TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

Relaterede dokumenter
STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet

BETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA. Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU

CLIMA 2007, Helsingfors

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Status, betydning og konsekvenser. Skolernes indeklima. Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN

INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Installationskonferencen 2018 for praktikere Danvak K18402, Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C

VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST?

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE

Energirigtig Brugeradfærd

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

FRI s deltagelse i udvikling af Levels

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Sæt fokus på indeklimaet

HVORDAN MAN BLIVER EN ENERGI-HELT.

INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

Byggeriets Evaluerings Center

Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Naturvidenskabelig metode

BILAG MÅLINGER AF CO2 NIVEAU I DAGINSTITUTIONER

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER

Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

NOGET NYT OM VENTILATION

Multiple choice opgaver

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016

Test af Sense-it måler. Kuben Management A/S. Kuben Management A/S. Tlf

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

Hvad er godt indeklima?

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2016

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Telefontilgængelighedsundersøgelse 2012 i Region Syddanmark

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Dybe energirenoveringer

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

AktivHus evaluering Byg og Bo 2017

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 23. maj 2017 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx171-MATn/A

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

Active House - Innobyg konference marts Kurt Emil Eriksen, VKR HOLDING - Gitte Gylling Hammershøj, Erhvervs PhD, Aalborg Universitet

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Dokumentation af interviewundersøgelser

BYGNINGSRELATEREDE GENER

MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Indeklima og produktivitet. Pawel Wargocki

Energibesparelse i vejtransporten.

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

Forsøg med luftkvalitet / CO2

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?

Patientforflytninger i seng

1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

MAteMAtik For LærerStUDerenDe

Transkript:

& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet

INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office Environment 02 Sammenhæng mellem temperatur og præstation i beregningsværktøj 03 Beregningsværktøj - CO 2 -koncentration 04 Ventilation and Performance in Office Work 04 Sammenhæng mellem CO 2 -koncentration og præstation i beregningsværktøj 06 Referencer 08

INTRODUKTION Dette dokument har til formål at understøtte beregningsværktøjet, som er udviklet i forbindelse med InnoBYG projektet Totalværdi & Indeklima i perioden december 2015 - juni 2017. Det udviklede beregningsværktøj er baseret på de følgende undersøgelser og relationer, og dokumentet er henvendt til den interesserede læser, der ønsker at vide mere om de bagvedliggende relationer. Selve anvendelsen af beregningsværktøjet er ikke forklaret heri, i stedet henvises der til selve værktøjet der også inkluderer en introduktionsfane. 01

BEREGNINGSVÆRKTØJ - TEMPERATUR Sammenhængen mellem temperatur og præstation i beregningsværktøjet er baseret på nedenstående undersøgelse. Undersøgelsen har overordnet taget udgangspunkt i i alt 24 andre undersøgelser/studier af sammenhænge mellem temperatur og præstation i kontormiljøer, og har samlet de fundne resultater i én relation. EFFECT OF TEMPERATURE ON TASK PERFORMANCE IN OFFICE ENVIRONMENT Olli Seppänen 1, William J Fisk 2, QH Lei 2 http://escholarship.org/uc/item/45g4n3rv#page-1 LBNL-60946 1 Helsinki University of Technology, Finland. 2 Indoor Environment Department, Lawrence Berkeley National Laboratory, USA. UNDERSØGELSER Undersøgelsen har taget udgangspunkt i undersøgelser/studier som har anvendt objektive indikatorer for præstation, og som er relevante for kontorarbejde, så som tekstbehandling, enkelte beregninger (addition, multiplikation), længden af kunde-service tid og total behandlingstid pr. kunde i call-centre. Der er taget udgangspunkt i undersøgelserne, som kan ses i tabel 1. Tabel 1: Undersøgelser anvendt som udgangspunkt for den udviklede relation for temperatur og præstation. Tallene i parentes angiver undersøgelsernes vurderede vægtningsfaktor i forhold til relevansen af virkeligt arbejde. Opgaveform for undersøgelserne Antal undersøgelser Miljø for undersøgelserne Objektiv arbejdsindsats (1,0) 7 Kontormiljø Komplekse opgaver (0,5) 3 Kontormiljø, feltlaboratorium og beklædnings fabrik Simple opgaver, visuelle opgaver (0,25) 7 Laboratorium Opmærksomheds opgaver, manuelle opgaver i 3 Feltlaboratorium, laboratorium relation til kontor arbejde (0,15) Læring (0,15) 4 Klasseværelse METODE De i alt 24 undersøgelser/studier varierede i metode og omfang; fra 9 til 500 forsøgspersoner. Analyserne blev derfor vægtet i forhold til deres prøvestørrelse. For at forhindre, at de store studier ikke havde overdreven indflydelse på regressionen, blev studier med 100 forsøgspersoner eller derover alle tildelt en maksimal vægtningsfaktor på 1,0. En vægtningsfaktor baseret på forfatternes vurdering af relevansen af præstationsresultaterne i forhold til virkeligt arbejde blev også anvendt. Målinger af præstationsændringer hos kontorarbejdere ved virkeligt arbejde i call-centre blev antaget mere repræsentativt end præstationsændringer ved simulerede opgaver, så som korrekturlæsning og lignende. Vægtningsfaktoren varierede mellem 0,15 til 1,0, og er angivet i tabel 1. RESULTAT Alle datapunkter ud fra ovenstående metode blev plottet i forhold til den procentvise ændring i præstation og gennemsnitstemperatur, hvor positive værdier indikerede forbedret præstation og negative værdier indikerede forringet præstation. Ud fra disse forhold blev der udviklet en relation for relativ præstation som funktion af temperatur, se figur 1. 02

Relativ præstation 1,05 1,00 0,95 0,90 0,85 0,80 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Temperatur [ o C] Figur 1: Normaliseret relativ præstation i forhold til temperatur ved kontorarbejde. Ligningen for kurven på figur 1 er: hvor, P er præstation [-] T er rumtemperatur [ o C] P = 0,1647524 * T - 0,0058274 * T 2 + 0,0000623 * T 3-0,4685328 Undersøgelsen viser et konstant fald i præstation for opgaver der er typiske for kontorarbejde, når temperaturen stiger over 24-26 o C. Eksempelvis er præstationen ved en temperatur på 30 o C kun 91,1% af maksimum ved 21,75 o C, altså en reduktion på 8,9% i præstation. OVERVEJELSER Undersøgelsen har, som alle undersøgelser, en vis usikkerhed. Det kvantitative forhold mellem temperatur og præstation kan variere afhængigt af arbejdets art, kontorets indretning og personen; mange andre faktorer kan have indflydelse på sammenhængen. Yderligere er det udviklede forhold mellem præstation og temperatur baseret på simplere opgaver/studier end hvad virkeligt arbejde ofte ville udgøre. Desuden er relationen baseret på forfatternes subjektive vurdering på flere områder. SAMMENHÆNG MELLEM TEMPERATUR OG PRÆSTATION I BEREGNINGSVÆRKTØJ Anvendelsen af sammenhængen mellem temperatur og præstation til kontorarbejde i det udviklede beregningsværktøj er forklaret i det følgende. Selve brugen af værktøjet er ikke forklaret her; der henvises til projektrapporten eller beregningsværktøjet i sig selv. OPBYGNING OG RELATIONER Beregningsværktøjet tager udgangspunkt i fire temperaturkategorier samt en Uden for kategori. Den bedste, Kategori I, omfatter et temperaturinterval på 21-23 o C. Herfra deler temperaturen sig i de øvrige kategorier. Temperaturkategoriernes intervalopdeling og de dertilhørende præstationssammenhænge anvendt i beregningsværktøjet, kan ses i tabel 2. 03

Tabel 2: Temperaturkategorier og dertilhørende relativ præstation anvendt i beregningsværktøjet. Kategori Temperaturinterval Relativ præstation ved mindste temperatur i kategori Relativ præstation ved maksimale temperatur i kategori Kategori I 21-23 o C 0,998 0,996 1,0 ~ 100% Kategori II 20-21 o C og 0,994 0,990 0,992 ~ 99% 23-24 o C Kategori III 19-20 o C og 0,985 0,982 0,984 ~ 98% 24-25 o C Kategori IV 18-19 o C og 0,972 0,971 0,972 ~ 97% 25-26 o C Uden for kategori <18 o C og 26 o C > 0,943 0,943 0,943 ~ 94% Middelværdi af relativ præstation ved mindste og maksimale temperatur i kategori Temperaturkategoriernes inddeling er baseret på førnævnte undersøgelse i forhold til at en temperatur på 21,75 o C blev fundet som det mest optimale i forhold til præstation ved kontorarbejde. Inddelingen er ligeledes baseret på de normale komfortkriterier, der anbefales for temperaturer [DS/EN 15251]. Præstationssammenhængene der er anvendt for temperatur i beregningsværktøjet er en middelværdi af præstationen ved hhv. den laveste og højeste temperatur inden for hver kategori, se tabel 2. Kategori I er dog en undtagelse, idet denne er sat til at have en præstation på 100%, selvom dette forhold ikke er helt retvisende. Uden for kategori er defineret som temperaturer under 18 o C eller over 26 o C. For denne kategori er der anvendt relativ præstation ved temperaturer på hhv. 16,5 o C og 28 o C, idet det blev antaget, at et muligt interval for denne kunne være hhv. 15-18 o C og 26-30 o C. BEREGNINGSVÆRKTØJ - CO 2 -KONCENTRATION Sammenhængen mellem CO 2 -koncentration og præstation i beregningsværktøjet er baseret på nedenstående undersøgelse. Undersøgelsen har overordnet taget udgangspunkt i i alt 9 andre undersøgelser/studier af sammenhænge mellem ventilationsrate og præstation i kontormiljøer, og har samlet de fundne resultater i én relation. VENTILATION AND PERFORMANCE IN OFFICE WORK Olli Seppänen 1, William J Fisk 2, QH Lei 2 Publiceret i Indoor Air Journal, vol. 18, pp. 28-36, 2006 LBNL-58516 1 Helsinki University of Technology, Finland. 2 Indoor Environment Department, Lawrence Berkeley National Laboratory, USA. UNDERSØGELSER Undersøgelsen har taget udgangspunkt i undersøgelser/studier som har anvendt objektive indikatorer for præstation, og som er relevante for kontorarbejde, så som tekstbehandling, enkelte beregninger (addition, multiplikation), længden af kunde-service tid og total behandlingstid pr. kunde i call-centre. Yderligere er der inkluderet én undersøgelse udført i skoler. Der er taget udgangspunkt i undersøgelserne, som kan ses i tabel 3. 04

Tabel 3: Undersøgelser anvendt som udgangspunkt for den udviklede relation for ventilationsrate og præstation. Opgaveform for undersøgelserne Miljø for undersøgelserne Antal forsøgspersoner Multiplikation, addition og Laboratorium med simuleret kontormiljø 30 kvindelige studerende tekstbehandling Gennemsnitlig håndteringstid af opkald Langtidsfeltstudie i call-center 100 arbejdere mv. Gennemsnitlig opkaldstid Langtidsfeltstudie i call-center 119 sygeplejere Gennemsnitlig afslutningstid Langtidsfeltstudie i call-center - Reaktionstid i test Interventionsstudie i renoverede skoler 8 skoler, 35 klasser, 600 elever Gennemsnitlig opkaldstid Interventionsstudie i call-center 26 medarbejdere Gennemsnitlig opkaldstid Interventionsstudie i call-center 56 kvindelige medarbejdere Gennemsnitlig opkaldstid Interventionsstudie i call-center 26 medarbejdere Tekstbehandling, addition, korrekturlæsning og kreativ tænkning Laboratorium med simuleret kontormiljø 30 kvindelige studerende METODE De i alt 9 undersøgelser/studier varierede i metode og omfang; fra 26 til 119 forsøgspersoner, med undtagelse af ét studie med 600 elever. Analyserne blev derfor vægtet i forhold til deres prøvestørrelse. For at forhindre, at de store studier ikke havde overdreven indflydelse i regressionen, blev deres prøvestørrelse tildelt en maksimal vægtning på 5 gange det mindste studie. En vægtningsfaktor baseret på forfatternes vurdering af relevansen af præstationsresultaterne i forhold til virkeligt arbejde blev også anvendt. Målinger af præstationsændringer hos kontorarbejdere ved virkeligt arbejde i call-centre blev antaget mere repræsentativt end præstationsændringer ved simulerede opgaver, så som korrekturlæsning og lignende. RESULTAT Alle datapunkter ud fra ovenstående metode blev plottet i forhold til den relative ændring i præstation og ventilationsrate, se figur 2. Ud fra disse forhold blev der udviklet en relation for relativ præstation som funktion af ventilationsrate. Relativ præstation 1,05 1,04 1,03 1,02 1,01 1,00 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 Ventilationsrate [L/s pr. person] Figur 2: Normaliseret relativ præstation i forhold til ventilationsrate ved kontorarbejde. 05

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en reference ventilationsrate på 6,5 L/s pr. person, som er et normalt anvendt niveau i kontorer og lignende. Undersøgelsen viser en stigning i præstation for opgaver, der er typiske for kontorarbejde, når ventilationsraten stiger til 45 L/s pr. person. Når ventilationsraten er højere end dette niveau, har en forøgelse af ventilationsraten reduceret påvirkning på præstationen. Generelt ses det, at når ventilationsraten stiger, har en yderligere forøgelse kun marginal virkning på præstationen. Eksempelvis stiger præstationen med ca. 2% pr. 10 L/s pr. person med udgangspunkt i 6,5 L/s pr. person, hvorimod præstationen stiger med ca. 1% pr. 10 L/s pr. person med udgangspunkt i 20 L/s pr. person. OVERVEJELSER Undersøgelsen har, som alle undersøgelser, en vis usikkerhed. Det kvantitative forhold mellem ventilationsrate og præstation kan variere afhængigt af arbejdets art, kontorets indretning og personerne; mange andre faktorer kan have indflydelse på sammenhængen. Yderligere er det udviklede forhold mellem præstation og ventilationsrate baseret på simplere opgaver/studier end hvad virkeligt arbejde ofte ville udgøre. Desuden er relationen baseret på forfatternes subjektive vurdering på flere områder. SAMMENHÆNG MELLEM CO 2 -KONCENTRATION OG PRÆSTATION I BEREGNINGSVÆRKTØJ Anvendelsen af sammenhængen mellem ventilationsrate/co 2 -koncentration og præstation til kontorarbejde i det udviklede beregningsværktøj er forklaret i det følgende. Selve brugen af værktøjet er ikke forklaret her; der henvises til projektrapporten eller beregningsværktøjet i sig selv. OPBYGNING OG RELATIONER Beregningsværktøjet tager udgangspunkt i fire kategorier for CO 2 -koncentration samt en Uden for kategori. Den bedste, Kategori I, omfatter CO 2 -koncentrationer under 700 ppm. Herfra stiger CO 2 -koncentrationerne i de øvrige kategorier. For at beregningsværktøjet kunne tage udgangspunkt i CO 2 -koncentrationer, blev ventilationsraten omregnet til tilsvarende CO 2 -koncentrationer. Følgende stationære ligevægtskoncentration blev beregnet: hvor, C er CO 2 -koncentrationen i lokalet [ppm] G er produktionsraten af CO 2 [L/h] q v er ventilationsraten [L/h] C ude er udendørskoncentrationen af CO 2 ~ 400 ppm Yderligere er produktionsraten af CO 2 givet ved: G = 17 * M [L/h] hvor, M er aktivitetsniveauet [met] C = G q v + Cude Der er i beregningerne antaget et aktivitetsniveau på 1,0 met svarende til en person i hvile. Udendørskoncentrationen af CO 2 er antaget til at være 400 ppm. 06

Et regneeksempel for Kategori I: 700 ppm = 17*1 + 400 ppm <=> q v 700*10-6 = 17 q v + 400*10-6 <=> q v = 56667 L/h <=> q v = 15,7 L/s Kategoriernes intervalopdeling og de dertilhørende præstationssammenhænge anvendt i beregningsværktøjet kan ses i tabel 4. Tabel 4: Kategorier for CO 2 -koncentration og dertilhørende relativ præstation anvendt i beregningsværktøjet. Kategori CO 2 -koncentrations interval Tilsvarende ventilationsrate ved mindste CO 2 - koncentration i kategori Tilsvarende ventilationsrate ved maksimal CO 2 - koncentration i kategori Kategori I < 700 ppm - 15,7 1,0 ~ 100% Kategori II 700-1000 ppm 15,7 7,9 0,994 ~ 99% Kategori III 1000-1500 ppm 7,9 4,3 0,982 ~ 98% Kategori IV 1500-2000 ppm 4,3 2,9 0,972 ~ 97% Uden for kategori 2000 ppm > 2,9-0,968 ~ 97% Middelværdi af relativ præstation ved mindste og maksimale ventilationsrate i kategori Kategoriernes inddeling er baseret på de kriterier der anbefales for CO 2 -koncentration i lokaler, hvor mennesker er den største forureningskilde - som almindelige kontorer og lignende [DS 3033]. Værdier for relativ præstation der er anvendt for CO 2 -koncentration i beregningsværktøjet, er en middelværdi af præstationen ved hhv. den laveste og højeste CO 2 -koncentration (og dermed ventilationsrate) inden for hver kategori, se tabel 4. Præstationssammenhængene er dog rykket i forhold til den førnævnte sammenhæng i undersøgelsen, således at der tages udgangspunkt i, at 15,7 L/s pr. person ~ 700 ppm er det optimale forhold i forhold til præstationssammenhæng, altså en præstation på 100%, og dermed den maksimale ventilationsrate der vil forekomme i kontorer, da et niveau over dette vil være usandsynligt. Efterfølgende er der anvendt førnævnte sammenhæng til at beregne hvor meget et fald i ventilationsraten vil betyde for præstationen med udgangspunkt i 15,7 L/s pr. person. Uden for kategori er defineret som CO 2 -koncentrationer over 2000 ppm. For dette interval er anvendt præstationssammenhængene ved 2000 ppm, da det antages, at en koncentration over 2000 ppm er usandsynligt. 07

REFERENCER [DS/EN 15251] [DS 3033] Dansk Standard, DS/EN 15251 Input-parametre til indeklimaet ved design og bestemmelse af bygningers energimæssige ydeevne vedrørende indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning og akustik. Dansk Standard Forlag 1. udgave. 2001. Dansk Standard, DS 3033 Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer. Dansk Standard Forlag 1. udgave. 2011 08