Erhvervspolitik. Turismepolitik. Mål 1: Stigende antal arbejdspladser.

Relaterede dokumenter
Bilag 5: Opfølgning på videnspolitik

Bilag 8: Opfølgning på fødevarepolitik

Bilag 2: Opfølgning på erhvervspolitikken

HANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN

Viden som accelerator for vækst. Indsatsplan Ver. 1.0

HANDLINGSPLAN FOR FØDEVAREPOLITIKKEN

Fødevarepolitik og handlingsplan

1 Videnpolitik

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken Indledning

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Opfølgning på fødevarepolitikken, efteråret 2017

Bilag 7: Opfølgning på profilerings- og bosætningspolitik.

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Vi vækster på viden I den nye politik er visionen: Målsætninger:

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Partnerskabsaftale mellem Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Bilag 4: Opfølgning på energi2020-politik


Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Autentisk og kompetent

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland


Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Strategi og handlingsplan

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.

Bilag 6: Opfølgning på landdistriktspolitikken

Evaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Profilerings- og bosætningspolitik med handlingsplan

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Status på erhvervslivets udvikling i Ballerup Kommune

TAL OM ØSTJYLLAND DANMARKS STØRSTE VÆKSTOMRÅDE UDEN FOR HOVEDSTADEN

Opfølgning på Videnpolitikken, nov. 2017

Erhvervspolitisk evaluering 2014

Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje

Vækst- og udviklingspolitikken. Målene for vækstpolitikken sætter fokus på den overordnede udvikling på økonomien, demografien og arbejdsmarkedet

Strategisk Energiplanlægning


Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

VækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Vækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Viden som accelerator for vækst. Indsatsplan Ver. 1.0

Viden som accelerator for vækst. Indsatsplan Ver. 1.1

VækstVilkår 2016 HALSNÆS. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Beskæftigelse i energisektoren

Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget. Procesplan for den socialøkonomiske indsats

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

Konjunkturer i Region Midtjylland. 1. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling

NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL

DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Vækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a.

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet.

Sags- og projektstyringsliste: Erhverv & udvikling Opdateret

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

+ 100 % VE i Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune. mere end 100 % vedvarende energi i Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Målrettet erhvervsindsats vurdering af ansøgningen Styrket erhverv i gadeplan smart shops, smart business

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Skive Kommunes Erhvervspolitik

Kommunalpolitikere slår folketingspolitikere i erhvervsvenlighed

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

Vi vil markedsføre kommunen som et område med muligheder for:

Strategi for uddannelser i Innovest

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord

Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund

Transkript:

1 Bilag 1: Overordnet opfølgning på mål eller målsætninger for følgende politikområder: Erhvervspolitik, turismepolitik, energi2020-politik, videnspolitik, landdistriktspolitik, profilerings- og bosætningspolitik og fødevarepolitik. Erhvervspolitik Mål 1: Stigende antal arbejdspladser. Mål 2: Stigende indtjening i virksomhederne Mål 3: Stigende antal iværksættere Mål 4: Stigende antal vækstiværksættere Mål 5: Top 10 i DI og BYG s årlige målinger af det kommunale erhvervsklima Status/effekt Der er sket en stigning i antal arbejdspladser i kommunen ifølge de nyeste data fra 2013 til 2014. I november 2014 var der 28.732 arbejdspladser i kommunen mod 28.139 i november 2013. 1) 44 pct. af virksomhederne har inden for det seneste halvår 2016 oplevet en positiv vækst i virksomhedens indtjening. 42 pct. af virksomhederne forventer en positiv vækst i indtjeningen det kommende halvår.2) Der er en høj produktivitetsudvikling på produktionsindustri fra 2010 2013 i kommunen. Turisme og fødevarer ligger på niveau med produktivitetsstigning på landsgennemsnittet. Energivirksomheder ligger under gennemsnittet.3) Niveauet for antal nye virksomheder fra 2009 2013 ligger næsten status quo kun med et lille fald på 3 pct.4) RKSK har ikke data for vækstiværksættere. I 2013 ligger RKSK med en overlevelsesrate på 64 pct. for nye virksomheder etableret i 2011. RKSK ligger på niveau med landsgennemsnittet, som er på 63 pct. 5) I den landsdækkende undersøgelse af erhvervsvenligheden i landets kommuner er Ringkøbing-Skjern Kommune placeret som nr. 27. Det er en fremgang på to pladser i forhold til 2015, hvor kommunen var nr. 29. I 2014 lå RKSK nr. 34. Placering i årets måling er kommunens hidtil bedste. 6) Turismepolitik Vækstmål 1 - Turismeskabt omsætning: Den turismeskabte omsætning i kommunen skal stige med 7,0 % pr. år i årene 2015-2018. (Baseret på 2012 tal) Vækstmål 2 Overnatninger: Andelen af turismeovernatninger skal stige med 3,5% pr. år i årene 2015-2018. (Baseret på 2012-tal) Status/Effekt Målingerne for omsætningstallene viser tilbagegang i RKSK. Statistikkerne er dog forbundet med så stor usikkerhed, at vi ikke vurderer tallene troværdige. VisitDenmark anfører selv at målemetoderne ændrer sig fra år til år, hvorfor de ikke kan sammenlignes. Der er derfor foretaget stikprøvekontrol hos turismeerhvervet blandt medlemmerne hos Ringkøbing-Fjord Turisme for at måle omsætningen. Den generelle tilbagemelding er, at omsætningen er steget. Ingen har meldt om hverken stagnation eller tilbagemelding. Disse meldinger ligger i tråd med stigningen i overnatningstallene. Antallet af overnatninger er med en enkelt undtagelse steget i alle årene fra 2011. Fra 2014-2015 steg antallet af kommercielle overnatninger i kommunen med 4,4 %. Foreløbige tal viser, at der vil ske en tilsvarende stigning fra 2015-2016, som dog først vil kunne dokumenteres endeligt i 2017.

2 Vækstmål 3 Døgnforbrug: Det daglige turismeforbrug skal stige med 3,5% pr. år i årene 2015-2018. (Baseret på 2012-tal) Vækstmål 4 Fuldtidsbeskæftigelse: Andelen af fuldtidsbeskæftigede skal stige med 5% pr. år i årene 2015-2018. (Baseret på 2012-tal) Vækstmål 5 Gæstetilfredshed: Tilfredsheden blandt gæster i minidestinationer skal være mindst 80% og i vækstmotorer på over 90%. Der var ingen indikationer på et decideret døgnforbrug og målingerne fra de officielle kanaler i VisitDenmark og Danmarks Statistik viser tilbagegang i RKSK. Statistikkerne er dog forbundet med så stor usikkerhed, at vi ikke vurderer tallene troværdige. VisitDenmark anfører selv at målemetoderne ændrer sig fra år til år, hvorfor de ikke kan sammenlignes. Derudover vurderer vi, at respondentgrundlaget er for tyndt til, at tallene er troværdige. Der er derfor foretaget stikprøvekontrol hos turismeerhvervet blandt medlemmerne hos Ringkøbing-Fjord Turisme for at måle omsætningen. Den generelle tilbagemelding er, at omsætningen er steget. Ingen har meldt om hverken stagnation eller tilbagemelding. Disse meldinger ligger i tråd med stigningen i overnatningstallene. Turismeskabte årsværk var i 2013 opgjort til 3.053. Antallet af turismeskabte årsværk har siden dalet til 2.886 i 2014. I turismeandelen af samlet beskæftigelse i RKSK er således faldet fra 10,2 pct. i 2013 til 9,7 pct. Tal for 2012 findes umiddelbart ikke. De 4 største feriehusudlejningsbureauer har tilfredshedsmålinger og sender spørgeskemaer til alle kunder efter endt rejse. De måler kundetilfredshed på en skala fra 1 10, hvor 10 er bedst. Den gennemsnitlige tilfredshed er i perioden fra august 2015 august 2016 på 9,2 for danske turister og på 9,18 for tyske turister. Der kan således af disse tal udledes, at gæstetilfredsheden lever fuldt ud op til målet. Energi2020 politik Tema 1: Energiforbrug i boliger og fritidshuse Mål 1: 10 pct. reduktion i varmeforbrug i boliger. Energiforbruget reduceres med 288 TJ/år. Tema 2: Fremstillingsindustri og landbrug Målsætning 1: Vedvarende energi i virksomheder. 20 pct. af industriens forbrug ændres til vedvarende energi. Tema 3: Transport Målsætning 1: Mindre energiforbrug til vejtransport 10 pct. reduktion i energiforbrug til vejtransport. Energiforbruget reduceres med 177 TJ/år Status/Effekt

3 Tema 4: Fjernvarme Målsætning 1: Mere vedvarende energi i fjernvarmen. Øges fra 40 pct. til 60 pct. vedvarende energi i fjernvarmen. Tema 5: Individuel opvarmning Målsætning 1: Skift fra oliefyr til vedvarende energi. 2/3 af de inviduelle oliekedler skifter til vedvarende energi. Tema 6: Vindkraft Målsætning 1: Nye vindmøller. Vindkraft øges til en årlig elproduktion på ca. 6.000 TJ/år, hvilket svarer til ca. 2,4 gange det eksisterende elforbrug. Tema 7: Solceller Målsætning 1: Nye solcelleanlæg. 3 planlagte markanlæg med solceller gennemføres, så el fra solceller dækker godt 5 pct. af kommunens samlede elforbrug. Tema 8: Lokal biomasseproduktion Målsætning 1: Mere produktion af lokal biomasse. Mere produktion af lokal biomasse ønskes. Det vurderes, at kunne bidrage ganske lidt inden 2020, men mere i årene efter. Tema 9: Biogas Målsætning 1: Årlig biogasproduktion på ca. 1.230 TJ/år Tema 10: Kommunens bidrag til Energi2020 Målsætning 1: At alle relevante afdelinger i Kommunen bidrager med energioptimering og fremme af Energy2020. En opgørelse fra PLAN medio 2016 viser, at fjernvarmeværkerne i Ringkøbing- Skjern Kommune har opnået en VE-andel på 50,0 pct. Vi er altså godt på vej mod de 60 pct. Konklusionen er, at den eksisterende vindmølleplanlægning alene for land-vindmøller, fortsat indeholder tilstrækkeligt potentiale til at kunne opstille nye ca. 175 MW vindmøller, mens ca. 25 MW tages ned frem mod år 2020, så den samlede energiproduktion fra vindkraft bliver 6.000 Tera Joule. Hvis et af de store vindmølleområder ikke realiseres vil delmålet fra vindkraft blive udfordret. Af de tre godkendte markanlæg er ca. 1½ gennemført. Eksisterende biogasanlæg: 64 TJ/år Biogasanlæg under opbygning: 765TJ/år Biogasanlæg under planlægning: 370 TJ/år Opføres disse anlæg er indsatsen på Biogas rigtig godt på vej, idet der så kun mangler kapacitet på ca. 31 TJ/år

4 Videnspolitik Mål 1: Øget udbud af målrettede efter- og videreuddannelser Mål 2: Øget aktivitet og værdiskabelse i "trekantens" arbejdsområde (samarbejdet mellem Beskæftigelse, Uddannelser og Erhverv) Mål 3: Øget fokus på fremtidssikret uddannelsesvejledning i både grundskolen og ungdomsuddannelsen. Mål 4: Vi hylder ildsjæle og talenter og hjælper dem bedst muligt frem i verden. Mål 5: Inden for de mulige rammer tones og udvikles udbud af ungdomsuddannelser som målrettet understøtter de fire styrkepositioner. Status/Effekt I foråret 2016 blev udbudt fire deltidsuddannelser på akademiniveau. Heraf blev to udbud oprettet. I efteråret 2016 udbydes tre deltidsuddannelser på akademiniveau i Innovest. Pga. manglende tilmelding blev ingen af uddannelserne oprettet. Udbuddet er oprettet i overensstemmelse med virksomhedernes ønsker. Der er blevet udviklet yderligere på KUBE-samarbejdet. I sommeren 2016 blev samarbejdet bevilget kr. 2.472.160 fra Vækstpuljen til udvikling af samarbejdet i perioden 2016-2019. Med midlerne ansættes en medarbejder ved Erhvervsrådet 2,5 dage om ugen samt en medarbejder i Jobcentret 1 dag om ugen. Der ansættes tillige en medarbejder ved Erhvervsrådet, som skal øge kendskabet til kompetencefondene hos virksomhederne. Det er hensigten, at KUBE med de nye ansættelser kan nå ud til virksomhederne i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag. Uddannelsesvejledningen fremtidssikres igennem samarbejde og fokus på karrierelæring. Samarbejdet mellem folke- og friskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser, virksomheder, uddannelsesforberedende tilbud og kommunale fagområder optimeres. Uddannelsesvejledningen er bindeleddet mellem disse aktører i samarbejdet om, at alle unge skal have den rigtige ungdomsuddannelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelsesvejledningen er den gennemgående aktør for den unge fra 13-25 år eller til gennemført ungdomsuddannelse. Fagligt fremtidssikres uddannelsesvejledningen gennem det øgede fokus på karrierelæring. Nutidens og fremtidens unge uddannes gennem hele livet. Derfor skal ungdomsuddannelserne ikke nødvendigvis opfattes som uddannelse til et fremtidigt job, men snarere som uddannelse til en fremtidig karriere. Foreningen Gym+ er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og de seks gymnasier i kommunen om et fritidstilbud for de dygtigste elever. Gym+ har i efteråret 2016 sendt et katalog ud til alle gymnasieelever samt kommende 1.g elever. I kataloget præsenteres efterårets udbud af undervisningshold. Undervisningen afvikles udenfor normal skoletid og foregår på eliteniveau. Det har været vanskeligt at få tilstrækkeligt antal tilmeldinger til efteråret 2016, hvorfor det først udbydes hold i foråret 2016. Foreningen Gym+ er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og de seks gymnasier i kommunen om et fritidstilbud for de dygtigste elever. Gym+ har i efteråret 2016 sendt et katalog ud til alle gymnasieelever samt kommende 1.g elever. I kataloget præsenteres efterårets udbud af undervisningshold. Undervisningen afvikles udenfor normal skoletid og foregår på eliteniveau. Det har

5 været vanskeligt at få tilstrækkeligt antal tilmeldinger til efteråret 2016, hvorfor det først udbydes hold i foråret 2016. Mål 6: Inden for de mulige rammer tones og udvikles udbud af efter- og videreuddannelser som målrettet understøtter de fire styrkepositioner. Mål 7: Med de fire styrkepositioner som pejlemærke tilvejebringes nye videns- og kompetence ressourcer. Mål 8: Der skabes bedre adgang til eksisterende ekspertviden inden for relevante arbejdsområder. Fx de fire styrkepositioner. Mål 9: Der iværksættes forskningsprojekter som skaber ny viden, der er relevant og værdiskabende for området. Mål 10: Der arbejdes for at bryde den geografiske binding og begrænsning i forbindelse med adgang til viden og undervisning. Mål 11: Øget synliggørelse af de videnrelaterede og kompetencebaserede netværksmuligheder, der er i kommunen. Mål 12: Øget samarbejde i brancheklynger. Fx i de fire styrkepositioner. VidenVest er i opstartsfasen og forventes at understøtte væksten i de fire styrkepositioner, idet ungdomsuddannelsesmiljøet i RKSK gøres yderligere attraktivt. Med VidenVest arbejdes der for at etablere et tæt fællesskab mellem alle ungdomsuddannelserne og efterskolerne i RKSK, således at flere af efterskoleeleverne fra hele landet vælger at blive i Vestjylland efter deres efterskoleophold og gennemføre deres ungdomsuddannelse her. Der afholdes løbende undersøgelser i RKSKs elektroniske virksomhedspanel, hvor virksomhedernes behov for uddannelser undersøges. KUBE-samarbejdet afdækker desuden virksomhedernes behov gennem deres løbende dialog med virksomhederne. 14 % af de lokale virksomheder oplever i høj eller meget høj grad, at mangel på kvalificeret arbejdskraft virker væksthæmmende. 36% oplever at dette i nogen grad gør sig gældende. Der følges op på tallene ifm. politikopfølgningen i 2017 eller 2018. RKSK har pt. en formel samarbejdsaftale med Aarhus Universitet samt med det japanske Hokkaido University (særlig fokus på fødevareområdet). Derudover er etableret uformelle samarbejder med VIA UC, CBS, Syddansk Universitet. AU-aftalen har foreløbigt affødt igangsættelse af 2 større projekter, 1 projektansøgning som der pt. afventes svar på, flere arrangementer, udviklingssamarbejder, 3 samarbejder med ph.d.- studerende samt 1 samarbejde med specialestuderende. Der afholdes pt. netbaserede foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet. Det undersøges desuden, om der kan etableres et samarbejde med VIA omkring en netbaseret administrationsbacheloruddannelse. Der er ansat en uddannelseskonsulent ved Innovest, som skal øge kendskabet til uddannelsesmulighederne i Innovest. Der er pt. ikke lavet yderlige tiltag. Der er igangsat flere aktiviteter blandt andet et klyngeprojekt med Rodin Genoff og lokale virksomheder, som gerne skal udmøntes i konkrete initiativer.

6 Landdistriktspolitik Vækst i antal borgere i kommunens landdistrikter Status/Effekt Folketal: 2015 Antal personer 2016 Antal personer Ændring i antal personer Ændring i % RKSK 57042 57139 97 0,2 Landdistrikter 16311 16151-160 -1,0 Landsbyer 11645 11706 61 0,5 Vækst i antal arbejdspladser i kommunens landdistrikter Vækst i antal virksomheder i kommunens landdistrikter Stigning i borgernes velfærd 2015 2016 Ændring i antal Ændring i % 3918 3999 81 2,1% Kilde: CVR-data 2015 2016 Ændring i antal Ændring i % 1451 1481 30 2,1% Kilde: CVR-data Der er tale om en nul-punktsanalyse (en første måling), hvorfor det ikke er muligt aflæse nogen udvikling. Borgernes velfærd i landdistrikter er på niveau med borger velfærd i vores centerbyer. Meget utilfreds i % (Skala: 1-2) centerbyerne Tilfredshed med livet alt i alt - subjektiv Landdistrikter/land s-byer Tilfredshed med livet alt i alt - subjektiv Hverken/ eller i % (Skala: 3-5) Meget tilfreds i % (Skala: 6-7) 4 27 70 0 3 28 69 0 Dårligt i % Middel i % (Skala 3-5) Fremragende i % Ved ikke Ved ikke

7 centerbyerne Helbred - subjektiv Landdistrikter/land sbyer Helbred - subjektiv centerbyerne Indkomst - subjektiv Landdistrikter/land sbyer Indkomst - subjektiv centerbyerne Indkomst - objektiv Landdistrikter/land sbyer (Skala 1- (Skala 6-2) 7) 4 45 51 0 5 41 54 0 0-399.999 kr i % 400.000-599.999 kr i % 600.000-999.999 kr i % 1.000.0 00 kr. og derover i % 26 17 33 8 16 27 18 32 5 17 Jeg/vi lever rigtig godt på den nuværen -de indtægt (%) Jeg/vi lever godt på den nuværen -de indtægt (%) Jeg/vi klarer dagen og vejen med den nuværen -de indtægt (%) Jeg/vi finder det svært med den nuvære nde indtægt (%) Ønske r ikke at oplyse/ ved ikke Jeg/ vi finder det meget svært med den nuværende indtægt (%) 22 49 24 3 1 2 19 47 26 4 2 2 Ved Ikke (%

8 Indkomst - objektiv Profilerings- og bosætningspolitik Mål 1: Øget nettotilflytning til kommunen. Status/Effekt 2014 2015 Tilflytning fra andre kommuner 2048 2129 Fraflytning til andre kommuner 2387 2502 Nettotilflytning -339-373 Indvandrere 665 815 Udvandring 306 287 Nettoindvandring 359 528 Nettotilflytning inkl. nettoindvandring 20 155 Mål 2: Øget kendskab til kommunen Mål 3: Øget antal kerne borgere i kommunen. Mål 4: Øget antal potentielle nye borgere. Associationsanalyse foretaget af Epinion august 2015: 2015 2017 diff % Udkant 44% - Provinsiel 35% - Smukt 27% - Turistet 25% - Gammeldags 23% - Undersøgelsen forventes foretaget hver andet år. Der er tale om en nulpunktsmåling, hvorfor det ikke er muligt at måle på nogen udvikling. Antal borgere som svarer usandsynligt eller meget usandsynligt, at de inden for den næste 3-5 år vil flytte fra kommunen 2014 2015 Diff 72% 80% 8% + 8% Tallene hænger meget godt i tråd med verdens højeste tillidsniveau og mest tilfredse borgere i verdens lykkeligste land Næste undersøgelse forventes gennemført 2017. En analyse foretaget af JP Omnibus maj 2014 viser, at ingen af de adspurgte i Region Midtjylland ville overveje, at flytte til Ringkøbing- Skjern kommune. Det planlægges at indkøbe svar i en ny undersøgelser senere, når kommunen har effektueret flere af indsatserne i marketingstrategien.

9 Fødevarepolitik Målsætning 1: Vi vil udbrede den gode fortælling om vores fødevarer lokalt, regionalt og nationalt Mål 1.1: Lokale fødevarer ses som en væsentlig del af Ringkøbing- Skjern Kommunes brand Effekt-mål: Øget kendskab til lokale fødevarer blandt kommunens borgere, turister og sommerhusejere. Målsætning 2: Vi vil styrke oplevelsesøkonomien ved at understøtte Ringkøbing-Skjern Kommune som en kulinarisk destination Mål: Mindst 50 % af vore lokale fødevare-butikker og spisesteder fører/anvender lokale fødevarer i 2018 Effekt-mål: Med henblik på at øge salget af lokalt producerede fødevarer, understøttes det, at antallet af spisesteder og fødevarebutikker, der fører/anvender lokale fødevarer øges til 50 % Målsætning 3: Vi vil arbejde med aktiviteter inden for den samlede værdikæde for fødevarer Mål 1: Status/Effekt I september 2016 er der foretaget opfølgning på bl.a. fødevarepolitikken i en borgerpanelsundersøgelse (bilag 1): 32 % anvender ofte eller altid lokale fødevarer (se note) i madlavningen. 43 % er tilfredse eller meget tilfredse med udvalget af lokale fødevarer de steder, de køber ind.. 35% er tilfredse eller meget tilfredse med udvalget af lokale spisesteder, der tilbyder retter med lokale fødevarer. Udover Borgerpanelsundersøgelsen er et landsdækkende panel gennem Epinion (ca. 1000 besvarelser) blevet spurgt til deres kendskab til vestjyske fødevarer og fødevarer fra Ringkøbing-Skjern kommune (se bilag 2): 27 % af de adspurgte har i nogen eller høj grad kendskab til vestjyske fødevarer. 38% af disse har det samme kendskab til fødevarer fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Konkret blev der i samme undersøgelse spurgt til kendskabet til kendskabet til fødevarevirksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune og her topper Stauning Whisky med 20 %. Gennem Virksomhedspanelet (se bilag 1) er der foretaget en undersøgelse blandt panelets fødevarevirksomheder, som ikke nødvendigvis alene udgøres af fødevarebutikker og spisesteder, som er angivet for effektmålet. Derfor er denne undersøgelse tilnærmet og må senere modificeres til alene målgrupperne. 50 % har oplevet en øget interesse for lokale fødevarer blandt forbrugerne/kunderne og 29 % uændret inden for de seneste 2 år. Ingen har oplevet en faldende interesse. 4 ud af 10 virksomheder (39 %) har inden for de seneste 2 år oplevet en stigning i salget af lokale fødevarer. Det samme antal har oplevet det uændret. Ingen har oplevet et fald. 18 % angiver, at lokale fødevarer i høj eller meget høj grad indgår i deres sortiment i fremtiden. 18 % i middel grad. 22 % angiver på samme måde, at lokale fødevarer indgår i virksomhedens produkter og salg. 25 % i middel grad. 4 ud af 10 virksomheder tilkendegiver, at de har kendskab til fødevarepolitikken i kommunen. Der er i 2016 etableret et tæt samarbejde med Kulinarisk Vestjylland om deres aktiviteter, specielt Fødevaremarkedet. Dette samarbejde forventes forstærket i den kommende tid, når foreningen aktiverer deres tilskud fra Vækstpuljen og dermed får mulighed for bl.a. at ansætte en koordinator for foreningen. Tilsvarende samarbejder vi med Regional Madkultur Vestjylland, der bl.a. medvirker til at

10 Et stigende antal virksomheder i fødevareerhvervet oplever forbedrede rammer for at etablere virksomhedssamarbejder omkring værdikæden inden for erhvervet Effektmål: Der er etableret et fødevarenetværk, der selvstændigt iværksætter relevante aktiviteter. Det forventes at fødevarenetværket vil styrke rammerne for samarbejdet mellem fødevareaktørerne i Ringkøbing- Skjern Kommune og udviklingen i den enkelte virksomhed. Mål 2: Etablering af fødevareråd Målsætning 4: Vi vil gøre det lettere at koordinere aktiviteter på fødevareområdet Mål: Der etableres en FoodHub, hvor lokale aktiviteter på fødevareområdet kan koordineres, faciliteres og serviceres Effektmål: Der etableres en FoodHub, som kan understøtte aktiviteter, herunder samarbejde, distribution mv. Målsætning 5: Kommunen vil tage større ansvar som kunde og forbruger ved at øge de offentlige køkkeners brug af lokale og økologiske fødevarer Mål 5.1: Vi fremmer brugen af økologi i de offentlige køkkener, således at 30 % af de fødevarer, der indkøbes i år 2018 er økologiske certificere fødevarevirksomheder. Samarbejdet med disse netværk vil blive udbygget i regi af Business Region MidtVest, når den forberedte udviklingsplatform for fødevarer bliver igangsat. Erhvervsrådet er facilitator på følgende klynger: Der er etableret en klynge omkring produktion og afsætning (4 virksomheder) Der er etableret en klynge omkring restprodukter (3 virksomheder) Der er planlagt etablering af en såkaldt drikkeklynge med deltagelse af virksomheder med produktion af drikkevarer. Kommissorium udarbejdet. Etableres primo 2017. I efteråret 2015 blev der udarbejdet en business case for etableringen af en FoodHub. FoodHuben er en samarbejds- og udviklingsplatform for fødevareerhvervet, der understøttes af kommunen gennem fødevarepolitikken. Denne del af politikken indgår i det tværkommunale samarbejde mellem 7 kommuner i Vestjylland i den subregionale udviklingsplatform. Den igangsættes i efteråret 2016 med midler fra de 7 kommuner og Region Midtjylland, administreret af Business Region MidtVest. FoodHuben er under etablering, således der er en sammenhæng mellem Fødevarepark Skjern Enge, Foodcenter Videbæk og Center for Fødevareudvikling i Erhvervsrådet. Den fødevarepolitiske målsætning om større anvendelse af økologiske fødevarer i de offentlige køkkener er blevet indfaset fra juni 2016. I perioden juni august er der blevet indkøbt økologiske fødevarer for 231.494 kr. fra 3 leverandører. Omregnet ift. det samlede indkøb udgør de økologiske fødevarer ca. 10 % i indkøringsperioden juni-august.

11 Effektmål: I 2018 udgør økologiske fødevarer mindst 30 % af de kommunale køkkeners indkøb af fødevarer. Mål 5.2: Det tilstræbes, at der i samarbejde med de offentlige køkkener igangsættes 5 initiativer, der har til formål at fremme sundheden hos ældre medborgere samt børn og unge. Effekt-mål: Der er i de relevante fagområder iværksat initiativer, der gennem kost og måltider fremmer sundheden blandt børn, unge og ældre. Mål 5.3: I forlængelse af projektet Godt Købmandsskab vil vi i perioden arbejde for at opnå, at 1/3 af de off. køkkeners indkøb udgøres af lokale fødevarer Effekt-mål: Lokalt producerede fødevarer udgør en større andel af de offentlige køkkeners indkøb. Mål: Samarbejdet med eksempelvis AU og Seges skal udbygges omkring 3-5 konkrete initiativer, der kan gavne fødevareerhvervet i kommunen. Effektmål: Der iværksættes samarbejder, der kan gavne fødevareerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er i samarbejdet Madkulturen arbejdet med forskellige initiativer og aktiviteter på ældreområdet. Efter et forberedende arbejde i 2016 igangsættes fra jan. 2017 et projekt omkring bedre måltidsoplevelser for ældre. Vedr. initiativer for børn og unge vil de blive knyttet til den Madlejrskole, som kommunen i samarbejde med Arlafonden vil etablere inden for det kommende år. Fra januar til august 2016 er der indkøbt for 135.000 kr., hvilket udgør 2 % af det samlede indkøb Der er 9 leverandører Partnerskaber og samarbejder etableret til en række viden- og interesseorganisationer. Der arbejdes med videnbroer i forhold til følgende områder: Uddannelser Iværksætteri og entrepenørskab Forsknings- og udviklingsarbejde Videnservice

12