Bilag G. Udviklingen i de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser på KU og ÅU

Transkript

1 Bilag G Udviklingen i de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser på KU og ÅU Universiteterne modtager bloktilskudsbevillinger til uddannelse og forskning. De økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser fastsættes af universiteterne via disses interne fordeling af bloktilskudsbevillingen. Dette notat beskriver alene ændringen i de eksternt fastsatte rammer (dvs. taksterne siden 1994), som ikke nødvendigvis afspejles i den interne fordeling. Det vises nedenfor, at der i perioden var en forøgelse af uddannelsesaktiviteten uden tilsvarende forøgelse af uddannelsesbevillingerne til de 2 fakulteter. Sammenlignet med flere andre hovedområder er den hermed forbundne forøgelse i perioden af studenter/lærer-ratioen på naturvidenskab dog forholdsvis beskeden. Budgetreformen i 1993/1994 påvirkede ikke i væsentligt omfang de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige fakulteter. Fra 1994 er der som følge af diverse reguleringer af takster og forskningsbevillinger samt særbevillinger i betydelig grad tilført ekstra ressourcer til de naturvidenskabelige fakulteter. Budgetmodellen Frem til 1993 fastsattes universiteternes bevillinger med udgangspunkt i den såkaldte budgetmodel. På baggrund af modellen fastsattes på finansloven bevillinger til de enkelte faglige hovedområder samt bevilling til fællesudgifter. I årene lige efter budgetmodellens indførelse i 1981 skulle væsentlige interne omfordelinger i forhold til de givne bevillinger forelægges ministeriet, men senere fik universiteterne selvstændig ret til at foretage omfordelinger, en ret der endeligt blev lovfæstet med universitetsloven i I tabel G1 vises udviklingen i bevillingerne til det naturvidenskabelige hovedområde på henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet 1985 til Det fremgår, at bevillingerne målt i faste priser i perioden er steget med pct.

2 Tabel G1 Bevillinger til naturvidenskab på KU og ÅU (faste priser niveau) 1 KU mio kr 397,2 389,8 386,2 396,7 421,1 437,9 426,2 436,3 448,3 index 100,0 98,1 97,2 99,9 106,0 110,2 107,3 109,8 112,8 ÅU mio kr 213,5 211,9 213,6 217,2 234,2 241,7 236,4 240,7 239,0 index 100,0 99,2 100,0 101,7 109,7 113,2 110,7 112,7 111,9 Det skal bemærkes, at der foruden hovedområdebevillingerne i varierende omfang er tildelt ressourcer via diverse puljer, der fordeltes på forslag til tillægsbevilling. Budgetmodellen opererede med en aktivitetsopdeling, således at der for hvert hovedområde afsattes ressourcer til henholdsvis uddannelse og forskning m.v. I tabel G2 og tabel G3 er for de naturvidenskabelige hovedområder på KU og ÅU angivet udviklingen i antal årsværk, der forudsattes anvendt til hhv. undervisningsformål (dvs. lærerårsværk) samt øvrige formål. Tabel G2 Det på finansloven afsatte årsværksforbrug til det naturvidenskabelige hovedområde på Københavns Universitet Lærere 264,1 244,7 232,2 247,8 236,4 249,3 249,9 260,1 264,7 index 100,0 92,7 87,9 93,8 89,5 94,4 94,6 98,5 100,2 Øvr. VIP 3 332,5 340,2 359,1 370,0 376,4 362,4 355,6 363,7 361,6 index 100,0 102,3 108,0 111,3 113,2 109,0 106,9 109,4 108,8 TAP 497,6 494,1 485,5 492,9 474,2 470,1 458,9 472,0 502,2 index 100,0 99,3 97,6 99,1 95,3 94,5 92,2 94,9 100,9 I alt 1094,2 1079,0 1076,8 1110,7 1087,0 1081,8 1064,4 1095,8 1128,5 index 100,0 98,6 98,4 101,5 99,3 98,9 97,3 100,1 103,1 Løn pr. årsværk (kr.) 4 index 100,0 98,9 97,6 96,9 105,7 107,4 105,6 105,4 104,6 Antallet af bevilgede lærerårsværk har i perioden været stabilt eller svagt faldende. Antallet af bevilgede tekniskadministrative årsværk er faldet på ÅU. Der har derimod såvel i Århus som i København været en stigning i det bevilgede antal øvrige videnskabelige årsværk, primært forskningsårsværk. Lønbevillingerne er i forhold til antallet af fastsatte årsværk steget med ca. 5 pct. på KU og ca. 9 pct. på ÅU. 1 Kilde: FL93 og FL89 2 Kilde: FL91 og FL93. Årsværksrammerne blev dog ofte ikke udfyldt i praksis. 3 Forskningsårsværk, øvrige videnskabelige årsværk og stipendiater PL-niveau.

3 Tabel G3 Det på finansloven afsatte årsværksforbrug til det naturvidenskabelige hovedområde på Aarhus Universitet Lærere 171,2 160,6 163,5 169,6 164,2 162,7 166,7 168,8 165,1 index 100,0 93,8 95,5 99,1 95,9 95,0 97,4 98,6 96,4 Øvr. VIP 6 167,6 170,1 176,2 184,3 188,3 185,7 183,0 187,9 186,0 index 100,0 101,5 105,1 110,0 112,4 110,8 109,2 112,1 111,0 TAP 240,8 242,6 242,8 244,3 235,8 228,1 223,2 229,5 221,6 index 100,0 100,7 100,8 101,5 97,9 94,7 92,7 95,3 92,0 I alt 579,6 573,3 582,5 598,2 588,3 576,5 572,9 586,2 572,7 index 100,0 98,9 100,5 103,2 101,5 99,5 98,8 101,1 98,8 Løn pr. årsværk (kr.) 7 index 100,0 100,2 98,9 97,7 108,0 111,0 109,1 108,5 109,0 Mens forskningsbudgetteringen i hovedsagen baseredes på konkrete vurderinger, blev uddannelsesbudgetteringen under budgetmodellen foretaget på grundlag af aktivitets- og standardmål. Der anvendtes således et registreringssystem til opgørelse af uddannelsesaktiviteten, målt som de studerendes studietrinstilvækster (STTV), der baseredes på indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne om de studerendes gennemførelse af enkelte elementer i uddannelserne. I budgetmodellen måltes aktiviteten inklusive et tillæg for belastning fra studerende, der ikke bestod prøver og eksaminer. Dette tillæg reduceredes i perioden 1991 til 1993, således at aktiviteten primært blev opgjort på baggrund af faktisk beståede eksaminer. Antallet af lærerårsværk til det enkelte hovedområde blev beregnet ud fra en prognose for aktiviteten og en studenter/lærer-ratio (S/L-ratio), der fastsattes på finansloven. Herefter blev uddannelsesbevillingen bestemt ud fra normer for gennemsnitslønninger, antal TAP pr. VIP m.v. Budgetmodellen opererede i størstedelen af sin levetid med en langsom tilpasning af bevillingerne til prognosticerede ændringer i studietrinstilvækster og S/L-ratier. Frem til 1990 foregik bevillingstilpasningen med 1/7 af den forudsagte aktivitetsafvigelse. Denne tilpasningsordning aftrappedes fra 1991 til 1993, således at bevillingen i 1993 direkte afspejlede de fastsatte mål for Kilde: FL91 og FL93. 6 Forskningsårsværk, øvrige videnskabelige årsværk og stipendiater PL-niveau.

4 Tabel G4 De på finanslovene anvendte prognoser for antal studietrinstilvækster (STTV) og S/L-ratier 8 FL-prognoser vedr. naturvidenskab på KU STTV S/L-ratio 7,4 8,0 8,1 8,4 8,2 8,6 7,5 8,4 10,4 FL-prognoser vedr. naturvidenskab på ÅU STTV S/L-ratio 8,0 8,3 7,9 7,7 7,7 7,9 7,6 9,3 10,1 De på finanslovene prognoser anvendte prognoser for antal studietrinstilvækster og S/L-ratier fremgår af tabel G4. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige mellem de enkelte år. Før 1991 inkluderer STTV-tallet som nævnt et tillæg for studerende, der ikke består eksaminer og prøver, mens dette ikke er tilfældet for de 3 sidste år. Fra 1991 ændrede man endvidere aktivitetsopgørelsesmetode på de naturvidenskabelige fakulteter på KU og ÅU. Det er således fra fakulteternes side oplyst 9, at den markante stigning i STTV-produktionen, der kan konstateres efter 1990 (og dermed også i STTV-prognoserne for 1992 og 1993), i væsentligt omfang skyldes ændrede tællemetoder. De tilsyneladende produktivitetsforbedringer og forhøjelser af S/L-ratierne, der fremgår af STTVudviklingen, er således ikke fuldt ud reelle. Under alle omstændigheder synes forøgelsen af studenter/lærer-ratioen på flere andre hovedområder i perioden at være væsentligt større end på naturvidenskab. Fra budgetmodel til taxametersystem I 1992 blev der indgået en bred politisk flerårsaftale om de videregående uddannelser. Økonomisk indebar aftalen en udvidelse af den samlede driftsudgiftsramme for de videregående uddannelser med 4,2 mia. kr. i perioden , heraf 1,6. mia. kr. som tilbageførsel af planlagte produktivitetsbesparelser. Som en del af aftalen indgik, at der fra 1994 indførtes et nyt bevillingssystem, baseret på taxameterprincippet. Dette indebar, at institutionernes blokbevillinger ikke længere skulle fastsættes ud fra aktivitetsprognoser, men i stedet på baggrund af den faktisk konstaterede aktivitet. Desuden gennemførtes som led i aftalen en takstreform, der medførte, at den tidligere budgettering på baggrund af hovedområdestandarder erstattedes af mere differentierede takster på uddannelsesniveau. Omlægningen blev gennemført ud fra det overordnede princip, at alle institutioner i 1994 skulle have bevillinger til uddannelse og forskning, der minimum svarede til de bevillinger, de ville have fået ved anvendelse af den hidtidige budgetteringsmodel. Dette princip anvendtes på institutionsniveau, ikke på hovedområdeniveau. Takstfastsættelsen for de enkelte uddannelsesområder tog dog udgangspunkt i det hidtidige bevillingsniveau, og desuden vurderinger en af række konkrete forhold vedrørende de enkelte uddannelser, herunder størrelser af 8 Kilde: FL STTV-tallene for er inklusive et tillæg for studerende, der ikke består eksaminer og prøver. 9 Brev fra Aarhus Universitet (Studiekontoret) af 17. marts 1994 og samtaler på Naturvidenksabeligt fakultet, KU, sommeren.

5 undervisningshold, elementer af færdighedsundervisning, brug af laboratorier m.v. De på FL94 fastsatte takster for naturvidenskab fremgår af tabel G6. Tabel G6 Naturvidenskabstakster på FL94 (1994-PL-niveau) Uddannelsestakst Kr. Fælles takst kr. Matematik, Statistik Operationsanalyse Legemsøvelser Geografi Datalogi, Geologi, Fysik, Landinspektør Kemi, Biologi Ved takstfastsættelsen forudsatte ministeriet, at taksterne for naturvidenskab skulle udløse en mindre uddannelsesbevilling (og en tilsvarende højere forskningsbevilling) end den gamle budgetmodel. Begrundelsen herfor var, at det reelle TAP-forbrug til undervisning vurderedes til at være under det budgetterede. 10 Ifølge ministeriets prognoser i 1993 ville naturvidenskab på KU, såfremt man havde videreført det gamle system, have modtaget en uddannelsesbevilling, der var 6,3 mio. kr. højere. For hele Københavns Universitet forventedes derimod, at taxameterbevillingen ville være ca. 15,4 mio. kr. større sammenlignet med en videreførelse af den gamle model. Det fremgår af materiale, tilsendt ministeriet fra KU 11, at KU kompenserede naturvidenskab for denne forventede takstnedsættelse ved en forhøjelse af basisbevillingen på 6,3 mio. kr. Ifølge ministeriets beregninger ville ÅU-NAT i det gamle system have modtaget en uddannelsesbevilling, der var 8,6 mio. kr. større end den, der forudsattes på FL94. For Aarhus Universitet som helhed beregnedes gevinsten ved overgang til taxametersystemet til 12,5 mio. kr. Budgetreformens faktiske konsekvenser for de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser kan til dels vurderes ved at sammenligne uddannelsestaxameterindtægterne i 1994 med de sammenlignelige indtægter, der var indeholdt i BO1-overslaget på finansloven for , jf. tabel G7. Tabel G7 Uddannelsestaxameterindtægter på KU-NAT i 1994 sammenlignet med bevilling til ordinær uddannelse i 1993 og BO1 på FL93 Taxameterindtægter i 1994 (mio. kr niveau) Sammenlignelig uddannelsesbevilling for 1994 jf. FL93, BO1 (mio. kr niveau) KU-NAT 157,8 158,2 Merindtægt -0,4 - Det fremgår, at budgetreformen isoleret set var stort set udgiftsneutral for KU-NAT. I løbet af 1994 viste det sig, at uddannelsesaktiviteten på universiteterne generelt var lavere end forudsagt af den aktivitetsprognose, der lå til grund for finanslovsforslaget. Alt i alt var der et mindreforbrug på ca. 180 mio. kr. 10 Budgetmodellen opererede med samme TAP/VIP-ratio for undervisning og forskning. 11 Skrivelse fra KU af 21. juni Som dog naturligvis tog udgangspunkt i en anden aktivitetsforudsætning end FL94.

6 På baggrund af det generelle mindreforbrug besluttedes via aktstykke at forhøje en række takster, herunder taksten for matematik, statistik, operationsanalyse og legemsøvelser, der forhøjedes fra kr. til kr. Dette indebar en merindtægt for KU-NAT på 2,7 mio. kr. i Desuden forhøjedes på ÆF 1995, der udarbejdes i efteråret 1994, taksten for datalogi, fysik og geografi samt taksten for biologi og kemi. Som følge af en aftale mellem ministeriet og KU, budgetgarantien, modtog KU-NAT i 1994 et særligt korrektionstillæg, beregnet som 0,2 gange optaget i 1994 gange en gennemsnitstakst. Dette særlige tilskud motiveredes bl.a. med bortfaldet af forskerrekrutteringsplanen. Taxametersystemet Uddannelsesbevillingen afspejler med taxametersystemet den faktiske aktivitet, målt som studenterårsværk. Udviklingen i antallet af studenterårsværk fremgår af tabel G8. Aktiviteten har været svagt stigende i København og faldende i Århus. Tabel G8 STÅ-produktion (antal STÅ) KU-NAT Takst I (mat,stat) Takst II (idræt) Takst III (geografi) Takst IV (fys,dat) 821 Takst V (kem,bio) I alt Index ,3 96,7 101,7 104,3 103,4 Vægtet index ,9 97,7 102,4 104,9 104,4 ÅU-NAT Takst I (mat,stat) Takst II (idræt) Takst IV (fys,dat) 757 Takst V (kem,bio) I alt Index ,4 92,4 90,4 91,3 91,2 Vægtet index ,1 92,6 91,0 91,6 91,5 Uddannelsestaksterne er ændret flere gange siden den oprindelige fastsættelse. Takstudviklingen fremgår af tabel G9. 13 Prognose 14 I 1994 inkl. idræt 15 Fra 1995 inkl. fysik, datalogi m.v. 16 Vægtet på baggrund af 1999-takster 17 prognose 18 I 1994 inkl. idræt 19 Fra 1995 inkl. fysik, datalogi m.v. 20 Vægtet på baggrund af 1999-takster

7 Tabel G9 Uddannelsestakster (kr.) faste priser 1999-PL-niveau Takst I (mat,stat) Takst II (idræt) Takst III (geografi) Takst. IV (fys,dat) Takst V (kem,bio) Med undtagelse af taksten for geografi er de naturvidenskabelige takster faldet siden Det afspejler sig også i faldende taxameterindtægter jf. tabel G10 og tabel G11. Tabel G10 Uddannelsestaxameterindtægter vedr. KU-NAT (mio. kr.) faste priser 1999-PL-niveau Takst I (mat,stat) 31,5 29,9 19,1 19,4 19,9 17,1 Takst II (idræt) - 8,8 8,7 9,5 10,8 10,3 Takst III (geografi) 13 14,8 18,2 19,8 20,3 21,9 Takst. IV (fys,dat) 45,5 Takst V (kem,bio) 88,5 113,4 112,9 114,1 114,1 112,8 I alt 178,5 166,8 159,0 162,8 165,1 162,1 Index ,5 89,1 91,2 92,5 90,8 Tabel G11 Uddannelsestaxameterindtægter vedr. ÅU-NAT (mio. kr.) faste priser 1999-PL-niveau Takst I (mat,stat) 27,8 27,5 25,1 19,9 19,4 18,6 Takst II (idræt) 0,0 0,0 0,0 0,0 3,0 4,2 Takst. IV (fys,dat) 41,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Takst V (kem,bio) 46,3 73,8 74,5 74,3 71,5 69,6 I alt 116,1 101,3 99,6 94,2 93,9 92,5 Index 100,0 87,2 85,8 81,1 80,8 79,6 Takstændringerne må imidlertid ses i sammenhæng med ændringer i forskningsbevillingerne jf. Box A. I foråret 1994 henvendte institutionerne sig til ministeriet med ønske om regulering af NAT-taksterne i forhold til forskningsbevillingen. Det blev anført, at den fordeling af udgifter til TAP og øvrig drift mellem hhv. forsknings- og uddannelsesformålet, der lå til grund for takstfastsættelsen ikke svarede til det reelle forbrug. 21 Institutionerne gav udtryk for, at taksterne var blevet sat for højt på bekostning af forskningsbevillingerne. Som følge af forhandlingerne nedsattes taksterne til datalogi, fysik og geografi samt taksten til biologi mod en forhøjelse af forskningsbevillingerne. For KU forhøjedes forskningsbevillingen med 17,6 mio. kr. I 1996 gentog situationen sig, idet man efter henvendelse fra dekanerne nedsatte taksten til matematik og statistik mod en forhøjelse af forskningsbevillingen. KU fik 3,5 mio. kr. 21 Jf. bl.a. Skrivelse af 30. maj 1994 fra Københavns Universitet.

8 Box A Ændringer i økonomiske rammer På TB forhøjes matematik/statistik-taksten som kompensation for overvurderet aktivitetsniveau Som følge af en budgetgaranti i forbindelse med overgangen til taxametersystemet udbetales korrektionstillæg vedr. NAT-området 1995 FFL: Nedsættelse af taksten til fysik, datalogi, taksten til geografi og taksten til kemi og bilogi mod forhøjelse af basisbevilling til forskning. ÆF: Forhøjelse af taksten til fysik og datalogi og taksten til geografi som kompensation for overvurderet aktivitetsniveau. Alt i alt forhøjes geografitaksten i 1995, taksten for datalogi og fysik forbliver uændret, mens taksten til kemi og biologi nedsættes Generel nedsættelse af alle takster med 1 pct. Yderligere nedsættelse af matematik/statistik-taksten mod forhøjelse af forskningsbevillingerne Stemmeaftalepenge til NAT- og TEK-områderne 1998 Generel takstnedsættelse på 1 pct Generel takstnedsættelse på 1,36 pct. Yderligere nedsættelse af fællesudgiftstaksten til matematik/statistik, geografi og idræt I forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 1997 blev der afsat 310 mio. kr. ekstra til TEK/NAT området. Som led i fordelingen af disse midler er der bl.a. ydet 5,1 mio. kr. pr. år (2,6 mio. kr. i 1997) til naturvidenskab på KU samt 2,7 mio kr. på ÅU til nyansættelser under forudsætning om medfinansiering. Den samlede økonomiske effekt af ændringer i de eksternt fastsatte rammer 1994 til 1999 kan hermed opgøres som vist i tabel G12 og G13. Tabel G12 Ændrede (eksterne) økonomiske vilkår vedr. naturvidenskab på KU mio. kr PL-niveau Taktsreguleringer 3,7-10,5-11,1-14,9-16,6-18,7-68,2 Reg. af forskningbev. 19,5 19,5 23,2 23,2 23,2 108,5 Særbev ,8 7,0 2,5 2,6 21,7 29,9 75,5 I alt 15,5 15,9 10,9 10,9 28,3 34,4 115,8 Tabel G13 Ændrede (eksterne) økonomiske vilkår vedr. naturvidenskab på ÅU mio. kr PL-niveau Taktsreguleringer 3,2-7,1-7,4-11,2-11,8-13,0-47,1 Reg. af forskningbev. 13,6 13,6 16,8 16,8 16,8 77,6 Særbev. 11,3 4,1 6,3 21,7 I alt 3,2 6,5 6,2 17,0 9,1 10,1 52,2 22 Universiteter i vækst, stemmeaftalepenge m.v.