Titel Procedurespecifik klinisk vejledning i forbindelse med radikal prostatektomi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Seksualitet 01.09.2011 Patienter der indstilles til operation: radikal prostatektomi Den kliniske vejledning for seksualitet er et vigtigt område i relation til rehabilitering af seksualfunktionen i forbindelse med radikal prostatektomi (Jacobsen 2007). Enhed for Perioperativ Sygepleje er ansvarlig for opdatering af den kliniske vejledning og litteraturlister med 3 års interval i samarbejde med styregruppen og udpegede eksperter inden for specialet. Næste opdatering skal finde sted senest 01.09.2014. Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Målgruppe Baggrund Læger og sygeplejersker der behandler patienter i forbindelse med radikal prostatektomi i den perioperative periode. I relation til rehabilitering af seksualfunktionen efter radikal prostatektomi er der risiko for i forbindelse med operationen at kar, muskel og nerve forsyning kan beskadiges og være medvirkende til nedsættelse af seksualfunktionen, erektil dysfunktion, ED. (Mulhall 2009). Forudsætningen for at opnå normal erektil funktion efter operationen er normal rejsningsevne præoperativt, en ikke for høj alder og muligheden for bevarelse af nervevæv under operationen. I Danmark er medianalderen ca 63 år for radikal prostatektomi. En tredjedel er erektil dysfungerende præoperativt og hos disse patienter kan erektilfunktion postoperativt ikke forventes uden hjælpemidler. Ved normalt fungerende ses en gradvis forbedring af rejsningsevnen over meget lang tid, helt op til 12-36 måneder. Patienterne opfordres til tidligt at være seksuelt aktive (Jakobsen 2007). Flere undersøgelse viser at tidlig start på medicinsk seksuel rehabilitering har betydning for resultatet af seksuel funktionen på længere sigt (Mulhall 2009 1, Pace 2010). Valget af medicinsk behandling for ED er en problemstilling som behandler og patient, evt sammen med partner skal beslutte. En artikel beskriver den medicinske behandling der følger et hierarki på 5 niveauer og anbefaler, at den enkelte patient individuelt identificere og afprøver den behandling som patient og hans partner ønsker (Albaugh 2010). ED kan have psykosociale problemer for mænd, da opnåelse af erektion er meget betydningsfulgt for mænds maskulinitet. ED kan give sig udtryk i angst, depression, og lavt selvværd. På den baggrund er det vigtigt at behandleren kirurgen/ sygeplejersken / patientens egen læge er 1
opmærksomme på problemstillingen og tilbyder behandling, hvor det er muligt (DiMeo 2006). På trods af at der er mulighed for at få hjælp til behandling af ED føler mange sig forlegne og ude af stand til at nævne det for lægen. Patienterne forventer, at det er et emne behandleren tager op ( Moore 1999). Erfaringen viser at der er behov for samtale om seksualitet tidligt i forløbet. En samtale der bør forgå i enerum med et sundhedsteam ( læge / sygeplejerske) der er kompetent til opgaven. Ved samtalen om seksuel funktionen i relation til operationen radikal prostatektomi, beskriver Johnson (2004) anvendelsen af PLISSIT modellen som et godt redskab for kommunikation med patienten. PLISSIT- modellen der er udviklet af Jack Annon, psykolog (Annon 1976) er en model til intervention i seksuelle problemstillinger bestående af: 1. Permission ( tilladelse), 2. Limited Information ( begrænset information), 3. Specifik Suggestions ( Specifikke forslag), 4. Intensive Terapi ( Intensiv terapi) Modellen er beskrevet i artiklen Kommunikation med kræftpatienter om seksualitet (Lindholm 2002). For at bryde tovejstabuet er det nødvendigt, at behandleren lægen / sygeplejersken berører emnet seksualitet. Ønsket er at patienten føler sig mødt og behandleren gør det dermed legitimt at tale om seksualitet. Punkt 1 og 2 i PLISSIT-modellen inviterer patienten til at tale om evt. seksuelle problemstillinger. Ved den præoperative samtale skal lægen / sygeplejersken tage initiativ til samtale med både patient og partner om påvirkning af seksuel funktionen i forbindelse med operationen. Ved samtalen er det vigtigt at afdække seksuel funktionen før operationen, da det har betydning for den postoperative rehabilitering. Det er ligeledes vigtigt at instruerer patienten i bækkenbundstræning, samt at fortælle patienten om sammenhængen mellem bækkenbundstræning og rehabiliteringen af seksuel funktionen. Patienten informeres endvidere om at han postoperativ bliver steril og ikke får ejakulation, samt at han godt kan opleve at have orgasme uden at have rejsning. Der er konsensus om, at der i det postoperative forløb ca. 1-3 måneder efter operationen bør gives rum for opfølgende samtaler med både patient og partner om evt. uafklarede problemstillinger, samt evt henvise patienten og partner til videre udredning og behandling, hvis der er behov for speciel / intensiv behandling af seksuel dysfunktion ( Siggaard 2003, Johansen 2001). Som alternativ til den individuelle samtale mellem behandler og patient har en gruppe mænd deltaget i 10 ugers gruppebaseret kognitiv stressbehandling, hvilket havde positiv effekt på mændenes seksualfunktion ( Molton 2008). Formål Formålet med samtaler er, at identificere patientens ønsker og afklare behandlingsmulighederne i forhold til patientens evt. seksuelle problemstillinger. 2
Metode Klinisk spørgsmål Kan samtale om seksualitet medvirke til, at patienten får afklaret deres behandlingsmuligheder i forhold til evt. seksuelle problemstillinger i forbindelse med radikal prostatektomi? Metode og søgestrategi af det accelererede operationsforløb kan ses under metodeafsnit i pleje og behandling til patienter i forbindelse med radikal prostatektomi. Anbefalinger Præoperativt Præoperativt indlede en samtale om seksuel funktion - PLISSIT punkt 1 og 2 ( Lindholm 2002) Information om sterilitet og manglende ejakulation, men evnen til orgasme bibeholdes* Instruktion i bækkenbundstræning* Postoperativt Postoperativt opfølgende samtale af kompetent sundhedsteam* Initiere medicinsk behandling indenfor 2 måneder efter operation (Mulhall 2009, Pace 2010) Undervisning i anvendelse af potensstimulerende medicin (Mulhall 2009, Pace 2010) 3
Monitorering Indikatorer Behandler relaterede Præoperativ samtale om seksuelle problemstillinger Informeret om behandlingsmuligheder ved ED Instruktion i bækkenbundstræning Patient relaterede Patienten får mulighed for at afklare seksuelle problemstillinger Patienten kender sammenhængen mellem bækkkenbundstræning og seksuel funktionen Patienten kender mulighederne for medicinsk behandling for ED Reference Albaugh JA. ( 2010) Adressing and managing erectile dysfunktion after prostatectomy for prostata cancer. Urol Nurs;30:167-178. Annon J. (1976) Behavioral Treatment of sexual problems. Brief therapy. Maryland: Harper & Row. Jakobsen H, Iversen P, Mikines K, Nørgaard N Høyer M. (2007) Behandling af lokaliseret prostatacancer. Ugeskr Læger;20:1902-1904. DiMeo P, (2006) Psychosocial and relationship issues in men with erectile dysfunktion. Urologic Nurs;26:442-453. Moore KN, Estey A. (1999) The early post-operative concerns of men after radical prostatectomy;29:1121-1129. Molton IR, Siegel SD, Penedo FJ, Dahn JR, Kinsinger D, Traeger LN, Carver CS, Shen BJ, Kumar M, Schneiderman N, Antoni MH. (2008) Promoting recovery of sexual funktion after redical prostatectomy with group-based stress management. The role of interpersonal sensitivity. J Psyc Research;64:527-536. Mulhall JP 1, Parker M, Waters BW, Flanigan R (2009) The timing of penile rehabilitation after bilateral nerve-sparing radical prostatectomy affects the recovery of erektile function. BJUL;105:37-41. Mulhall JP ( 2009) The role and structure of a postradical prostatectomy penile rehabilitation program.urol Reports;10:219-225. Johnson B. (2004) Prostate cancer and sexuality: Implications for nursing. Geariatr Nurs;25:341-47. Lindholm J. (2002) Kommunikation med kræftpatienter om seksualitet. Sygeplejersken;21:5-13. Pace G, Rosso AD, Vicentini C (2010) Penile rehabilitation therapy following radical prostatectomy. Disability Rehab;32:1204-08. Sigaard L. Seksualitet en omsorgsdimension. Nyt nordisk forlag Arnold Busch a/s, 2003. Johansen M, Thynes EM, Holm J. Når seksualitet tages alvorligt. Gads forlag 2001. 4
5