Stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet

Stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet FMK Onsdag den 23. august 2017 Region Syddanmark

Præsentation af MedCom s projektgruppe for Stimuleret udbredelse af FMK på social- & misbrugsområdet Iben Søgaard Projektmedarbejder Marianne Nielsen Konsulent Kirsten Ravn Christiansen Konsulent Karina Hasager Hedevang Projektleder

3 Dagsorden 10.00-10.05 Velkomst og kort præsentation af MedCom v. Karina Hasager Hedevang, MedCom 10.05-10.15 MedCom kort fortalt v. Iben Søgaard, MedCom 10.15-11.00 Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet v. Karina Hasager Hedevang, MedCom 11.00-11.15 Kaffepause 11.15-11.30 Hvad er Fælles Medicinkort v. Iben Søgaard, MedCom 11.30-12.00 Brugen af MedCom korrespondancemeddelelse i forhold til Fælles Medicinkort v. Kirsten Ravn Christiansen, MedCom 12.00-13.00 Frokost 13.00-13.30 Hverdagen med et FMK-integreret omsorgssystem v. Marianne Nielsen & Kirsten Ravn Christiansen, MedCom 13.30-14.15 Betingelse for varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i kommunerne herunder medicinhåndtering v. Karen Marie Myrendorff, KL 14.15-15.00 Networking inkl. kaffepause v. Karina Hasager Hedevang, MedCom 15.00-15.15 Næste skridt og tak for i dag v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

4 MedCom kort fortalt v. Iben Søgaard, MedCom

5 MedCom kort fortalt MedCom er etableret i 1994 som en offentligt finansieret, non-profit organisation. MedCom faciliterer samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. MedCom finansieres og ejes i forening af: Sundhedsministeriet Danske Regioner Kommunernes Landsforening (KL) som også udgør MedComs styregruppe PLO og sundhed.dk har en observatørrolle i MedComs styregruppe Arbejdet i MedCom kører i projektperioder på 2-4 år, hvor der arbejdes med projekter og opgaver i teams.

6 Det digitale sundhedsvæsen Formålet med etableringen af MedCom var at standardisere og digitalisere de hyppigst forekommende kommunikationsstrømme mellem praktiserende læger, sygehuse og kommuner. MedCom-standarder En lang række meget benyttede meddelelser er digitaliserede, og mange papirblanketter er blevet overflødige. Det drejer sig for eksempel om: Recepter Udskrivningsbreve fra sygehuse Henvisninger fra almen praksis til sygehuse, Helbredserklæringer Meddelelser fra sygehuse til kommuner om indlæggelser og udskrivninger Genoptræningsplaner Fødselsanmeldelser

7 Det digitale sundhedsvæsen I MedCom arbejder vi på at øge sammenhængen i sundhedsvæsenet med digitale løsninger, der sikrer patienten og borgeren bedre service og minimerer fejl. Vi arbejder tæt sammen med sundhedssektorens parter og IT-leverandører om at udpege klart definerede use cases/ projekter, hvor alle involverede har fordele af standardiseret kommunikation.

8 Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

9 Baggrund for stimuleret udbredelse af Fælles Medicinkort på social- & misbrugsområdet Gennem en målrettet implementeringsindsats de sidste par år, har stort set alle lægepraksis, speciallægepraksis, kommuner på det traditionelle ældreområde samt sygehuse taget FMK i brug. I år 2014-2015 blev Fælles Medicinkort (FMK) implementeret i alle 98 kommuner på det traditionelle ældreområde (færdigimplementeret i juni 2016) I forlængelse heraf, blev der i økonomiaftalen for 2016 afsat kr. 0,5 mio. til at gennemføre en analyse vedrørende anvendelse og udbredelse af FMK til det specialiserede socialområde (bosteder) og misbrugsområdet (misbrugscentre) FMK

10 Analyserapporten Analysen vedrørende anvendelse og udbredelse af FMK til det specialiserede socialområde (bosteder) og misbrugsområdet (misbrugscentre) blev gennemført i foråret 2016. Analysen skulle: Skabe overblik over hvilke it-systemer, man anvender i dag og hvor digitalt parate man er på hhv. det specialiserede socialområde og misbrugsområdet Afdække løsningsscenarier og input til handlingsplan

11 Analyserapporten Bosteder Spørgeskemaet for socialområdet blev besvaret af 612 ud af 947 institutioner Besvarelserne var jævnt fordelt over landet. Der er således modtaget besvarelser fra 92 ud af de 93 kommuner, hvor der er bosteder omfattet af undersøgelsen. Misbrug Spørgeskemaet for misbrugsområdet er besvaret af 89 ud af 147 institutioner Besvarelserne er jævn fordelt over landet. På misbrugsområder, hvor der er færre og mindre centre, er således modtaget besvarelser fra 51 ud af de 72 kommuner. Svarene fordelte sig endvidere jævnt på de forskellige institutionstyper, og det blev vurderet at være tilfredsstillende og repræsentativt

12 Hvad viste analyserapporten for socialområdet? Har institutionen adgang til FMK? Ved ikke; 13; 4% Ja, gennem fmkonline.dk; 27; 9% Ja, gennem integration med system, der anvendes ved medicinhåntering; 64; 20% Nej; 192; 62% Ja, på anden vis (angiv hvilken); 15; 5%

13 Analyserapporten - socialområdet Hvilke faggrupper varetager almindeligvis medicinadministration på socialområdet? Ofte Somme tider Sjældent Aldrig Ved ikke Total Responses Pædagoger 424 (72%) 63 (11%) 37 (6%) 61 (10%) 1 (0%) 586 SOSU-assistenter 324 (57%) 37 (6%) 23 (4%) 181 (32%) 6 (1%) 571 Sygeplejersker 147 (26%) 45 (8%) 64 (11%) 298 (53%) 11 (2%) 565 Læger 12 (2%) 12 (2%) 37 (7%) 486 (87%) 13 (2%) 560 Fysio-/ergoterapeuter 57 (10%) 30 (5%) 26 (5%) 441 (79%) 6 (1%) 560 Ufaglærte 89 (16%) 83 (15%) 55 (10%) 326 (58%) 11 (2%) 564

14 Hvad viste analyserapporten for misbrugsområdet? Har institutionen adgang til FMK? Ved ikke 3% Nej 33% Ja, gennem fmkonline.dk 50% Ja, gennem integration med system, der anvendes ved medicinhåntering 2% Ja, på anden vis (angiv hvilken) 12%

15 Analyserapporten Hvilke faggrupper varetager almindeligvis medicinadministration på jeres institution? Ofte Somme tider Sjældent Aldrig Ved ikke Total Responses Pædagoger 11 (13%) 13 (15%) 15 (18%) 44 (52%) 2 (2%) 85 SOSU-assistenter 33 (38%) 8 (9%) 7 (8%) 36 (42%) 2 (2%) 86 Sygeplejersker 56 (65%) 3 (3%) 2 (2%) 23 (27%) 2 (2%) 86 Læger 15 (18%) 6 (7%) 13 (15%) 49 (58%) 2 (2%) 85 Ufaglærte 2 (2%) 4 (5%) 3 (4%) 73 (86%) 3 (4%) 85 Andet 15 (18%) 5 (6%) 6 (7%) 48 (56%) 11 (13%) 85

16 Konklusion fra analyserapporten Analysen gav et indblik i, at behov og ønsker på social- og misbrugsområdet er så væsentligt forskellige, at det ikke er meningsfuldt at håndtere områderne samlet Analysen anbefalede en stimuleret udbredelse af FMK på socialområdet som indebærer, at MedCom skal yde sparring og støtte for de institutioner, der ønsker at gå i gang med implementering af FMK Endvidere anbefales en mere lineær styret implementering af FMK på misbrugsområdet, da lægerne via bekendtgørelsen er forpligtet til at ordinere via FMK

17 Anbefalinger til Stimuleret udbredelse af FMK Revidere eksisterende vejledninger om FMK med social- & misbrugsområdet for øje Facilitere netværksmøder Yde sparring og støtte ift. planlægning af implementeringen af FMK Udarbejde overblik over eksisterende relevante it-systemer og deres FMKparathed Gøre læger på misbrugsområdet opmærksomme på at registrere udleveret medicin i FMK fra første kontakt med patient

18 Hvad er der sket i MedCom indtil nu? Nedsat arbejdsgruppe i MedCom bestående af: Karina Hasager Hedevang, Projektleder khs@medcom.dk mobil 29174703 Marianne Nielsen, Konsulent mni@medcom.dk Iben Søgaard, Projektmedarbejder ibs@medcom.dk Kirsten Ravn Christiansen, Konsulent krc@medcom.dk Udsendt spørgeskemaer for at få: Kontaktpersoner fra de 98 kommuner til både social- og misbrugsområdet Antal for hvor mange, der forventer at implementere FMK på hhv. social- & misbrugsområdet.

19 Hvad er der sket i MedCom indtil nu? 77 svar fra kommuner vedr. socialområdet viste: 27 kommuner er i drift (ibrugtagning samtidig med det traditionelle ældreområde) 18 kommuner forventer at komme i gang i 2017 19 kommuner forventer at komme i gang i 2018 13 kommuner har ingen planer endnu 46 svar fra kommuner vedr. misbrugsområdet viste: 10 kommuner er i drift 22 kommuner forventer at komme i gang i 2017 11 kommuner forventer at komme i gang i 2018 13 kommuner har ingen planer endnu

20 Hvad er der sket i MedCom indtil nu? Afholdt besøgsrunder på både social- & misbrugsområdet Disse besøgsrunder viste et stort behov for, ikke bare at kunne ibrugtage FMK, men også i forlængelse heraf relevante MedCom-meddelelser som eks. korrespondancemeddelelsen og på misbrugsområdet mange andre MedCommeddelelser Revideret eksisterende vejledninger til at omhandle socialområdet I gang med afholdelse af de første netværksmøder Derudover er vi ved at planlægge MedCom11: Udarbejdet projektforslag for 2 nye projekter

21 Projektforslag Stimuleret udbredelse af FMK og korrespondancemeddelelsen på socialområdet Hvad betyder Stimuleret udbredelse af FMK for jer? MedCom yder sparring og støtte for de institutioner, der ønsker det Deltage i netværksmøder Udleveret de vejledninger, der er tilrettet socialområdet Implementeringsguide Anbefalede arbejdsgange Vejledning til teknisk opkobling Vejledning til brugen af korrespondancemeddelelsen Det er ikke et SKAL projekt, I kan gå i gang, hvis I har lyst MEN.

22 Projektforslag Stimuleret udbredelse af FMK og korrespondancemeddelelsen på socialområdet. I skal være meget opmærksomme på, at alle andre parter i sundhedsvæsenet benytter FMK Vigtigt at informere jer om, hvad formålet med FMK er: At reducere antallet af medicineringsfejl, der opstår på grund af manglende oplysninger om borgers medicinering At reducere antallet af genindlæggelser på grund af medicineringsfejl At reducere tidsforbruget til afklaring af borgers aktuelle medicinoplysninger

23 Udarbejdet projektforslag til ny projektperiode i MedCom Implementering af FMK samt relevante MedCom-meddelelser på misbrugsområdet Projektindhold: Udarbejdelse af tidsplan for projektet (SKAL projekt for lægerne) Nedsættelse af pilotgruppe Gennemførelse af pilotfase Pilotgruppen skal være med til at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelse samt relevant informationsmateriale Gennemførelse af netværksmøder for alle læger på misbrugsområdet, med henblik på at dele erfaringer og læring lægerne imellem Yde sparring og støtte i implementeringsfasen

24 Hvad kan MedCom tilbyde? MedCom s fornemste opgave er, at binde sundhedsvæsenets parter sammen Derfor vil vi altid forsøge at hjælpe jer Kontakt os, hvis I er i tvivl om noget

25 Kaffepause

26 Hvad er Fælles Medicinkort kort fortalt v. Iben Søgaard, MedCom

27 Medicinoplysninger ét sted Fælles medicinkort ligger på en central database, og alle læger og andre relevante sundhedspersoner, som har borgeren i behandling, kan på et øjeblik lave et opslag på medicinkortet fra eget it-system. Lægerne kan tilføje eller ændre i oplysningerne om borgerens aktuelle medicinering og på den måde dele data med andre sundhedspersoner. Tidligere havde man kun oplysninger om medicin i sit lokale system.

28 Systemer med integration til FMK Certificeringskrav opfyldt men forskellig brugergrænseflade i hvert system Lægesystemer CGM XMO A-Data/Win PLC Novax MultiMed/Web-praxis Clinicare/Docbase Ganglion EG Clinea/MedWin MyClinic DMDC Xmedicus Patina Logis Cad Kommunale systemer KMD Care KMD Nexus (tidligere Avaleo) DXC (tidligere CSC) Systematic Cura Sensum Bosted HD Support Sygehussystemer Epic Sundhedsplatformen CGI Cosmic Systematic Columna DXC Opus medicin Metodica Skalpel Tandlægesystemer TDJournal Aldente For sundhedspersoner uden systemintegration, kan FMK tilgås via fmk-online.dk

29 Hvad skal FMK afspejle? Borgerens aktuelle medicin Lægemiddelordination med oplysninger om: lægemiddel, dosis, periode, indikation, start- og evt. slutdato ( fast medicin slutdato) Pauseret lægemiddel Lægeordinerede håndkøbspræparater og kosttilskud Recept Svarer til udstedelse af en bestilling En ordre til apoteket om udlevering Effektuering En udlevering (hos lægen eller på apoteket) eller indgivelse af fx depotmedicin til injektion

30 Hvilken status kan medicinkortet vise? Indlagt Når en borger indlægges på sygehus, markeres borgerens medicinkort på FMK for indlagt, hvilket betyder, at det ikke længere afspejler borgerens aktuelle medicinering. Ajourført En læge har mulighed for at angive, at en borgers medicinkort er ajourført. Dette betyder, at lægen har set borgerens medicinkort og vurderet, at det indeholder de lægemiddelordinationer, som borgeren aktuelt er i behandling med. Udskrevet uden ajourføring En borger udskrives fra sygehus, men udskrivende læge har ikke markeret medicinkortet for ajourført. Andre parter kan derfor ikke være sikker på, om kortet er retvisende.

Brug MedComs korrespondancemeddelelse - i forhold til Fælles Medicinkort Netværksmøde MedCom Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk

32 Agenda Hvad er en MedCom standard? Hvad er en korrespondancemeddelelse? Kort fortalt Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse? Det gode sprog ISBAR-tjekliste Afsender/modtager Hvorfor bør man bruge korrespondancemeddelelsen? Gevinster Organisatoriske og tekniske forudsætninger

33 Hvad er en MedCom standard? En definition af hvilke sundhedsfaglige oplysninger, der skal sendes i en specifik meddelelse mellem sundhedsvæsenets parter MedCom standarden tager udgangspunkt i en dansk profilering af internationale standarder, med inddragelse af klinisk referencegruppe De sundhedsfaglige oplysninger i meddelelsen vil altid omhandle en borger/patient Standarderne gør det muligt at kommunikere mellem it-systemer tværsektorielt Eksempler: Korrespondancemeddelelsen Hjemmepleje-sygehus standarder, fx indlæggelsesrapport, plejeforløbsplan Henvisning, epikrise Ustruktureret MedCom standard = fritekst Strukturerede MedCom standarder

34 Hvad er en korrespondancemeddelelse? Kaldes for klinisk e-mail, men er en MedCom standard (sikker elektronisk kommunikation af personhenførbare oplysninger) Indeholder logistikdata Knyttet til borgerens cpr. nr. Emne kan angives Simpel brevtekst i form af fritekst Udveksling via korrespondancemeddelelsen dokumenteres og gemmes i borgerens journal

35 Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse? Det gode sprog: Kort Præcist Entydigt Husk at tænke over hvordan du henvender dig (al udveksling dokumenteres og gemmes)! Henvend dig altid på en høflig måde! Afsender/modtager Aftal lokalt hvilke personalegrupper der skal anvende korrespondancemeddelelsen Anbefaling: kun medicinansvarlig bør anvende korrespondancemeddelelsen til kommunikation om medicin Anbefaling - Brug af emnefelt: FMK, når der kommunikeres om borgerens medicinering på FMK Relevant og sigende emneord, når der kommunikeres om andet, fx borgers sygdomsbehandling Aftal brug af emnefelt lokalt!

36 Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse? Henvend dig kort, præcist og høfligt: Undgå hårdt og kommanderende sprog: Hej (til praktiserende læge) Jeg kan se, der er lavet medicinændringer via korrespondancemeddelelse men disse fremgår ikke af FMK. Kan jeg få jer til at registrere ændringerne på FMK også? Venlig hilsen Spl. X (fra bosted) Hej (til praktiserende læge) Jeg kan se på FMK, at du har ordineret tbl. A for smerter til X. Jeg er ikke enig med dig i den ordination, da borgeren også får B. Hilsen Y (fra bosted)

37 Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse? - emne: behandlingsrelateret ISBAR-tjekliste (mundtligt vs. skriftligt) Identifikation: Identificer dig selv (navn, kommunalt domæne) og borgeren (navn, cpr. nr.) / Angiv dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted (borgers navn og cpr. nr. tilføjes automatisk) Situation: Beskriv borgerens situation, årsagen til at du henvender dig? Baggrund: Beskriv kort baggrunden, fx resume af relevant sygdomshistorie for henvendelsen Analyse: Giv din analyse af situationen (din egen vurdering af situationen/problemet) Råd: Giv eller bed om råd om situationen/problemet Udfyldt eksempel (skriftligt, emne: behandlingsrelateret) Situation: Nancy Ann er nu færdig med den ordinerede antibiotika for behandling af hendes eksem. Baggrund: Hun har haft eksem i tre uger. Analyse: Jeg synes ikke, at antibiotika behandling har hjulpet tilstrækkeligt på eksemen. Huden ser betændt og rød ud, og eksemen er ikke væk endnu. Råd: Skal Nancy Ann til kontrol? Identifikation: Venlig hilsen Sygeplejerske May June Test Moberg fra Bosted Hillerød Test (borgers navn og cpr.nr. er tilføjet automatisk)

38 Hvordan bruges en korrespondancemeddelelse? - emne: FMK ISBAR-tjekliste (mundtligt vs. skriftligt) Identifikation: Identificer dig selv (navn, kommunalt domæne) og borgeren (navn, cpr. nr.) / Angiv dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted (borgers navn og cpr. nr. tilføjes automatisk) Situation: Beskriv borgerens situation, årsagen til at du henvender dig? Baggrund: Beskriv kort baggrunden, fx resume af relevant sygdomshistorie for henvendelsen Analyse: Giv din analyse af situationen (din egen vurdering af situationen/problemet) Udfyldt eksempel (skriftligt, emne: FMK) Situation/Baggrund/Analyse: Jeg kan se, der er lavet medicinændringer via korrespondancemeddelelse men disse fremgår ikke af FMK. Råd: Kan jeg få jer til at registrere ændringerne på FMK også? Identifikation: Venlig hilsen Sygeplejerske May June Test Moberg fra Bosted Hillerød Test (borgers navn og cpr.nr. er tilføjet automatisk) Råd: Giv eller bed om råd om situationen/problemet

39 Hvorfor bør man bruge korrespondancemeddelelsen? Sikker elektronisk kommunikation Udveksling dokumenteres og gemmes Ingen spildtid i telefonen Simpel forsendelse: fra én afsender til én modtager Kan bruges generelt, ikke kun ift. FMK Obs! Brug ikke korrespondancemeddelelsen ved sager af akut-karakter!

40 Organisatoriske og tekniske forudsætninger Organisation Fuldt udbytte af korrespondancemeddelelsen hav et sæt af fælles spilleregler Kommune og praktiserende læger Dialog med det traditionelle ældreområde og praktiserende læger om eksisterende aftaler En samarbejdsaftale kan bl.a. indeholde: Definition af aftalens parter Retningslinjer for indhold i og anvendelse af korrespondancemeddelelsen Aftaler om responstider (også i tilfælde af ferie) Dato for aftalens ikrafttrædelse, og underskrift Kommune og sygehus Undersøg retningslinjer i nationale/regionale aftaler mellem kommune og region (sundhedsaftale, rammeaftaler for korrespondancemeddelelsen på bestemte områder) Teknik Hvis man har et IT-system der kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen Tekniske forudsætninger: lokationsnummer, opkobling til VANS-nettet, korrekt registrering af korrespondancemeddelelsen i SOR Organisatoriske forudsætninger: aftal overgang med samarbejdspartnere, gå i dialog om eksisterende aftaler Udfør tests Hvis man har et IT-system, der IKKE kan sende og modtage korrespondancemeddelelsen Gå i dialog med leverandør om ændringer/versionsopdatering Gå i dialog med kommunens traditionelle ældreområde om tilkøb af system eller undersøg udbud Øvrige tekniske og organisatoriske forudsætninger (som nævnt under det første punkt) Hvis man ikke har et IT-system Anskaf et MedCom godkendt IT-system (Elektronisk omsorgsjournalsystem kommunesystemer kaldet EOJ-systemer, Socialfagligt system, fx bostedssystemer, eller Lægesystemer primært til misbrugsområdet) Øvrige tekniske og organisatoriske forudsætninger (som nævnt under det første punkt)

41 Vejledning Vejledning i korrespondancemeddelelsen til social- og misbrugsområdet i kommuner kommer

42 Tak

43 Frokost

SOCIAL- OG MISBRUGSOMRÅDET Hverdagen med et FMK-integreret IT-system FMK Netværksmøde MedCom Marianne Nielsen, mni@medcom.dk Kirsten Ravn Christiansen, krc@medcom.dk

45 Hvem kan tilgå FMK Medarbejder med en digital medarbejdersignatur og en sundhedsfaglig autorisation Første tilknytning samt fraknytning af en borgers medicinkort kan kun foretages af en medarbejder med sundhedsfaglig autorisation Medarbejder uden en sundhedsfaglig autorisation Kan kun få adgang til FMK via et FMK-integreret IT-system ved enten: at arbejde på vegne af en medarbejder med sundhedsfaglig autorisation som medhjælp eller at arbejde på vegne af den enkelte institutions, botilbuds eller enheds ledelse via trust-løsning

46 Ny borger med behov for medicinhåndtering Borgeren visiteres til sociale indsatser og har samtidig brug for hjælp til medicinhåndtering Medarbejder tildeler borger medicinindsatser og indhenter sundhedsfaglig dokumentation Medarbejder tilknytter borgerens medicinkort til FMK via IT-fagsystem I tilfælde af uoverensstemmelse rettes henvendelse til borgers læge Medarbejder kontrollerer, at der er overensstemmelse mellem den medicin borgeren er i besiddelse af og den medicin, som borgerens medicinkort på FMK angiver

47 Klargøring af medicinkort som endnu ikke er tilknyttet FMK-integreret IT-system Borgeren får allerede hjælp til medicinhåndtering på det sociale tilbud Medarbejder tilknytter borgerens medicinkort til FMK via ITfagsystem Medarbejderen kontrollerer at der er fuld overensstemmelse mellem de to medicinkort og accepterer at oplysninger baseres ud fra FMKdata Medarbejder følger op på, om lægen har forholdt sig til henvendelsen og evt. har ændret borgerens medicinering I tilfælde af uoverensstemmelse rettes henvendelse til borgers læge med henblik på ajourføring af FMK

48 Der identificeres fejl eller mangler på en borgers medicinkort Medarbejder har mistanke om, at der er fejl på en borgers medicinkort, hvor oplysningerne er baseret på FMK Medarbejder retter henvendelse til borgers læge med henblik på afklaring af mistanke Medarbejder vælger ikke at give det specifikke præparat og noterer i IT-fagsystemet, at ordinationen er under afklaring og derfor ikke dispenseres Medarbejder følger op på, om lægen har forholdt sig til henvendelsen og evt har ændret borgerens medicinering Læge forholder sig til henvendelsen og vurderer, om der er behov for en ændring af borgerens medicinkort på FMK

49 Læge ændrer på en borgers medicinering Lægen ændrer på en borgers medicinering (fx ændrer på en eksisterende ordination eller tilføjer en ny ordination) og ajourfører borgerens medicinkort på FMK Det sociale tilbud modtager en FMK-advis i FMK-integreret ITsystem, der fortæller, at der er sket en ændring på en borgers medicinkort Medarbejder kalder FMK og får ajourført det lokale medicinkort i FMK-integreret IT-system med ændringen og givningstidspunkter Ved seponerede ordinationer eller ændringer i dosering på en eller flere aktuelle ordinationer, kasseres den eksisterende dispenserede medicin, og der foretages ny dispensering Ved nye ordinationer kontrollerer medarbejder, om der er medicin, der kan dispenseres sammen med den allerede dispenserede medicin

50 Socialområdet i kommunen og den praktiserende læge SOCIALOMRÅDET ALMEN PRAKSIS Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om: Ajourføring af medicinliste på ny borger Spørgsmål til ændringer i borgerens aktuelle medicin Tvivlsspørgsmål om medicinændringer Spørgsmål om dosisændringer i forbindelse med nye symptomer Tidspunkter for blodprøvetagning (der har betydning for dosering af medicin)

51 Misbrugsområdet og den praktiserende læge MISBRUGSOMRÅDET ALMEN PRAKSIS Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om: Opstart og afslutning af en borger på et misbrugscenter Information om ændringer under behandlingen relevant for praktiserende læge

52 Borger indlægges på sygehus Borger med medicinhåndtering på det sociale tilbud indlægges, og medicinkort markeres indlagt Det sociale tilbud modtager automatisk et FMK-advis i FMKintegreret IT-system, der fortæller, at borgerens medicinkort er blevet markeret indlagt Medarbejder kontrollerer, om den indlagte borger har lokalt oprettede lægemiddelordinationer Hvis der er registreret lokale lægemiddelordinationer i FMKintegreret IT-system, retter medarbejderen henvendelse til relevant sygehusafdeling og informerer om de lokale ordinationer.

53 Borger udskrives fra sygehus Borger med medicinhåndtering på det sociale tilbud udskrives, og medicinkort markeres udskrevet Tilbuddet modtager et FMK-advis i FMK-integreret IT-system, der fortæller, at borgerens medicinkort har ændret status Medarbejder kontrollerer, om borgerens medicinkort er markeret ajourført og kontrollerer, om der er sket ændringer på borgerens aktuelle lægemiddelordinationer Hvis der er seponerede ordinationer eller ændringer i doseringen på en eller flere aktuelle ordinationer, kasseres den eksisterende dispenserede medicin, og der foretages ny dispensering Hvis der er nye ordinationer, kontrollerer medarbejderen, om der er medicin, der kan dispenseres og foretager dispensering sammen med tidligere dispenserede medicin. Hvis medicinkortet ikke er ajourført, rettes henvendelse til udskrivende afdeling om at ajourføre borgerens medicinkort.

54 Socialområdet i kommunen og sygehuset SOCIALOMRÅDET SYGEHUSET Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om: oplysninger om borgerens medicin i forbindelse med indlæggelse/udskrivning (fx lokale ordinationer, cave, seneste depotmedicingivning, PN medicin) (Der er typisk ingen, eller meget sparsom, elektronisk kommunikation, da kommuner nogle steder slet ikke må opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse til sygehuset. Andre steder må kommuner gerne, hvis de ringer først.)

55 Misbrugsområdet og sygehuset MISBRUGSOMRÅDET SYGEHUSET Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om: Spørgsmål om borgerens medicin i forbindelse med indlæggelse/udskrivning (Der er typisk ingen, eller meget sparsom, elektronisk kommunikation, da kommuner nogle steder slet ikke må opstarte og afsende en korrespondancemeddelelse til sygehuset. Andre steder må kommuner gerne, hvis de ringer først.)

56 Borger overflyttes fra et tilbud til et andet Borger med medicinhåndtering på et socialt tilbud flytter til ny kommune eller nyt socialt tilbud Medarbejder fraknytter borgerens medicinkort fra tilbuddets ITfagsystem Medarbejder kontrollerer, om borgers medicinkort har lokale ordinationer registreret og videregiver disse oplysninger til nyt tilbud. Medarbejder på nyt socialt tilbud tilknytter borgerens medicinkort til FMK via eget FMK-integreret ITsystem og kan bede borgers nye læge om accept til at håndtere tidligere registreret lokale ordinationer.

57 Social- og misbrugsområdet og andet kommunalt domæne/fagområde SOCIALOMRÅDET ANDET KOMMUNALT DOMÆNE/FAGOMRÅDE MISBRUGSOMRÅDET Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om: Vigtige oplysninger om borgerens medicin og behandling Hvis en kommune anvender samme IT-system indenfor forskellige fagområder, kan der være andre muligheder for elektronisk kommunikation, end korrespondancemeddelelsen, internt i systemet.

58 Medicinbestilling Medarbejder observerer, at en medicinbeholdning er ved at være lav eller mangler og benytter FMKintegreret IT-system til at foretage en medicinbestilling. Medarbejder sikrer sig, at der arbejdes på nyeste version af medicinkort samt tjekker, om præparat allerede er bestilt, og hvilken status bestillingen evt. har. Hvis der er flere udleveringer tilbage på recept, sendes genbestilling automatisk til valgt apotek. FMK-integreret IT-system modtager en FMK-advisering om, at der er ændringer på borgers medicinkort, og medarbejder kontrollerer dels borgers medicinkort og dels, at medicinbestillingen er i proces. Hvis der er tale om receptfornyelse af præparat ordineret af sygehus, sker anmodningen telefonisk i stedet. Hvis der ikke er flere udleveringer tilbage på recept, sendes automatisk en receptfornyelsesanmodning til borgers læge.

59 Social- og misbrugsområdet og apotek SOCIALOMRÅDET APOTEK MISBRUGSOMRÅDET Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen om: Ønske om samlet udlevering ved ekspedition af flere bestillinger Bestilling af håndkøbspræparater/andre hjælpemidler

60 Misbrugsområdet og socialområdet i kommunen MISBRUGSOMRÅDET SOCIALOMRÅDET Elektronisk kommunikation via korrespondancemeddelelsen kan være relevant, hvis et bosted med en borger i misbrugsbehandling i en periode skal stå for medicinhåndteringen grundet fx ferie i misbrugscenter. Ligeledes er der mulighed for elektronisk kommunikation mellem forskellige kommuners misbrugscentre og bosteder.

61 Opmærksomhedspunkter Medicinbestillinger Husk få hentet opdateringer ind Dispensering og administration af borgers præparater i samme arbejdsflow Lægemiddelordinationer forsvinder pga forkert brug af datoer på FMK Manglende ajourføring/opdatering af aktuel medicin Hvad er praksislæger forpligtiget til VS sygehuslæger? Effektuering kan det registreres Fordel med medicinansvarlige, som står for al kontakt med læger og bestiller medicinen

62 Betingelse for varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i kommunerne herunder medicinhåndtering v. Karen Marie Myrendorff, KL

INMEDICINHÅNDTERING OG ANDRE SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DE KOMMUNALE BOTIUD DSÆT EMNE MEDICINHÅNDTERING PÅ SOCIALE BOTILBUD VARETAGELSE AF SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE Chefkonsulent Karen Marie Myrndorff KL

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Sundhedsprofil det sociale område Dårligere selvvurderet helbred Ryger mere- drikker mere- overvægt-stillesiddende Men de vil gerne gøre noget ved det Risiko for udvikling af sygdom større- polyfarmaci Overdødelighed stor for hele gruppen Tab af middellevetid ca.15-20 år

INDSÆT EMNE DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Sundhedsloven og Serviceloven

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED SERVICELOV/ SUNDHEDSLOV Der er store forskelle på lovkrav Kravene til at udføre opgaver efter Sundhedsloven er således: De skal fagligt set være i stand til at udføre opgaven, OG dokumentere opgaven! Afdække problemstillinger inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder hvis man har en autorisation Der skal desuden forefindes skriftlige instrukser Ledelsen er ansvarlig for at instrukserne anvendes! Ledelsen er ansvarlig for at medarbejderne ved hvor de skal henvende sig hvis de ikke kan løse opgaven Ledelsen er ansvarlig for patientsikkerheden

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Sundhedsfaglig virksomhed Opgaver der er forbeholdt læger kan med få undtagelser delegeres til andre personer Denne person er lægens medhjælp Medhjælpen skal være omhyggeligt udvalgt og instrueret - og der skal føres tilsyn

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Hvad er en sundhedsindsats? (1) Alle opgaver, der i udgangspunktet er lægeordinerede, er sundhedsindsatser Alt det man ikke er født med Der er dog også en lang række indsatser efter Sundhedsloven, som ikke er lægeordinerede. Det gælder bl.a. forebyggelses- og plejeopgaver som ernæringsscreening

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Hvad er en sundhedsindsats? (2) Borgerens almentilstand er også afgørende for, om der er tale om sundhedsfaglig virksomhed, fx handicappede Det er ikke i sig selv afgørende om forløbet er stabilt eller ikke stabilt.

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Delegering af indsatser efter sundhedslovningen Ledelsesansvaret begynder, når lægen parkerer opgaven ved kommunens dør. Altså overtages tilsynet af kommunen Der skal foreligge relevante instrukser for arbejdets tilrettelæggelse- hvem må løse hvad? Medarbejderne - uanset faglighed - skal vide, hvad de har kompetencer til, hvornår de skal sige nej og hvem de skal kontakte

INDSÆT EMNE DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Eksempler på sundhedsopgaver Medicindosering Medicinudlevering Sondeernæring Insulingivning Kompressionsstrømper Kateter pleje Øjendråber

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Krav til brug af medhjælp Udvælgelse sikre at medhjælpen har relevante kvalifikationer Klar og entydig instruktion i opgavens udførelse Tilsyn - afhænger af opgavens karakter og af medhjælpens erfaring og kompetence

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Kommunalbestyrelsens ansvar Sikre en ledelse der kan tilgodese patientsikkerhed Hvis ledelsen ikke er sundhedsfaglig, da sørge for bistand fra sundhedsfagligt personale Sikre at hjemmesygeplejen udføres af medarbejdere med nødvendige kompetencer Føre tilsyn med evt. private leverandører

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Ledelsens ansvar Instruks for forsvarlig arbejdstilrettelæggelse Sikre at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at løse opgaverne På botilbud uden sundhedsfagligt personale er ledelsen ansvarlig for: At medarbejderne er oplært i alm. medicingivning At lægen ved at opgaven udføres af ikke sundhedsfagligt personale

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Krav til medarbejdere Autoriseret sundhedspersonale Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har journalføringspligt uanset hvilken lov, de arbejder efter Ikke-autoriseret sundhedspersonale Ikke fastsat regler, der pålægger en pligt til at føre journal, medmindre opgaven overtages ved udførelse af delegerede forbeholdte sundhedsfaglige opgaver

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Krav til medarbejdere fortsat Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som de ikke kan udføre forsvarligt Medhjælpen er ansvarlig for at udføre opgaven efter instruksen Går medhjælpen ud over instruksen, er den pågældende selv ansvarlig

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Videredelegation Ledelsen skal beslutte hvem der må løse en opgave. Dermed giver begrebet ikke mening at anvende i kommunal praksis Ledelsen har ansvaret for at opgave og kompetencer passer sammen Hvis en medarbejder alligevel videredelegerer trods ledelsesbeslutningen har medarbejderen ansvaret for udvælgelseinstruktion- tilsyn. En sådan beslutning kan få ansættelsesretlige konsekvenser Opgaveglidning mellem faggrupper er ikke videredelegation

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Instrukser Nødvendige instrukser afspejler autorisationslovenes bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed Ansvar for at instrukser forefindes, kan ikke uddelegeres Udarbejdelsen af den enkelte instruks kan uddelegeres

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Instrukser- tilsyn Ansvars kompetence og opgavefordeling mellem faggrupper inkl. vikarer Medicinhåndtering Forholdsregler v. akut opstået sygdom/nødkald/ døende/tilkald af læge

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Instrukser - ansvar Skal løbende ajourføres Skal have en udformning, omfang og placering, så at de er anvendelige i det daglige arbejde Nyansatte skal introduceres til afdelingens instrukser Føre tilsyn med at arbejdet udføres i overensstemmelse med instruksen

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Hvilke instrukser og hvor mange? Afhængigt af målgruppens uddannelse og erfaring i forhold til den specifikke opgavevaretagelse Hvor undladelse eller forkert udførelse umiddelbart kan medføre alvorlig risiko for patient eller personale Hvor ansvars- og kompetenceforholdet ikke er naturligt afgrænset mellem de involverede sundhedspersoner På områder som ikke kan forventes at være alment kendte

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Styrelsen f. patientsikkerhed kan!!!!! Udstede påbud og forbud over for ledelsen af institutioner, der drives af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, hvis ledelsen ikke opfylder sin forpligtelse.

TEMADAG OM OPGAVEOVERDRAGELSE Tilsyn - Styrelsen for Patientsikkerhed Tidligere frekvensbaserede tilsyn Ændret pr. 1. januar 2017 til Risikobaseret tilsyn Forsøgsperiode på tre år, hvorefter modellen evalueres Tilsyn i alle brancher/områder i den tre-årige periode Proaktive: Risikobaseret tilsyn Reaktive: Områder, man holder ekstra øje med, fx plejehjem, der ville have fået et ekstra tilsyn

TEMADAG OM OPGAVEOVERDRAGELSE Tilsyn - hvorfor og hvordan? Opgaver: Vidensformidling (læringsaktiviteter) Føre tilsyn (10 % af behandlingsstederne pr. år) Formål med tilsyn og læringsaktiviteter: Ændre sundhedspersoners adfærd Hvor mange? 260.000 autoriserede sundhedspersoner 11.000 behandlingssteder

TEMADAG OM OPGAVEOVERDRAGELSE Hvordan tilsyn? For hvert år udvælges: Område (branche) Tema (risikoområde) Udvælgelsen sker på baggrund af: Klager Bekymringshenvendelser Overordnede konklusioner fra Danske Patientsikkerheds database Ordinationsovervågningsprogrammet Tilsynsførendes erfaringer

TEMADAG OM OPGAVEOVERDRAGELSE Risikobaserede tilsyn hvor? Sygehuse (enkelte afdelinger/afsnit) Almen praksis, herunder regionale klinikker Sundhedsforhold i Hjemmeplejen Akuttilbud i kommunerne Bosteder Tandlæger Fysioterapeuter Fodterapeuter

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Krav til dokumentation af sundhedsopgaver Formål: kontinuitet- sikkerhed- kvalitet Ledelsen på botilbud ansvar for at behandling journalføres Der skal oprettes sygeplejefaglig journal Indhold alle relevante oplysninger af betydning for obs. pleje og behandling Det skal b.la fremgå af journalen at de 12 sygeplejefaglige problemområder er afdækket https://www.retsinformation.dk/pdfprint.aspx?id=144979

INDSÆT EMNE DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Medicinhåndtering- særlige krav Retningslinjer- hvad er hældt op? hvem har? hvornår? Procedurer for medicingivning rigtig medicin til rigtig patient herunder anvendelse af håndkøbsmedicin Overensstemmelse med journal- lokalt medicinkort- FMKdoseringsæsken ( antal piller) Procedurer for medicinhåndtering i overgange ( ind-udflytning) / medicinændringer

INDSÆT EMNE DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Medicinhåndtering fortsat Hvordan recepfornyelse eller ændringer i ordination? Forsvarlig opbevaring ( ikke fælles depot) - bortskaffelse af medicin Personalets kompetencer og kendskab til alt det der står ovenfor https://www.sst.dk/publ/vejledninger/01/vejledning_om_embedsl aegernes_plejehjemstilsyn.pdf

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Ledelse og kompetencer Match mellem opgaver og medarbejdere Lovgivning: servicelov/ sundhedslov Private leverandører Medarbejdernes kompetencer Rette kompetencer/overblik over kompetencer Plan for løbene kompetenceudvikling Tilsyn/opfølgning/kontrol /instrukser 90

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED Ledelse og kompetencer Udfordringer Vagtplanlægning ved forskellige kompetencer hos medarbejdere med samme uddannelse Akut sygdom hos medarbejderne og brug af vikarer Nye opgaver Organiseringsproblematikken 91

92 Networking

93 Spørgsmål til gruppedrøftelse 1. Præsentationsrunde 2. Forventer I at implementere FMK i 2017/2018? 3. Fordele og udfordringer hvis I tager FMK i brug a. Er der områder/behov, som I ikke oplever tilgodeses i FMK (ud fra hvad I har hørt fra MedCom & KL fortælle i dag) 4. Hvordan kan arbejdsgangene se ud med FMK? a. Kan de forskellige områder I repræsenterer rummes i FMK løsning og organisering? b. Hvor er der udfordringer? c. Hvad kan man gøre? 5. Hvordan skal man arbejdsmæssigt og organisatorisk håndtere, at der kun i begrænset omfang er medarbejdere med sundhedsfaglig autorisation? 6. Generel refleksion a. Hvilke overvejelser gør I jer, på baggrund af det I har hørt i dag?

94 Næste skridt v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

95 Næste skridt 1. Modtager præsentationerne fra dagen 2. Link til MedCom s hjemmeside hvor alle vejledningerne ligger 3. I vil løbende blive informeret, når de forskellige guides bliver færdige 4. Derudover skal.. Projekterne vedtages i MedCom s styregruppe Hvis de bliver det, afholdes der flere netværksmøder 5. Indtil da, kontakt os hvis I har brug for hjælp 6. Feedback på dagen i dag fik I noget med hjem???

96 TAK for i dag