9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008 om fordeling af globaliseringsmidlerne igangsatte Videnskabsministeriet og Finansministeriet i januar 2009 en analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering. På den baggrund udarbejdede konsulentfirmaet McKinsey og Co. rapporten Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering. Organisationerne bag dette brev kan konstatere, at undersøgelsen dokumenterer behovet for en væsentlig stigning i uddannelsestaxametrene på alle universitetsuddannelser, men den væsentligste underfinansiering findes på de tørre områder, hvor der konstateredes en manko på 11.500 kr. mellem den reelle udgift og taxametertaksten. Det er derfor organisationernes holdning, at takstgruppe 1 bør hæves til ca. 52.000 kr. Der er som reaktion på McKinsey-rapporten blevet rejst en række kritikpunkter fra universiteterne samt fra en lang række organisationer. Der er i kølvandet herpå blevet udarbejdet en række analyser for at kaste yderligere lys over disse kritikpunkter, som denne henvendelse giver et kort rids af. Hovedkritikken har været, at rapporten ikke til fulde belyste det kommissorium, som aftaleparterne bag globaliseringsaftalen formulerede. Hensigten med undersøgelsen var at vurdere rammevilkårene for de lave uddannelsestaxametre, men i stedet har undersøgelsen haft fokus på en overordnet analyse af ressourceanvendelsen på uddannelserne. Rapporten bliver dermed et utilstrækkeligt politisk grundlag for at vurdere taxameterstørrelser i sammenhæng med uddannelseskvalitet. Konkret har der været rejst følgende kritikpunkter til rapporten i forhold til dens væsentligste problemer og mangler: Analysen har ikke tilstrækkeligt fokus på uddannelseskvalitet, herunder hvad uddannelseskvalitet er. Dette er et væsentligt problem, fordi analysen derved kommer til at fokusere for ensidigt på en omkostningsfordeling af, hvordan universiteterne bruger midlerne i stedet for at se på, hvordan vi får mere kvalitet i uddannelserne. Analysen ser ikke problemstillingen fra de studerendes perspektiv. Det Side 1 af 1
er et problem, fordi analysen dermed ikke gør nytte af de studerendes oplevelser og erfaringer med at tage en universitetsuddannelse. Analysen mangler fokus på de positive effekter af øgede taxametre. En analyse må derfor i højere grad se problemstillingen ud fra et perspektiv, der fokuserer på, hvad universiteterne skal kunne tilbyde de studerende, hvis de skal modtage uddannelser af så høj kvalitet, at kandidaterne vil være relevante for arbejdsmarkedet efter endt studium. Derudover er der fra forskellige sider blevet peget på, at McKinsey-rapporten på centrale områder fejlagtigt konkluderer på basis af en række utilstrækkelige oplysninger, og at den indeholder en række fejl og mangler. Det gælder specielt i forhold til den internationale sammenligning af taxametertilskud samt antallet af undervisningstimer, som analysen indeholder, herunder særligt sammenligning med de svenske taxametre. Dette har affødt en række yderligere analyser af konsekvenserne af de lave taxametre på samfundsvidenskab og humaniora, hvis hovedkonklusioner vil blive gengivet i det følgende. Hovedkonklusioner fra nye analyser DEA og FBE har fået undersøgt, hvordan taxameterfinansieringen af de danske humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser villese ud, hvis man havde samme finansieringsdækning af uddannelserne som i Sverige. Samtidig har DJØF, DM og Forbundet Kommunikation og Sprog gennemført en undersøgelse blandt deres egne studentermedlemmer for at klarlægge de studerendes holdning til den uddannelse, de er i gang med, bl.a. med hensyn til undervisningstimer og undervisningskvalitet på universiteterne. Formålet med undersøgelserne har været at sikre forligspartierne bag globaliseringsaftalen et tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af, hvad der skal ske med de laveste taxametre. Behov for løft i dansk taxameter Der er i DEA og FBEs analyse gennemført beregninger af, hvad taxameter bevillingerne for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser vil være i Danmark og i Sverige, såfremt de studerende var underlagt de to taxameterbevillingssystemer. Tallene i undersøgelsen viser, at hvis de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i Danmark skulle have samme finansieringsdækning og dermed samme mulighed for kvalitet i uddannelserne - som i Sverige, ville det kræve et betydeligt løft i de danske lave taxametertakster på 9.887 kr. fra de nuværende 41.600 kr. per studenterårsværk (STÅ). Samtidig viser undersøgelsen, at de svenske universiteter har 24 pct. flere midler til rådighed per studerende inden for humaniora og samfundsvidenskab end de danske universiteter. Regeringens finanslovsudspil er ikke tilstrækkeligt Samlet set er der tale om, at hvis de danske universiteter var underlagt det svenske taxametersystem, ville det have udløst en ekstra betaling på årligt 470 mio. kr. på de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Side 2 af 2
Der er altså med de beregnede tal tale om et markant højere løft i den lave taxametertakst end de 2.300 kr. per studenterårsværk (STÅ), som regeringen har lagt op til på sit finanslovsforslag for 2010. Dog vil det beregnede løft være lavere end den underfinansiering på 11.500 kr. per STÅ, som McKinsey-undersøgelsen peger på, der er for universitetsuddannelserne inden for humaniora og samfundsvidenskab på de lave takster. Vi er langt fra finansiering i verdensklasse Der er i DEA og FBEs analyse gennemført beregninger af, hvad det vil kræve at have elitekvalitet med udgangspunkt i de nuværende 12 eliteuddannelser, som Videnskabsministeriet indtil videre har godkendt. Tallene viser, at hvis en femtedel af de studerende på humaniora og samfunds videnskab havde de samme rammer på eliteuddannelserne, ville det kræve en forhøjet bevilling til uddannelse på ca. 482 mio. kr. årligt. Hvis det drejer sig om en tredjedel af de studerende, ville tallet være ca. 723 mio. kr. Og med en andel på 40 pct. af de studerende på eliteniveau vil det svare til et løft i bevillingerne på ca. 965 mio. kr. Der vil altså efter disse beregninger være tale om et behov for et betydeligt løft i uddannelsesbevillingerne, hvis store dele af de studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i Danmark skal have uddannelser med højest mulig kvalitet. Uddannelser på lave taxametre er mindre forskningsbaserede Samtidig viser tallene fra DEA og FBEs undersøgelse, at der er store forskelle på fordelingen af undervisningsressourcerne mellem de tekniske/naturvidenskabelige områder samt humaniora og samfundsvidenskabelige områder. Eksempelvis varetager fastansatte forskere (dvs. VIP ere) på de samfundsvidenskabelige uddannelser kun 60 pct. af undervisningen, mens tallet for de tekniske og naturvidenskabelige fag er 88 pct. Det betyder altså, at 40 pct. af undervisningen på samfundsvidenskabelige uddannelser varetages af eksterne undervisere, f.eks. undervisningsassistenter, hvor tallet på de tekniske og naturvidenskabelige områder er nede på 12 pct. Andelen af VIP og DVIP i undervisningen (målt i årsværk) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 88% 71% 60% 40% 29% 12% Hum Samf Nat/Tek VIP DVIP Kilde: DEAs og FBEs analyse Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser Side 3 af 3
Meget tyder på, at de studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser altså ikke bare har færre timer, de får også en mindre forskningsbaseret undervisning. Det på trods af at undervisningen på universiteterne i Danmark skal være forskningsbaseret, hvor det som hovedregel bør være forskere, der underviser, således at undervisningen indeholder den nyeste forskning og samtidigt har en høj faglig kvalitet. Der er behov for flere undervisningstimer, mere vejledning og mindre storholdsundervisning på danske universiteter I den undersøgelse, som DJØF, DM og Forbundet Kommunikation og Sprog har gennemført henover sommeren 2009, og som baserer sig på 616 besvarelser fra studerende på samfundsvidenskab og humaniora, svarer 56 pct., at de gerne ville have mere undervisning. Af de 44 pct., der ikke ønsker mere undervisning, svarer 39 pct., at det skyldes undervisningens kvalitet, struktur eller indhold altså de uddannelsesmæssige forhold, universitetet møder den enkelte studerende med. Det er den hyppigst angivne begrundelse for ikke at ønske mere undervisning. Begrundelserne for at ønske mere undervisning er især en trang til at gå mere i dybden med studiet (63 pct.), at lære mere, at være fagligt stærkere, at opnå tættere kontakt med undervisere, at være mindre overladt til selvstudier og at kunne leve op til kommende arbejdsgiveres krav. Samtidig viser DEA og FBEs undersøgelse, at antallet af undervisningstimer inden for humaniora og samfundsvidenskab - med eller uden vejledning - i Danmark er væsentlig lavere end på de engelske universiteter. Eksempelvis er antallet af undervisningstimer uden vejledning gennemsnitlig ni timer per uge for en bachelorstuderende i Danmark, hvor antallet af undervisningstimer for en bachelorstuderende i England er 11-12 timer per uge. Det resultat tegner dermed et andet billede end i McKinsey s undersøgelse, hvor der her peges på, at studerende i Danmark inden for humaniora og samfundsvidenskab ikke modtager mindre undervisning end studerende på en række udenlandske institutioner blandt andet i England. DJØF, DM og Forbundet Kommunikation og Sprogs undersøgelse peger også på, at der er et markant flertal på 70 pct., der foretrækker øvelsestimer frem for forelæsninger. 75 pct. finder storholdsundervisning mindre givende end undervisning på mindre hold, og hele 88 pct. vurderer, at undervisningsmåden (storhold, klasseundervisning, øvelse mv.) har indflydelse på undervisningens kvalitet. Besvarelserne giver desuden et klart billede af, at de studerende ønsker dialogen med underviserne og har størst udbytte af små hold. Mere undervisning giver større studieudbytte, kortere studietid og mindre frafald Samlet set vidner DJØF, DM og Forbundet Kommunikation og Sprogs undersøgelse klart om, at de danske studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige videregående uddannelser ønsker mere undervisning og mere vejledning. Da de studerendes svar her er i overensstemmelse med andre studier af forholdet mellem taxameter, gennemførsel, frafald og antal undervisere. Side 4 af 4
Analysen Kvalitet i undervisningen foretaget af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i 2006 peger ligeledes på en positiv sammenhæng. Det vurderes her, at frafald og lange studietider på universiteterne er en udfordring, som bedre undervisning kan være med til at mindske. Også analysen foretaget af DJØF, DM og Forbundet Kommunikation og Sprog her i 2009 indikerer en positiv sammenhæng mellem undervisning, studieudbytte og gennemførselshastighed. 70 pct. af alle de adspurgte studerende vurderer, at mere undervisning vil øge deres samlede studieudbytte. Og 53 pct. vurderer, at det er sandsynligt, at mere undervisning og/eller vejledning vil gøre deres studietid mere effektiv og dermed forkorte deres forventede studietid. De studerende påpeger med andre ord selv en helt central sammenhæng mellem undervisningens og vejledningens form og omfang og deres gennemførselstid og frafaldsrisici. Denne sammenhæng bekræftes også, hvis man ser på Danske Universiteters tal. De gør det også muligt at belyse sammenhængen mellem gennemførsel, frafald og undervisere på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Det er en generel tendens, at jo mindre andel VIP erne udgør af undervisningstimerne, jo større frafald og jo længere gennemførselstider har de studerende. På den baggrund finder organisationerne bag denne henvendelse, at der samlet set foreligger et meget veldokumenteret behov for en stigning af takstgruppe 1 til ca. 52.000 kr. Et taxameterløft vil give mulighed for mere forskningsbaseret undervisning, vil dermed betyde væsentlig højere undervisningskvalitet, øge gennemførselshastigheden, nedbringe frafaldet og dermed understøtte den politiske målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse. Med venlig hilsen Mads Henriksen Formand Jannik Schack Linnemann Forskningspolitisk chef Side 5 af 5
Stina Vrang Elias Adm. direktør Bjarne Lundager Jensen Uddannelseschef Wenche Marit-Quist Konsulent Jens Vraa-Jensen Konsulent Michael Budolfsen Næstformand Knud-Henning Andersen Underdirektør Birgitte Jensen Forbundsformand Side 6 af 6