Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Transkript

1 Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere kontakt til undervisere og forskere gennem mere og bedre feedback og vejledning. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af medlemmer af Djøf Studerende i maj/juni måned Der er 1.107, der har besvaret spørgeskemaet. Svarene er repræsentative for alle medlemmer af Djøf Studerende. Undersøgelsen bygger videre på lignende undersøgelser fra 2010, 2011, 2012 og De væsentligste resultater vedrørende undervisningsomfang og kvalitet er: De studerende modtager i gennemsnit 10 timers undervisning om ugen og forbereder sig 17 timer. Studiejob optager i gennemsnit 15 timer pr. uge af de studerendes tid. 34 procent peger på, at de slet ikke eller i mindre grad modtager en tilstrækkelig mængde undervisning ugentligt. Hver fjerde studerende køber ekstra undervisning fra private udbydere. Dette skyldes ofte et ønske om at få gode karakterer, manglende kvalitet i undervisningen eller for lidt undervisning. 60 procent savner vejledning og feedback i forbindelse med opgaveskrivning og projektarbejde. 55 procent synes slet ikke eller i mindre grad, at de oplever tilstrækkelig kontakt med underviserne 86 procent af de studerende mener, at de udfordres tilstrækkeligt i undervisningen Hvis du har brug for mere detaljerede oplysninger, er du velkommen til at kontakte Analysekonsulent Pia Hove i Djøfs sekretariat på pil@djoef.dk eller telefon: Indholdsfortegnelse Studieomfang blandt Djøf Studerendes medlemmer... 2 Ikke tilstrækkeligt med undervisning... 3 De studerende køber stadig privat undervisning... 4 Overblik er et fælles ansvar... 6 Vejledning og feedback ønskes... 8 De studerende udfordres, men pædagogikken halter

2 Studieomfang blandt Djøf Studerendes medlemmer I gennemsnit bruger de adspurgte studentermedlemmer 27 timer om ugen på undervisning og studieforberedelse, mens de i denne undersøgelse angiver, at de i gennemsnit bruger 15 timer om ugen på studiejob jf. Tabel 1. Tabel 1 Hvor mange timer om ugen bruger du gennemsnitligt på følgende aktiviteter? Undervisning Forberedelse Studiejob Frivilligt/politisk arbejde Gennemsnit 10,4 16,8 14,9 5,8 Median il il Note: Det gennemsnitlige timeforbrug for hhv. studiejob og frivilligt/politisk arbejde blandt dem der bruger tid på aktiviteten. Der er stor variation i, hvor meget tid der bruges på undervisning, når bachelor- og kandidatstuderende sammenlignes, se Figur 1. Bachelorstuderende bruger i gennemsnit 13 timer pr. uge på undervisning, hvorimod de adspurgte kandidatstuderende kun bruger 8 timer i gennemsnit om ugen på undervisning. Tidsforbruget på studieforberedelse er omtrent det samme for bachelor- og kandidatstuderende, men dette betyder, at der er næsten dobbelt så meget forberedelsestid pr. undervisningstime for en kandidatstuderende sammenlignet med en bachelorstuderende. Figur 1 Det gennemsnitlige timeforbrug. Opdelt på bachelor- og kandidatstuderende * Undervisning 10 Forberedelse * 6 Studiejob Frivilligt/politisk arbejde Bachelorstuderende Kandidatstuderende Note: Det gennemsnitlige timeforbrug for hhv. studiejob og frivilligt/politisk arbejde blandt dem der bruger tid på aktiviteten. * Signifikant forskel mellem bachelor- og kandidatstuderende I forhold til det ugentlige timeforbrug på et studiejob, så er der en signifikant forskel mellem bachelor- og kandidatstuderende, hvor de kandidatstuderende i gennemsnit bruger 16,6 timer pr. uge mod 13 timer i gennemsnit pr. uge for bachelorstuderende. Kandidatstuderende har også i signifikant højere grad end 2

3 bachelorstuderende et relevant job ved siden af studierne, og et relevant studiejob medfører, at der i gennemsnit bruges flere timer på jobbet. Ikke tilstrækkeligt med undervisning 34 procent af de adspurgte studerende peger på, at de slet ikke eller i mindre grad modtager en tilstrækkelig mængde undervisning ugentligt. Det er særligt de kandidatstuderende, der peger på, at den mængde undervisning de modtager ugentligt, slet ikke eller i mindre grad er tilstrækkelig. jf. Figur 2. Figur 2 Andel, der i mindre grad eller slet ikke modtager en tilstrækkelig mængde undervisning ugentligt på studiet. Opdelt på bachelor- og kandidatstuderende. 45% 35% 41% 28%* 25% 15% 5% Bachelorstuderende Kandidatstuderende * Signifikant forskel mellem bachelor- og kandidatstuderende En sammenligning af de forskellige uddannelsesretninger viser en forholdsvis stor variation, hvis der ses på, om de studerende mener, at den mængde undervisning, de modtager ugentligt, er tilstrækkelig, jf. Figur 3. Det er særligt de studerende på jura og samfunds- og forvaltningsuddannelserne, der mener, at de ikke modtager tilstrækkeligt ugentlig undervisning. Hvorimod universitetsøkonomistuderende i signifikant højere grad mener, at de modtager tilstrækkeligt med undervisning ugentligt, men de modtager også i gennemsnit 6 undervisningstimer mere om ugen sammenlignet med de samfunds- og forvaltningsstuderende og 5 undervisningstimer mere i gennemsnit end de jurastuderende. 3

4 Figur 3 Andel, der i mindre grad eller slet ikke modtager en tilstrækkelig mængde undervisning ugentligt på studiet. Opdelt på uddannelsesgruppe % 5 34% 26% 26% 26% 13% De studerende køber stadig privat undervisning 25 procent af de studerende køber ekstra undervisning fra private udbydere jf. Figur 4. Der er her tale om et lille fald på 5 procentpoint sammenlignet med Dog er der stadig tale om, at hver fjerde studerende føler sig nødsaget til at supplere den udbudte undervisning fra uddannelsesstederne med ekstra undervisning fra private udbydere. 4

5 Figur 4 Udviklingen i andelen der under nuværende studium har betalt for undervisning hos en privat udbyder. 35% 25% 27% 28% 25% 15% 5% Note: Signifikant forskel mellem 2013 og 2014 For de studerende, der benytter sig af supplerende undervisning fra private udbydere, er de vigtigste årsager til dette: Det var vigtigt for mig at få en god karakter i det pågældende fag (27 procent), Undervisningens kvalitet var ikke tilstrækkelig (22 procent) og Undervisningens omfang var ikke tilstrækkelig i forhold til kravene til eksamen (19 procent). Figur 5 Hvad er den vigtigste grund til, at du valgte privat undervisning? Brugen af supplerende undervisning fra private udbydere er markant mere udbredt på CBS (39 procent) sammenlignet med de andre uddannelsesinstitutioner. På Aalborg og Roskilde er det kun henholdsvis 1 og 4 procent af de adspurgte studerende, som har betalt for undervisning fra privat udbyder. 5

6 Figur 6 Andelen, der under nuværende studium har betalt for undervisning hos en privat udbyder. Opdelt på uddannelsessted. 45% 39% 35% 28% 25% 23% 24% 15% 5% 4% 1% Københavns CBS - Copenhagen Business School Roskilde Syddansk Aarhus Aalborg Overblik er et fælles ansvar Hele 84 procent af de studerende angiver, at de i nogen eller høj grad har overblik over de krav, der stilles til dem som studerende jf. Tabel 2. Tabel 2 I hvilken grad føler du, at du har overblik over kravene til dig som studerende? I høj grad % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke 17 2 % Disse studerende mener, at den faglige sparring med andre studerende (66 procent), undervisningen (56 procent) samt løbende feedback fra underviserne på afleveringer/opgaver (38 procent) har givet dem et overblik over kravene til dem som studerende jf. Figur 7. 6

7 Figur 7 Fordeling for studerende, som i nogen grad eller høj har overblik. Hvad har givet dig overblik over kravene til dig som studerende? Faglig sparring med andre studerende 66% Undervisningen Løbende feedback fra underviserne på afleveringer/opgaver Introduktionsforløbet ved studiestarten 29% 38% 56% Familie/venner Kvalificeret studievejledning Tæt kontakt til underviserne Andet, angiv gerne hvad: Karriererådgivning der forbereder studerende til arbejdsmarkedet Mentorordning 5% 4% 13% 12% Omvendt viser svarene, jf. Figur 8, at for de studerende, som mangler overblik (17 procent af alle studerende), er det ikke tilstrækkeligt at udbygge introforløbet i studiestarten, men derimod er det nødvendigt at tænke på andre alternativer såsom øget løbende feedback fra undervisere, mentorordninger samt tættere kontakt til undervisere. Derved kan man se en klar forskel mellem de studerende, der oplever, at de mere traditionelle tilbud såsom studiestartsintroduktion, faglig sparring med andre studerende og undervisningen har bidraget til at give overblik, og de studerende, der mangler overblik, hvor de traditionelle tilbud ikke lader til at virke. Disse studerende efterspørger i langt højere grad alternativer såsom mentorordninger, tættere kontakt til underviserne, karriererådgivning samt mere kvalificeret studievejledning. Generelt fremhæves løbende feedback fra undervisere på afleveringer/opgaver som en kilde til overblik. 7

8 Figur 8 Fordeling for studerende, som i mindre grad eller slet ikke har overblik. Hvad kan hjælpe dig med at få et bedre overblik over kravene til dig som studerende? Løbende feedback fra underviserne på afleveringer/opgaver 61% Tættere kontakt til undervisere 41% Mentorordning (Systematisk sparring med ældre studerende) Mere kvalificeret studievejledning Karriererådgivning der forbereder studerende til arbejdsmarkedet 32% 35% 34% Mere undervisning 22% Længere introduktionsforløb ved studiestarten Faglig sparring med andre studerende 15% 15% Andet, angiv gerne hvad 4% Vejledning og feedback ønskes Størstedelen (60 procent) af de studerende mener, at de i mindre grad eller slet ikke modtager tilstrækkelig vejledning eller feedback fra undervisere i forbindelse med opgaveskrivning og projektarbejde, se Tabel 3. Dette kan ses i forlængelse af ovenstående afsnit, hvor mere vejledning og feedback fra undervisere fremhæves som en kilde til bedre overblik hos de studerende. Tabel 3 Jeg modtager en tilstrækkelig mængde vejledning og feedback i forbindelse med opgaveskrivning og projektarbejde på mit studie. I høj grad % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke % Mere feedback og vejledning fra undervisere i forbindelse med opgaveskrivning og projektarbejde eftersøges generelt på tværs af uddannelsesgrupperne jf. Figur 9. søkonomerne er dog signifikant mere tilfredse med mængden af vejledning og feedback i forbindelse med opgaveskrivning og projektarbejde sammenlignet med de andre uddannelsesgrupper. 8

9 Figur 9 Andel, der i mindre grad eller slet ikke modtager en tilstrækkelig mængde vejledning og feedback i forbindelse med opgaveskrivning og projektarbejde på mit studie. Opdelt på uddannelsesgrupper % 61% 58% 68% 67% 5 39% 47% Desuden synes 55 procent af de studerende, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig kontakt med underviserne og forskere i forbindelse med deres studie. Tabel 4 Jeg oplever tilstrækkelig kontakt med undervisere og forskere i forbindelse med mit studie. I høj grad % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke % Samtidigt angiver 43 procent af de studerende sig uenige eller helt uenige i, at de fysiske rammer på deres uddannelsessted giver god mulighed for at møde underviserne i dagligdagen jf. Tabel 5. Tabel 5 De fysiske rammer på mit uddannelsessted giver god mulighed for at møde underviserne i dagligdagen. Helt enig % Enig % Hverken enig eller % uenig Uenig % Helt uenig % 9

10 Værst ser situationen ud på Københavns, hvor hele 62 procent af de studerende erklærer sig uenige eller helt uenige i, at de fysiske rammer på deres uddannelsessted giver god mulighed for at møde underviserne i dagligdagen, jf. Figur 10. Figur 10 Andel, der er uenig eller helt uenig i de fysiske rammer på deres uddannelsessted giver god mulighed for at møde underviserne i dagligdagen. Opdelt på uddannelsessted % 5 38% 27% 26% 29% Københavns CBS - Copenhagen Business School Roskilde Syddansk Aarhus Aalborg De studerende udfordres, men pædagogikken halter Langt størstedelen af de studerende mener, at de udfordres tilstrækkeligt i undervisningen, jf. Tabel 6. Tabel 6 Jeg bliver udfordret tilstrækkeligt i undervisningen på mit studie. I høj grad % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke 23 3 % Dog mener cirka hver tredje studerende, at deres undervisere slet ikke eller kun i mindre grad har gode pædagogiske evner. Kun 11 procent af de studerende angiver, at deres undervisere i høj grad har gode pædagogiske evner, jf. Tabel 7. Tabel 7 Underviserne på mit studie har generelt gode pædagogiske evner. I høj grad % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke 43 4 % 10