Sporleg i skoven Det kan være svært at finde vej i naturen, hvis man ikke i forvejen har markeret hvilken vej man har gået. Denne leg skærper deltagernes opmærksomheds- og konsentrationsevne i forhold til at færdes i naturen. Ca. 10 til 20. 6. klasse og opefter. 3 2 Ca. 1 time. Nedfaldne grene eller kviste samt en naturskat. Deltagerne deles op i hold på 4-6 personer. Holdene starter ved et fælles startsted. Holdene går nu i hver sin retning og ændrer undervejs retning mange gange. For mindst hvert 10. skridt, eller hver gang der ændres retning, skal der tegnes en pil eller lægges en pil af nedfaldne grene, der viser den nye retning. Når holdet har gjort dette mange gange lægges en, på forhånd aftalt, skat på jorden. Herefter går gruppen tilbage til startstedet. Opgaven består nu i at kunne følge de andres spor (pile) og finde frem til stedet, hvor deres skat er lagt på jorden. Variationsmulighed: Der kan kæmpes 2 hold mod hinanden. Det første hold får et forspring på 10 minutter og skal nu forsøge at gemme sig. Gemmerne skal stadigvæk lægge spor, som nævnt ovenfor. Finderne skal bruge alle sanserne for at finde sporene og derned også gemmerne. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt og leg, et væld af Idéer af Steen Bjørn Pedersen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille bogen på http://butik.dgi.dk
Røve det gyldne skind En fangeleg. Deltagerne forsøger én efter én at røve et gyldent skind og løbe hjem til holdet med det. På Skoven i Skolens hjemmeside kan du finde ideer til undervisningsforløb for alle fag og alle klassetrin. Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i Klare Mål og er udviklet af faglærere og naturvejledere i samarbejde med Skoven i Skolen. Til dette Idé-kataloget her har vi udvalgt dele af forløb til inspiration. Du kan finde resten af forløbet på www.skoven-i-skolen.dk. 10 til 20 personer. 3. til 6. klasse. 4 3 Ca. 30-45 minutter. Et skind fra et dyr - eller et tørklæde. En træstub, et træ eller en bar plet i skovbunden. Del jer op i to hold. Holdene stiller sig op overfor hinanden med 20 skridts afstand. Midt imellem holdene lægger I tørklædet på jorden, på en træstub eller over en gren. De, der er med på hvert hold, stiller sig på en række ved siden af hinanden. I kan f.eks. aftale, at det altid er den der står yderst til højre der starter. Nu løber én fra hvert hold frem på samme tid - vi siger det er Bent og Anne. De skal begge to prøve at få fat på tørklædet. Hvis Bent får først fat på tørklædet, skal han løbe hjem med det, før han bliver fanget af Anne - og så kan der ske to ting: - Hvis Anne fanger Bent, skal han med over på hendes hold. - Hvis Bent når tilbage med tørklædet, skal Anne over på hans hold. Når Bent og Anne er tilbage på det ene eller det andet hold, stiller de op bagest i rækken - og så løber den næste fra hvert hold. Malene Bendix, Skoven i Skolen. Find mere om gamle lege: Ideen til legen er lånt fra Jørn Møllers bog Hund i Lænke - og 99 andre gamle fange og findelege fra serien Gamle idrætslege i Danmark. Du kan finde den og flere gamle lege på www.skoven-i-skolen.dk - søg på Leg. Direkte link: http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=17&a=1502
Abetræ Sjov aktivitet i skoven for de større børn. 10 til 30. 8. klasse og opefter. 4 3-4 20 til 30 minutter uden transport til skoven. Løvtræer en bøge- eller egeskov. En skovbund der er nogenlunde plan i bunden. For cirka hver 10 deltager skal der være en hjemløs abe. De hjemløse har ingen træer, men ville gerne have det. Alle øvrige deltagere hænger i et træ (eventuelt står blot ved det og hænger, når de bliver angrebet ). I et skovområde, der er nogenlunde plant i bunden (dvs. ikke alt for mange træstubbe, løse grene osv.), kan vi abe aberne efter... Deltagerne sættes ind i dyrenes verden. Alle er nemlig aber. Aberne kan godt lide at skifte træer. Aberne forsøger nu ved øjenkontakt at signalere, at de vil bytte træ - uden at de hjemløse aber opdager det. Og pludselig springer de... De hjemløse aber kan få sig et hjem ved enten at nå over til et af de træer, hvor 2 aber er ved at bytte (dvs. komme først til et tomt træs). Eller ved at røre en abe der er kravlet ned af træet (dvs. rører jorden). De hjemløse aber må ikke stå ved en abes træ og vente på, at aben falder ned, de hjemløse er i stadig. Hvis du som leder kan få aberne til at skrige som aber, så gør det blot aktiviteten skæggere. Især kan det være godt, når aberne bytter træer, og her må de oven i købet gerne springe som aber. Pædagogiske overvejelser: Abernes træer kan eventuelt markeres med et klædningsstykke eller lignende, så kommer man ikke op og toppes over, hvilke træer man må kravle op i. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt for sjov af Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille mappen på http://butik.dgi.dk
Blindegang over brændestabel Brændestabler er rigtig gode, fordi de er en udfordring for alle aldersgrupper, og det er let at niveaudele udfordringen. 2 og opefter. 8. klasse og opefter. 2 3 30 til 45 minutter. En god solid brændestabel. Deltagerne går sammen parvis. Den ene har åbne øjne (seende), den anden har lukkede øjne (blind). Den seende skal føre den blinde over brændestablen. Inden selve vandringen går igang, må parret aftale signaler, der kan styre den blinde over brændestablen. Vandringen foregår nemlig uden ord (dog tale hvis der opstår akut fare ). Signaler kan være: stræk opad i armen betyder højt løft af ben, et klem i hånden betyder forsigtig osv. Når parret er kommet over byttes roller. Videreudvikling: Har deltagerne mod på det, er udfordringen her: Nu gælder det om at gå 3 personer over. Kun den første kan se. Sinalerne sendes videre igennem hænderne. Her er det nødvendigt med en sikkerhedsperson på hver side af brændestablen, eventuelt stående på brændestablen. Eller hvad med 4 personer....? Pædagogiske overvejelser: Det er instruktørens opgave at være meget opmærksom på sikkerheden. Træet må ikke være vådt (så man glider), og løse stykker træ fjernes. For de mindre børn er opgaven blot at kravle/gå over. Her skal voksne med til at styre af sikkerhedsgrunde. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt for sjov af Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille mappen på http://butik.dgi.dk
side 1 af 2 Forhindringsbane/sundhedsti 1 til?. Gerne mange Denne tekst indeholder inspiration til hvordan det er muligt at bygge en forhindringsbane eller en sundhedssti og hvilke aktiviteter der efterfølgende kan gennemføres på den. Den kan opstilles flere forskellige steder. F.eks. på et ledigt areal på skolen eller institutionen. Hvis der er et naturområde tæt ved, er det måske muligt at bygge en forhindringsbane i forbindelse med et eksisterende stisystem. Derved er der skabt en sti, der giver mulighed for motion og i naturen en sundhedssti. 5. klasse og opefter. Afhænger af hvordan forhindringsbanen bliver konstrueret. 3-5 afhængig af hvordan forhindringerne forceres. 3-5 afhængig af hvordan forhindringerne konstrueres. Fra en dag til tre dag. Det kan gøres på en weekend. Græsareal, skovsti, naturområde (eng, hede, strand), en kommunal skov osv. Materialer til forhindringer træstammer, snor, søm, skruer osv. På området opstilles der i alt 8 til 10 forhindringer med passende mellemrum. Elverne kan inddrages i arbejdet med at konstruere forhindringsbanen, ligesom forældrene og skolebestyrelsen kan inddrages i dette arbejde. Med skolebetjentens hjælp er det måske muligt at finde naturredskaber (gamle træstammer og lignende), som kan ligge i et hjørne af skolens idrætsplads. Disse kan bruges til at etablere en naturforhindringsbane. Beskrivelse af aktiviteterne: Der er mange måder at udforme en forhindringsbane/sundhedssti på. Nedenfor er der listet nogle forslag til forhindringer op. Find selv på flere. En stor væltet træstamme eller alternativt en gymnastikbænk, som eleverne kan balancere på. En træstamme eller en gammel pude fra den Internationale hest eller lignende, som eleverne kan springe over - fra side til side - med håndfatning og afsæt med samlede ben. En bunke blade eller alternativt en bunke trøjer, som eleverne springer over. Et træ med lavthængende tykke grene eller en barre, som eleverne kan hoppe op og gribe fat i, svinge to-tre gange frem og tilbage i, og springe ned fra igen. Et antal grenringe eller hula-hop-ringe, hvor eleverne kan springe fra den ene til den anden uden at røre jorden imellem. Buske eller hække, hvor eleverne kan kravle under løvet/overliggeren. En grenring eller hula-hopring fyldt med skumbolde eller grene, der skal kastes igennem en Y-forgrening i et træ eller en kurveboldstander (her skal bruges en voksen til at samle kasteredskaberne op og sende lægge/trille tilbage til den næste). Nedfaldne grene f.eks. fra birk er velegnede til at sno sammen til en ring i hula-hopring-størrelse eller flette som en grenranke. Husk, at hvis I er ude i skoven, må der kun tages døde grene. En grenranke eller alternativt en elastiksnor hænges op mellem to træer, buske eller hække, som eleverne så skal limbodanse eller kravle under. Et væltet træ, hvor man kan kravle op ad stammen og springe ned for enden i den bløde skovbund.
side 2 af 2 Forhindringsbane/sundhedsti...fortsat fra side 1 Denne tekst indeholder inspiration til hvordan det er muligt at bygge en forhindringsbane eller en sundhedssti og hvilke aktiviteter der efterfølgende kan gennemføres på den. Den kan opstilles flere forskellige steder. F.eks. på et ledigt areal på skolen eller institutionen. Hvis der er et naturområde tæt ved, er det måske muligt at bygge en forhindringsbane i forbindelse med et eksisterende stisystem. Derved er der skabt en sti, der giver mulighed for motion og i naturen en sundhedssti. Der kan lægges forskellige løbeformer ind imellem forhindringerne f.eks.: Hink Kravl eller rul Hop på samlede ben Løb på fødder og hænder Flyv med armene Eleverne sendes nu af sted enkeltvis med 10 sek. mellemrum. Det er ikke nødvendigt at tage tid på eleverne. Eleverne kan løbe banen mange gange. Holdkonkurrence Opdel eleverne i hold af 4-5 børn. Holdene kan selv finde navne fra skoven (skovsneglene, rådyrene, rævene osv.). Holdene løber banen som stafetløb, dvs. en løber fra hvert hold sendes af sted ved start. Når løberen fra rævene kommer hjem, klapper han næste ræv i hånden, som så straks løber af sted Når alle rævene har været igennem banen første gang, er holdet færdigt og sætter sig ned. Løbet er færdigt, når alle hold har været igennem banen. Der kan udråbes en vinder. Idéen er fundet i publikationen Idékataloget Lær og leg udgivet af Sundhedsstyrelsen. Du kan downloade mappen på: http://www.sst.dk/publ/publ2005/cff/idekatalog/idekatalog.pdf
Følg den røde tråd Denne aktivitet er god til at lede børn og unge ud i nogle områder, hvor de normalt ikke vil komme. Den kan samtidig bruges som et middel til at fortælle, om de områder som deltagerne kommer igennem, når de følger den røde tråd. 10 til 20. 5. klasse og opefter. 2 2 30 til 45 minutter afhængig af hvor lang den røde tråd er. Garn til håndjern og farvet snor. Deltagerne deles op parvis og med et sammenbundet håndled. En rød snor trækkes gennem terrænet - gennem krat, gennem sumpede områder, gennem store buskadser - osv. Deltagerne, der er delt op i par med håndjern på, starter med at få trukket den røde snor igennem håndjernet. Herefter er det parrels opgave at følge den røde snor uden at sprænge håndjernet eller den røde snor. Legen kan varieres ved, at en i hvert par skal have bind for øjnene. NOTE: Inden du trækker den røde tråd, er det en god ide at kontrollere, at det ikke er et fredet eller privat naturområde du befinder dig i. Kontakt derfor det lokale Statsskovdistrikt inden du går i gang med at trække den røde tråd. Pædagogiske overvejelser: Hvis aktiviteten gennemføres for børn og unge, så prøv at parre dem som dreng-pige, pige-pige eller dreng-dreng, og se hvad der sker. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt og leg, et væld af Idéer af Steen Bjørn Pedersen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille bogen på http://butik.dgi.dk
Kend dig selv på træet. Et træ er ikke bare et træ. De er meget forskellige. Nogle har glat bark andre har ru bark, nogle tykke grene andre tynde osv. Desuden udvikler en træart sig forskelligt afhængig af, om den gror i lerjord eller grus, om den bliver udsat for et varmt, vådt eller tørt klima osv. Lidt ligesom mennesket tilpasser træet sig de omgivelser, det lever i. Dette faktum gør denne aktivitet brug af. Hvis deltagerne kender hinanden godt, er kend dig selv på træet en udfordring til den enkelte. 8 til 20. 5. klasse og opefter. 1 1 30 til 45 minutter. Et markeringsbånd pr. deltager. En skov eller lund. Deltagerne deles i to grupper (for eksempel kvinder og mænd). Aktiviteten foregår i en skov, hvor hver gruppe får et område. Hver gruppe får til opgave i løbet af 10 minutter at finde et træ, der passer til hver enkelt person i den anden gruppe. Træet kan være kroget - ungt og frisk - stor og stolt osv. Det er en god ide, hvis man kan finde træer, der er meget forskellige, så karaktertræk, udseende, symbol eller lignende er tydelige. Træerne markeres med bånd (og husk hvem der er hvem). Efter 10 minutter skal man så ind i den anden gruppes skovområde og forsøge at finde sit eget træ. Nu kan man både gå efter, hvordan man selv opfatter sig, eller hvordan man tror, andre opfatter een. Når man har fundet det træ, man tror, andre har udpeget som passende på een, placerer man sig ved træet Når alle står ved deres træ, afsløres resultatet... - Hvor mange har fundet det træ, andre har udpeget? - Hvilken gruppe var bedst (idet man internt i gruppen kan råde hinanden)? - Endelig er det muligt at forklare, hvorfor valget faldt, som det gjorde. Hvorfor udpegede andre lige netop dette træ og hvorfor tror jeg, dette træ er mit? Pædagogiske overvejelser: Aktiviteten kan gå ret tæt på folk og er bedst egnet til voksne, der kender til pli. Børn kan dog også bruge aktiviteten, idet de ikke tager resultatet så alvorligt. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt for sjov af Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille mappen på http://butik.dgi.dk
side 1 af 2 Temauge Action og En temauge på skolen med fokus på motion og kan indeholde mange forskellige aktiviteter, der giver mulighed for undervisning ved hjælp af aktiviteter i naturen. I dette tilfælde eleverne på en skole med børnhaveklasse til 9. klasse. Børnehaveklasse og opefter. 3-4 3-4 En uge i starten af skoleåret. Afhænger af hvor mange af aktiviteterne der bliver gennemført. Eleverne deles op i to grupper. Børnehaveklasse til og med 3. klasse, og fra 4. til 9. klasse. Disse to grupper organiseres på hold der følges ad til aktiviteterne. Disse hold kommer igennem alle aktiviteterne i løbet af ugen. En aften sidst på ugen, f.eks. torsdag aften, kan der arrangeres en høstfest med forældrene hvor nogle af de ting der er arbejdet med i løbet af ugen, bliver vist frem. Desuden kan den gennemføres forskellige fælles aktiviteter, f.eks. folkedans/liniedans for alle, så forældrene også får rørt sig. Skoledagen kan starte med morgensang, som i den pågældende uge bliver motions-og ssange. Der kan desuden gennemføres forskellige sjove lege (lattermuskelmotion) som f.eks. at sidde på knæene af hinanden uden stole. Aktiviteter for de mindste elever (børnehaveklasse til 3. klasse): - akrobatik(kolbøtter, vejrmøller osv og pyramider) - dåseskjul - limbo - sjipning - ringridning med mooncars/cykler - skateboard - træning til folkedans (høstfest torsdag aften) - unicykler - spring på airtrack - Nogle af dem deltager i en større serietræning (rytmisk gymnastik)
side 2 af 2 Temauge Action og...fortsat fra side 1 En temauge på skolen med fokus på motion og kan indeholde mange forskellige aktiviteter, der giver mulighed for undervisning ved hjælp af aktiviteter i naturen. Aktiviteter for de større elever (4. til 9. klasse): (Det skal være muligt at nå en eller to af disse aktiviteter om dagen). - gps-skattejagt - o-løb - mountainbikes-kørsel i kridtbrud - triatlon - battle - bueskydning - træning til rytmisk serie - roning - hop-shop (sjipning/rope-skipping) - å-vandring - træ-klatring - uni-cykler - spring - limbo - spring - 2 af nætterne kan der være mulighed for eleverne at overnatte i shelter. - forhindringsbane (En gruppe forældre kan gå sammen om at etablere en jorden er giftig bane. Som senere kan udbygges til en forhindringsbane rundt på hele skolens grund. Dels med nogle længere løbestræk og dels med sjove og udfordrende forhindringer. Det kan være en god ide at etablere faldunderlag under forhindringerne. Hvis det ikke er muligt, kan en alternativ løsning være at etablere en lidt mindre udfordrende og midlertidig forhindringsbane. En længde på 500 meter til ca. 1 km en passende. Idéen til denne temauge er fra Bodil Nielsen lærer på Druestrup friskole ved Haslev.
Fange O-løb Naturen kan udgøre en spændende kulisse for en motionsaktivitet. Denne leg er god at lege i naturen, fordi den gør brug af terrænet/landskabet i legen. Legen er derfor mest interessant, så længe den foregår i naturen. 10 til 40. 6. klasse og opefter. 4 2 Ca. 1 time. Tallene 1-40 placeret i tilsvarende 40 plastiklommer (eventuelt med snor til ophængning). 1-5 skumbolde. Bingokort (talrække). Tallene fra 1-40 placeres i et terræn. Helst skal det være et så stort område, at det kræver et kort og dermed kortindtegning af placeringen af tallene (posterne). Man løber parvis, og hvert par får udleveret et bingokort (en talrække). Fangerparret får dog kun udleveret en (skum) bold.tallene på bingokortene skal gennemløbes i den skitserede rækkefølge. Formålet er hurtigst muligt at finde og gennemløbe posterne. Men! Fangerparrene er der, og de vil gerne erhverve sig et bingokort. Fangerparrene løber rundt med skumbold, og skal forsøge at ramme par med bingokort. Lykkes dette (eller slipper et par hinandens hænder), bytter man bold og bingokort. Det gamle fangerpar får oplyst, hvor langt det nye fangerpar var nået i talrækken og fortsætter herfra. Variationamulighed: Kortindtegningen kan blot angive, hvor posterne ligger men ikke hvilket nummer, der er på posten. Omvendt skal tallene på bingopladen blot findes dvs. ikke i rækkefølge. Denne variation lægger mere op til, at parrene lusker rundt, fangerne gemmer sig osv. Der er oftest mindre puls men mere tænkning. Pædagogiske overvejelser: Det er en god ide, at give deltagerne et kort hvor det er angivet hvilket område, de skal holde sig indenfor, mens aktiviteten er i gang. Desuden er det en god ide, at aftale hvornår aktiviteten stopper, og hvor deltagerne derefter skal gå hen. I et større natur- eller skovområde kan deltagerne hurtigt blive spredt på et stort areal, bl.a. fordi fangerparrerne kan jage findeparrerne ud i områder, hvor der er langt til den nærmeste post. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt for sjov af Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille mappen på http://butik.dgi.dk
Natur-lotteri Denne aktivitet kombinerer fysisk aktivitet med brug af hukommelse, og viden om hvor i naturen man kan finde hvilke ting. 10 til 20. 5. klasse og opefter. 3-4 2-3 Ca. 45 min til 1 time. Ingen - da holdene selv finder deres spillebrikker ude i naturen. Tag ud i et naturområde (strand, skov, eng, mose, park m.m). Deltagerne deles op i grupper på fire. Disse grupper spiller nu to og to mod hinanden. Hver gruppe laver to store kvadrater med mange felter i. I det ene kvadrat lægger de i hvert eneste felt noget, de har fundet ude i naturen. Modspillerne gør lige sådan. Grupperne bytter nu område, og spillet går så ud på, hvilket hold der først kan få fyldt det tomme kvadrats felter op med nøjagtigt de samme ting, som modspillerne har lagt i det andet fyldte kvadrat. Pædagogiske overvejelser: Det kan være en god ide, at afgrænse det område hvori deltagerne kan finde ting for at undgå, at deltagerne spredes på et alt for stort areal. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt og leg, et væld af Idéer af Steen Bjørn Pedersen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille bogen på http://butik.dgi.dk