deres vanskeligheder, som børn med andre vanskeligheder. kl hd Og de fortjener derfor samme forståelse for deres vanskeligheder som andre børn med vanskeligheder. Det er børnene der er udfordrede. Der er brug for en anden tilgang Man kan ikke gætte sig til hvad der virker og man kan ikke bygge på det tder virker for andre. Det er noget af det der kan gøre det svært, fordi alt det man kan og kender pludselig ikke virker 45

Er en ordblind, ordblind når han fisker? It takes two to tango Det er i mødet med omgivelserne, at vanskelighederne kommer til udtryk. 46

It takes two to tango Når vi har viden om og forståelse for barnets vanskeligheder, kan vi tilpasse de krav/forventninger vi stiller til ham. Krav i en bred forstand, altså ikke bare direkte krav og forventninger vi har til ham. Men også de implicitte krav der ligger i situationer, aktiviteter og kommunikation. It takes two to tango Vi Kan skabe omgivelser, der støtter barnet. Vi kan sætte realistiske forventninger til barnet. Hvad er det for nogle krav og forventninger vi stiller til barnet? 47

Har vi de samme krav og forventninger til alle børn Forventninger er en god ting! Men kun de realistiske forventninger. Vi har alle sammen brug for at kunne leve op til de forventninger der stilles til os. 48

Krav og forventninger Vi kan sætte realistiske forventninger til barnet, vi kan kompensere og skabe større tydelighed i omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte krav. Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan vi spørge os selv hvad er der brug for, for at hun kan klare det Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for Krav og forventninger Dels kan vi sætte realistiske forventninger til hende og dels kan vi kompencere og skabe større tydelighed i omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte krav. Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan vi spørge os selv hvad er der brug for, for at hun kan klare det 49

Behandling af børn med ADHD: Medicinsk behandling af børn med ADHD. Mange børn og unge med ADHD profiterer af medicinsk kbh behandling. Funktionen bedres: skole, socialt, temperament m.m. Der findes mange forskellige præparater og der er brug for helt individuelle løsninger, og opfølgning. 50

Medicinsk behandling kan give: Øget koncentration og vedholdenhed Mindre impulsivitet og hyperaktivitet Bedre følelsesmæssig l kontrol Færre aggressioner og mindre modstand Bedre til at forstå og dermed følge regler Bedre arbejdshukommelse og indre sprog Forbedret håndskrift og bevægelseskoordination Færre konflikter med andre Forbedret accept fra og kontakt til kammerater Større forståelse for spillet ved sport Forbedret selvværd Medicinen gør det ikke alene, der er brug Medicinen gør det ikke alene, der er brug for forskellige grader og typer af hjælp og støtte, også efter medicinering. 51

Som omgivelser kan vi Sætte realistiske forventninger til hende og dels kan vi kompensere og skabe større tydelighed i omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte krav. Kompensere for den enkeltes vanskeligheder. Vi kan bruge særlige redskaber når vi omgås børn med ADHD Redskaber og værktøjer i omgangen med børn med ADHD Der findes ikke noget universal værktøj. Der er brug for en bred vifte af forskellige redskaber De redskaber der er brug for, skal passe til den enkelte, derfor er forarbejdet så vigtigt. 52

Børn med ADHD mangler overblik. De kan ikke løfte sig ud af her og nu De har ofte svært ved, at løfte sig op i helikopterperspektiv de har vanskeligheder med forudseenhed og planlægning 53

Vi har overblikket Gennem indsigt og forståelse Kan vi holde og tydeliggøre den røde tråd 54

Den røde tråd: Vi kan sikre, at børn med ADHD ved: Hvad de er i gang med, hvor de er på vej hen, hvad de skal gøre og hvorfor. De 9 H er Hvad skal jeg lave? (indhold) Hvorfor skal kljeg lave det? dt?( (mening) Hvordan skal jeg lave det? (metode) Hvor skal jeg lave det? (placering) Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) Hvem skal kljeg lave det med?(personer) Hvor meget skal jeg lave?(mængde) Hvad skal jeg så? (næste) 55

Almindelige opdragelsesmetoder og pædagogik virker ikke for børn med ADHD Fordi de forudsætter at man; Kan fastholde sin opmærksomhed, si og sortere og finde det væsentlige. Har en god sprogforståelse Er i stand til at opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige signaler, social erfaringsdannelse og social tilpasning. Kan hæmme sine impulser Kan sætte sig ind i hvad andre tænker, føler og mener Kan man ikke det, har man brug for at omgivelserne kompenserer Kommunikation Gør det tydeligt at du hører hvad barnet siger, det er vigtigt at hun føler sig hørt. (refleksiv lytning) Undgå at forholde dig/bedømme umiddelbart Undgå at springe unødigt i samtalen, bevar roen, lad dig ikke smitte af den barnets uro Gå ikke i diskussion. 56

Kommunikation Pas på alt for mange ord! Vær konkret, skræl sproget for overflødigt indhold Pas på small talk det fylder Misforståelser har ofte rod i Det automatiserede, ureflekterede Det indforståede, forforståede. Mener vi hvad vi siger? (ironi og sarkasme) Vær tydelig Undlad at svare undvigende (måske, det kan god være, senere m.m.) mm) Brug deadlines 57

Giv anvisninger frem for forbud. Fortæl barnet hvad han skal!, ikke hvad han ikke skal! Den menneskelige hjerne kan ikke tænke i ikke billeder. Omgivelserne er uformelige 58

Hjerner på overarbejde DET KRÆVER ENORME RESSOURCER AT MANØVRERE! Kommunikation (rammer) Tydelig begyndelse: Gør det tydeligt hvornår samtalen starter og hvad den skal dreje sig om. Tydelig progression: Hold den røde tråd og marker aftaler. Tydelig afslutning: Summér op aftaler og gensidige forventninger. Tydelige grænser: Hvad drejer samtalen sig om/ikke om, led barnet tilbage til emnet. 59

Kommunikation Skriv aftaler ned, fordi ord forsvinder eventuelt. det vigtige. Giv få overskuelige valgmuligheder, undgå meget store og åbne spørgsmål, som: Hvad vil du med dit liv? hvad har du tænkt dig? Invitér barnet til at komme med løsningsforslag, hjælp evt. med at opridse konsekvenser: Hvis vi gør sådan, så.. Bebrejd ikke barnet, men hjælp det med at forstå 60

Organisering Vi kan som omgivelser hjælpe med at organisere. Vi kan tydeliggøre overblik og sammenhæng Vi kan lave planer både for dagligliv, skole og fritidsaktiviteter Organisering Vi kan tydeliggøre rækkefølge, Vi kan sikre orden og lave system Vi kan lave manualer for opgaver Vi kan dele opgaver op i mindre, mere overskuelige bidder. Vi kan skabe kb en ydre struktur på indre kaos 61

Struktur Struktur skal tænkes og bruges udviklende! Enighed om barnet blandt de voksne Ensartethed Overskueliggøre hverdagen Lad ikke struktur og indhold være ukendt for barnet. Rytmer og rutiner Struktur i tid Struktur Struktur i rum Struktur i planer Struktur i aktiviteter Struktur i leg 62

Struktureret miljø Et overskueligt og ensartet miljø gør dagligdagen d nemmere for barnet. Årsagen er at barnet så ikke skal bruge al sin energi på at orientere sig i dagligdagen. Lav tydelige strukturer og aftaler for barnet når i deltager i mere uoverskuelige arrangementer. Tag kun barnet med til arrangementer det kan klare. Strukturfælden Børn med ADHD har brug for høj grad af struktur, men de har også brug for at blive mødt anerkendende, åbent og fleksibelt Strukturen skal løbende justeres i forhold til det enkelte barn. Struktur er et middel og må ikke blive målet i sig selv Struktur er et gelænder ikke en indhegning 63

Overskuelighed Ved at sikre ordentlige, overskuelige og strukturerede rammer med klare aftaler kan vi skabe en fælles overskuelighed. En fælles forståelsesramme. Overskuelighed For at tydeliggøre den og for at lette alle vores hoveder for, at skulle huske alt, kan vi visualisere. 64

Har i aktiviteter som barnet tydeligt har svært ved at klare Overvej, hvorfor barnet deltager, hvis der ikke umiddelbart er grund til det, dtså kan det være barnet skal have en anden aktivitet. Hvis I kender barnet ved I hvornår det kan gå galt forbered barnet og giv det alternative handle muligheder Det er ofte ikke nok, at sige hvad der skal ske. Ord forsvinder i det øjeblik de er blevet sagt. 65

Visualisering Børn med ADHD er ofte stærke visuelle tænkere. Visualisering gør det muligt at tage ting ud af hovedet at frigive energi til læring Visualisering : Konstant, forsvinder ikke Larmer ikke Ser altid ens ud Kan tilrettes til den enkelte Kan tages med rundt Kan ligge som en reminder i lommen Går direkte til hjernen 66

Vi visualiserer allerede mange steder Anvisninger Forbud Vejvisere Advarsler Visualisering Hjælper med til, at huske rutiner, regler og langsigtede aftaler. Samtidig er det muligt at gøre børn med ADHD mindre afhængige af, andre mennesker. Uskrevne regler, rutiner og aftaler er næsten umulige at overføre fra en person til en anden. Det visuelle kan til gengæld følge barnet. Visualisering gør det muligt for børn og unge, at begå sig uden den konstante strøm af ord, der ofte følger dem. 67

Visualisering Kan være i skrift eller billeder Ofte er der brug for mange visuelle informationer, der i skrift let kan blive svære at adskille fra hinanden. Skrift eller billeder Du skal huske at pakke Du skal huske at pakke tasken Du skal huske dine nøgler. Du skal huske din medicin Du skal huske dine briller Du skal huske din pung 68

Visualisering Piktogrammer Tegninger Skrift Foto Billeder fra internettet Det vigtige er, at udtrykket passer barnet. Lego 69

At vælge computerspil Huske eksempler På toilet døren På hoveddøren På spejlet på badeværelset Hvor man går ud af rummet 70

Organisering i garderoben 71

Tællesystemer er en stor hjælp ved fysiske aktiviteter På tur 72

Farveindeling af skema og materialer mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.00 9.30 Øko. 207 Eng. 207 Dansk 201 Øko. 207 9.30 10.00 Pause Pause pause Pause 10.00 11.30 Samf. 201 Øko. 207 Øko. 207 Vejl. 108 Dansk 201 11.30 12.00 Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost 12.00 13.30 Regns. 211 IT Comp. Regns. 211 Dansk 201 Samf. 201 13.30 14.00 Pause Pause Pause 14.00 15.30 Dansk 201 Eng. 207 Samf. 201 Skema i dankort format Dansk 73

Et skridt af gangen Sæt Et skridt af gangen Sæt 74

Ugeplaner SKOLE SFO 75

Oprydningsplan for værkstedet Kryds af 1 Værktøjet lægges på plads 2 Løse søm, skruer m.m. i kassen 3 Affald bæres ud 4 Rest træ bæres ud til brænde 5 Bordet børstes af 6 Bordet vaskes af 7 Gulvet fejes 8 Gulvet vaskes 76

Hjælpemidler Der findes en række hjælpemidler til børn og unge med ADHD. Hjælpemidler til organisering og planlægning. Til hukommelse, til at finde vej. Sansestimulerende hjælpemidler, der kan give kropsfornemmelse og dermed ro Behovet for hjælpemidler er helt individuelt. Eksempler på hjælpemidler PDA evt. med GPS (handifon) Mdii Medicinæske med alarm IT hjælpemidler Luftpuder Kugledyner og kastanje dyner Tænd sluk ure Wake up light Diktafon 77

Eksempler på hjælpemidler Whiteboard Visuel tidsstyring t i dayplanner/time timer Små hjælpemidler til stor uro Tangles Kugle pude og dyne Høretelefoner med og uden musik 78

støtte Skal tage sit udspring i det enkelte barn Hvad har han brug for? Hvordan kan vi tilrettelægge hans aktiviteter? Hvordan kan vi indrette hans materialer? Hvor skal han sidde? Hvordan kan vi tydeliggøre det for ham? Manglende tidsfornemmelse Barnet har brug forat der ertydelig progression Der kan anvendes Time Timer Eller aktiviteten kan have indbygget progression når du har lavet de udleverede opgaver. Der kan anvendes tælle systemer 79

Vanskeligheder ved at rette fokus og opretholde fokus Gør det tydeligt hvad der er vigtigt Fjern irrelevante input i omgivelser og kommunikation Lad evt. barnet sidde med hovedtelefoner Opmuntring og ros Vanskeligheder med at huske Skriv aftaler ned. Ord forsvinder Lav en tavle til barnet med informationer Lav eventuelt huskebrikker Lav faste pladser til, materialer og andet udstyr Lav rutiner og mange gentagelser 80

Vanskeligheder med skift Forbered barnet på skift, både ved skift af materialer, lokaler, l voksne osv. Brug nedtælling evt. Time Timer Tilrettelæg aktiviteter der passer til barnet. Hvis barnet reagerer voldsomt når han skal stoppe en aktivitet. Kan det være han har svært ved at skifte kognitive strategier og vi kan forberede ham på skiftet. 81

Hvis noget går galt for et barn gang på gang, selvom vi har forklaret ham det mange gange, er forklaring nok ikke den rigtige måde for ham. Hvis et barn eksempelvis ofte kommer til at slå andre børn, kan det være han er impulsiv og behovsstyret og ikke kan huske hvordan han skal gøre når han bliver vred eller ked af det. Hvis barnet ikke kan vælge aktiviteter og ikke bliver i den aktivitet han har valgt. Kan dt det være han ikke kan huske hvilke muligheder han har når han skal vælge og ikke husker hvad han har valgt, her kan vi visualisere for ham. 82

Løse situationer og pauser Pauser og fri leg, er noget af det sværeste for børn med ADHD for nogen er det direkte angstprovokerende. Planlæg barnets pauser ogha altid alternative planer klar til løse situationer Ro Børn med ADHD har brug for ro At kunne trække sig tilbage Til et rum, en sækkestol, en særlig plads. Det er en god læring for barnet, at det kan trække sig, når noget bliver svært eller uoverskueligt. 83

Eksplosioner og Konflikter Noget af det, mange finder vanskeligt at forstå og håndtere omkring børn med ADHD, ereksplosiv eksplosiv eller uhensigtsmæssig adfærd. De mange konflikter som kan følge i kølvandet på dem. Det er også her der er størst risiko for at komme til at tillægge dem dårlige motiver. Eksplosive reaktioner Eksplosive reaktioner som alle andre former for utilpasset t adfærd d fremkommer, når de krav, der stilles til en person, overgår hans evne til at respondere tilpasset. Derfor indeholder de vigtig information. Krav og forventninger Ressourcer 84

Eksplosiv eller uhensigtsmæssig adfærd, er udtryk for barnets vanskeligheder. Barnet er forsinket i udviklingen af færdigheder omkring fleksibilitet, frustration, tolerance, kommunikation og problemløsning, eller har betydelige vanskeligheder med at anvende disse, når der er mest brug for det. Barnet mister overblikket, forvirres, misforstår osv. Barnet kan ikke adskille affekt det er her og nu børn Lad det ikke gå til spilde I stedet for at tale om hvad gjorde barnet (df (adfærd) d) tal om hvad der var svært for barnet i situationen (vanskeligheder) og hvad i kan gøre ved det (indsats) 85

At eksplosiv/uhensigsmæssig adfærd, er udtryk for barnets vanskeligheder, betyder også, at vi ikke skal tage det personligt, altså ikke skal tage det ind og lade os ramme af det. Det er godt nok svært for ham!, Hvad er det der er så svært hvordan kan jeg hjælpe Du skal ikke tale sådan til mig! 86

At lytte til og forstå barnet Gennem kendskab til barnets særlige forudsætninger kan du forstå hvad hun siger. Og du kan respondere på dette Har hun vanskeligheder med at skifte fra en aktivitet til en anden, kan et NEJ din... til at stoppe en aktivitet betyde hjælp mig med at skifte eller jeg ved ikke hvordan jeg kommer videre. Det er vanskelighederne der er det vigtige, hvilke vanskeligheder har barnet? Hvilke vanskeligheder kommer til udtryk i situationen? Og hvad kan vi gøre ved det? Konflikter Det væsentlige er hvordan vi håndtere konflikter omvi er med til at fastholde dem, eller opløse dem. Mød barnet med empati Giv barnet mulighed for at komme ud af konflikten Brug konflikt afspændende sprog Lav aftaler på forhånd, om hvad barnet kan gøre. 87

Kommunikation i konflikter Optrappende sprog Du sprog Afbryder Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejder Abstrakt Fokuserer på fortiden Går efter personen Afspændende sprog Jeg sprog Lytter til ende Interesseret Åbne spørgsmål Udtrykker sit ønske Konkret Fokuserer på nutid/fremtid Går efter problemet Afledning Brug afledning i konfliktsituationer, eller andre situationer ti hvor der er brug for et fokus skifte. Tal om noget helt andet overrask barnet nu skal vi se der 88

Ændringer Forbered barnet på ændringer Når banet kender sin dagsplan, kan man med fordel træne ændringer. Evt. En ændringsstjerne Hjælp barnet med at se, at ændringer også kan være gode. At arbejde med børn med ADHD er balancekunst! Balancen mellem det overskuelige, forudsigelige og tydelige og det spændende udfordrende. 89

Potteplanter Forestil Jer, at I bedrev en planteskole hvor alle planter fik samme behandling. Forståelse for, og samarbejde på vilkår der passer den enkelte, vil føre os på sporet 90

Anerkendende pointer 1. Intet barn er et problem i sig selv. men barnet kan være i vanskeligheder og når barnet er i vanskeligheder må vi hjælpe. 2. Når problemadfærd i individualiseres forstærkes problemerne. 3. Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet 4. Led ikke efter skyldige men tal om hvordan vi i fællesskab løser problemerne Anerkendende pointer 5. Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. 6. Relationen er vigtigere end personen sagt på en anden måde: Den kontakt i skaber til disse mennesker og den måde i møder dem på får stor betydning for deres trivsel og udvikling 7. Mennesker gør det godt hvis de kan! Hvis de ikke kan må vi finde ud af hvad der kommer i vejen for dem så vi kan hjælpe 91

Børn gør hvad du gør! ikke hvad du siger Det er vigtigt som rollemodeller at gå foran og vise, hvad det er vi ønsker. Som voksne har vi ansvaret, for hvordan tingene forløber Husk: Mennesker gør det godt hvis de kan. Det gælder også os selv. 92

www.adhd.dk www.jb cps.dk Min e mail: jenny@jb cps.dk Spørgsmål og afrunding 93

Hvordan kan vi forstå? Billedeligt kan man sige at mennesker med ADHD mangler afstribning i 94

Mennesker med ADHD har brug for omgivelser der understøtter : Forudsigelighed Tydelighed Struktur Ro Orden Vi kan skabe overskuelighed vi kan sørge for at der er afstribning Forudsigelighed Forudsigelighed at forudse, forvente eller tro at noget bestemt tskal klske. At være på forkant med noget At skabe forudsigelighed sker altså på At skabe forudsigelighed sker altså på forhånd og hænger nøje sammen med forberedelse. 95

Tydelighed Tydelighed som man let kan forstå. Det er noget ydre tydelige rammer, tydelige beskeder.. At noget er indforstået, er ikke tydeligt Tydelighed Lavtydelige rammer Giv tydelige beskeder Tydelige visuelle beskeder Husk at ord forsvinder. 96

Struktur Struktur er rammer, en tydelig dagsorden Tydelige dli planer At dele opgaver op i mindre dele Struktur er: striberne på vejen At noget foregår roligt Ro Ikke for mange indtryk Ikke for mange ting på samme tid Ro er: Hastighedsbegrænsning Husk at nogen steder må man godt køre stærkt 97

Ro En ting ad gangen helt konkret Minimer indtryk både; Auditivt Visuelt Og på andre områder Orden Hver ting til sin tid Minimerer kaos At undgå flimmer på skærmen Orden betyder at tavlerne er enkle og tydelig 98