7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem:



Relaterede dokumenter
7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er)

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

Der hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?:

1 Flyde og synke Hvilke variable, mener du, har betydning for om ting flyder eller synker i vand?:

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER

Variabel- sammenhænge

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Uafhængig og afhængig variabel

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN

Matematisk opmærksomhed

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

GEOMETRI I DET FRI. Regnvandopsamling på Natursamarbejdet

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer

Guide til lektielæsning

Aktiviteter: Hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Matematik med LEGO WeDo klasse. Lærervejledning - Målmanden. Formål med opgaven: Aktivitet: Instruktion: Evaluering:

Modellering af balance på en vippe

PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Læringsmål. Materialer

Edderkopper prik-til-prik

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK)

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Micki Sonne Kaa Sunesen

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

HVOR MANGE AF HVER? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2017/18

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Skriftligt samfundsfag

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

Flow-øvelse - Både. LEANREJSEN - En guide til leanledelse. Adobe full screen: Ctrl + L. Leanrejsen - En guide til leanledelse

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

- med kortspil og legetøj

ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.

Aktionskette (side 4 i bogen)

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Skema 1: Ticstælling

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Der laves 2 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 4-5 min. Kanal træning - berøring 2 + aflevering Aflevering

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Inspirationsmappe til undervisningen med. lille krokodilles oplevelser sommer, vinter, forår

Tegning/Todimensionale billeder

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden

VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

Hvem sagde variabelkontrol?

Snefnugværksted papir

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation

Livet som børneslave i 2018

Udarbejdet af CFU Absalon

Digitale Sexkrænkelser

Årsplan for matematik i 4. klasse

1gma_tændstikopgave.docx

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Fra ko til karton Uge Beskrivelse Fokuspunkter Materialeforslag Faglige begreber Differentiering 1 (2 lekt)

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1

Reeksamen i Calculus Onsdag den 17. februar 2016

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

AARHUS UNIVERSITET. HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR Institut for Odontologi og Oral Sundhed 2016 BILAG 1

Reeksamen i Calculus

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler

ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

GEOMETRI I PLAN OG RUM

GØR VERDEN STOR MED TILLÆGSORD

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

S k a b e l o n 7 4 d a g e s p l i t

S k a b e l o n 3 4 d a g e f u l l b o d y

Tal og algebra Eleverne kan anvende rationelle tal og variable i beskrivelser og beregninger

Hvad tester vi? Vurdering af validitet af MG og Mat for de lavest præsterende elever.

Undervisningsbeskrivelse

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Opvarmning (15 min) Der laves 4 baner (temaer) og spillerne fordeles med lige mange på hver bane skift hver 3-4 min. Bue

Noter til Perspektiver i Matematikken

Undervisningsbeskrivelse

GIA TESTPROGRAM. General Intelligence Assessment. VIGTIGT Læs venligst brochuren grundigt igennem, inden du gennemfører testningen

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

Transkript:

Trekanter & firkanter Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Angiv sammenhængen: Hvilke af de variable er der sammenhæng mellem?: Forestil dig at du skal lave en figur, der kan vise en sammenhæng mellem form og størrelse. Du må vælge mellem dem der er vist i Figur 3. Hvilke vil du vælge?: Hvilke(n) sammenhæng(e) er der?: Er det de samme variable som optræder i Figur 1 og Figur 2?: Er der samme sammenhæng mellem de variable i Figur 2 som i Figur 1?(forklar): Er der andre muligheder for at vise en sammenhæng mellem form og størrelse end den du valgte?: Begrund dit valg: Dåser Variable Værdi(er) Test dine forventninger og fuldfør tabellen med variable og værdier: VariableÚ Dåse nr. 1 Dåse nr. 2 Hvilken sammenhæng er der mellem farve og størrelse?: Hvilken sammenhæng forventer du mellem størrelse og masse?: Dåse nr. 3 Dåse nr. 4 Hvilken sammenhæng er der mellem størrelse og masse?: Hvilken sammenhæng er der mellem farve og masse?:

Kogning Angiv deres værdier: Angiv sammenhængen mellem de variable: Pølser Angiv deres værdier: Angiv sammenhængen mellem de variable: Æg og skeer Angiv deres værdier: Angiv sammenhængen mellem de variable: Stearinlys Angiv deres værdier: Angiv sammenhængen mellem de variable:

Kold vinter Annes mormor siger: Når der er mange bær på kristtornene, bliver det en kold vinter. For at checke påstanden tæller Anne hvert år i fem år antallet af bær på mormorens kristtornbusk og noterer gennemsnitstemperaturen for vinteren samme år. Antal bær 233 355 75 152 420 Middel vintertemperatur 0,0(C +3,0(C +1,0(C 1,5(C 0,5(C Angiv de variables værdier: Har mormor ret? Begrund svaret: Indelukket luft Åge lukker spidsen af en plastsprøjte lufttæt, og lægger nogle flade vægtlodder ovenpå sprøjtens stempel. For hvert lod han lægger på, noterer han volumen af den indelukkede luft i sprøjten. Masse af lodder Volumen af luft 0,0 kg 1,0 kg 2,0 kg 3,0 kg 4,0 kg 5,0 kg 6,0 kg 50 cm 3 38 cm 3 31 cm 3 26 cm 3 22 cm 3 20 cm 3 18 cm 3 Angiv deres værdier: Angiv sammenhængen mellem de variable: Trekanter & firkanter - igen Se igen på Figur 1 og på de værdier som du gav de variable. Værdier som stor, lille, rød m.v. er kvalitative, og dermed ikke særlig præcise. I naturvidenskab er man ofte interesseret i at være mere præcis, fx ved at kvantificere værdierne - dvs sætte tal og oftest også enhed på. Prøv at give et bud på sådanne kvantificerede værdier:

! I nogle sammenhænge falder det naturligt at opdele de variable i afhængige variable og uafhængige variable. Hvis vi kan ændre/bestemme/styre værdien af én af de variable, er det praktisk at vælge denne variable som den uafhængig variabel. Som navnet siger er værdien af den afhængige variabel afhængig af, hvilken værdi den uafhængige variabel har.! Afhængige og uafhængige variable Kig igen på opgaverne ovenfor som du lige har arbejdet med. I hvilke af disse tilfælde kan man tale om, at de variable er afhængige og uafhængige?: Find selv andre eksempler på fænomener med afhængige og uafhængige variable:

Lærervejledning Introduktion Formelle operationer kan kun operere på en situation som eleven først har beskrevet for sig selv i form af deskriptive konkrete modeller. Sagt på en anden måde: et problem forekommer slet ikke som et problem som fortjener opmærksomhed hvis dets termer ikke giver mening: for en person som hverken har set en kanin eller en hat, er det ikke overraskende/interessant at se en kanin blive trukket op af en hat. For alt hvad denne person ved, er at hatte er stedet hvor kaniner lever... At være i stand til at genkende og identificere variable og de mulige værdier af disse variable og arbejde med ideen om sammenhæng og ikkesammenhæng på en simpel kvalitativ måde kræver kun konkret operationel tænkning, men er en nødvendig forløber for de formelle operationer, der hører til at forstå og kunne tackle de mere komplekse sammenhænge mellem variable. En del af processen ved konkret introduktion er at give eleverne øvelse i at benytte terminologien. Derfor er der små øvelser dette første HOT-fysikforløb hvor eleverne trænes i at kunne identificere variable, give bud på deres værdier og deres sammenhænge/ikke-sammenhænge. Begreberne variabel, variables værdier og sammenhæng mellem variable introduceres - sammen med mulige sammenhænge mellem to variable. Disse sammenhænge beskrives a la: Når denne variable øges, øges den anden variabel Når denne variable øges, mindskes den anden variabel De to variable er ikke relateret (ingen sammenhæng mellem de variable) Ved dette korte forløb fordres der hovedsageligt konkret tænkning. Det sidste spørgsmål til Figur 3 kræver dog tidlig formel tænkning. Nogle elever vil måske blive udsat for kognitiv konflikt ved sammenhængen mellem dåsernes vægt og størrelse. Men ellers er forløbet mest tænkt som en kort og blød introduktion af de i fysikken så vigtige begreber: variable, variables værdier, sammenhæng og ikke-sammenhæng mellem variable. Afvikling Introducer vigtigheden af sammenhænge i (natur)videnskaben. Start fx med at give eksempler fra dagligdagen - fx vha. OHP en med: Når svalerne flyver lavt, bliver det regn! Sorte biler er involveret i flere trafikuheld end gule biler!...en samtale de sammenhænge der ligger i de to udsagn......en samtale om de variable og deres værdier der ligger i de to udsagn......en samtale om at ét af naturvidenskabens kendetegn er at checke sådanne udsagn... Fordel fx en stak forskellige bøger på katederet. Hvordan varierer /adskiller disse bøger sig fra hinanden? Skriv fx elevernes forslag til variable op på tavlen (fx størrelse, farve, masse/vægt, omslag osv.). Få bagefter eleverne til at angive de variables værdier - og opskriv også dem - udfor de variable. Trekanter & firkanter Vis OHT med Figur 1 og lad eleverne udfylde de tilhørende variable og deres værdier på deres ark (hvis eleverne har sort/hvide kopier kan de evt. skrive R på de røde). Nogle bud kunne være: Variable:størrelse/form/farve. Værdier: lille/mellem/stor; firkantet/trekantet; rød/blå. Hvilke(n) sammenhæng(e) er der mellem de variable? Snak med dem om at i dette tilfælde betyder det at hvis du siger at du vil komme rendende med en figur der er blå - så kan eleverne forudsige at dens form må være trekant. Og hvis du kommer med en firkant - så må den være rød. Tydeliggør for dem at vi ofte kigger efter sammenhænge i naturen fordi det gør det muligt at forudsige (og forstå) fænomener. Vis OHT med Figur 2 - det er de samme variable - men hvilken sammenhæng er der nu? Lad eleverne udfylde på arket. Vis OHT med Figur 3 - det er de samme variable - men hvilke kan udvælges for at vise en sammenhæng mellem form og størrelse? (Den er sværere: tidlig formelt operationel tænkning) Lad eleverne udfylde på arket. Dåser Præsenter fire nummererede dåser, hvor de eneste variable (udover numrene) der umiddelbart

fremtræder for eleverne er størrelse og farve: Nr. 1 er stor, gul og vejer fx 100 g. Nr. 2 er stor, gul og vejer mere end nr. 1 - fx 200 g. Nr. 3 er lille, rød og vejer det samme som nr. 1 Nr. 4 er lille, rød og vejer det samme som nr. 2 Eleverne skal ikke kunne se indholdet og derved få idé om masserne. Som de store dåser er tiltænkt 1000mL-dåser (155mm x 100mm) og som de små dåser 200mL-dåser (90mm x 60mm) med indlagt nummereret farvet papir og fx en plastpose med sand/metal/lodder. Bed eleverne om at finde og nedskrive de variable som de umiddelbart kan se (farve/størrelse) og deres værdier (gul/rød; stor/lille) og deres sammenhæng (farve og størrelse). Prøv herefter at foreslå/ lokke variablen masse frem, hvis ikke elveren bringer den på banen. Og få dem til at svare på spørgsmålet: Hvilken sammenhæng forventer du mellem størrelse og masse? - og få eleverne til at påbegynde det andet skema (med de variable: farve/størrelse/masse). Få fx (en af) eleverne til at veje dåserne og lad dem udfylde skemaet. Hvilken sammenhæng var der mellem masse og størrelse? (ingen) - og mellem farve og masse? (ingen). For at forstå sammenhænge, må eleverne også møde og erkende ikke-sammenhænge. Man kan evt. opsummere noget a la: ved at studere variables værdier kan man sige at 6 der er en (simpel) sammenhæng mellem de variable 6 der er ingen (simpel) sammenhæng mellem de variable 6 værdierne tillader ikke at vi kan udtale os om hvorvidt der er sammenhæng eller ikkesammenhæng. Øvrige opgaver Lad eleverne arbejde med de sidste opgaver på arkene om variable, værdier og sammenhænge - der skal nok noget hjælp til og opsamling på opgaven om afhængige og uafhængige variable samt til opgaven om at kvantificere variables værdier. Udstyr OHTransparenter af Når svalerne flyver lavt.. Farve-OHTransparenter af Figur 1, 2 og 3 samt de 4 dåser med nummereret farvet papir indeni samt fx en plastpose med sand/metal/lodder Udstyret - på nær plastpose med sand/metal/lodder - er udleveret af CND og ligger i den røde HOT-fysikkasse. Ideer til brobygning En opfølgning på boksen Trekanter & firkanter - igen kunne være at arbejde videre med kvantificering af værdier - fx med 6 (SI)-enheder 6 afrunding 6 antal betydende cifre 6 usikkerhed og 6 træning i at benytte Databog f k y e s m i i k.

OHT 1 Når svalerne flyver lavt, bliver det regn! Sorte biler er involveret i flere trafikuheld end gule biler! Variable: Værdi: Flyvehøjde høj/lav Nedbør regn-/tørvejr Antal uheld mange/få Farve sort/gul

OHT 2

OHT 3

OHT 4