BKO Charlottenlund Fort

BKO Charlottenlund Fort FRILUFTSLIV KOMPENDIUM

Indhold Forord s. 03 Adgangsforhold s. 04 - Færdsel i skoven s. 04 - Færdsel i det åbne land og på stranden s. 05 - Hvad må jeg samle? s. 06 - Overnatning i naturen s. 06 - Organiserede arrangementer s. 07 Etablering af lejr s. 08 - Planlægning af tur s. 08 - Knob og rebaktiviteter s. 09 - Organisering af lejrplads s. 11 - Bålet s. 12 Primitiv madlavning og hygiejne s. 16 - Køkkentips og hygiejne s. 16 - Konstruktioner s. 18 - Primitiv madlavning s. 19 - Naturen som spisekammer s. 22 - Blockbusters s. 24 Overnatning i naturen s. 25 - Bivuak s. 25 - Lavvu (samisk telt) s. 27 Udstyr s. 28 - Personligt udstyr s. 28 - Fællesudstyr og specialudstyr s. 31 Friluftsaktiviteter s. 33 - At holde sig varm s. 33 - Håndværk s. 34 - Orientering s. 38 - GPS Geocaching og leg s. 45 - Diverse friluftsaktiviteter s. 53 Litteraturhenvisninger s. 56 2

Forord Indholdet i dette kompendium er et udvalg af skandinavisk litteratur omhandlende friluftsliv og friluftsaktiviteter, som MOtivaTION, kvag sine erfaringer har fundet relevant at bruge i forsøget på at udarbejde et praksisorienteret kompendium indeholdende den mest basale viden om basis lejrliv og friluftsaktivitet, herunder en lang række tips og gode råd. Friluftsliv rummer en masse forskellige friluftsaktiviteter i skoven, det åbne land, søer, åer og hav. Det kan være kanosejlads, vandring, kajaksejlads, sejlads med både, træklatring, orienteringsløb, mountainbike kørsel, friluftslege, håndværk og meget mere. Udgangspunktet for alt friluftsliv er dog at man har en lejr, som fungerer som base for friluftsaktiviteterne. Derfor er grundstenen i friluftsliv at have en basis viden omkring lejrliv Basis lejrliv. Kompendiet har til hensigt at understøtte den friluftspraksis MOtivaTION formidler til lærere, pædagoger og andre fagfolk, som arbejder med børn og unge i skole og institution. Forhåbentlig kan denne understøttelse af formidlingen sikre en højere grad af implementering af den viden vi i MOtivaTION formidler på vores kurser i friluftsliv samt give appetit på endnu mere friluftsliv og aktivitet (for mere information om MOtivaTION se: www.motivation.dk). Mål med friluftsliv i skole og institution: At børn og unge gives muligheder for oplevelse af naturens mangfoldighed og processer på forskellige årstider At de enkelte børn og unges potentialer udnyttes og udfordres med henblik på personlig og social udvikling At opnå en grundlæggende viden og færdigheder i forbindelse med basis lejrliv forår, sommer og efterår (etablering af lejr, båltyper og anvendelse, overnatningsformer, primitiv madlavning, sanitære forhold, udstyr) At forholde sig til naturen generelt og mere specifikt som legeplads (begrebsafklaring, adgangsforhold og regler for færdsel i naturen) At stifte bekendtskab med skoven som biotop (genkendelse af de mest typiske træarter i DK, træer og planters anvendelsesmuligheder, skovens betydning) At opnå færdigheder indenfor friluftsaktiviteterne: Håndværk, orientering og friluftslege samt at opleve naturen i forskellige situationer og sammenhænge At børn og unge med deres nyerhvervede erfaringer er medansvarlige og medarrangører af et forløb i friluftsliv med overnatning og tilrettelæggelse af friluftsaktiviteter 3

Adgangsforhold Folderen Naturen må gerne betrædes indeholder en detaljeret beskrivelse af reglerne for offentlighedens adgang til naturen. I dette afsnit har vi samlet adgangsreglerne for færdsel i skoven, det åbne land, overnatning i naturen og reglerne for hvad vi må samle i naturen mens yderligere og mere uddybende information kan findes ved at besøge Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk (tidligere Skov- & Naturstyrelsen), eller ved at rekvirere omtalte folder. Regler om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen findes i Naturbeskyttelsesloven og Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Færdsel i skoven Statsskove I statsskovene og på de statsejede naturområder er der flere steder opstillet en rødmalet træpæl med grønne skilte og Naturstyrelsens logo. Mange steder er der også kort over området, og pælene er forsynet med symboler, som fortæller om der er særlige muligheder for ridning, bål, hunde, teltning og lignende eller om aktiviteter, der ikke er tilladt. En tiendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf ca. en fjerdedel er statsskov. I Naturstyrelsens skove må man færdes hele døgnet, og det er tilladt at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skovarbejde. Det kan også ske, at skovene bliver lukket under kraftige storme eller i tørre sommerperioder med fare for brand. Al motorkørsel er forbudt både bilkørsel og kørsel med knallert. De få biler, der kører i skovene, tilhører Naturstyrelsens personale og må kun bruges i forbindelse med arbejdsopgaver. Parkeringspladser ved indgangen til skovene, toiletter og andre publikumsfaciliteter er tilgængelige for alle, og reglerne for brug fremgår af skiltning. I mange skove findes bål- og grillpladser, borde og bænke, som man frit kan benytte. I statsskovene er der udlagt 115 skove, hvor hunde må løbe frit. I resten af skovene skal hundene være i snor, både af hensyn til skovens dyreliv og de andre besøgende i skoven. Det er tilladt at plukke blomster, bær og svampe til eget forbrug. Undtaget er de 70 danske plantearter især orkideer der er fredede. I nogle skove er der opstillet shelters, hvor man kan overnatte, og der findes også en del såkaldte primitive overnatningspladser. Desuden er det nu tilladt at overnatte i sit eget telt: Fri teltning, i 94 udvalgte skove pr. oktober 2010. På Friluftskortet kan man finde kort med angivelse af, hvor Naturstyrelsen har opført udsigtstårne, shelters og andre publikumsfaciliteter. Her kan man også se, hvor der er hundeskove, fiskesøer og meget mere. Der findes særlige regler for organiseret brug af Naturstyrelsens skove og områder. Private skove I private skove må man gå og cykle, men kun på skovveje og stier. Der er adgang fra kl. 6 til solnedgang, og man må ikke slå sig ned nærmere end 150 meter fra bygninger. I private skove er motorkørsel også forbudt, og som i statsskovene skal man rette sig efter skiltningen. Hvis skoven er under 5 hektar må skovejeren godt lukke den af for offentligheden. 4

Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skovarbejde. Man skal have skovejerens tilladelse til særlig benyttelse af skove. Kort Mange af statens naturområder er beskrevet i folderserien: Vandreture i statsskovene. Hvis man besøger et område, som ikke er beskrevet i en vandretursfolder, kan man få glæde af et af de skovkort, som findes for alle Naturstyrelsens områder. På disse kan man se, hvor der er adgangsveje, beplantning, publikumsfaciliteter m.m. og se hvor grænsen går til de privatejede områder. Færdsel i det åbne land og på stranden Det åbne land Den største del af Danmark er landbrugsland med marker, græsningsarealer, markstier m.m., som for det meste er privatejede. Overalt skal man tage hensyn til naturen, landbrugsproduktionen og til den private ejendomsret. Man skal respektere de skilte, man møder på sin vej. Det er tilladt at gå og cykle på veje og stier i det åbne land. Ejeren har dog lov til at forbyde færdsel, hvis den er til væsentlig gene for privatlivets fred, for produktionen eller for dyre- og plantelivet. På private udyrkede arealer, der ikke er indhegnede, må man færdes til fods fra kl. 6 til solnedgang, og kun tage ophold i en afstand af mindst 150 meter fra bygninger. Der er også adgang til hegnede udyrkede arealer, hvis der ikke er græssende husdyr, hvis du kan komme derind gennem låger, stenter og lignende, og hvis der ikke er skiltet mod adgang. Mange heder, enge, søer og andre udyrkede arealer er statsejede og tilhører os alle. Her må man færdes hele døgnet. Der er ofte særlige regler for militærets arealer. De ligger ofte i meget smukke naturområder, fordi de er holdt udenfor byggeri og vejanlæg i mange år. Arealerne kan være indhegnede og er i de seneste år på initiativ af Naturstyrelsen blevet åbnet for adgang for publikum flere steder men kun i afgrænsede områder og på bestemte tidspunkter. Reglerne er forskellige fra sted til sted, og man må orientere sig på lokale opslag eller ringe til kasernen og høre nærmere. På stranden Der er adgang til næsten alle danske kyststrækninger hele døgnet rundt, og man må her færdes til fods. På private strande skal der være mindst 50 meter til nærmeste beboelsesbygning, hvis man vil tage ophold eller bade. Det er ikke tilladt at slå telt op på stranden. Det er forbudt at køre i bil på stranden, undtagen nogle få steder på den jyske vestkyst, hvor skilte fortæller om reglerne. Det er tilladt at færdes til hest på ubevokset strandbred i perioden 1. september til 31. maj. 5

Hvad må jeg samle? For hvad angår reglerne for hvad du må indsamle, er det samme tilladt i offentlig såvel som privat skov, bortset fra nogle enkelte undtagelser. Hovedreglen for hvor du må indsamle er imidlertid forskellige: I offentligt ejede skove må du indsamle overalt i skoven, mens du i private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti. Bemærk at områdets ejer skal være indforstået, før du evt. graver rødder op. Fredede planter må dog aldrig graves op. Svampe, bær og frugter Man må i begrænset omfang til privat brug indsamle f.eks. nødder, urter, bær og svampe. Tommelfingerreglen er ca. en bærepose fuld. Tænk på din næste! Grene, kviste og løv Man må i begrænset omfang til privat brug indsamle grene, kviste og løv, der ligger på skovbunden. Man må desuden klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 meter høje. Bemærk at det ikke gælder i privatejede skove. Det er ligeledes tilladt at klippe grene af væltede træer både løv og nål. Det gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pyntegrønt (gran og lignende til julepynt typisk arterne Nobilis og Normannsgran), da der for disse arter gælder at man hverken må indsamle eller klippe grene og kviste. I november og december bliver der ofte anvist særlige områder, hvorfra der let kan indsamles grene og kviste fra skovbunden til privat brug. Hold øje med annoncering i lokalavisen og skiltning i skoven eller kontakt det lokale statsskovdistrikt om, hvor der let kan samles grangrene og kviste. Kogler, mos og lav Man må i begrænset omfang samle kogler, mos og lav til privat brug. Det svarer til ca. en bærepose fuld af hver. Brænde Hvis du vil samle brænde, kvas og lignende skal du have et såkaldt sankekort, som giver dig ret til at samle en vis mængde brænde i et bestemt område. Opholder du dig på en offentlig bålplads, overnatningsplads eller lignende er det tilladt at samle til gruppens forbrug under opholdet. Sten og sand Man må i praksis samle sand og sten på stranden, så længe det drejer sig om småting, det vil sige ting, som man umiddelbart kan føre med sig uden hjælpemidler. En gammel definition som følger af blandt andet Jyske lov på begrebet småting er: Det man kan have i sin hat. For indsamling af rav er gældende praksis, at det antages, at rav tilhører finderen. Overnatning i naturen Naturstyrelsen har forskellige muligheder for overnatning i statsskovene, i form af primitive overnatningssteder, fri teltning for den stille skovvandrer, lejrpladser for skoler/spejdere og andre organiserede grupper samt campingpladser. De primitive overnatningssteder er beregnet til overnatning i naturen med telt eller lignende for enkeltpersoner, familier, små grupper og lignende. De kan anvendes uden forudgående tilladelse. Man må dog højest overnatte to nætter på samme overnatningssted, med mindre at andet er aftalt med statsskovdistriktet. Disse primitive overnatningssteder består typisk kun af en markering af stedet med en pæl og de fleste steder er der en bålplads. Overnatning foregår i telt, bivuak eller shelter (sovely), hvis et sådan er opstillet. 6

En oversigt over Naturstyrelsens overnatningspladser kan sammen med alle de andre tilsvarende pladser rundt om i landet også findes i bogen: Overnatning i det fri, som har følgende hjemmeside: www.teltpladser.dk. Lejrpladser er forbeholdt større grupper, såsom: Spejdere, skoler og institutioner. Det kræver forudgående tilladelse gennem ansøgning for at få lov til at overnatte på lejrpladserne, hvorfor at det er vigtigt at medbringe godkendelsen for at kunne kræve sin ret. Fri teltning er for den stille skovvandrer, der er interesseret i overnatning i telt/bivuak i skovbunden på naturens præmisser i særligt udvalgte skovområder. I de tilladte skovområder er ingen faciliteter opstillet, da der alene er hvad naturen kan tilbyde. Hvis toilet, bålplads og lignende ønskes skal dette søges i forbindelse med andre af Naturstyrelsens overnatningssteder, grillpladser, bålpladser eller lignende. Ved fri teltning er det kun tilladt med 1 overnatning samme sted, højest 2 telte samme sted og højest 3-personers telte. På en række af Naturstyrelsens arealer ligger rolige og familievenlige campingpladser. Pladserne ligger i naturskønne, fredede omgivelser, med gode muligheder for naturoplevelser på de omkringliggende statslige arealer. Campingpladserne bliver drevet af private forpagtere. Organiserede arrangementer Der skal ikke søges tilladelse til almindelige skovture, ekskursioner med skoleklasser, naturvejlederture, fugleture og lignende arrangementer med stilfærdig brug af naturen, hvor der ikke skal afmærkes ruter eller bruges særligt udstyr. Sådanne aktiviteter må finde sted hele døgnet. Ved organiserede aktiviteter, hvor deltagerantallet overstiger 30 og for aktiviteter for skoleklasser, spejdere og lignende, hvor deltagerantallet overstiger 50, kræves godkendt ansøgning om tilladelse til arrangementet via den private ejer (tilladelse kræves uanset antal) eller Naturstyrelsen for hvad angår statsskovene. For hvad angår erhvervsmæssige arrangementer, sportsarrangementer, herunder orienteringsløb, aktiviteter, der forudsætter afmærkninger m.v. med materialer, der ikke naturligt forekommer på stedet eller ikke naturligt forsvinder i løbet af få dage, organiserede aktiviteter, der afvikles i nattetimerne, lejrslagning og lignende kræves til enhver tid en godkendt ansøgning om tilladelse til arrangementet. 7

Etablering af lejr Ved etablering af lejr er en række faktorer afgørende for, hvor succesrig oplevelsen ved overnatning i det fri bliver. I dette afsnit er en lang række gode råd og inspiration samlet omkring hvilke faktorer den overnattende gruppe skal overveje ved lejrslagning, hvordan diverse praktisk nødvendige eller brugbare foranstaltninger kan etableres og om hvordan man tænder bål året rundt samt får mest muligt ud af bålet afhængigt af formålet med bålet. Planlægning af tur For de som er ansvarlige for at skulle lede og planlægge en tur, er der mange ting, der skal tages med i overvejelserne, hvilket vi vil forsøge at give et billede af ved at gøre opmærksom på nogle af de ting vi finder afgørende for om deltagerne får en god oplevelse med friluftsliv. Enhver med ansvar for andre bør bl.a. altid overveje: Hvad kan gå galt? Spændinger i gruppen? Uheld med økse, kniv eller sav? Forbrændinger? Hvordan kan vi tackle/forebygge disse faldgruber bedst muligt? Hvad gør vi hvis uheldet er ude? Hvor opholder vi os helt præcist, nærmeste indfaldsvej? Hvem gør hvad? Planlæg altid tur efter evne Kend dine egne kompetencer: Du skal kende til førstehjælp og alle deltagere skal vide, hvor førstehjælpsudstyret er at finde Hvilke forudsætninger har deltagerne? Har de andre erfaringer med de specifikke friluftsaktiviteter på turen samt med friluftsliv og overnatning i naturen? Kender de hinanden godt? Er de gode til at samarbejde? Hvor mange piger og drenge? Problematikker og udfordringer i gruppen? Aldersfordeling? 8

Hvad er deltagernes forventninger? Skal det være en social tur? Skal turen være fysisk hård eller afslappet? Hvilket udstyr har vi til rådighed? Har deltagerne selv det personlige udstyr, de skal bruge? Økonomiske ressourcer: Hvad har vi til rådighed? Hvordan er budgettet for den enkelte? Hvor har vi råd til at tage hen? Inden turen: Få altid en vejrudsigt. Hvilke overnatningsmuligheder har vi? Hvilke restriktioner er der for området? Hvor søger vi tilladelser? Anskaf kort over området! De ansvarliges opgaver i planlægningsfasen og forløbet: Præsentation af ansvarlige samt deres kvalifikationer Præsentation af deltagerne samt deres forudsætninger og erfaringer indenfor friluftsområdet Gør det helt klart, hvad turens formål og delmål er Understreg forventningerne til den enkelte om at denne altid er afhængig af gruppen, og hvis gruppen skal være velfungerende, er den afhængig af den enkelte Fordel arbejdsopgaver og ansvar Gennemgang af tur, rute, udstyr, overnatningsform m.m. Udlever udstyrslister Aftal hvordan I pakker Aftal gruppestørrelse. Fire er et godt tal, både praktisk i forhold til kogeudstyr, grydeantal, bivuak m.m., men også socialt. Alle skal være aktive, engagerede og ansvarsbevidste. Ved denne gruppestørrelse får man hurtigt feedback, hvis man ikke lever op til sit ansvar Lav madplaner Hav altid en nødplan klar, hvis I bliver overrasket af dårligt vejr eller andet Knob og rebaktiviteter Idet friluftsliv foregår med enkelt udstyr kræves det ofte, at man selv bygger en stol, et bord, et tårn, en bivuak, en svedhytte, etc. Man kan ved kendskab til få basisknob få en meget større glæde ved og ikke mindst højnet kvaliteten af sine bygningsværker. Basis knob Der findes flere tusinde forskellige knob og stik, men det er heldigvis kun nødvendigt at kende til ganske få for at kunne klare sig i forskellige situationer. De krav, der stilles til det ideelle knob er, at det skal være pålideligt, let at slå og let at løse. Hvis knobet ser pænt ud, er det med stor sandsynlighed slået rigtigt. Ser det derimod klodset ud, bør man tjekke det en ekstra gang. I det følgende vil vi præsentere en række af de mest nødvendige knob og stik. Forening af tovender Fast øje Råbåndsknob: Bruges ved sammenbinding af tovender med samme tykkelse og materiale. De to ender lægges i tørn over hinanden, hvorefter tampene lægges i endnu en tørn, således at hver tamp kommer ud parallelt med sin faste part. Flagknob: Bruges ved sammenbinding af tovender af forskellig tykkelse og materiale. Læg det tykke tov i en bugt. Stik den tynde tamp gennem bugten, rundt om begge parter og under sig selv. På det færdige knob skal tampene vende til samme side og mod egen part. Pælestik: Bruges til fortøjning. Læg en rundtørn i passende afstand fra tampen. Tampen føres op gennem rundtørnen, bagom langtovet og tilbage gennem rundtørnet. 9

Knob til fastgøring Tømmerstik: Bruges især til at starte besnørringer med i forbindelse med pionerarbejde. For at stikket kan fungere optimalt skal trækket være konstant. Tampen føres omkring langtovet og slås derefter et passende antal gange omkring sig selv. Dobbelt halvstik: Bruges til midlertidig fastgørelse og ved afslutning af besnørringer. Tampen skal hele tiden føres samme vej rundt først på den ene side og derefter på den anden side af den faste part og til slut under tørnen. Rundtørn og dobbelt halvstik om egen part: Godt til fastgørelse. Efter at have lavet en rundtørn laves et dobbelt halvstik omkring langtorvet. I det første halvstik føres tampen gennem hullet ved rundtørnen, der strammes til, og det andet halvstik laves derefter. Glideknob: Bruges som bardun til bivuak og andet, som skal kunne strammes op jævnligt. Glideknobet bruges ligeledes til at hænge grydekrogen i til madlavning med gryde over bål. Glideknobet er praktisk til disse formål, da det altid kan justeres efter behov samtidig med at det fortsat låser stramt om objektet. Besnørringer Simpel besnørring: Benyttes til sammensnøring af rafter eller til forlængelse af en rafte. Start med et tømmerstik omkring de to rafter. Læg derefter et passende antal tørn omkring rafterne og afslut med et dobbelt halvstik. Man kan stramme besnørringen ved at lave et tørn mellem rafterne. Vinkelbesnørring: Benyttes til samling af rafter i en ret vinkel. Begynd med et tømmerstik om den lodrette rafte lige under den vandrette. Læg et antal passende omgange om de to rafter. Afslut med et par stramme tørn og et dobbelt halvstik. Krydsbesnørring: Benyttes til at binde to rafter sammen i en vilkårlig vinkel. Start med et tømmerstik omkring begge rafter. Snør derefter torvet et antal gange omkring rafterne både vandret og lodret. Afslut med dobbelt halvstik. Ved at besnørre rafterne i en spidsere vinkel end den endelige bliver besnørringerne meget stærk, når rafterne drejes på plads. Ottetalsbesnørring: Anvendes til besnørring af trefødder, som anvendes ved bålet og ved diverse konstruktionsarbejde. Rafterne placeres parallelt hævet en smule fra jorden. To rafter i den ene retning og den midterste i den anden retning. Begynd på midten og sy i ottetal i begge retninger. Læg stramtørn og afslut med råbåndsknob på tværs over den midterste rafte. Vrid derefter rafterne på plads. Taklinger Taklinger forhindrer at tovet går op i enderne og sikrer, at enderne ikke er tykkere end resten af tovet. På figuren ses en almindelig takling, som kan lægges på forskellige måder, men vi har valgt den vi finder mest enkel. Taklingerne skal lægges i faste vindinger, som man trækker kraftigt til, da de ellers risikerer enten at blive tykkere end rebet i enderne og at de løsner sig. 10

Organisering af lejrplads Ved organisering af lejrplads er det anbefalelsesværdigt ved større grupper at inddele lejrpladsen i mindre områder med forskellige funktioner, såsom: Sovepladser til telte og bivuakker, køkkenområde, opholdsareal, huggeplads, bålplads, toilet og skraldeplads, herunder at tage højde for vind og vejrlig, folks forskelligheder, bekvemmeligheden generelt og sikkerheden i særdeleshed. Sol/skygge Sol kan ophede telte alt for tidligt om morgenen mens det er af mindre betydning for bivuakker. Mad og skrald skal være i skygge og sol er rart på opholdsarealer, men det afhænger også af årstid og person om man helst vil have lidt sol på sovepladsen til at stå op på og varme halvkølige lemmer på kølige dage eller om man hellere ønsker lidt aftensol at lune sig på. Vind/læ Læ ved bålpladsen og i opholdsarealer. Overvej desuden eksisterende og eventuelle scenarier i forhold til det telt eller den bivuak du har opstillet. Anbring skrald og toilet så eventuelle lugtgener bæres væk fra lejren. I særligt insektplagede områder kan placering af telte, bivuakker, spiseplads og bålplads være fornuftige at placere på åbne arealer, hvor vind og træk i højere grad medvirker til at holde insekterne væk. Ild/sikkerhed Overhold en sikkerhedsafstand mellem telte/bivuakker og bålsteder/kogeudstyr. Anbring huggeplads et sted hvor der ikke er gennemgang og sørg så vidt muligt for at der er kløvet rigeligt med brænde til aften og nat, så man ikke skal kløve og save brænde i mørke, hvor risikoen er større for uheld. Aftal helt faste regler omkring brug af økse, save og knive. Tørt/fugtigt Se på jordbunden og vurder hvor der i tilfælde af regn vil dannes vandpytter eller mudder. Anbring telte, bivuakker og opholdspladser i forhold hertil. Efter større regnmængder vil der være fugtigt under store træer længe. Hvis det bliver nødvendigt kan grøfter ved kraftig regn graves. Disse grøfter plejer at være tilstrækkelige ved 2 fingerbredder brede og 2-3 fingerbredder dybe. Grav grøften rundt om din soveplads, og bemærk at systemet kun virker, hvis der er hældning nok til at vandet kan løbe fra i den rette retning. Fred og ro Sørg for at holde afstand til eventuelle andre grupper på lejrpladsen og tag hensyn til egne gruppemedlemmer, som kan have behov for at trække sig fra støjen/snakken fra opholdsarealer og bålpladser. Hensynet tages ved at placere telt- og bivuak områder i passende afstand fra opholdsarealerne. Hvordan pladsen efterlades Alle spor skal slettes Der skal altid tages hensyn til de næste brugere af lejrpladsen, hvorfor at den skal efterlades uden varige spor. Alle trækonstruktioner skilles ad og enten brændes eller lægges sammen med rester af brænde til side i en bunke, så de næste, der kommer til pladsen, kan finde og bruge det. Alle steder, der har været gravet, dækkes med græstørv. Sten, der har været brugt til kantning af bålplads, jordovn, svedehytte eller lignende efterlades samlet, eller der hvor man har hentet dem, så de ikke ligger i vejen for andre. Alt affald brændes, komposteres eller tages med hjem. Til sidst kan alle gå i kæde hen over pladsen og samle alt op: Kapsler, papir, snor, cigaretskodder m.v.. Det kan være nødvendigt at samle ting op som andre besøgende har efterladt. 11

Bålet Vores forfædre har brugt bålet i mindst 500.000 år. Ilden var kendt og i brug længe før vores menneskeart, homo sapiens, begyndte at færdes på jorden. Ilden gav varme, lys og tryghed. Når vi i dag samles omkring lejrbålet, bærer vi en urgammel kulturarv videre. At mestre kunsten at tænde og passe et bål har altid været en vigtig færdighed, men lige så vigtigt er det at vide hvor bålpladsen kan lægges og hvordan vi skal slukke bålet, så der ingen fare er for eksempelvis skovbrand. Hvordan laver vi et bål? Der er mange måder at lave et bål på: Årstiden, hvad slags træ vi skal bruge, hensynet til naturen og ikke mindst hvad vi skal bruge bålet til er afgørende for hvordan vi laver bålet. Udgangspunktet for alle er valget af en gennemtænkt bålplads. Hvis der ikke er en bålplads i forvejen og du skal etablere et bålsted skal du følge følgende regler: Du kan lave bål men absolut ikke - på sandmark, sand - på lyng, mos, tørv - på stenrige strande - nær myretuer og stubbe - på nøgen, fugtig muld - ved foden af bakker, hvor vinden trækker opad - på en stenseng - på stenheller - i hul efter opgravet græstørv Etablering af bålplads At grave bålet ned, som du gør når du graver en græstørv op er kun det næstbedste, da du her gør en mindre skade på naturen. I stedet er det at foretrække at lave en stenseng, hvilket gøres ved at låne nogle sten fra stranden, søen, bækken, skoven eller andetsteds. Byg en plade af sten og tætn sprækkerne med sand eller småsten. Når ilden er brændt ud er der kun tilbage at skille sig af med asken, lægge stenene tilbage og rejse det tørre græs under bålstedet. Stensengen beskytter jorden, bålet får mere syre, det ryger mindre og brændet udnyttes effektivere. Når bålet er gået ud har stenene opmagasineret varme og du får dermed større og længere glæde af dit bål. Selve bålet kan bygges op på mange forskellige måder afhængigt af om det er sommer og tørt eller vinter og vådt. Tilgængeligheden af ved i forhold til om der er sne eller bart og ikke mindst hvad bålet skal bruges til afgør typen af bål. Først og fremmest skal du væbne dig med godt humør og tålmodighed. Dernæst samler du rigeligt med brænde før du tænder op. Det er temmelig ærgerligt at erfare at bålet er gået ud, når du storsvedende vender tilbage med det brænde, som skulle have holdt liv i bålet - og så kan du begynde forfra. For at producere varme har du brug for et bål som brænder med gode flammer og på mørke aftener giver flammerne også lys. Samtidig kan du bruge et sådan bål til at koge vand og andet på. Men skal du bage eller grille får flammerne maden til at blive brændt og sodet. Da har du i stedet brug for et bål med gløder. For at få tændt et bål og få det til at virke efter hensigten skal du have et godt kendskab til det at lave et bål. Du vil få stor glæde af birkebark for at få den første flamme, da det er let antændeligt og har en forholdsvis lang brændetid, hvilket skyldes at birkebark indeholder meget tjære. Birkebark fra friske træer er altid tørt, så find birketræer, hvor barken er begyndt at krølle. Træk strimler af og tag kun det af, som du kan få af med fingrene. Bruger du kniv kan det nemt ske at du snitter for dybt og dermed gør skade på birketræet. Når der er gået ild i birkebarken, bruger du snittede spåner og de tyndeste og tørreste af grankvistene som er uden nåle, granris, hvilke du finder nederst på grantræer inde ved stammen. Bundt dem sammen og læg dem oven på 12

birkebarken, når det f.eks. gælder et klassisk bål som pyramidebålet. Så fyrer du med blyantstynde, barkfrie tørre kviste fra fyrre- eller grantræer, som du brækker af væltede træer eller af stammen på friske fyrre- og grantræer. Du kan også bruge fint kløvet ved og flis. Eftersom bålet udvikler højere varme, lægger du grovere og grovere kviste og ved på. Når du har fyret længe nok sådan at der er kommet godt med gløder, kan du også bruge frisk ved. Kløvet ved brænder noget bedre end runde, og grene, kviste og træer, som har ligget længe på barken er der ofte gået råd i og de er rådne. Derfor kan det bedre betale sig at lede efter væltede træer, som ikke ligger på barken, men i stedet bliver lufttørret. Af andet godt optændingsmiddel kan enebærbuske nævnes, da der inderst i busken altid er tørre udgåede grene, som dog har det med at stikke lidt, hvis man ikke behandler dem varsomt. Tørt fint græs eller tørre lyngris er ligeledes glimrende optændingsmiddel, som med fordel kan gemmes i en pose i rygsækken for at bringe lykke, når alt er vådt og bålet alligevel er en smal sag at få gang i. Der skal nemlig ikke meget tørt fint græs eller lyngris til for at få flammerne til at danse. Sidst men ikke mindst er stearinklumper og tørre grankogler lige så gode hjælpere, som diverse tabletter der brænder. Godt brænde Hvis man er så privilegeret at man har mulighed for at vælge mellem flere træsorter, har vi lavet en lille oversigt over hvad der er godt og mindre godt brænde: Bøg og eg fænger langsomt, varmer godt og giver gløder i lang tid Birk fænger let og flammer godt, men giver ikke så mange gløder Enebær og frugttræ brænder godt og giver gode gløder Fyr og gran er godt til optænding og lysende flammer, men giver få gløder Lind og el fænger hurtigt og brænder forholdsvist hurtigt ud Pil er ikke ret godt som brænde Lyng og blåbærris er velegnede til at koge en kedel vand over, hvis risene er tørre Båltyper Et godt vinterbål bygges op som vist på nedenstående tegning. Denne fremgangsmåde kan du også benytte, hvis du finder lidt tørt ved. Du bygger bålet op i tætte lag med groft og råt nederst og gradvist finere og tørrere ved opefter i lagene. På toppen antændes birkebark, granris og de tynde tørre kviste. Så føder du det til du har fået gløder nok til at næste lag varmes op og står i flammer. Ilden vil nu passe sig selv; der bliver hele tiden dannet gløder som ligger på det næste lag og tørrer og varmer vedet op til det står i flammer. Og fordi det brænder fra toppen er der altid ilt nok til bålet. Hvis du kun bruger frisk ved, bør de øvre lag ligge på tværs af hinanden for at sikre nok træk. Men har du kun tørt ved, lægger du lagene tæt og i samme retning for at sparre på varmen eftersom ét lag brænder ad gangen. Pagodebålet er sammen med pyramidebålet det mest typiske bål, og er anvendeligt til mange formål. Det er let antændeligt, flammer hurtigt op, lyser godt op og giver fine gløder til bagning og til at grille. Byg først en pyramide af granris, birkebark eller lignende med tynde pinde ovenpå og læg derefter grovere stykker kløvet ved som et tømmerhus ovenpå (se tegning til venstre). Et pagodebål brænder forholdsvis hurtigt og kræver derfor at der jævnligt lægges nyt ved på. En variant af pagodebålet er det såkaldte Nøglehulsbål, som er et pagodebål med plads til at rage gløder ud foran bålet forneden. Over flammerne koges risen og over gløderne steges kødet. Når gløderne har tabt noget af den effektive varme, kan de skubbes ind i bålet igen, hvorefter de atter kommer op i passende stegetemperatur. 13

Jægerilden er et mere ressourcebesparende bål, som etableres ved hjælp af to stammer placeret ved siden af hinanden parallelt med vindretningen. Bålet laves mellem stammerne. Når du laver mad giver stammerne støtte til panden eller gryden. Efterhånden som den kølige aften presser sig på er der så småt ved at være sat ild i stammerne, hvorefter at flammerne giver lys og varme omkring bålet. Princippet med de 2 parallelle stammer er at det skaber et træk, som forsyner gløderne med ilt på fortrinlig vis. Reflektorbål er en båltype, som kan anvendes til at dirigere varmen fra bålet i en bestemt retning af forskellige årsager. Dette kunne være grundet madlavning ved plankning eller reflektorovn eller fordi en gruppe på 2-3 medlemmer ønsker at få glæde af strålevarmen ved at dirigere den direkte ind på kroppen. Det kløvede brænde som er placeret lodret kan passende være lettere fugtige stykker brænde, som dermed tørrer hurtigt, hvorefter at de skiftes inden at de går op i flammer. Nying-ild er et lille bål mellem 2 halve træstammer af løvtræ. Stammerne flækkes ved først at kløve en økse ned i stammen for hen ad vejen at slå kiler ned i stammen, som efterhånden flækker helt. Denne båltype er velegnet som hygge- og varmekilde natten igennem for den lille gruppe, som overnatter i bivuak. Det kan tage lidt tid at få gang i bålet, hvor det i starten skal fodres jævnligt, men når først det har fået fat brænder det godt og længe. Der skal være træk under stammerne for at bålet fungerer optimalt. Berberilden er perfekt til at forberede gløder til at grille eller bage, da denne båltype producerer en hulens masse brugbare gløder. Berberilden brænder ikke, men gløder og er næsten røgfri. Et lag af kraftigt og evt. friskt ved lægges helt tæt i bunden. Et andet lag lægges vinkelret ovenpå det første lag og så fremdeles. Jo højere op i lagene man bygger jo tørrere og gerne tyndere skal vedet være. På toppen antændes ét eller flere små pyramidebål af tyndt tørt ved, granris og andet velegnet optændingsmiddel. Gløderne drysser efterhånden ned igennem lagene og tænder ild i vedet for til sidst at have antændt alt vedet og samlet dette i en stor bunke af gløder, som er klar til brug ved madlavningen. Sådan laves ild For at gnister, gløder eller ild kan opstå kræves varme, brændsel og ilt. Der findes mange forskellige måder at lave gnister, gløder og ild på: Ild med tændstikker/lighter Den nemmeste måde at få ild på er ved at bruge en tændstik eller en lighter. Gnister med flint og stål Med en flintesten og et stykke stål kan man, ved at slå dem sammen, frembringe gnister. Gnisterne skal fanges i et letantændeligt materiale (flosset skiveskåret tøndersvamp kogt 2 timer i lige dele vand og aske som billedet eller hø, birkebark eller andet). Som stål kan f.eks. anvendes en gammel fil. Metoden kræver øvelse. Gløder med forstørrelsesglas og sol På solrige dage kan solens stråler bruges til at lave ild. Ved brug af et forstørrelsesglas kan solens stråler centreres på et letantændeligt materiale. Ved at bevæge forstørrelsesglasset op og ned mellem solen og materialet vil solens lys ses som en lille lysende prik det er den rigtige afstand. Røgen vil hurtigt begynde at stige, hvorefter der er gløder til bålet. Deltagerne kan tage et forstørrelsesglas med hjemmefra. Gnister med strygestål I grejbanker kan lejes strygestål. Ved at køre en kniv ned at strygestålet frembringes gnister, som fanges i et letantændeligt materiale. Metoden kræver lidt øvelse. 14

Gløder med ildbue og boretræ En sværere måde at frembringe gløder på er ved at bruge en ildbue og et stykke boretræ. Ved at trække buen frem og tilbage skabes varme og gløder mellem boretræet og den klods boretræet hviler på. I kanten på hvileklodsen laves et V-snit, hvorigennem gløder kan falde ned på et letantændeligt materiale. Der benyttes et stykke træ eller en sten til at presse på boretræet ovenfra. Metoden er langsom og besværlig, men når det lykkes (hvis det lykkes) er det en fantastisk fornemmelse. Bålregler Tænd aldrig bål uden tilladelse Tænd aldrig bål hvor beplantningen er meget tør, f.eks. i granplantager, heder og i tørvejord Gå aldrig fra et tændt bål, hold altid bålvagt Bålet skal være slukket, inden man går i seng. Bålet er først slukket når den sidste glød er gået ud Løb eller leg aldrig omkring et bål Hav aldrig letantændelige ting i nærheden Gå aldrig foran dem der sidder ved bålet Tænd ikke større bål end du skal bruge Hav altid vand ved bålet! 15

Primitiv madlavning og hygiejne I dette afsnit ønsker vi at sætte fokus på alternative måder, hvorpå maden kan tilberedes i naturen over bål og på kogeudstyr samt hvordan og hvorledes maden opbevares når vi er på tur og rutiner i forbindelse med at holde en høj hygiejne på trods af de mere primitive forhold. Primitiv madlavning er ofte en større udfordring end den vanlige madlavning, da vind, vejr, brænde med videre er faktorer, som er afgørende for hvor gode betingelser man har til at tilberede maden og holde den fornødne høje hygiejne. Bortset fra det er den primitive madlavning omgivet af stort set de samme rutiner, som vi bør overholde i den hjemlige madlavning. Køkkentips og hygiejne Sørg for at holde hænder, redskaber og madvarer rene i forbindelse med madlavning. Det går lettest, hvis man har nogle klare og simple retningslinier i forbindelse med madlavning, rengøring og oprydning. Håndvask er det centrale i den personlige hygiejne, når der arbejdes med levnedsmidler. Mennesket har bakterier over hele kroppen og især mange på de steder, hvor vi sveder meget. Bakterierne er sjældent farlige for én selv, men for dem, der spiser maden kan det let give sygdomme. Derfor bør man vaske hænder, når man har: Rettet på håret Rørt ansigtet Nyst eller hostet Været på toilettet Hav et fad vand eller lignende i nærheden til jævnlig håndvask, når køkkenholdet arbejder. Brug et håndklæde og ikke viskestykket til at tørre hænderne i. Ringe og smykker tages af, mens der laves mad, da smykkerne kan samle mikroorganismer og overføre smitte fra én råvare til en anden. Personer med rifter, betændte sår, halsbetændelse og andre betændelsessygdomme eller dårlig mave, kan smitte og bør ikke stå for madlavningen. Lad dem i stedet stå for bålet eller andet praktisk arbejde. Råvarerne Fisk og kød må aldrig tilberedes på jorden. Brug altid skærebræt eller andet rent underlag og gør fisk eller kød klar på et bord, en kasse eller andet. Brug altid to skærebrætter, et til kød og et til grøntsager. Lad aldrig råvarer stå fremme i længere tid. Varme og sol får bakterierne til at udvikle sig eksplosivt. De ferske grøntsager skal opbevares i beskyttende emballage, indtil de skal anvendes. Fluer kan nemt lægge æg eller overføre anden smitte, hvis de har fri adgang til madvarerne. Al mad skal opbevares så dyr og jord ikke kan komme til det: Hold maden tør og over jorden, sæt f.eks. madkassen på nogle grene eller rafter Hold maden så kølig som mulig: I skygge og tildækket Pak maden væk hurtigt, lad ikke dåser og pakker stå fremme i længere tid Mælk og kødvarer kan holdes kølige i kold vand (i vandtæt emballage!!!) Opbevar maden samlet ét eller få steder Gode madkasser er plastkasser på størrelse med ølkasser eller flamingokasser. Der findes tønder med helt tætsluttende låg og lette køkkenkasser fremstillet til formålet Brug små plastikkasser, plastikposer, -dåser og flasker til at holde styr på maden. Sukkeret behøver ikke blive klamt, og knækbrødet kan holde sig sprødt i en tætsluttende plastkasse 16

Køleskabe Et køleskab kan laves på mange forskellige måder, men bør som hovedregel anbringes i nærheden af køkken og bålplads og for de underjordiske køleskabe, gælder det tillige at de gerne må placeres på et skyggefuldt sted. Underjordisk køleskab Ved det underjordiske køleskab graves et hul lidt større end selve kassen maden opbevares i. Sæt kassen deri på sten eller et par grene. Overdæk kassen, som nu er blevet til et køleskab, med en plade eller rafter og læg derpå græstørv. Overjordisk køleskab Ved det overjordiske køleskab bygges en kasse som vist på illustrationen: 1) Sæt hønsenet på alle sider af kassen i to lag og fyld trækul imellem lagene 2) Lav en hylde midt i køleskabet 3) På toppen og langs siderne lægges og hænges et tæt lag klude, der holdes meget våde 4) Stil køleskabet i solen, gerne et sted, hvor det også blæser lidt. Solen får vandet på kludene og trækullene til at fordampe, og fordampningen gør det køligt i køleskabet tilfører kulde Redskaber Brug kun skåle, fade og knive til én ting og vask dem, før de skal bruges til noget andet. Hav altid de redskaber, der skal bruges, i nærheden og sørg for koldt vand til afskylning og varmt opvaskevand inden for rækkevidde. Sørg altid for at have rene viskestykker og karklude. Snavsede karklude er rene bakteriebomber, som skal skiftes ofte. Man kan også vælge at bruge køkkenrulle i stedet for karklude. Ryd op så der ikke ligger affald, hvor I laver mad. Tøm affaldsposen før den er overfyldt. For hvad angår opvask, har vi følgende tips: Alle brugte tallerkener, bestik og lignende tørres af med papir Vask i rigeligt varmt vand, med kun lidt sæbe i Afskyl ting ved at dyppe dem i rent vand Servicet kan tørres af eller lufttørres på stativ Gryder rengøres på samme måde, men altid til sidst Forud for madlavningen smøres bålgryder med brun sæbe udvendigt, hvilket letter rengøringen betragteligt Har man ikke rødsprit, kan spritten til kogeudstyret (Trangia) blandes med en smule vand, da gryderne i så fald sodes mindre til. Bruges ris i kogeposer lettes rengøringen af gryderne, hvilket er ét eksempel ud af mange, som bør overvejes, når maden til turen vælges. Madrester må ikke opbevares i aluminiumsbeholdere. Latrin Find et passende sted, som ikke er nær en drikkevandskilde eller nær sti og vej. Grav et hul på minimum 60cm i dybden, et stykke fra lejren og lad spade og toiletpapir blive ved hullet. Lugtgener kan minimeres ved at kaste lidt jord ned i hullet hver gang man er færdig på latrinet. For ikke at toiletpapiret bliver gennemblødt af nedbør, kan man trække et stykke sisal snor igennem en lille frysepose og herfra videre igennem toiletrullen. På hver side af fryseposen stikker nu et stykke sisalsnor ud og imellem dem hænger toiletpapiret indeni fryseposen. På hver side af toiletpapiret bindes sisalsnoren fast til 2 grene eller rafter, så det er muligt for toiletpapiret at hænge frit og trække toiletpapir ud fra neden. 17

En konstruktion kan laves således at det er muligt at sidde ned på latrinet uden at anstrenge sig mere end nødvendigt, men gør jer nu umage med at lave konstruktionen stærk nok for prisen for en svag konstruktion er høj. Hvis man er af sted i en stor gruppe kan man vælge at lave 2 latriner, ét til drenge og ét til piger, hvilket særligt pigerne ofte vil være taknemmelige for, da de i forvejen kan være det køn, der har sværest ved denne øvelse. Fedtfælde Grav en fedtfælde til spildevand. En fedtfælde er et cirka 60cm dybt hul med granris øverst til at fange fedt og madrester. Granrisene brændes senere på bålet. Husk at markere hullet med en lille trefod, så ingen risikerer at falde i fælden. Skraldestativ Affaldet skal af vejen for ikke at vi generes af lugtgener med videre, hvilket kræver at lave et skraldestativ, som opfylder sit formål, hvis den kan stå imod vind, vejr og nattens sultne dyr. Det er vigtigt at der ikke ligger affald og flyder i lejren, hvorfor at det optimale er at benytte en tønde med en sort affaldssæk i eller alternativt at lægge affaldet tilpas højt over jorden, så nattens dyr ikke splitter sækken ad om natten. Konstruktioner Trefoden En trefod benyttes i forbindelse med madlavning til at håndtere gryder over bål, hvortil systemer etableres således at varmen kan justeres, når maden tilberedes. En god tommelfingerregel er at trefoden skal være lige så lang som man selv er med udstrakte arme. Man får bedre plads til at sidde rundt om en større trefod og det er nemmere at hænge tøj til tørre på den. Desuden brænder besnørringen ikke op og man brænder sig ikke, når man skal regulere grydens afstand til bålet. Begynd med et dobbelt halvstik om egen part, hold de 3 grene sammen og sur sisal rundt om dem. Stil trefoden over bålet på den måde du ønsker den skal stå, snor sisal over, under og på kryds mellem de 3 pinde og afslut med at binde et dobbelt halvstik. Grydekrogen Grydekrogen laves af 2 tørre grene, som der hver især sidder en gren på (ligner et 1-tal). Den ene gren skal være lidt længere end den anden sådan at ilden ikke kommer for tæt på sammensurringen. Hvis man laver den af frisk træ vil vedet (træets indre) krympe og sammensurringen vil så småt blive løsere og løsere. Bind de 2 1-taller sammen på følgende måde: 2 stykker sisal bindes på hver sin gren med et dobbelt halvstik, hvorefter begge snore bindes stramt om begge grene og afsluttes med dobbelt halvstik. En sisalsnor bindes fast med et dobbelt halvstik til trefoden, hvorefter at et glideknob (figur til venstre) bindes i den løse ende, hvor grydekrogen skal hænge. Glideknobet har den fordel at det er nemt justerbar i forhold til justering af varmen ved at justere højden fra gryden til bålets flammer. 18

Primitiv madlavning Jordovn En jordovn, også kaldet en sydegrube, er en underjordisk ovn, der varmes op og derefter kan passe sig selv i timevis. Madvarerne graves ned mellem varme sten og har en forrygende evne til at levere det dejligste møre kød, men kan også bruges til at lave bagekartofler eller at bage andre grøntsager med kortere bagetid end nedenstående eksempel. 1) Et hul graves på cirka to spadebredder på hver led og cirka to spadestik i dybden, 2) Hullet fores med store sten i bund og sider, 3) Et stort bål tændes i hullet. Der skal hele tiden være godt gang i bålet og ilden skal også nå de øverste sten. Jordovnen vil være opvarmet og klar til brug i løbet af 1½-2 timer ved en stegetid på tilsvarende 1½- 2 timer, 4) Bålet fjernes så kun små gløder og aske er tilbage, 5) Det krydrede stykke kød indpakkes i en masse lag store blade fra rød hestehov eller i stanniol og lægges ned i jordovnen ovenpå stenene De resterende varme sten lægges ovenpå, inden der lukkes med jord på toppen for at isolere jordovnen. Beregn god tid og lad hellere stegen få lidt ekstra end at tage den for tidligt op. Åbnes jordovnen for tidligt slipper en masse varme ud og jordovnen vil ikke være lige så effektiv i den resterende stegetid. Reflektorovn En reflektorovn er en kasse bestående af 5 sider eller en fleksibel plade, som kan danne en sluttet bue til en bundplade. Begge modeller skal være af et rustfrit materiale, som kan tåle høje varmegrader og samtidig er effektive i forhold til at reflektere strålevarmen fra bålet således at det vi vælger at lægge i ovnen bliver bagt på alle sider. I en reflektorovn kan man bage lige fra boller og brød til kage med mere. Temperaturen justeres ved at flytte ovnen eller ved at flytte gløderne. Materialet til en sådan reflektorovn kan komme fra en gammel metalkasse, der har været brugt som brødkasse eller andet eller den kan være fremstillet af metal, såsom: zink eller stål. Oftest vil vi vælge det letteste materiale og en sammenklappelig konstruktion, da vi i så fald kan medbringe reflektorovnen på længere vandreture frem for kun at medbringe den til de mere stationære lejre, men vi skal også tage højde for materialets bøjelighed, hvor zink er temmelig blødt, men dog anvendeligt. Bagning på pande En smule olie kommes på panden (teflonpander er bedst), dejen fordeles i 1 cm tykt lag og bages ca. 10 minutter på hver side. Ved bagning på tur kan følgende standard dej anvendes: 1) Hæld gær eller tørgær i lunkent vand og rør rundt 2) Tilsæt lidt sukker, salt og olie og rør rundt 3) Tilsæt mel til du har den rette konsistens 4) Lad dejen hæve, enten tæt på bålet eller koldhæve natten over, eller i en plasticpose på maven, hvilket er en sjov aktivitet på tur Bagning i gryde på primus eller bål Der finde set utal af måder at bage på, men den sidste vi vil præsentere i dette materiale er bagning i gryde med kogeudstyr eller på bål: 1) Læg 3 små sten i bunden på en stor gryde og dæk bunden med vand 2) Sæt en mindre gryde, smurt med olie, inden i den store gryde 3) Læg dejen i 3-4 cm tykt lag 4) Sæt låg på og bag 5) Vandet, der fordamper op langs siderne, fordeler varmen jævnt 6) Lav evt. et lille bål på låget for at få ekstra varme oppefra 19

Bagningen i gryde på bål kan ligeledes foregå ved at lægge et lag sand i bunden af en gryde med et for lille låg ovenpå, hvorefter låget benyttes som bageplade, hvorpå dejen placeres. På låget drysses mel til bagning og evt. fedtstof til stegning. Gryden sættes på et halvt nedbrændt bål, hvor der er god varme. De gør ikke noget at der stadig er flammer. Grav en hulning ned i gløderne og placer gryden med gløder op ad siderne i bålet. Der kan godt lægges mere brænde på bålet og er varmen ujævn, skal gryden drejes og flyttes. I begge tilfælde af bagning, skal det tilsigtes at dejen ikke har kontakt med gryden/kogeudstyret, da det ellers vil brænde på de steder den har kontakt. Røgning Røgning er en gammel metode at tilberede både fisk og kød på. I gamle dage gjorde man det, for at kødet skulle kunne holde sig. I dag gør vi det for smagens skyld. Kødet skal hænge i røgen til det er mørt. Røgen konserverer kødet, så det ikke er så modtageligt for bakterier. Vi vil præsentere en røgeovn, som kan genbruges mange gange samt to metoder: Koldrøgning og varmrøgning, som begge kan benyttes på nedenstående røgeovn. Ønskes en stor røgeovn kan en 200 liter tønde vælges og ønskes en lidt mere mobil tønde, kan en 50 liter tønde vælges. Til bygning af røgeovnen skal bruges en olietønde af metal, en pladesaks, evt. en nedstryger, 2-3 jern-/stålstænger, der kan nå på tværs af tøndens åbning, en hammer og et stemmejern. Har tønden været i brug skal den først og fremmest brændes af ved at lave et stort bål indeni, som skal have lov at brænde ud, da man så ved at resterne af olie er brændt op. Låget fjernes inden tønden brændes af. Dette gøres ved at slå låget af med hammer og stemmejern eller ved forsigtigt at skære en revne i tønden med en nedstryger. Gennem revnen kan låget klippes af med pladesaksen. Hvis nedstrygeren eller brug af en evt. vinkelsliber bruges kan de kaste gnister af sig, som kan antænde evt. olie eller andet brandfarligt, der kan have været i tønden, hvorefter at den kan eksplodere. Derfor SKAL et trækhul i siden i bunden skæres eller klippes. Når låget er fjernet og tønden brændt af, klippes enten en rende på hver side af tøndens åbning eller to hakker i hver side, hvor røgepindene af stål/jern med fisk på, kan placeres. Koldrøgning Udover røgeovnen skal der bruges en groftvævet lærredssæk (ikke plastik!), savsmuld fra el/bøg/enebær eller andet træ, mursten til at sætte ovnen på, pindebrænde, vand, ståltråd og tang. Tønden stilles på stenene og bålet tændes under den. Lad tønden varme godt igennem til cirka 60 grader (tønden skal være så varm, at man ikke kan røre den). Strø savsmuld over bålet i bunden af tønden i et 2-3 cm lag. Rens fiskene, men behold hoved, hale og skind på. Prik røgepindene igennem fiskenes øjne eller gæller og gør fiskene ekstra fast med ståltråd omkring gællerne, så de ikke falder ned i tønden. Gør sækken våd og hæng den over tønden. Fiskene er færdige, når de har fået en gylden farve og kødet er mørt. Hovedet skal nemt kunne skilles fra resten af kroppen. Varmrøgning Udover røgeovnen skal der bruges en grov lærredssæk, brændenælder, pindebrænde, evt. savsmuld, ståltråd, tang, 1-2 metalpinde og evt. en rist. Ved varmrøgning tændes bålet inden i tønden. Når tønden er varmet op og bålet brændt næsten ned, lægges en stor buket brændenælder eller savsmuld ned oven på bålet for at skabe røg og dæmpe flammerne. Hæng fiskene på pindene ned i ovnen eller læg dem på en rist oven på pindene og læg den våde sæk over åbningen. Vær klar med vand, der kan sprøjtes nænsomt ind gennem trækhullet, hvis bålet blusser op. Brug evt. en vandforstøver. Er varmen for høj, bliver fiskene stegt i stedet for varmrøget. 20