Nr. 58 September Oktober November 2013 23. årgang

Kirkeblad Revninge Rynkeby Revninge Kirke Rynkeby Kirke Nr. 58 September Oktober November 2013 23. årgang

om syn af kirker, kirkegårde og præstegård Revninge kirke, en dag i juni Hvad laver de egentlig i et menighedsråd? Hvad laver de i banken efter kl. tre, sang Bodil Udsen med føn og klem i de tidligere halvfjerdsere med ordene fra en revyvise og kom selv med forskellige bud, klunser de om kassen, eller danser de lanciers? Det samme er der måske også nogle der kunne finde på at spørge om i forhold til hvad et menighedsråd i grunden beskæftiger sig med. Og her kan jeg med det samme dementere de sidste to bud fra Bodil Udsen! Men hvad laver de så? Jo, meget af tiden går med det man vel godt kan kalde for ejendomsadministration. Og det udmønter sig blandet andet i det, der hedder et syn! Et syn af kirker og kirkegårde og præstegård afholdes af menighedsrådet hvert år inden 1. oktober for at konstaterer skader og mangler og diskuterer forbedringer, som man evt. ønsker udført. Dog kan man ifølge et nyt præstegårdsregulativ godt vælge kun at syne præstegården hvert 2. år og det har vi valgt her hos os. Et syn har med andre ord en væsentlig funktion i menighedsrådets arbejde, for det danner grundlag for mange andre ting og det budget, som menighedsrådet skal udarbejde og have godkendt af Provstiudvalget, som så forsøger at prioritere opgaverne i hele provstiet og fordeler kirkeskattekronerne til de enkelte menighedsråd. Det er derfor vigtigt, at Provstiudvalget er så godt informeret som muligt om 2

det, som menighedsrådene ønsker og arbejder med, både af presserende opgaver og andet, som handler om at udvikle os som kirke og menighed. Det bliver Provstiudvalget ved det ene af de to Budgetsamråd som afholdes i løbet af et år. Det første i begyndelsen af året, hvor menighedsrådene fortæller om opgaver og hvad de ønsker at arbejde med og så som regel i august, hvor Provstiudvalget ved et Budgetsamråd udmelder, som det hedder, til menighedsrådene hvilke opgaver Provstiudvalget har besluttet at prioriter og imødekomme med en bevilling og i det hele taget hvor mange kirkeskattekroner de enkelte menighedsråd får det kommende år til at drive kirke for. Og det er sandhedens time! Derfor er et syn så vigtigt, for det er her opgaverne bliver prioriteret af de lokale menighedsråd og det første trin på vejen til, at de kan blive til virkelighed. Men som regel først op til 2 år efter, for det årlige syn afholdes for det meste først efter at menighedsrådet ved det første Budgetsamråd har orienteret Provstiudvalget om sine opgaver og ønsker, så hvis der opstår noget akut, så må vi håbe der penge i kassen! Det kan med andre ord være en langstrakt affære, før noget af det, der havner på siderne i Synsprotokollen kan blive til virkelighed! Ikke desto mindre samledes et næste fuldtalligt menighedsråd en vindblæst og kold formiddag i juni måned for sammen med rådets bygningssagkyndige Preben Jensen, kirkeværgen i Revninge Jytte Rask og i Rynkeby Hans Juul Holmegaard, vores graver Stig Kjær Jensen samt sognepræsten at afvikle det årlige syn af kirke og kirkegårde. Det blev en kold affære, og sådan er det ofte, når der er syn, vi er ude i vind og vejr, for alt skal synes, fra øverst til nederst, ude og inde. Og derfor blev vi først samlet i kirken til oplæsning af Synsprotokollen for at få et overblik over tidligere mangler og hvilke der siden sidste syn var blevet udbedret og derfor kunne vinges af! Protokol oplæses gamle mangler! Derefter gik det i toppen, op i kirkens tårn, hvor der er blevet installeret automatisk klokkeringning, hvilket har krævet en større samling elektronik, som vores graver her viser frem. Tårnet i Revninge er kommet til senere end den øvrige kirkebygning og bygget til skibet, så der er en revne mellem de to bygninger, hvis man taget pudset af. Og i muren ud mod vejen er der en revne, som vi observerer, som det hedder, klokkens svingninger betyder et væsentligt tryk på murværket. Vel nede går vi op igen, men denne gang på loftet over kirken og et veritabelt bjerglandskab åbenbarer sig, hvælvingerne set oppe fra! Tårnet anlægget til den automatiske klokkeringning 3

Revne i Revninge (kirkens kor) Kirkeklokke ej til hovedstæder! Hvælvingerne set ovenfra Der er etableret gangbroer for at lette gangen rundt, men jeg har set en kirkeværge være helt nede i de dybeste revner imellem hvælvingerne, for hernede havner affald og nedfald fra understrygningerne af tegltaget og gennem århundreder kan det blive så meget, at det truer kirkens sikkerhed og vægge kan skride ud, hvis man ikke passer på. At det er en bygning i bevægelse, kan vi konstatere i kirkens kor, hvor en stor tværgående revne truer med at skille Revninge kirkes altertavle fra resten af kirken! Men vi observerer revnen og har eksperter på sagen. Og så ser vi naturligvis på kirkesølvet og stagerne til alterbordet og ikke mindst de små særkalke, som de små bægere hedder, Der er hul taget understrygning mangler Kirkesølvet hentes frem og synes 4

Kalken i Revninge Kirke Kapellet Redskabsskuret»Den sorte Diamant«Materialepladsen fordi man efter Den spanske Syge i begyndelsen af forrige århundrede afskaffede fælleskalken og indførte et bæger til hver, som tager del i nadveren, så der ikke var mulighed for smittefare der. Det betød at de gamle sølvkalke blev udstyret med en hældetud, hvad der ikke altid så så smukt ud, men kalken i Revninge er udstyret med en aftagelig lille hældetud, der er lavet af kirkesølvsmed Søren Weitemeyer og den er så fin og falder ind i kalkens form, så den ikke ødelægger indtrykket af, at det er en kalk vi hælder af. Men mange af de små særkalke trænger til en lueforgyldning, mon der er penge til det? Så er det ud på kirkegården og Den sorte Diamant, som vi spøgefuldt kalder redskabsskuret, der nu bliver fyldt af den synende forsamling, før vi går om og ser materialepladsen, der trænger til nye lægter i de båse, der netop skal rumme forskellige materialer. Her stod en container for ikke så længe siden og den pyntede ikke i landskabet med sin lyseblå farve, men der er sket så meget her på kirkegården, mon der er nogen, der lægger mærke til det og sætter pris på det? 5

Rynkeby kirke messehagler vævet af Jette Nevers Rynkeby kirke oblatæsken til alterbrødet Det er jo nok ikke mange, der får et kig ind i kapellet, før der er for sent! For det er nemlig også blevet sat i stand og fremtræder med nye klinker og i smuk belysning. Anderledes med Hospitalet, som enhver jo kan forvisse sig om er blevet renoveret og fantastisk smukt med det nye tag, som vi nyder hver dag, som en nabo til kirken forvissede mig om og sagde vi tænker tit på kirken! Og det er da dejligt at høre. Men det er med kirken som med så meget andet i vores liv, den kan ikke leve af, at man kun tænker på den! Så gik turen til Rynkeby kirke og det hele gentager sig igen, den smukke oblatæske bliver set og synet, som alt det andet kirkesølv, og kirkens messehageler bliver grundigt set efter og studeret omme bag kirkens alter, der er pludselig trængsel! Så er det kirkegårdens tur, kapel og graverfaciliteter, før turen går tilbage til konfirmandstuen Endelig! Synsprotokollen kan skrives med gamle og nye mangler! i Rynkeby for at nedfælde dagens iagtagelser, skader og mangler og så er det blot at håbe på, at Provstiudvalget vil synes det samme som vi og finde pengene, så noget af det, der kom på siderne i Synsprotokollen denne kolde junidag dag i 2013 kan blive til virkelighed, måske engang i 2015! Men nu er der heldigvis kaffe og et stykke blødt brød fra Spar! Jørgen Frey 6

Flemming på materialepladsen, nymalet og klar til arbejdet Den blomstrende kirkegård en samtale med Flemming Olsen om arbejdet på Revninge kirkegård. At det kan være en glæde at komme på en kirkegård vil sikkert lyde mærkeligt i nogens øre. Men det har måske noget med at gøre, om det er over, eller under jorden man kommer der! Ikke desto mindre kan det være en glæde at komme på en kirkegård! Og det kan jo skyldes så mange ting. Ikke mindst ting man bliver mindet om, når man kommer på kirkegården og besøger sine kæres grave og stemmes til glæde over det, de har været for os med det liv, som de har levet og delt med os, som nu må lære at leve videre i glæde og taknemmelighed over det, som vi har fået. Men har man indenfor de seneste par år indfundet sig på Revninge kirkegård, har man ikke kunnet undgå at bemærke den næsten forvandling, som kirkegården er undergået. Og forvandlingen hedder Flemming, eller Flemming Olsen, for at være helt præcis! For til september er det to år siden Flemming Olsen begyndte som gravermedhjælper ved Revninge kirke og med det daglige arbejde og ansvar for kirkegårdens ve og vel og naturligvis i samarbejde med menighedsrådet og graver Stig Kjær Jensen. Og i de to år er der sket noget, noget som vi alle kan få øje på! Eller som Flemming selv siger med en dejlig syngende fynsk tone, jeg er blevet glad ved stedet! Og det kan ses. Jeg mødte Flemming en formiddag i højsommeren, og dagen før ferien skulle begynde og Flemming være væk i to uger. Men han havde været over den, som han sagde, så den godt 7

Den nye afdeling på kirkegården kunne klare sig i de to uger, hvor han ikke selv kunne være her. Men det fortalte sit tydelig sprog om det forhold, som Flemming har til sit arbejde. Det er ikke bare et stykke arbejde, det er også en glæde og noget, der giver mening. Og det gik som den røde tråd igennem vores samtale og det Flemming sagde om sit arbejde på kirkegården og som vel i virkeligheden alt sammen bundede i Flemmings egen glæde ved stedet. Den glæde, som vi alle kan se i den måde som Flemming har med kirkegården at gøre på og som jo gør, at vi andre godt kan lide at komme på stedet og som flere og flere En rød fuchsia midt i alt det grønne jo heldigvis også har bemærket og fået sagt. Og det er dejligt. Flemmings faglighed er ikke tilfældig, men skyldes en uddannelse som gartner og lang erfaring ved forskellige gartnerier, også som daglig leder og en årrække som selvstændig med eget gartneri. Og da stilling ved Revninge kirke blev slået op, havde Flemming ringet til vores kontaktperson Kirsten Berthel og spurgt om vi kunne bruge sådan en gammel mand som ham! Om vi kunne, sagde Kirsten Berthel! Alligevel havde Flemming gjort sig nogle tanker om det at arbejde på en kirkegård, ikke mindst om det at skulle grave en grav, men det er nu blevet noget Flemming har fået et ligefremt forhold til som en naturlig del af arbejdet på en kirkegård. Men i alt hvad Flemming har med at gøre lægger han vægt på, at det er kvalitetsarbejde, som han siger, at det ser godt ud, at der er ryddet op, ukrudtet væk, og gangene revet, alt det som bare skal være i orden, som Flemming siger, men så er der jo også det, som man har mulighed for selv at sætte sit eget præg på, som grandækningen om efteråret og op til vinter og jul og f.eks. den måde man klipper hækkene på kirkegården på. Og det er jeg sikker på mange allerede har bemærket, både grandækningen på gravene op til jul og senest i klipningen af bøgehækkene, der er blevet smukt rundet af, så det hele fremstår med en anden blødhed og ikke så skarpt og firkantet. Det har Flemming heldigvis blik for, for helheden begynder jo i blikket for detaljen. Og det blik har Flemming, men også ideer og visioner, som allerede er til at få øje på, som den blomstrende kirkegård, som Flemming kalder den. Man skulle gerne kunne følge med i årstidernes gang på en kirkegård. Og Flemming sørger for at blomsterne fortæller os, hvor vi er henne i året. Det kan man ikke mindst konstatere med et blik ud over kirkegården og de mange blomstrende roser, der står i fuldt flor og bryder alt det grønne med deres mange pragtfulde farver. For er der 8

Roserne trives på Revninge kirkegård noget, der trives på Revninge kirkegård, så er det nemlig roserne! Det skyldes jorden, som er en lerjord, som Flemming siger, og det elsker roserne! Og det gør Flemming også! For hans vision er en blomstrende kirkegård og med stauder på nedlagte gravsteder, hvor man kan hente blomster, både til at pynte i kirken, eller måske andre gravsteder og steder, hvor man kan sidde og nyde stilheden og skønheden, som bænken ved pladegravstederne, som Flemming holder så meget af og håber på folk kan finde frem til og måske sætte sig ned på bænken og nyde, som en tur eller udflugt. For der kommer jo mennesker på kirkegården! Og det er kontakten til mennesker og deres historie, men også til stedets og byens og den fælles historie, noget man bliver lukket ind i og en del af, når man arbejder på kirkegården, et privilegium og noget man skal vide at omgås med respekt, for det er jo de pårørende til de afdøde, der kommer på kirkegården, mennesker i sorg, som har hver deres måde at sørge på og Også de gamle gravsten har deres eget sted et lapidarium give udtryk for den på, også på kirkegården. Eller som Flemming siger om kontakten til de mennesker, der kommer på kirkegården, det er måske fordi de synes jeg passer på deres kære! Jo, det er jo netop det og det er vi trygge ved, for vi ved jo, at Flemming er glad for stedet. For det kan vi jo nemlig selv se. Og da vi er ved at være rundt og nået om på nordsiden af kirkegården, slår Flemming ud med hånden og siger, ja, og forestil dig så nogle store grupper her af blomstrende rododendron! Og det er lige før jeg kan se det for mig. For Revninge kirke er jo allerede på vej til at blive en blomstrende kirkegård i Flemmings kyndige hænder. Jørgen Frey En bænk og et hvil Og der kunne rododendronerne jo stå! 9

Årets høstgudstjenester Der findes fire højtider i vores kirke, sagde digterpræsten Kaj Munk engang, jul, påske og pinse og så høstgudstjenesten! Ja, sådan var det dengang Danmark var et landbrugsland og årets høst kunne samle alle, både til det hårde arbejde med at bjerge høsten ude på marken og festen på gården, eller i forsamlingshuse og til høstgudstjenesten i kirken, for her var noget helt grundlæggende på spil, nemlig det man skulle leve af, både her i dette liv og så i det evige. Og det fejrede man naturligvis i fællesskab, fordi man jo vidste af egen erfaring, at når det kom til stykket, så var man afhængig af hinanden og havde brug for hinandens hjælp. Så høstgudstjenesten er altså en anledning til eftertanke for os alle sammen, uanset om vi er noget ved landbruget eller ej og en mulig for at besinde os og overveje hvad er det vi lever af, når det kommer til stykket. At glæde os over det liv, som vi har fået og øve os i at sige tak for det. Rynkeby-Revninge menighedsråd 10

Høstgudstjeneste i Revninge kirke søndag den 22. september kl. 10.00 med hørehensyn og TSK-tolkning. En høstgudstjeneste du kan se, dufte, smage og røre ved. Musikpædagog og lektor ved Det kgl. Musikkonservatorium Anne-Mette Riis medvirker. Der er vel sjældent noget tidpunkt på året, hvor vores sanser i den grad bliver udfordret og aktiveret, som når høsten går over landet og året tipper fra sensommers glød til den brune bare jord, der emmer af fugt og forvandling. Alt det vil gerne have med i vores høstgudstjeneste, så vi kan se, dufte, smage og røre ved alt det som høsten handler om. For høst er også en tid til stilhed og eftertænksomhed. Og i Revninge bliver vi taget imod i våbenhuset med duften af friskbagt brød og synet af æblehøsten, der også er blevet til most og en del af nadveren. Alle får en lille skål i hånden, som gerne skulle blive fyldt i løbet af gudstjenesten med rugens kerner. Og billeder af høsten vil fylde rummet i begyndelsen og slutningen af gudstjenesten, som sammen med musikken gerne skulle stemme vores sind, så vi kan synge med på Jeppe Aakjærs gamle sang om høsttiden, Den kære rug var gæsten, som gjorde hvert et barn så spændt; se, far han lægger vesten og ser så indadvendt: En skælven i et ydmygt sind, en bøn til altets skaber, før avlen bæres ind. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved et let traktement med sandwich og noget at drikke i våbenhuset, eller udenfor, hvis septembers himmel er blå og solen skinner på os. Anne-Mette Riis er musikpædagog og lektor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun har arbejdet i den danske folkekirke igennem et langt arbejdsliv og har stået fadder til babysalmesangen i Danmark. Til at varetage dette kirkelige arbejde med forældre og deres små børn har hun uddannet mange hundrede præster, organister og sangere. Igennem de senere år har Anne-Mette været optaget af at udvikle andagter og gudstjeneste for ældre på plejehjemmenes demensafsnit. 11

Høstgudstjeneste i Rynkeby kirke søndag den 29. september kl. 10.00 Med efterfølgende spisning ved pølsevognen uden for præstegården. Som en festlig indledning til høstgudstjenesten bærer de nye konfirmander noget af årets høst fra marker og haver ind i kirken. Og efter gudstjenesten holder pølsevognen klar foran præstegården og lukker op for butikken, blot med den væsentlige forskel, at her er det uden beregning at bestille noget! Og hvornår har det sidst været så billigt at stå ved en pølsevogn? Derfor håber vi da også meget, at de der tager del i vores høstegudstjenester, både den i Revninge og Rynkeby, vil tilgodese det formål, som vi samler ind til med en rundhåndet skilling, nemlig Jysk Børneforsorg/Fredehjem. Hvad er Jysk børneforsorg / Fredehjem? Jysk Børneforsorg/Fredehjem er som navnet antyder, en sammenslutning af 2 foreninger Jysk Børneforsorg og Fredehjem, der arbejder på et bredt folkekirkeligt idégrundlag. Formålet er primært at imødekomme udsatte og vanskeligt stillede børn, unge og familier med et støttende og udviklende pædagogisk tilbud af faglig og etisk kvalitet. Det sker blandt andet gennem driften af en række selvejende institutioner og i samarbejde med offentlige myndigheder og gennem oprettelse og drift af socialpædagogiske alternativer. Foreningen søger samtidig at medvirke til at fremme solidaritet og forståelse for de børn, unge og familier, som netop har behov for støtte og hjælp. 12 Støt derfor venligst dette gode formål med et bidrag, når du fra kirken. Velkommen til årets høstgudstjenester! Rynkeby-Revninge menighedsråd

Menighedsmøde Rynkeby-Revninge menighedsråd afholder menighedsmøde den 8. oktober 2013 kl. 19.00 i konfirmandstuen i Rynkeby. Hvad er så det? Alle der er medlem af folkekirken og knyttet til Rynkeby/Revninge pastorat er velkomne. Menighedsrådet vil orientere om de arbejder, der er udført i det forgangne år, og hvilke tiltag vi agter at gøre. Vi står med et stort ansvar, nemlig at prioritere de midler, der bliver stillet til rådighed for os - via kirkeskatten og indtjeningen - de midler skal bruges til at vedligeholde bygninger, kirkegård, præstegård og aflønning af personale, der er ansat ved kirken. Samtidig skal der ske et vist flow i de synsudsatte opgaver! Disse forvaltnings opgaver, foruden ansvaret for at den Danske evangelisk- Lutherske folkekirke er i vækst er også opgaver for menighedsrådet. Det er derfor vores ønske, at menigheden vil møde op og høre om dette arbejde. Anne-Vibeke Rex, formand Kirkekoncert i Rynkeby kirke med Duo1702 den 24. oktober 2013 kl. 19.30 Duo1702 opstod efter mødet med Morten Ræhs velklingende barokmusik. Den danske komponist bliver alt for sjældent spillet, og er ligesom flere af hans samtidige gået i glemmebogen. Det har Duo1702 bestemt sig for at ændre på. Derfor spiller de både barokmusik fra hele Europa, men også nyere musik, som er særligt tilegnet de to musikere. Duoen består af blokfløjtenist Louise Hjorth Hansen og organist Katrine I. Kristiansen, som begge er uddannede med højeste karakter fra Konservatoriet i Esbjerg. De går nu begge i solistklassen; Louise på Royal College of Music, London, samt på konservatoriet i Odense, og Katrine på konservatoriet i Esbjerg, med sideløbende studier i London. Duo1702 har optrådt i Danmark, Norge og England. De har netop spillet en anmelderrost finale i den præstigefyldte kammermusikkonkurrence i York; York Early Music International Young Artists Competition. 13

Alle helgens gudstjeneste i Revninge kirke søndag den 3. november kl. 10.00. Ved denne særlige gudstjeneste mindes vi de afdøde og navnene vil blive læst op og derfor er pårørende specielt indbudt, men alle er naturligvis hjertelig velkommen. Søren Kierkegaard, hvis 200 årsdag vi fejrer i år, skriver i sin bog Kærlighedens gerninger om det at erindre en afdød. Han kalder netop denne gerning et udtryk for den uegennyttigste kærlighed, for netop i den gerning er enhver mulighed for gengæld jo væk og ikke noget man gør for at få noget igen. For det er nemlig helt udelukket. Dersom du derfor vil prøve dig selv, om du elsker uegennyttigt, så agt engang på, hvorledes du forholder dig til en afdød, skriver han. Den kærlighedens gerning at erindre en afdød er således en gerning af den uegennyttigste, den frieste, den trofaste kærlighed. Så gå da hen og udøv den; erindre den afdøde, og lær just derved at elske de levende uegennyttigt, frit og trofast. Ved gudstjenesten Alle helgens søndag i Revninge kirke medvirker Malena Hvid Larsen med solosang. Malena Hvid Larsen, mezzosopran, vil synge G. Fauré, Pie Jesu fra Requiem, A. Bruckner, Ave Maria, samt en sats af J.S. Bach, Erbarme dich, mein Gott fra Matthæuspassionen. Malena Hvid Larsen mezzosopran Malena færdiggjorde en master med udmærkelse i klassisk sang fra konservatoriet i Bruxelles i 2010 og i 2011 afsluttede hun sin kandidatgrad som musikerperformer fra Syddansk Musikkonservatorium. Ved siden af sangstudierne i Bruxelles tog hun udvidet musikhistorie, harmonilære og kontrapunkt som ekstrafag, og specialiserede sig i barokkens form og stil. Siden konservatoriet har hun optrådt som solist i ind- og udland, assisteret i DR s Koncertkor og har været med i Opera Hedelands kor siden 2010. Til daglig er hun fastansat i Odense Domkirkes kor. 14

At være hørehæmmet skal håndteres og det kan læres Onsdag den 6. november kl. 19.30 Tommy J. Johnsen (f.44) uddannet sygeplejerske, er forfatter og har i mange år arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til forskellige målgrupper rundt i landet. Tommy har også i mange år undervist hørehæmmede og deres pårørende dels på Castbergård, som tilbyder en række forskellige forløb for døve og hørehæmmede og rundt i landet. Tommy er selv født med en svær hørenedsættelse, som har præget såvel hans familieliv som arbejdsliv mv. så han ved hvor skoen trykker og ved dermed også hvad den hørehæmmede selv og andre kan gøre for at minimere høreproblemerne. Foredraget er bygget op over tre temaer, nemlig familien og venner, som det primære sundhedssystem, at være hørehandicappet i såvel privat- som i arbejdslivet, samt strategier for at kunne håndtere høreproblemet. Foredraget henvender sig til mennesker, der ønsker at få mere viden og indsigt i at tekniske løsninger, som høreapparat og teleslynge ofte ikke er nok. Der er lagt op til en aften med alvor, humor og lidt sang og musik. Alle er velkommen. Foredraget er en optakt til indvielsen af vores projekt Kirke for alle også hørehæmmede i Revninge kirke, som finder sted 1. søndag advent ved Biskop Tine Lindhardt. Rynkeby-Revninge menighedsråd Tommy J. Johnsen 15

Et logo til Revninge kirke kirke for alle Som du måske har bemærket har vores nye projekt fået et logo. Logoet er hentet fra en amulet fundet på Revninge kirkegård af gartner Niels Egelund i 1976. Motivet er hentet fra en kreds af billeder, der kaldes Majestas domini og fremstiller Kristus i al sin herlighed og glans. Et tilsvarende motiv finder man som kalkmaleri i Tamdrup kirke ved Horsens, hvor det sidder øverst i korbuen mellem skibet og koret. Motivet er byzantinsk i sin oprindelse, det vil sige kommer fra den del af kirken, som hører til den østlige omkring det daværende Konstantinopel og amuletten daterer sig sikkert til slutningen af 1000-tallet, for man kan finde lignende fremstillinger af den tronende Kristus på Svend Estridsens mønter. På selve amuletten er øskenen anbragt, så Kristus hænger med hovedet nedad, når man går med den omkring halsen. Det skyldes først og fremmest, at den ikke er tænkt som noget, der skal smykke sin bærer, men beskytte ham eller hende, så man kan løfte amuletten op og holde den op foran sig og se lige ind i Kristi åsyn - Kristus er med dig! Årets Julebasar i Rynkeby præstegård, lørdag den 23. november kl. 11.00 15.00 til fordel for Kirkens Korshær s arbejde i Odense Der bliver tombola for voksne og børn samt lotteri salgsbod med ideer til julegaver, adventskranse og masser af juledekorationer cafeteria med sandwich, kaffe og hjemmebag til rimelige priser Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag. 16

Kirke for alle også hørehæmmede Indvielse af vores projekt 1. søndag i advent kl. 14.00 i Revninge kirke. Rynkeby-Revninge menighedsråd har igennem en årrække arbejdet på at virkeliggøre vores projekt Kirke for alle også hørehæmmede i Revninge kirke. Og nu er øjeblikket så endelig kommet! Og det betyder, at Revninge kirke nu er udstyret med skærme i kirkerummetkerrummet teleslyngeanlæg eanlæg i hele kirken, både skib, kor og våbenhus og i mødelokaler (Hospitalet) højttaleranlæg anlæg Kirke for alle også hørehæmmede kommer til at betyde, at vi som minimum vil tekste alt hvad der foregår i kirken på vores nye skærme, men også arbejde med hørehensyn på en anden måde, nemlig som visuel kommunikation og formidling til andre sanser, sådan som vi har prøvet det seneste år ved vores (sanse)gudstjenester. Og det betyder at vi gennem vores arrangementer vil prøve at sætte fokus på, hvad det vil sige at være hørehæmmet og skabe et fællesskab, hvor man som hørehæmmet føler sig hjemme og en del af fællesskabet, både i og omkring kirken. Til at hjælpe med at virkeliggøre disse visioner har menighedsrådet indgået et samarbejde med Mette Gautier som konsulent og som også er vores TSK-tolk (TegnStøttetKommunikation). 1. søndag i advent er vi så kommet så vidt, at vi kan tage Revninge kirke i brug, udstyret med vores nye hjælpemidler. Og det glæder vi os rigtig meget til! For 1. søndag i advent er jo kirkens nytårsdag, men i Revninge kirke tage vi ikke kun hul på et nyt kirkeår, men på kirkens fremtid. Velkommen til festgudstjeneste ved Biskop Tine Lindhardt og samvær efter gudstjenesten. Rynkeby-Revninge menighedsråd 17

Siden sidst... Kirke for alle Gud taler til os på mange måder En række sansegudstjenester i Revninge Kirke Den 16. juni bød Revninge kirke op til liturgisk dans. Ordet liturgi betyder i dag den måde vi afholder vores gudstjenester og kirkelige handlinger på, som man jo kan se bag i enhver salmebog. Men oprindeligt havde ordet liturgi ikke en specifik religiøs betydning og refererede til en handling, der var offentlig, eller form for tjeneste. Erik Thestrup Pedersen skriver om betydningen af liturgi: Liturgi er i slægt med legen. En leg kan man ikke opfinde på ny, hver gang man vil lege den, men på den anden side er den åben for nye indfald og skabende impulser. På tilsvarende måde er den ret foreståede og udførte liturgi altid på én gang bestemt af det blivende og det nye. Idet den legende gør brug af ældgamle spilleformer, former han i legen det, der skal ske; i legen foregriber han så at sige fremtiden. Liturgi er ligesom en leg, man ikke kan lege alene. Til liturgien hører fællesskab, samspil. Så blev den 3. af Revninge kirkes i alt 4 sansegudstjenester afholdt. Denne gang var det bevægelsen og synet der var de primære sanser, der kom i brug. Det var med stor spænding og en del skepsis - jeg havde set frem til denne gudstjeneste, da dansen er min store interesse. Jeg var oprigtig spændt på hvordan dans kunne indgå i en gudstjeneste, men min skepsis blev gjort alvorlig til skamme, og gudstjenesten overgik langt min forventning. For det første var kirken (som altid pyntet med årstidens smukke blomster på alteret) men derudover var der også lagt en krans af tilsvarende blomster, med et lys i midten oppe i koret, en dansemidte. 18

Gudstjenesten blev som altid transmitteret over teleslyngen, men i dagens anledning (hørehensyn) var al tekst også sat op på et lærred. Gudstjenesten begyndte med de 9 bedeslag og præludiet, som i dag blev spillet på guitar af kirkens organist Flemming S. Jensen. I dagens anledning havde vi besøg af Jenny Thaysen Kjær, som har studeret og udfører liturgisk dans. Hun dansede meget smukt samtidig med at indgangsbønnen blev læst. Gudstjenesten fortsatte med salmen I al sin glans nu stråler solen. Dagens tekst - som handlede om hyrden og det lille får der bliver væk - blev læst. Derefter blev teksten danset hvor Jenny foregav at være hyrden, der først driver sin hjort på græs derefter hvordan hun leder efter det forsvundne får. Hyrden kigger efter alle sine får 19

hyrden kigger fortvivlet efter det lille får Yes!! der er du jo. -og glædes da det endelig findes og bringes tilbage til flokken. Tak Gud - fordi du bragte ham tilbage En meget udtryksfuld dans, som var så tydelig i sine attituder og bevægelser, at man slet ikke var i tvivl om hvor langt man var kommet i lignelsen. Så blev det tid for endnu en salme, som var Dansens Herre en rigtig dejlig sang, som var nem at lære, og som handlede om Jesus liv og død, og at dansens glæde skal bevares hvad end der sker. I sin prædiken inddrog Jørgen Frey oplevelser fra en studietur til Nashville og sluttede med at afspille et nummer fra en cd med musikeren og countrysangerinden Ashley Cleveland, hvor teksten handler, som dagens tekst, om et lille sort får, der bliver væk, men som hører hyrdens stemme og finder hjem igen. Indstiftelsen af nadveren og altergang, som blev afsluttet med at vi alle blev bedt om at danse med i kædedansen, som vi arm i arm dansede sammen, - rundt om den smukke blomsterdekoration i koret medens vi sang Nu titte til hinanden en smuk, dejlig og anderledes oplevelse. Efter endnu en salme blev udgangsbønne bedt, samtidig med Jenny dans, og vi kunne nyde det smukke postludium igen på guitar; inden vi alle samledes i våbenhuset til en lille forfriskning efter dagens anstrengelser. Birte Øbo 20

Hærværk på Rynkeby kirkegård Vi har haft hærværk på Rynkeby Kirkegård. Det var med stor frygt og tristhed jeg den mandag morgen ekstraordinært kørte til mit arbejde. Vores medhjælper var mandag morgen stødt på 2 gravsteder, der var skændet voldsomt og man havde lavet forskelligt griseri på gangen fra indgangen fra øst. Hvor voldsomt var det? Det var rigeligt - med 2 gravsteder, hvor man havde gjort stor skade på gravstenene, som var væltet over med de følger det giver!. Mest af alt har det været svært for ejerne af gravstenene. Hvordan kan nogen finde på at forgribe sig på sagesløse menneskers gravsteder! Det er også en stor privat udgift for indehaverne af gravstedsretten. Sagen blev naturligvis omgående politianmeldt og andet fornødent iværksat. I denne anledning vil menighedsrådet gøre opmærksom på, at kirkegården intet ansvar har for skader på gravminder, beplantning, eller andet på gravstederne forårsaget af naturbegivenheder, hærværk, eller vold. Dette gælder ligeledes legatgravsteder. Gravstedsejerne skal selv sørge for selv at forsikre sig, eller undersøge deres forsikringsforhold. Graver Stig Kjær Jensen, Rynkeby-Revninge Kirkegårde 21

Sket i vore sogne Rynkeby Sogn Døbte: 10.08.13:Silke Zuijdendorp 10.08.13: Sille Zuijdendorp 01.09.13: Magnus Almind Andersen Døde/begravede/bisatte: 05.07.13: Elna Marie Salomonsen Viede: 07.09.13: Susanne Hansen og Bent Christensen Revninge Sogn Døbte: 30.06.13: Lucas Kyndi Behrens Møder Rynkeby-Revninge menighedsråd 18. september, 8. oktober, 24. november kl. 10.00* *konstituerende møde Møderne afholdes i konfirmandstuen i Rynkeby Præstegård og begynder kl. 19.00. Møderne er offentlige. Kirkebil Kirkebil: Ivars Biler, Munkebo, tlf. 65 97 43 10. Bestilling skal finde sted senest kl. 14.00 fredagen før den søndag man ønsker kørsel. Indsamlinger I Rynkeby og Revninge kirker samler vi ind til Jul, Påske og Pinse samt ved årets høstgudstjenester. Ferie og fridag: 1-6. okt., 9-13. nov. NBO: Sognepræst Niels B. Overgaard, Marslev, tlf. 65 95 10 47. Redaktion Jørgen Frey, ansv.hav. Forsidebillede: Revninge kirke Høst Kirkelig vejviser Sognepræst Jørgen R. Frey Rynkeby Bygade 45, 5350 Rynkeby tlf. 65 39 10 98 jrf@km.dk Træffes bedst tirsdag til fredag kl. 11.00-12.00 onsdag tillige kl. 17.00-18.00 mandag undtaget Organist Flemming Serritskov-Jensen Strøbyvej 40, Østrup, 5450 Otterup tlf. 21 74 97 00 Strobyvej40@gmail.com Rynkeby kirke Kirkeværge Hans Juul Holmegård, Rynkeby Bygade 64, tlf. 65 39 14 32 Kirkesanger John N. Jensen, tlf. 65 31 58 51 Revninge kirke Kirkeværge Jytte Rask, Grøndalsvej 25, Rynkeby, tlf. 65 39 10 23 Kirkesanger vakant Rynkeby Revninge kirkegårde Kirkevej 8, Rynkeby Graver Stig Kjær Jensen, tlf. 65 39 18 60 rynkebyrevningekirkegaarde@dbmail.dk Graveren kan altid træffes efter forudgående aftale Kontortid kl. 9.00 10.00 mandag undtaget Vikar, tlf. 21 35 25 50 Rynkeby Revninge menighedsråd Anne-Vibeke Rex, formand, tlf. 65 39 12 33 Kirsten Berthel, næstformand, kontaktperson, formand for kirkegårdsudvalget, tlf. 65 39 10 84 Rita Jørgensen, regnskabsfører, Præstegade 4, 1. sal, 5300 Kerteminde Tlf. 51 50 54 26, Kontortid torsdag kl. 9-12 Mail: regnskabmr@gmail.com Jytte Rask, formand for præstegårdsudvalget, tlf. 65 39 10 23 Grethe Hansen, tlf. 65 39 14 16 Birte Øbo, tlf. 23 10 39 15 Ejner Øbo, tlf. 22 39 27 05 Anne Nørgaard-Offersen, kasserer, tlf. 23 96 38 35 22

Kalender 5/9: Konfirmandforberedelsen begynder 18/9: Menighedsrådsmøde 22/9: Høstgudstjeneste med hørehensyn (TSK) i Revninge kirke musikpædagog Anne-Mette Riis medvirker et let traktement bagefter 29/9: Høstgudstjeneste i Rynkeby kirke med årets nye konfirmander og spisning ved pølsevognen 8/10: Menighedsmøde og menighedsrådsmøde se omtalen i kirkebladet 24/10: Koncert i Rynkeby kirke med barokmusik Duo 1702 blokfløjte og orgel 3/11: Alle Helgens gudstjeneste med solosang ved Malena Hvid Larsen 6/11: Sognemøde med foredrag, lidt sang og musik: At være hørehæmmet skal håndteres og det kan læres, ved Tommy J. Johnsen 23/11: Velkommen til årets Julebasar i Rynkeby Præstegård kl. 11-15.00 til fordel for Kirkens Korshær 24/11: Menighedsrådsmøde(nykonstituerende) 1/12: Festgudstjeneste ved Biskop Tine Lindhardt og indvielse af vores projekt Kirke for alle også hørehæmmede 23

Gudstjenesteliste Fra 16. sø. e. trin. til 1. søndag i advent September Søndag 15. september: (16. sø. trin.) Rynkeby: kl. 9.00 Søndag 22. september: (17. sø. e. trin.) Revninge: kl. 10.00* * Høstgudstjeneste med hørehensyn/tsk-tolkning Søndag 29. september: (18. sø. e. trin.) Rynkeby: kl. 10.00* * Høstgudstjeneste med konfirmanderne Oktober Søndag 6. oktober: (19. sø. e. trin.) Revninge: kl. 9.00 - NBO Søndag 13. oktober: (20. sø. e. trin.) Rynkeby: kl. 9.00 Søndag 20. oktober: (21. sø. e. trin.) Revninge: kl. 10.00* * Kirkekaffe Søndag 27. oktober: (22. sø. e. trin.) Rynkeby: kl. 10.00 November Søndag 3. november: (Alle helgens dag) Revninge: kl. 10.00* * med solosang Søndag 10. november: (24. sø. e. trin.) Rynkeby: kl. 9.00 - NBO Søndag 17. november: (25. sø. e. trin.) Revninge: kl. 10.00* * Kirkekaffe Søndag 24. november: (Sidste sø. i kirkeåret) Rynkeby: kl. 9.00 December Søndag 1. december: (1. sø. i advent) Revninge: kl. 14.00* * Festgudstjeneste ved Biskop Tine Lindhardt og indvielse af vores projekt Kirke for alle også hørehæmmede Gudstjenester på Plejecenter Dalsbo Tirsdag 17. september kl. 14.30 Tirsdag 15. oktober kl. 14.30 Tirsdag 5. november kl. 14.30 Tirsdag 3. december kl. 14.30 - Adventsgudstjeneste www.helmertryk.dk