AMGROS STATUS OG PERSPEKTIVER 2014-2015

AMGROS STATUS OG PERSPEKTIVER 2014-2015 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION 01 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

Kære læser Amgros rolle er vigtigere end nogensinde før. Takket være mange nye behandlingsmetoder har vi gennem de seneste år oplevet en konstant stigning i forbruget af lægemidler og derfor også i udgifterne til lægemidler. Hos Amgros er det vores fornemste opgave at sikre, at Danmark får mest muligt for pengene. Det gør vi ved at skræddersy vores udbud, stille krav til leverandørerne og ved at iværksætte initiativer, der øger effektiviteten og mindsker spildet i brugen af lægemidlerne. Langt de fleste sygehuspatienter modtager medicinsk behandling, og selvom Amgros ikke har nogen direkte patientkontakt, bærer vi som regionernes lægemiddelorganisation en stor del af ansvaret for, at sygehusene altid har den nødvendige medicin til rådighed. Det er afgørende for, at patienterne modtager den rette behandling. Du sidder med Amgros årsmagasin 2014-2015 i hænderne. På de følgende sider præsenterer vi en række af de tiltag, som Amgros arbejder med netop nu. Det er tiltag, der er med til at styrke den danske lægemiddelforsyning, og som imødekommer behov i fremtidens sundhedsvæsen. Her vil flere borgere modtage behandling ambulant eller i hjemmet, og mere omfattende behandlingsforløb vil stille krav til samarbejder på tværs af sundhedsvæsenet. I forbindelse med den status, vi gør her i magasinet, vil jeg gerne sende et stort tak til alle vores samarbejdspartnere herunder sygehusapotekerne samt re gioner, leverandører, medarbejdere og andre gode kontakter. Deres konstruktive med- og modspil er uundværlige i det daglige og i udviklingen af fremtidens lægemiddelforsyning. God læsning Flemming Sonne

MERE VÆRDI FOR PENGENE 555 7,2 20,5 mio. kr. er omsætningen i lægemidler vokset med mia. kr. i omsætning af lægemidler pct. gennemsnitlig rabat fra leverandører 1,8 28 212 mia. har vi opnået i besparelse for regionerne største lægemidler = 50 pct. af omsætningen afholdte EU-udbud

AMGROS SIKRER REGIONERNE DE RETTE LÆGEMIDLER BILLIGST MULIGT. SAMMEN MED SYGEHUSAPOTEKERNE ARBEJDER VI KONSTANT PÅ AT UDBREDE BEST PRACTICE, EFFEKTIVISERE DRIFTEN OG ØGE PATIENTSIKKERHEDEN. ÅRSMAGASIN 04

DET ER VORES FOKUS Vores vision Amgros vil være kendt for at tage markant samfundsmæssigt ansvar ved at skabe skelsættende resultater og løsninger inden for lægemiddelområdet. Vores mission Amgros sikrer effektiv forsyning og sikker anvendelse af medicin til sygehuspatienter. Det vi gør Amgros er regionernes lægemiddelorganisation, som skaber stordriftsfordele og administrative besparelser ved at samle indkøbet af lægemidler ét sted. Via EU-udbud indkøber Amgros 99 pct. af lægemidlerne til de offentlige sygehuse i Danmark og varetager desuden indkøb af høreapparater til landets høreklinikker. Amgros skaber merværdi ved at samarbejde med sygehusapotekerne om forskning, sikkerhed og registrering af lægemidler. Og ved at servicere embedsmænd, politikere og presse med faktuelle data deler vi viden og bidrager til et solidt beslutningsgrundlag. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Regionerne Sygehusapoteker Lægemiddelleverandører Høreapparatleverandører Høreklinikker 05 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

BEHANDLINGERNE BLIVER DYRERE Over de seneste 20 år er der i gennemsnit introduceret tre nye kræftlægemidler hvert år, og tendensen er klar: Prisen på 28 dages kræftbehandling er stigende. Hvor den gennemsnitlige behandlingspris i 1998 var 20.000 kroner, var den i 2013 cirka 50.000 kroner. I 1990 blev en patient med brystkræft behandlet med kemoterapi. I dag behandles en tilsvarende patient med kemoterapi samt 8-10 andre lægemidler. ÅRSMAGASIN 06

NYE BEHANDLINGS- MULIGHEDER SÆTTER DAGSORDENEN I Danmark tilbyder vi altid patienterne den bedst mulige behandling. Hvis to behandlinger er lige gode, vælger vi den billigste for derved at få mest mulig sundhed for pengene. Takket være mange nye behandlingsmuligheder lever patienter i dag længere og med færre bivirkninger nogle bliver endda helbredt for sygdomme, der for bare få år siden havde dødelig udgang. Det skyldes blandt andet, at der løbende bliver godkendt nye indikationer til eksisterende lægemidler, nye lægemidler som kan supplere eksisterende behandling, og nye lægemidler som virker på en ny og mere effektiv måde. Manglende konkurrence presser prisen Hvis der findes flere end én leverandør af et lægemiddel, gennemfører Amgros et udbud, så lægemidlerne bringes i konkurrence, og leverandørerne anspores til at yde størst mulig rabat. Er lægemidlet patentbeskyttet og ikke udsat for analog konkurrence, er leverandøren imidlertid sjældent motiveret for at yde rabat. I sådanne tilfælde har Amgros mulighed for at gå i direkte forhandling med leverandøren for at opnå en lavere pris. Stigende forbrug og stigende priser På grund af de nye behandlingsmuligheder er regionernes udgifter til sygehusmedicin støt stigende, og i 2014 indkøbte Amgros lægemidler for næsten 7,2 mia. kroner. Det er en vækst på 8,4 procent i forhold til året før. De stigende udgifter skyldes især, at patienter i Danmark bliver behandlet med stadig flere lægemidler på én gang og i længere tid, og at nye lægemidler bliver introduceret til en stadig højere pris en udvikling, vi forventer vil fortsætte de kommende år. Amgros udarbejder hvert år en fremskrivning af udgifterne til sygehusmedicin. Den baserer sig blandt andet på kendskabet til nye lægemidler, indikationsudvidelser, patientgrundlag, patent udløb og prisloftsaftaler. Amgros fremskrivning indikerer, at udgifterne til sygehusmedicin vil vækste cirka 10 procent i de kommende år. 07 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

STREGKODER REDUCERER ANTALLET AF LÆGEMIDDELRELATEREDE UTILSIGTEDE HÆNDELSER UTILSIGTEDE HÆNDELSER KAN MINIMERES Studier har vist, at der sker fejl i 1,8-4,1 procent af alle dispenseringer. 23 procent af medicineringsfejlene er alvorlige. Det estimeres, at 11.000-17.000 indlæggelser hvert år medfører alvorlige lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser. Medicineringsfejl er den hyppigst forekommende utilsigtede hændelse i hospitalssektoren. Ud over at være forbundet med enorme udgifter til forlængede indlæggelser og genindlæggelser medfører medicineringsfejl dårlige patientoplevelser og i værste fald invaliditet eller død. Stregkoder på medicin giver mulighed for en effektiv lægemiddellogistik og sikker medicinering. Det skyldes, at stregkodemærkning sikrer fuld sporbarhed af et lægemiddel fra leverandør til patient og bidrager til en sikker logistik og god lagerstyring med mindre spild. Det viser flere internationale studier. Helt konkret kan stregkoder reducere fejl i medicinophældningen, fordi en sygeplejerske med en stregkodelæser kan sikre sig, at den rette medicin bliver givet til den rette patient altså at der er match mellem ordinationen, medicinpakningen og patientarmbåndet. For at fremme sikker medicinering følger Amgros og de danske sygehusapoteker desuden det europæiske arbejde med at bekæmpe forfalskede lægemidler, og det vil i 2018 føre til stregkoder med serienummer på alle receptpligtige lægemidler. Amgros strammer kravene Amgros og de danske sygehusapoteker spiller en central rolle i arbejdet med at øge patientsikkerheden i medicineringsprocessen ved at arbejde for stregkoder på lægemidler. Derfor har vi løbende strammet kravene til stregkoder på medicinemballage. Siden 2009 har Amgros stillet krav om, at alle lægemidler har stregkode på sekundæremballagen, og fra 2010 har stregkodekravet også omfattet primæremballagen på lægemidler til oralt brug og lægemidler til udvortes brug. I 2014 indførte Amgros yderligere krav om stregkoder på primæremballagen for injektions- og infusionsvæske. Samarbejde i alle led Den hele løsning betegner alle dele, der er nødvendige for, at den ønskede værdi ved stregkoder i medicineringsprocessen kan opnås. For at realisere den fulde gevinst ved stregkoder skal alle aktører i forsyningskæden nødvendigvis tale det samme stregkodesprog. Sundhedsministeren og regionerne har besluttet, at dette fælles sprog er GS1-standarden, der er den standard, som i forvejen benyttes i en række lande verden over inklusiv lande i Europa. Samtidig er det afgørende, at stregkodemærkning bliver benyttet i alle led i lægemidlets rejse fra leverandør til patient. I hospitalssektoren går lægemidlet fra leverandørerne via grossister eller direkte ud til sygehusapotekerne. Indkøbene sker via Amgros, som sikrer, at lægemidlernes data følger de tilhørende stregkoder. Fra sygehusapotekernes lagre kommer lægemidlet op i medicinrummene, hvorfra den bliver dispenseret og administreret til patienten. Hvis elementer mangler i den hele løsning, bliver værdien ved stregkoder på lægemidler forsinket eller reduceret. Den hele løsning til medicineringsprocessen vil, ud over stregkoder på alle lægemidler, kræve tilpasning og udvidelse af it-systemer og nye arbejdsgange. Flere regioner er godt i gang, men implementering og anvendelse af stregkoder i alle medicineringsprocesser er komplekst, ligesom teknikken og integrationen til de forskellige systemer tager tid og koster penge. ÅRSMAGASIN 08

DANMARK ER DET FØRSTE EU-LAND, DER STILLER DISSE KRAV TIL STREGKODE- MÆRKNING SIDEN 2009 HAR AMGROS STILLET KRAV OM, AT ALLE LÆGEMIDLER HAR STREGKODE PÅ SEKUNDÆR- EMBALLAGEN, OG FRA 2010 HAR STREGKODEKRAVET OGSÅ OMFATTET PRIMÆREMBALLAGEN PÅ LÆGEMIDLER TIL ORALT BRUG OG LÆGEMIDLER TIL UDVORTES BRUG. I 2014 INDFØRTE AMGROS YDERLIGERE KRAV OM STREG- KODER PÅ PRIMÆREMBALLAGEN FOR INJEKTIONS- OG INFUSIONSVÆSKE. 09 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

AMGROS MINIMERER GENER VED RESTORDRER SAMARBEJDE MINIMERER MANGELSITUATIONER I 2014 gik mere end 1.100 lægemiddel-varenumre i restordre i en kortere eller længere periode. Hurtig reaktion fra Amgros på restordrerne og tæt dialog med leverandørerne betyder, at cirka 50 procent af alle restordrer løses, inden sygehusapotekets lager bliver brugt. Den fornemste opgave i Amgros og på sygehusapotekerne er at sikre, at det rigtige lægemiddel er til rådighed, når en patient har behov for det. Mange led i forsyningskæden skal samarbejde, før en patient modtager et lægemiddel: Vi skal forudsige behovet for lægemidlet. Vi skal beslutte, om lægemidlet skal købes eller fremstilles. Leverandører skal producere og levere til tiden. Og vi skal sikre, at lægemidlet er til rådighed der, hvor patienten skal behandles. Lægemidlet skal igennem mange led og hvert led har kun indflydelse på en mindre del af forsyningskæden. Når et lægemiddel går i restordre Desværre sker det, at et led i kæden hopper af. Det kan for eksempel skyldes, at en leverandør ikke kan levere det aftalte lægemiddel måske mangler leverandøren en råvare, måske er en del af produktionsapparatet nede, eller måske har leverandøren solgt varen til et andet land, hvor prisen er højere. Det kan også skyldes et større forbrug af lægemidlet end forventet, så lageret hos grossisten eller på apoteket er brugt op. Resultatet er det samme lægemidlet går i restordre. Det er på mange måder dyrt, når et lægemiddel går i restordre. Vareskift i systemer, på lagre og i medicinrum skal håndteres både ved begyndelsen og afslutningen af restordreperioden, og nye behandlingsinstruktioner til sygehusafdelinger skal times i forhold til det tidspunkt, hvor hver enkelt afdeling løber tør og foretager lægemiddelskiftet. Endnu værre er det, at hvert eneste skift i lægemidler udgør en risiko for patientsikkerheden, fordi præparatets navn, udseende og måden, hvorpå det skal håndteres, bliver ændret. Derfor kræver det ændrede instrukser og procedurer på hospitalerne for at minimere risiko for fejl. Godt på vej mod bedre leveringssikkerhed Amgros kan ikke forhindre, at restordrer opstår. Men vi kan iværksætte tiltag, der minimerer generne. Det gør vi ved hurtigst muligt at skaffe en erstatningsvare, ligesom vi med tidlig varsling og effektiv kommunikation sikrer, at personalet på sygehusene og på sygehus apotekerne har tid til at tilpasse deres arbejdsgange. Gennem det seneste år har Amgros iværksat en række initiativer med det formål både at øge informationen om aktuelle restordrer og at nedbringe antallet og varigheden af restordrer, der påvirker patientbehandlingen. Initiativerne strækker sig fra dataopsamling, leveringsanalyser og it-forbedringer til løbende rapportering og månedlige face to facemøder med de leverandører, som giver de største udfordringer. Amgros er ligeledes ved at afprøve tiltag i udbudsforretningen, som styrker forsyningen af de særligt kritiske lægemidler. I 2015 forventer vi at forbedre leverings sikkerheden yderligere. Det gør vi blandt andet ved at forbedre vores forbrugsestimater og systematisk afdække de bagvedliggende årsager til, at restordrer opstår. Derudover vil restordre historik aktivt indgå i tilrettelæggelsen af kommende udbud, ligesom Amgros vil undersøge muligheder for tværnationale samarbejder om udbud og forsyningssikkerhed. Endelig evaluerer Amgros, om størrelsen af apotekernes lagre kan tilpasses i forhold til risiko og leveringssituationen for de enkelte varenumre. ÅRSMAGASIN 10

MANGE CYTOSTATIKA I RESTORDRE De seneste år er rigtig mange patenter på lægemidler til kræftbehandling, de såkaldte cytostatika, udløbet. Det betyder, at de originale præparater har fået konkurrence af generiske produkter, og priserne derfor er faldet betydeligt. Samtidig har øgede krav til fremstillingen nødvendiggjort nye investeringer, og det har i flere tilfælde medført, at det ikke kan betale sig for hverken den oprindelige producent eller de generiske producenter at blive på markedet og det er uanset, at efterspørgslen fortsat stiger. Når antallet af producenter falder, bliver forsyningen til verdensmarkedet mere sårbar, og problemer på en enkelt fabrik kan have fatale konsekvenser for forsyningerne af cytostatika. Større lager giver mindre sårbarhed På cytostatikaområdet har Amgros i 2014 arbejdet på at minimere risikoen for, at restordrer påvirker patientbehandlingen. Det gør vi ved at øge sygehusapotekernes lager af 20 ældre cytostatika fra to uger til to måneders forbrug. Et større lager giver sygehusapotekerne længere tid til at omstille arbejdsgangene, ligesom det fjerner unødig stress, øget risiko for fejl og haste behand ling af ændringer. Samtidig har Amgros bedre tid til at finde en alternativ leverance, holde antallet af skift nede og finde den mest økonomiske erstatnings vare. Amgros og sygehusapotekerne er i gang med at evaluere såvel omkostninger som den opnåede effekt ved denne ændring. 11 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

MEDICINENS VEJ TIL PATIENTEN Det er Amgros og sygehusapotekernes opgave at sikre, at sygehusene har de rigtige lægemidler til rådighed, når indlagte eller ambulante patienter skal behandles. Når en patient modtager et lægemiddel på sygehuset, har et større, bagvedliggende apparat været i aktion. 1 2 3 4 BEHOV BESTILLING FREMSTILLING ELLER ORDREAFGIVELSE Sygehuset forudser behovet for et lægemiddel. Sygehuset bestiller lægemidlet på sygehusapoteket. Sygehusapoteket fremstiller i nogle tilfælde selv lægemidlet. Sygehusapoteket sender bestillingen til Amgros via ApoVision. ÅRSMAGASIN 12

5 6 7 8 VIDERESENDELSE VARELEVERING DISTRIBUTION ANVENDELSE Amgros sender bestillingen videre til leverandøren eller grossisten. Leverandøren eller grossisten sender lægemidlet direkte til sygehusapoteket. Sygehusapoteket distribuerer lægemidlet til den rigtige afdeling på sygehuset. Sygehuset udleverer lægemidlet til patienten. 13 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

NYE UDBUDSINITIATIVER ER EN BALANCEGANG SÅDAN FORDELER AMGROS OMSÆTNING SIG PÅ LEVERAN- DØRER OG VARENUMRE. Amgros havde i 2014 en samlet omsætning på knap 7,2 mia. kroner. Amgros omsætning fordelt på leverandører: 83 procent fra originalleverandører 9 procent fra parallelimportører 8 procent fra leverandører af generiske lægemidler. Amgros varenumre fordelt på leverandører: 36 procent fra originalleverandører 14 procent fra parallelimportører 50 procent fra leverandører af generiske lægemidler. Når Amgros planlægger et udbud, fastlægger vi nogle udbudskriterier, der skal sikre patientbehandlingen, sikkerheden og forsyningssikkerheden på sygehusene, men også skabe gode vilkår for leverandørerne. Det er en balancegang at sikre kvaliteten uden at presse leverandørerne så meget på pris og andre krav, at de ikke ønsker at byde på opgaven. Amgros har i de senere år foretaget en række ændringer i udbudsstrukturen, som har til hensigt at skabe gode rammer, så alle leverandører store og små kan byde ind. Initiativer motiverer flere leverandører Nye udbudsinitiativer inkluderer blandt andet en mere nøjagtig estimering af lægemiddelforbrug og varsling af leverandører ved ændrede forbrugsmønstre, optimering af restordrehåndtering med styrket dialog mellem Amgros og leverandøren, mere tid til lageropbygning samt udvidet frist for opnåelse af markedsføringstilladelser. Derudover har Amgros i løbet af de seneste år introduceret flere typer af udbud for at skabe en større dynamik på markedet. Fastmængdetilbud, regionale udbud og innovative udbud supplerer i varierende omfang den traditionelle rammekontrakt. Dog er rammekontrakter fortsat den primære udbudsform. Patientsikkerhed er altid i fokus Amgros arbejde med at imødekomme leverandørernes behov og skabe endnu bedre rammevilkår i opbygningen af udbud fortsætter i de kommende år. Vi har til stadighed fokus på, om der er områder, hvor vi kan optimere, så alle parter får mest muligt ud af samarbejdet om levering af lægemidler til de danske sygehuse. Alle nye tiltag skal dog ske inden for en række lovgivningsmæssige rammer for eksempel er det ikke lovligt at tage særlige hensyn til én gruppe af leverandører, som for eksempel parallelimportører eller generiske leverandører, når vi opbygger udbuddene. Ud over de lovgivningsmæssige forbehold må initiativer, der skaber gode rammevilkår for leverandørerne, aldrig kompromittere patientsikkerheden, og derfor er det helt afgørende, at nye initiativer først bliver implementeret, når hensynet til patientbehandlingen, patientsikkerheden og forsyningssikkerheden bliver tilgodeset. ÅRSMAGASIN 14

RADS SKABER SAMMENHÆNG I MEDICINFORLØBET Når en patient flyttes mellem primærog sygehussektoren, for eksempel i forbindelse med en indlæggelse eller udskrivelse fra sygehus, opstår der en risiko for fejl i patientens medicinering. Det sker, fordi mange informationer risikerer at gå tabt i overflytningen, og fordi mange patienter skifter medicin undervejs. Når patienterne skifter medicin, kan der være forskel på, hvilken medicin der anbefales på og uden for sygehuset. Der er derfor god mening i at have fælles anbefalinger for den medicin, som anvendes i både primær- og sygehussektoren. RADS, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, har udarbejdet fælles anbefalinger for medicin, som anvendes til patienter i antikoagulationsbehandling, patienter med psykoser og depression og til børn med astma. I den kommende tid vil der desuden komme fælles anbefalinger for patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), bipolar lidelse samt ADHD hos børn og voksne. Anbefalinger øger kvaliteten Formålet med de fælles anbefalinger er ikke blot at spare penge. Anbefalingerne skal sikre en ensartet kvalitet i behandlinger på tværs af landet, så alle borgere, uanset bopæl, får adgang til den bedste behandling. Medicin til behandling af ADHD er et eksempel på, at der er behov for at forbedre og ensrette kvaliteten af behandlingen. Forbruget af medicin mod ADHD er i de senere år steget eksplosivt, hvilket har medført en massiv debat om, hvorvidt der er for mange, der får medicin. Medicin mod ADHD ordineres både af sygehuslæger og af praktiserende speciallæger uden for sygehuset. Der er derfor god grund til at lave fælles anbefalinger, som gælder for begge sektorer. ANBEFALINGERNE SKAL SIKRE EN ENSARTET KVALITET I BEHANDLINGER PÅ TVÆRS AF LANDET, SÅ ALLE BORGERE, UANSET BOPÆL, FÅR ADGANG TIL DEN BEDSTE BEHANDLING. PRISERNE PÅ VÆKSTHORMON SKRUMPER Før Amgros indgår kontrakt på levering af et lægemiddel, er der som regel gennemført et udbud blandt alle relevante leverandører. På flere af vores terapiområder oplever vi ofte, at antallet af leverandører stiger over tid, hvilket skaber større konkurrence. Det har blandt andet resulteret i et markant fald i udgifterne til væksthormoner. Selvom forbruget af væksthormoner har været stabilt, er udgifterne skrumpet væsentligt gennem de seneste år. I 2010 var regionernes samlede udgifter til væksthormoner 115,5 mio. kroner, mens tallet i 2014 var krympet til 52,2 mio. kroner altså et prisfald på knap 55 procent. Det betyder, at gennemsnitsprisen på en daglig dosis er faldet fra næsten 146 kroner i 2010 til kun 70 kroner i 2014 på trods af et uændret forbrug. Dermed har Amgros sikret en reducering af gennemsnitsudgiften med 52 procent. 15 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

TOTALE OMKOSTNINGER BØR TRUMFE ENHEDSPRIS OM KLAR-TIL-BRUG Klar-til-brug-lægemidler er medicin, som sygehusapotekerne eller industrien fremstiller i for eksempel infusionsposer eller sprøjter, så de er klar-til-brug for hospitalspersonalet og patienter. Mange kender til klar-tilbrug-medicin fra penne med insulin, men eksempelvis færdigblandede infusionsvæsker med kemokure kan også gøres klar-til-brug på sygehusapotekerne eller fra industriens side. Formålet er blandt andet at frigøre tid på hospitalerne og nedsætte risikoen for fejlblandinger og -doseringer. Når prisen på en behandling skal udregnes, er det ikke nok at fokusere ensidigt på prisen på lægemidlet eller prisen på høreapparatet. Forberedelsestid, kontrolbesøg, laboratorieundersøgelser og spild kan være forskelligt fra lægemiddel til lægemiddel og fra høreapparat til høreapparat. Derfor bør vi fokusere på den samlede behandling og de samlede omkostninger. Men hvordan estimerer man prisen på tid og sikkerhed? Hos Amgros vurderer vi, at der vil være betydelige besparelser at hente, hvis sundhedsvæsenet bevæger sig væk fra at optimere på enhedsomkostningerne og i stedet fokuserer på udgifterne til en hel behandling. Den største udfordring for at tænke i totale omkostninger er, at den enkelte afdeling på hospitalet ikke nødvendigvis mærker besparelsen ved for eksempel klar-til-brug-lægemidler, fordi gevinsten ligger et andet sted i værdikæden. Et klar-til-brug-lægemiddel med en højere pris kan meget vel samlet set medføre en lavere totalomkostning for hospitalet eller regionen. Ny metode udregner totalpris på klar-til-brug I et samarbejde mellem sygehusapotekerne i Region Syddanmark og Region Midtjylland, Danske Regioner, Amgros samt Erhvervs- og Vækstministeriet udvikles en metode til beregning af de totale omkostninger ved klar-til-bruglægemidler. Projektet bliver gennemført i perioden 2014-2016. Formålet med projektet er at vurdere, hvornår det samlet set bedst kan betale sig at benytte klar-til-brug-lægemidler. Det skal ske ved hjælp af et nyudviklet beslutningsstøtteværktøj, som kan hjælpe personalet og ledelsen på sygehusene med at træffe kvalificerede beslutninger, når de skal fastlægge den mest effektive vej i et behandlingsforløb. Forandring af indkøbsmønstre? Idéen med at vurdere omkostningen til en samlet behandling frem for kun at fokusere på udgifterne til et enkelt lægemiddel er især aktuel, fordi regionerne flere steder ønsker at spare på de dyre kvadratmeter på de nye sygehuse. Udbredelsen af klar-til-brug-lægemidler kan understøtte øget ambulant behandling og behandling i eget hjem og kan i det hele taget give patienten mulighed for tage hånd om egen behandling. I første omgang fokuserer projektet på at vurdere, hvornår klar-til-brug-lægemidler kan betale sig. Ud over at beregne den totale brugspris på eksisterende lægemidler, høreapparater og utensilier kan metoden også benyttes til at give industrien og hospitaler et fælles afsæt, når de vurderer nye innovative idéer inden større investeringer igangsættes. Dermed kan projektet anspore beslutningstagerne til at ændre fokus fra enhedspris til totale omkostninger, så regionerne i endnu højere omfang kan sikre omkostningseffektive behandlinger. ÅRSMAGASIN 16

HVORFOR ET BESLUTNINGS- STØTTEVÆRKTØJ? Formålet med beslutningsstøtteværktøjet er at: identificere behandlingsforløb, hvor klar-til-brug-løsninger er rentable synliggøre de totale omkostninger i forbindelse med valg eller fravalg af klar-til-brug-løsninger. 017 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

LÆNGERE HOLDBARHED PÅ CYTOSTATIKA FRA 2015 Amgros og sygehusapotekerne har gennem 2014 arbejdet på en løsning, der øger holdbarheden på tilberedte kemokure de såkaldte cytostatika. Det skal give sygehusapotekernes cytostatikaenheder mulighed for at planlægge produktionen mere hensigtsmæssigt og samtidig begrænse ventetiden for patienterne. Fordi priserne på de gamle cytostatika er faldet meget, oplever hverken de oprindelige eller de generiske producenter, at provenuet er stort nok til, at de ønsker at blive på det danske marked. Derfor har Amgros og sygehusapotekerne øjnet muligheden for at slå to fluer med ét smæk. I udbudsrunde 2015 bliver dokumentation for holdbarheden efter tilberedning vægtet højere end tidligere, mens prisen for cytostatika bliver vægtet lavere. Ved at give leverandørerne mulighed for at benytte deres egne holdbarhedsundersøgelser har Amgros gennem udbudsprocessen modtaget dokumentation for væsentligt længere fysiske og kemiske holdbarheder. Af de 14 leverandører, der har givet tilbud på cytostatika i 2015, har fem givet data fra egne undersøgelser i form af et QP-signeret dokument, hvor holdbarheden er væsentlig længere end angivet i produktresuméet det såkaldte SPC. Længere holdbarheder giver bedre tilrettelæggelse af arbejdet De længere holdbarheder giver sygehusapotekernes cytostatikaenheder nye muligheder for at tilrettelægge arbejdet, idet de nu kan producere til flere dage ad gangen. Det er en stor fordel for patienterne, som ikke behøver at vente på tilberedningen, og det er en stor fordel for personalet, der kan producere større mængder for eksempel op til weekender og helligdage, eller hvis en patient skal modtage en kur over flere dage. På nogle sygehuse anvender man desuden dose-banding. Her kommer de længere holdbarheder for alvor til deres ret, idet sygehusapoteket kan producere til lager. Lægen ordinerer et bestemt dosisinterval, hvorefter sygehusapoteket tager den rette blanding ned fra hylden og blot påfører navn, CPR-nummer og andre nødvendige data. Når Amgros evaluerer leverandørernes tilbud, lægger vi vægt på dokumentationen for længst mulig holdbarhed med hensyn til fysisk og kemisk stabilitet. I udbuddet foretrækker vi lange holdbarhedstider for opbevaring ved almindelig temperatur frem for opbevaring på køl. Hvis leverandøren ikke har indsendt oplysninger om sine holdbarhedsundersøgelser, vurderer Amgros holdbarheden for brugsklare opløsninger ud fra oplysninger i produktresuméet. ÅRSMAGASIN 18

FRIVILLIGE DONORER BIDRAGER TIL MEDICINFREMSTILLING Frivillige bloddonorer, blodbanker og medicinalindustri holder i samarbejde Danmark forsynet med livsnødvendige lægemidler. Blodplasma er den allervigtigste råvare, når medicinalindustrien fremstiller lægemidler (human albumin og immunglobulin) til behandling af defekter i immunforsvaret og til behandling af for eksempel større blodtab. Udbud på plasma Plasmaet stammer fra tapninger af frivillige donorer i de danske blodbanker. De sender det plasma, som ikke bliver anvendt til patientbehandling, til forarbejdning ved en medicinalleverandør, der udvinder to proteiner (æggehvidestoffer), som forarbejdes til lægemidler. Siden 2003 har forarbejdning af plasma til fremstilling af human albumin og immunglobulin til de danske sygehuse været i offentlig licitation. Amgros varetager det EU-udbud, der skal finde den rette medicinalleverandør til bearbejdning af dansk plasma. Leverandøren er valgt for seks år ud fra forskellige kriterier som pris, kvalitet og samarbejdsmuligheder med blodbankerne. Få tapninger giver mangel på plasma Gennem de seneste år er forbruget af røde blodlegemer faldet med næsten 25 procent i Danmark på grund af nye operationsprocedurer og mere viden om, hvornår der skal gives blod. Faldet i blodforbruget, og dermed også i antallet af blodtapninger, betyder dog, at der også er mindre plasma til rådighed til lægemiddelfremstilling. Det er problematisk, da behovet for plasma til lægemiddelfremstilling ikke er faldet i takt med blodforbruget. Snarere tvært imod nedgangen i blodtapninger betyder nu en årlig mangel på omkring 20 tons plasma. Frivillige leverer råvaren For at sikre forsyningssikkerheden af plasma har Danske Regioner vedtaget at benytte plasmafereser, der er en tappemetode, hvor man kun tapper plasmaet og sender resten af blodet tilbage i doneren. Ved denne metode kan der tappes mere og oftere. Tapningen af plasma foregår ligeledes i blodbankerne og baserer sig på et korps af frivillige, raske donorer, der ønsker at bidrage til fremstilling af de vigtige lægemidler. Som plasmadonor er man en vigtig brik i forhold til at holde Danmark forsynet med en essentiel råvare. Ud over at gøre en betydelig forskel i danske patienters liv, bidrager donorerne til at holde omkostningerne i sundhedsvæsnet nede og dermed underbygge et velfungerende sundhedsvæsen. HVAD ER BLODPLASMA? Plasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra, og omkring 55 procent af blodet udgøres af blodplasmaet. Blodplasmaet fylder cirka 2,5 liter. Det er en gullig væske, der består af 95 procent saltvand. Plasmaet indeholder forskellige æggehvidestoffer, fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner og affaldsstoffer. 019 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

HØREAPPARATER STATUS OG PERSPEKTIVER 2014-2015 I 2014 har vi videreført de positive tendenser fra 2013, hvor regionerne overtog finansierings- og myndighedsansvaret for høretabsområdet fra kom munerne. Samlet set er antallet af behandlinger for høretab stigende. Flere borgere ønsker at modtage behandling på en offentlig klinik på trods af ventelister. Alligevel er det i 2014 lykkes at øge antallet af behandlinger i det offentlige med 30 procent. I 2014 blev der indført et nyt høreapparatsortiment, som nu er gældende for 54 offentlige og offentligt behandlende klinikker. Med det nye sortiment ligger mere end 92 procent af behandlingerne inden for sortimentets kategorier. Som resultat heraf er gennemsnitsprisen for et høreapparat faldet yderligere fra 1.577 kroner i 2013 til 1.513 kroner i 2014. Store besparelser på tilbehør I takt med at høreapparatpriserne falder, får omkostningerne til tilbehør mere fokus. Amgros forventer i stigende grad, at leverandørerne dokumenterer, hvilket tilbehør deres sortiment består af. I 2013 udgjorde tilbehør 23 procent af nettoomsætningen på høreapparater, hvilket svarer til 23 mio. kroner. I 2014 kom fjernbetjeninger til høreapparater med i udbud, og samtidig er forbrugsartikler blevet inddraget i den fireårige servicegaranti, som skal dække enhver materiale- eller driftsfejl. Tilsammen har det betydet, at Amgros i 2014 reducerede udgifterne til tilbehør til 15 procent af nettoomsætningen på høreapparater svarende til 18,9 mio. kroner. I de første to måneder af 2015 er udgifterne faldet yderligere til 13,9 procent. Ny database giver bedre overblik Amgros har i 2014 udviklet en database til regionerne, som automatisk indsamler og registrerer alle høreapparatudleveringer til patienter ét sted. Det betyder, at regionerne kan kontrollere om en patient er berettiget til nye høreapparater, og det bliver muligt at følge og sikre fireårsgarantien på alle offentligt udleverede høreapparater. Med databasen opnår regionerne et overblik over patienternes bevægelser mellem privat og offentlig behandling og på tværs af regioner. Regionerne får altså mulighed for at føre kontrol med misbrug. Udbud understøttet af Online Business Intelligence 2015 byder på en skelsættende ny løsning, som gør det muligt for regionerne løbende at følge udviklingen af nøgletal på høreapparatområdet. Der er tale om en Online Business Intelligence-adgang for regionerne og de offentlige klinikker. Den viser måned for måned de nyeste tal på høreapparater og tilbehør og følger udviklingen på landsplan, region for region og helt ned på den enkelte klinik. Målet er, at alle kan følge området tæt og dermed bliver det muligt at gribe ind, hvis udviklingen ønskes reguleret. Med den nye Business Intelligenceadgang kan regionerne og de offentlige klinikker følge valg af behandlingskategorier, årsager til høreapparatvalg og omfanget af returneringer. Derudover giver systemet overblik over, hvor mange apparater der udleveres som følge af mistede apparater. Statistikkerne er yderst vigtige, når Amgros udarbejder nye udbud. Amgros forventer, at kommende udbud i højere grad bliver præget af nye teknologiske udviklinger som for eksempel høresystemer. Behandling med høresystemer vil blandt andet inkludere nye kommunikationsløsninger, som for eksempel overførsel af lyd mellem høreapparater og fjernbetjeninger, mobiltelefoner og TV samt høretekniske hjælpemidler. ÅRSMAGASIN 020

021 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION REGIONERNE OPNÅR ET OVERBLIK OVER PATIENTERNES BEVÆGELSER MELLEM PRIVAT OG OFFENTLIG BEHANDLING OG PÅ TVÆRS AF REGI ONER.

TVÆRREGIONALE UDBUD PÅ ANDET END LÆGEMIDLER PRØVES AF I AMGROS Når regionerne køber varer og tjenesteydelser, er de forpligtet til at sende leverancen i EU-udbud, hvis beløbsgrænsen overskrider tærskelværdierne. På nogle indkøb giver det mening at gennemføre fælles udbud for flere regioner, og regionerne har derfor etableret organisationen Regionernes Fælles Indkøb (RFI), som står for sådanne fællesindkøb. I 2014 vedtog regionsdirektørerne, at Amgros skal supplere RFI og på udvalgte områder varetage regionernes fælles EU-udbud. I første omgang er det bestemt, at Amgros i løbet af 2015 skal igangsætte pilotprojekter om udbud på elastomeriske pumper samt på plader og skruer til kæbekirurgi. Derudover arbejder Amgros sammen med regionerne på at kvalificere yderligere tre udbudsområder, som Amgros kan forestå på vegne af regionerne. Formål ved fælles regionale udbud gennem Amgros Når Amgros skal varetage udbud på vegne af RFI, skyldes det, at Amgros gennem mange års udbudsarbejde på lægemiddelområdet og via sin funktion som RADS-sekretariat har oparbejdet erfaring med at sammensætte tværregionale ekspertråd og fungere som uafhængig og neutral platform til opsamling af best practice. Amgros kan derfor tage afsæt i de modeller og erfaringer, eksempelvis RADS har gjort sig samt ÅRSMAGASIN 22

trække på Amgros og RADS ganske betydelige kliniske netværk. Samtidig kan Amgros gennemføre national dataopsamling, som sikrer god opfølgning på forbrug og efterlevelse af de indgåede aftaler, ligesom Amgros kan føre eventuelle klagesager. Sidstnævnte betyder, at procesrisikoen i Amgrosudbud kun vil være placeret ét sted. Besparelser på trods af udfordringer Forud for de to pilotudbud kortlægger Amgros, hvilke problemstillinger udbuddene især skal imødegå. I dag håndterer regionerne for eksempel dokumentation af holdbarhed af lægemidler i elastomeriske pumper forskelligt, og der er derfor behov for at afdække, hvilke dokumentationskrav, der med rimelighed kan indgå i en udbudsstrategi. Amgros får bistand fra en faglig tung brugergruppe, der skal vurdere hen holdsvis holdbarhed og fysiske egenskaber ved pumperne. Medarbejdere fra regionernes sygehusapoteker vil være stærkt repræsenteret i brugergruppen. For at bygge udbuddet på plader og skruer til kæbekirurgi på et fagligt stærkt grundlag, skal en brugergruppe yde faglig bistand og rådgivning til udbudsprojektet. Brugergruppen er sammensat af tandlæger og sygeplejersker fra de kæbekirurgiske afdelinger samt en uafhængig fagkonsulent og repræsentanter fra Amgros. For begge områders vedkommende vurderer Amgros, at tværregionale udbud vil medvirke til at standardisere dokumentationsmaterialet og øge konkurrencen. Det vil formentlig ikke blot medføre de ønskede besparelser, men også betyde et kvalitetsløft af områderne. ELASTOMERISKE PUMPER Elastomeriske infusionspumper er hverken afhængige af andet medikoteknisk udstyr eller af elektricitet. Pumperne består af en gennemsigtig, brudsikker beholder, som indeholder et ballonreservoir fremstillet af en enkel elastomerisk membran, der skaber infusionstryk som drivkraft. Med en elastomerisk pumpe får patienten tilført medicinen jævnt i løbet af den periode, det tager membranen at trække sig sammen. Pumpen er enkel at benytte for både klinisk personale og patienter, og da den samtidig kun vejer lidt og kan bæres i en bæltetaske omkring livet, kan sygehusene sende patienter hjem med pumper. PLADER OG SKRUER TIL KÆBEKIRURGI Plader er implantater, som anvendes i forbindelse med opbygning og rekonstruktion af kæbepartier særligt hos traumeofre, kræftpatienter og personer med medfødte misdannelser. Skruer benyttes til at fastgøre pladerne til patientens kranium eller kæbeben. 23 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

AMGROS SKABER KONTANTE FORDELE FOR DET OFFENTLIGE SUNDHEDSSYSTEM VED ET SAMLET INDKØB AF LÆ GEMIDLER OG HØREAPPARATER. DET ER VORES STYRKE OG EKSISTENSBERETTIGELSE. VIDSTE DU FOR EKSEMPEL, AT: Amgros sparer det offentlige for cirka 1,8 milliarder kroner om året? Amgros skaber merværdi for regio nerne ved at samarbejde med sygehu sapotekerne om forskning, sikkerhed og registre ring af lægemidler? Amgros anvender en komplet it-un derstøttet virksomhedsmodel, som varetager komplicerede udbudsforløb fra budgettering over EU-udbud til opfølgning på forbrug? Amgros understøtter, at lægemidler kommer bedst og billigst fra leveran dør til patient? Amgros arbejder for at øge sikkerhed og kvalitet på lægemiddelområdet uden merudgifter? Amgros understøtter arbejdsgangene i sygehusapote kernes egen lægemiddelproduktion? ÅRSMAGASIN 024