Politik for Nærdemokrati oktober 2010
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation... 4 2.3 Rammer for den lokale repræsentation... 5 2.3.1 Rammer for lokalrådene... 5 2.3.2 Politisk forankring... 5 2.3.3 Administrativ forankring... 5 2.4 Dialogen med kommunalbestyrelsen... 6 2.4.1 Økonomiudvalget... 6 2.4.2 Fagudvalgene... 6 2.4.3 Ad hoc dialog... 6 3 Indhold i nærdemokratiet... 7 3.1 Mål for lokalområderne... 7 3.2 Temaer i politikken for lokalområder... 7 3.2.1 Bosætning... 8 3.2.2 Erhverv... 8 3.2.3 Trafik... 8 3.2.4 Lokale servicetilbud... 9 3.2.5 Kultur og fritid... 9 3.2.6 Sikring af natur- og kulturværdier... 9 4 Det videre arbejde med Politik for Nærdemokrati... 10 2
1 Indledning 1.1 Baggrund Udgangspunktet for Politik for Nærdemokrati er sammenlægningen af Bramming, Ribe og Esbjerg Kommuner samt Grimstrup, som en del af Helle Kommune, hvor der i beslutningsfasen blev lagt stor vægt på, at lokalområderne i den nye kommune skulle have mulighed for at blive hørt. I 2009 blev Politik for Nærdemokrati evalueret i form af en spørgeskemaundersøgelse hos lokalrådene og efterfølgende drøftet på Økonomiudvalgets årlige møder med lokalrådene i 2010. Evalueringen viste, at der er stor tilfredshed med Politik for Nærdemokrati, herunder udmøntningen i form af lokalrådenes møder med Økonomiudvalget. Evalueringen gav ikke anledning til indholdsmæssige ændringer i Politik for Nærdemokrati. 1.2 Formål Formålet med Politik for Nærdemokrati er delt i 2. For det første skal politikken fastlægge rammerne for, hvordan nærdemokratiet skal fungere, herunder de formaliserede rammer for dialogen mellem lokalområderne og det politiske system. For det andet skal politikken fastlægge en række mål i forhold til lokalområderne. I forlængelse heraf skal der peges på en række emner, der kan indgå i det samarbejde og den dialog, der skal finde sted mellem lokalområderne og det politiske system. 3
2 Rammer for nærdemokratiet 2.1 Definition af lokalområder Politik for Nærdemokrati omfatter alle lokalområder i Esbjerg Kommune. Lokalområder omfatter både landdistriktsområder inklusiv landsbyer, de større byer i kommunen samt de forskellige områder af Esbjerg by. I praksis vil de fleste lokalområder være defineret ud fra den geografi, der afgrænser lokalrådene. Dog findes der områder i kommunen, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af lokalråd. Det drejer sig om Guldager, Hjerting, Sønderris, Kvaglund og den indre Esbjerg by. 2.2 Lokal repræsentation Tankegangen bag organiseringen af nærdemokratiet i Esbjerg Kommune er, at lokalområderne skal have mulighed for at komme til orde overfor det politiske system og dermed have mulighed for at fremføre de synspunkter, behov og problemer lokalområdet har. Dette sker via de oprettede lokalråd. Lokalråd er samlebetegnelsen for de lokale organisationer, der på et formaliseret grundlag mødes med det politiske system. Den lokale repræsentation er baseret på frivillighed fra lokalområdernes side. Det betyder for det første, at lokalområderne selv definerer, hvordan lokalområdet afgrænses. Dog kan et stort antal lokalråd medføre, at dialogen med lokalrådene må organiseres på en sådan måde, at det er muligt for det politiske system at afholde møderne med lokalrådene jf. afsnit 2.4. For det andet er der indtil videre ikke opsat formelle krav til, hvordan lokalrådene organiseres, herunder er der specielt ikke opstillet krav om, hvordan medlemmerne af lokalrådene bliver valgt. Dog er det et krav, at lokalrådene sammensættes, så de er repræsentative for deres lokalområde og derved kan fungere som talerør overfor det politiske system. Hvis det på sigt viser sig hensigtsmæssigt at fastlægge egentlige rammer med hensyn til afgrænsning og organisering af lokalrådene, skal en sådan ændring ske via inddragelse af lokalrådene. 4
2.3 Rammer for den lokale repræsentation 2.3.1 Rammer for lokalrådene Høringsret Lokalråd har en høringsret i forhold til kommunale tiltag, der har særlig betydning for deres område. Et oplagt eksempel på høringsretten er, hvis der skal udarbejdes/ændres en lokalplan i lokalområdet. Her er kommunen forpligtiget til at sende forslaget direkte til høring i lokalrådet. Hertil kommer retten til dialog med det politiske system jf. afsnit 2.4 Ingen kompetence Lokalrådene er ikke tillagt beslutningskompetence for kommunale forhold. Lokalrådene kan via dialog og høring fremføre argumenter for, hvorfor en bestemt beslutning bør træffes, men det er byrådet, der træffer beslutningen. Lokalrådenes økonomi Lokalrådene får et årligt tilskud. Tilskuddet er beregnet til at dække afholdelse af møder samt kursusvirksomhed for medlemmerne af lokalrådet. Størrelsen af tilskuddet fastsættes årligt ved kommunens budgetlægning. For nuværende udgør tilskuddet kr. 4.000 kr. pr. lokalråd samt 2 kr. pr. lokal indbygger. Dog kan det samlede tilskud maksimalt udgøre 12.000 kr. pr. lokalråd. Ingen kontingentbetaling Lokalrådene skal repræsentere hele lokalområdet. Det betyder, at der ikke må være tale om, at beboerne i lokalområdet skal betale kontingent til lokalrådet. 2.3.2 Politisk forankring Nærdemokratiet er forankret i Økonomiudvalget. Dvs., at det er Økonomiudvalget, der afholder møder med lokalrådene, og det er Økonomiudvalget, der har ansvaret for Politik for Nærdemokrati. 2.3.3 Administrativ forankring Byrådssekretariatet har på direktionens vegne det administrative ansvar for arbejdet med nærdemokrati. Herunder har Byrådssekretariatet ansvar for, at der udpeges medarbejdere på direktørområderne, der fungerer som kontaktpersoner til lokalrådene inden for hver enkelt direktørområdes fagområde. 5
2.4 Dialogen med kommunalbestyrelsen 2.4.1 Økonomiudvalget Udgangspunktet er, at alle lokalråd mødes 1 gang årligt med Økonomiudvalget. Dog har Mandø særstatus og mødes med borgmesteren efter behov, dog maksimalt 1 gang årligt. Alle emner inden for kommunale forhold, der har betydning for det enkelte lokalområde, kan drøftes på møderne. Byrådssekretariatet har ansvar for i god tid inden mødet med et lokalråd at indkalde emner til dagsordenen. Det tilstræbes, at møderne afholdes så tidligt på året, at inputtene herfra kan indgå i kommunens budgetlægning. 2.4.2 Fagudvalgene Fagudvalgenes kontakt til og dialog med lokalområderne går dels via institutionsområdet, hvor brugerbestyrelser er en dialogpartner til det konkrete fagudvalg. Der drejer sig om skoler, daginstitutioner og ældrecentre. Dels kan fagudvalgene afholde møder med lokalrådene om helt konkrete faglige spørgsmål. Repræsentanter fra administrationen i Vej & Park holder årlige møder med lokalrådene forud for deres møder med Økonomiudvalget, hvor mindre emner og problemstillinger drøftes. Om efteråret har Teknik & Forsyningsudvalget en besigtigelsestur, hvor en stor del af emnerne udspringer fra lokalrådenes møder med Økonomiudvalget. Der kan opstå overlap i forhold til, hvad brugerbestyrelserne og lokalrådene drøfter med det politiske system. 2.4.3 Ad hoc dialog Ved særlige behov kan der arrangeres møder mellem lokalrådene og repræsentanter fra det politiske system eller administrationen. Desuden kan lokalrådene løbende føre dialog med byrådets medlemmer samt administrationen. 6
3 Indhold i nærdemokratiet 3.1 Mål for lokalområderne Der er fastsat en række mål for lokalområderne, som Politik for Nærdemokrati skal medvirke til at opfylde. Målene for lokalområderne er: Lokalområderne skal være attraktive steder at bo for alle aldersgrupper. Lokalområderne skal have et velfungerende og afpasset udbud af aktiviteter og services. Lokalområderne skal fastholde udviklingen, beskæftigelsen og bosætningen. Lokalområderne skal udvikles i respekt for den eksisterende kultur, natur og miljø Infrastrukturen skal understøtte muligheden for lokalområdernes udvikling Nogle af målene har større relevans for visse typer af lokalområder end for andre typer af lokalområder. Heri ligger, at det politiske system og lokalområderne skal samarbejde om at iværksætte indsatser, der er tilpasset til det enkelte lokalområde. En vej til opfyldelsen af målene er via de beslutninger, der bliver truffet på baggrund af møderne mellem lokalrådene og Økonomiudvalget. Et vigtigt element i denne forbindelse er indarbejdelse i budgettet af forslag til tiltag i lokalområderne 3.2 Temaer i politikken for lokalområder Temaerne afspejler i vid udstrækning målene for lokalområderne. Hensigten med temaerne er at angive nogle væsentlige emner i samarbejdet og dialogen mellem lokalområderne og det politiske system. Samtidig er der i Esbjerg Kommunes hovedstrukturdel 1 beskrevet politiske mål inden for hvert af temaer- 1 Hovedstrukturdelen er den del af kommuneplanen, hvor de overordnede politiske målsætninger for forskellige kommunale temaer og områder fremgår. Dette ledsages af nærmere beskrivelser af planer og retningslinier samt kortbilag for temaerne og områderne. 7
ne, og det er et krav til denne politik, at den er i overensstemmelse med de politiske mål, der fremgår af kommuneplanens hovedstrukturdel. På tilsvarende måde skal målene og temaerne koordineres med de mål, retningslinjer med mere, der findes i anden planlægning i Esbjerg Kommune. Der kan f.eks. være tale om sektorplaner, lokalplaner, byggemodningsplaner med mere. Et andet væsentligt aspekt i forhold til temaerne er, at der på sigt udarbejdes mere konkrete retningslinjer og handlinger for, hvad kommunen fremover forpligter sig til inden for de forskellige temaer jf. afsnit 4 3.2.1 Bosætning Det overordnede politiske mål med bosætningen i Esbjerg Kommune er at sikre attraktive boligområder i alle lokalområder i kommunen. Dette skal bl.a. ske ved et geografisk varieret udbud af byggemuligheder i hele kommunen. Dog skal udbudet af byggemuligheder tilpasses den efterspørgsel, der findes. Desuden skal planlægningen og udbygningen af boligområder afvejes i forhold til eksisterende boligområder og servicetilbud. Beboernes trivsel og tryghed skal styrkes ved at skabe alsidige og oplevelsesrige bolig- og bymiljøer, hvor der er tilbud og muligheder for alle aldersgrupper. 3.2.2 Erhverv For at sikre økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst skal der i lokalområderne etableres mulighed for erhverv, der er afpasset til det enkelte lokalområde. Dette skal ske i samarbejde med det enkelte lokalområde/lokalråd. Desuden skal der arbejdes mod, at der i lokalområdet etableres en infrastruktur, der understøtter den erhvervsudvikling, der ønskes/planlægges for det enkelte lokalområde. 3.2.3 Trafik Trafikken skal overordnet set medvirke til at opfylde de mål og behov, der er i det enkelte lokalområde. Her ud over er det et mål at begrænse de negative konsekvenser af trafikken i forhold til både miljø og sikkerhed mest muligt for at skabe sunde og trygge forhold for befolkningen. 8
Dette skal bl.a. ske ved at fremme miljøvenlige transportformer, forbedre forholdene for cyklisterne, sikre at den kollektive trafik udgør et attraktivt transport alternativ og øge trafiksikkerheden. 3.2.4 Lokale servicetilbud Et afgørende element i lokalområdernes liv og udvikling er udbudet af kommunale services i området. Udbudet af kommunale servicetilbud i lokalområderne skal ske på et befolkningsmæssigt bæredygtigt grundlag herunder, at den enkelte service har et omfang, der medfører, at der kan opretholdes et bæredygtigt fagligt niveau. På denne baggrund skal der arbejdes mod at fastholde services som f.eks. skoler, børnepasning og ældrepleje/plejehjem i lokalområder. 3.2.5 Kultur og fritid Det skal skabes spændende aktiviteter indenfor kultur- og fritidsområdet i lokalområderne, hvilket skal være med til at fastholde eller udvikle områderne som levende lokalsamfund med stærke lokale netværk. Et godt og varieret udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i lokalområderne fordrer, at der dels stilles de nødvendige fysiske faciliteter til rådighed såsom lokaler, baner og anlæg til fritidskulturelle formål samt at lokale initiativer understøttes. Derfor skal de lokale kultur- og fritidsaktiviteter samt breddeidrætten fastholdes eller udbygges primært inden for de nuværende rammer eller i tilknytning til skoler. I forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder sikres et alsidigt udbud af aktiviteter. 3.2.6 Sikring af natur- og kulturværdier Hvert lokalområde har sine egne natur- og kulturværdier. Bevarelsen af disse værdier medvirker til opretholdelse af lokalområdernes særkende, hvilket har en afledt rekreativ og bosætningsmæssig effekt. På denne baggrund skal bevaringsværdige bygninger, bymiljøer og landskabelige træk søges sikret. 9
4 Det videre arbejde med Politik for Nærdemokrati Nærværende Politik for Nærdemokrati indeholder alene overordnede politiske mål for de temaer der indgår i Politik for Nærdemokrati. Disse mål har det sigte at medvirke til udviklingen af lokalområderne. Det videre arbejde med Politik for Nærdemokrati skal ske med udbredt inddragelse af lokalrådene. Der er ikke aftalt evaluering af Politik for Nærdemokrati ud over den, der fandt sted i 2009. 10