Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven

Transkript

1 Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven Workshopgruppen på Ungdommens Folkemøde 2018 har udviklet et simpelt drejebogs-format, som i stadeholdere kan bruge til planlægning og afvikling af jeres workshop. Tankerne bag brugen af drejebogen samt vores feedback-kriterier præsenteres videre i dette dokument. Først og fremmest - Hvad er en drejebog? En drejebog kan udformes og bruges på mange forskellige måder i mange forskellige sammenhænge. Vi har herunder forsøgt, at opstille en simpel skematisk skabelon-række for en enkeltstående aktivitet i drejebogsformat, som i kan kopiere og udfylde til jeres workshop. Drejebogen er vejledende og dermed tænkt, som et format der kan tilpasses og finjusteres efter jeres behov og ideer om struktur. Tid Aktivitet Formål Praktisk Ansvar (xx min) xx:xx Minnuttal eller tidspunkt Skriv her aktivitetens navn samt beskriv (så kort som muligt) aktivitetens forløb og indhold Uddyb her hvordan aktiviteten skaber sammenhæng med resten af workshoppen Hvilke redskaber og tekniske forudsætnin ger der er nødvendigt for afvikling af aktiviteten Facilitators navn og rolle under aktiviteten Videre opstilles et eksempel til inspiration på en sammenhængende workshop-drejebog med forskellige faser fra Ungdomsbureauets workshop fordelt på 1½ times workshop. Eksempel på drejebog fra Ungdomsbureauet: Titel : Hvordan får vi flere unge til at deltage i den offentlige debat? Udfordring (max 1000 anslag) : Ungdommens stemme bliver gang på gang overhørt i den offentlige og politiske debat. Brexit og valget af Trump er eksempler, hvor ungdommens stemme var i undertal et undertal unge grundet den demografiske udvikling fremadrettet vil udgøre, hvorfor deres stemme altid vil blive overhørt, når demokratisk indflydelse og deltagelse reduceres til et spørgsmål om stemmeafgivelse. Herhjemme skæres der ned på områder som uddannelse og grøn bæredygtighed to elementer, der er afgørende for et samfunds fremtid, unges fremtid. Derfor er det altafgørende, at unge selv kommer på banen og engagerer sig i samfundet og i debatten og gør deres stemme gældende. Vores workshop vil derfor centrere sig omkring unges egne bud på, hvad der skal til, for at unge engagerer sig mere i samfundet og den offentlige debat. Hvordan skabes de rette forudsætninger for unges demokratiske deltagelse, og hvordan kan de forankres i unges hverdag? Skal der nye platforme til, og i så fald, hvordan skal disse så se ud? 1

2 INTRODUKTION TID AKTIVITET FORMÅL PRAKTISK ANSVAR Velkomst : Præsentation af facilitator(erne) og Ungdomsbureauet Introduktion til organisationen og mere uformel relation mellem deltagere og facilitatorer Mikrofon, projekter, youtube-vi deo og 15:05 Præsentation af program : Forklar workshoppens overskrift ift. vores arbejde og hvad formålet med den næste halvanden time er. Gennemgå program og forventninger til deres deltagelse (vær opmærksom på hvilke forudsætninger jeres deltagere har). Eventuelle spørgsmål? Forventningsafstemn ing: Alle har nogenlunde samme forventning til workshoppens indhold Mikrofon, projektor faciliterer forventningsa fstemning WORKSHOPPEN 15:10 Samtaleøvelse: Opdel dem først i fire store grupper (f.eks. Dem som er født jan.-feb. og april-juni etc.) dernæst finder de sammen i grupper af 3, hvor de skal finde ud af, hvad de andre bruger mest tid på i hverdagen (skole, lektier, fest, sport, familie, arbejde...) og dernæst, hvad man egentlig helst ville bruge sin tid på, hvis man frit kunne vælge At skabe et trygt rum hvor deltagerne tør være ærlige og snakke med hinanden Faciliterer 15:15 Inspirationsoplæg: Omkring unges indflydelse og alternative former for deltagelse i samfundets anliggender Inspiration til at befrugte diskussioner senere. Nye perspektiver og trankemåder Mikrofon, projektor, tuscher 2

3 15:25 Spørgsmålsrunde: Inddeling i grupper af cirka fem i hver. Spørg deltagerne: 1. Skal unge deltage i samfundet og høres af beslutningstagerne? 2. Hvorfor deltager mange unge ikke? Gruppearbejde Give deltagerne et indblik i en demokratisk proces hvor de stilles til ansvar for deres holdninger og beslutninger. Plancher, tuscher, stemmeko rt (rød, gul, grøn) facilitere og styre diskussionen. noterer udsagn I alle grupperne skal de forholde sig til tre udsagn for hvert af spørgsmålene. Dernæst bedes nogle af grupperne om at præsentere deres diskussion ift. hvert af udsagnene. De andre grupper skal ved hjælp af et stemmekort i rød, gul eller grøn signalere om de er enige eller ej. Spørg ind til nogle af dem der løfter det gule og røde stemmekort, hvad de mener. 15:50 Ny Gruppeinddeling: Gruppeinddeling Inddel nye grupper efter de samfundsemner de interesserer sig mest for. 15: 55 Brainstorm og idegenerering: Ved hvert emne placeres en flipchart med papir og tuscher, hvor de skal brainstorme på idéer - Hvad vil få jer til at deltage eller tage handling på netop dette Skabe et konkret produkt hvor unge kan komme på banen med deres konkret ideer der kan informere vores arbejde. Øvelse i at tænke løsninger så Flipchart, A3-ark, tuscher præsenterer og fortæller. Både Nicklas og går rundt og kommer med hjælp eller stiller konstruktive 3

4 emne? Hvilke slags tiltag eller arrangementer? Hvor, hvornår og hvordan skal det foregå? Tegn/ skriv alt I taler om! konkret, kreativt og præcist som muligt spørgsmål til grupper OPSAMLING 16:15 Hvad tager deltagerne med? Bed dem finde sammen med en, de ikke har været i gruppe med. Parrene skal fortælle hinanden én ting, som de tager med fra workshoppen og skrive nøgleord ned (evt på udleverede post-its). Gentag et par gange med nye partnere. Afslutningsvist sættes post-its på flipchart (placeret på scenen). Alle deltager skal forsøge at reflektere over workshoppen. Viden og oplevelse kan forankres hos begge parter - facilitator og deltager. Post-its, flipcharts Instruerer AFRUNDING 16:25 Afrunding fra scenen: Vi (facilitatorer) afrunder opsamlingen med udgangspunkt i post-its, og hvad deltagerne er nået frem til - evt spørger om uddybelse i plenum (vigtigt, at der lægges op til, at det er frivilligt). Dernæst fremhæver vi, hvad vi som organisation særligt kan tage med fra workshoppen, og hvad det kan bruges til fremover Vi går alle herfra med en fælles referenceramme og forståelse af det output vi fælles har fundet frem til. Deltagere kan få cementeret oplevelse af, at vi tager det med videre i vores arbejde Mikrofon og samler op sammen. Løs afrunding. 4

5 Hvorfor bruge en drejebog? Ovenstående drejebogs-skabelon er udarbejdet på baggrund af en række strukturelle og praktiske overvejelser fra UFMs workshopgruppe, som skal kvalificere afviklingen og faciliteringen alle stadeholderes workshops på UFM 18. Disse overvejelser har vi samlet i tre overskrifter herunder, som vi håber i vil tage med jer når i udarbejder jeres drejebog: 1) En prioriteret tidsplan: - Tidsfordeling: I har max. 1½ time til rådighed for afvikling af jeres workshop. Drejebogen er først og fremmest jeres mulighed for, at skabe overblik over denne tid og fordelingen mellem de enkelte aktiviteters varighed. - Prioritering: Tiden under en workshop går hurtigt da man, som facilitator let kan fortabe sig i øjeblikket og udviklingen under de enkelte aktiviteter. Derfor er en prioritering af tid til de essentielle dele af workshoppens indhold vigtigt for, at skabe en rød tråd i arbejdet med workshoppens samfundsudfordring. 2) De tre F er - Fokus: Den røde tråd i jeres tidsfordeling skal sikre, at dé fundamentale spørgsmål og tematikker i præsenterede i jeres workshopudfordring afspejler workshoppens fokus og går igen i de konkrete workshop-aktiviteter. Kort sagt: If you talk the talk you (also) gotta walk the walk. - Formål: Formålet med hver enkelt aktivitet er derfor nødvendigt at have for øje. Formålet med en aktivitet kan variere meget (Den kan fx. være af informativ, kreativ, afslappende, gruppedynamisk eller fordybende karakter). Vigtigst er det dog, at stille jer selv spørgsmålet: Hvorfor er denne aktivitet afgørende for workshoppens overordnede formål/output?. - Faser: For at mindske kompleksiteten i jeres struktur/forløb anbefaler vi, at i arbejder med en opdeling mellem fire faser af en workshop: Introduktion, workshop, opsamling og afrunding. Denne opdeling kan godt være flydende hvilket betyder, at faserne ikke nødvendigvis behøver, at optræde i kronologisk rækkefølge i drejebogen. Der kan fx. være flere slags opsamlinger og introduktioner undervejs, som kan være nødvendigt for at holde fokus. 3) Praktisk overblik giver processuelt overskud: - Lavpraktisk: Drejebogen fungerer også, som et skematisk overblik over de praktiske brikker, som skal være på plads for at workshoppen kan afvikles. Herunder: Remedier og redskaber, rolle- og ansvarsfordeling, tekniske forudsætninger og indholdsbeskrivelser. - Tilstedeværelse: Har i helt styr på det lavpraktiske frem til afvikling kan i bedre selv være til stede i processen og bruge tid på det, som I og deltagerne virkelig er her for: De nysgerrige spørgsmål, bramfrie diskussioner, den kreative idegenerering og de nye opdagelser med hinanden!! - In case of emergency: Desuden er drejebogen hertil god, at have hvis en eller flere af jeres facilitatorer bliver syge eller af andre grunde fraværende. 5

6 Feedback på drejebog og workshopstruktur: Den feedback vi kommer til at give jer på drejebogen og jeres konkrete tanker om workshop-indhold vil (lig vores feedback til workshopudfordringen) basere sig på en række kriterier omhandlende to overodnede punkter: 1) Tydelighed i jeres formål som organisation og i de enkelte aktiviteter 2) Vedkommenhed for målgruppen i de tematikker og spørgsmål som bringes op under workshoppen En drejebog for jeres workshop skal uploades på UFMs stadeholderplatform senest den 10. August, God fornøjelse! Mvh UFMs Workshopgruppe 6