Fødevareproducent: Karsten spiller offensiv midt på mit hold

PROJEKTLEDELSE Tekst: Jesper Bernstorf Jensen Foto og illustrationer: COWI OG NEE RENTZ-PETERSEN/GOTTLIEB PALUDAN ARKITEKTER Fødevareproducent: Karsten spiller offensiv midt på mit hold GRØN VÆKST 1:1. At få en banebrydende landbrugsproduktion op at stå kræver, at man kan få et helt hold af fagpersoner med hver deres specialviden til at spille sammen. I det spil har fødevareproducent Søren Hansen haft gode erfaringer med at lade en projektleder med landinspektørbaggrund indtage rollen som kreativ styrmand på midtbanen. I en gammel grusgrav uden for Galten sydvest for Århus vil fødevareproducent Søren Hansen, hvis alt går efter planen, til næste år kunne tage de første spadestik til en kombineret svine- og tomatproduktion, der vil kunne vise vejen for fremtidens landbrugsproduktion både i Danmark og på verdensplan. Pig City, som projektet kaldes, forener de to produktionsformer i en ny og banebrydende form med økologisk svineproduktion i stueetagen og økologisk tomatgartneri på 1. sal i et gigantisk landbrugsejendomskompleks på 52.000 m2, opdelt i svinestald og gartneri. Dertil kommer et miljø- og energianlæg med bl.a. et biogas-, et separations- og et vandrensningsanlæg. Når det står færdigt, vil Pig City være Danmarks første jordløse svineproduktion. Kort fortalt er grundtanken i Pig City, at affalds- og næringsstoffer fra de to produktioner cirkulerer i et avanceret system således, at gyllen fra grisenes overskudsproduktion via et biogasanlæg konverteres til lys, varme og gødning, som bruges til at producere den kendte Alfred og Katrine-tomat i gartneriet oven på. Dermed ledes der hverken gylle eller CO2 ud i miljøet. Samtidig sørger et luftrensningsanlæg for, at der ikke bliver udledt uren luft til omgivelserne. Selv om projektet bygger på lutter velkendte teknologier, er det både visionært og nyskabende, fordi det kombinerer teknologierne i en ny form. Det forklarer projektleder og landinspektør Karsten L. Willeberg-Nielsen fra COWI, der er tilknyttet Pig City som rådgiver. Hver for sig er de to produktioner belastende, men hvis man sætter dem sammen, som det er gjort i Pig City, er der en synergi mellem dem, der gør, at man ender med at få en fuldstændig miljø- og energineutral produktion. Der er hverken lugt eller energi og næringsstoffer, der generer eller går til spilde, siger han. Dyrevelfærd i top Også dyrevelfærdsmæssigt sætter Pig City nye standarder. De 750 søer, som bedriften omfatter, vil gå løse i masser af strøelse, og pattegrisene kan blive hos deres mor i op til otte-ni uger, hvilket styrker deres immunforsvar. Hos økologerne må de f.eks. tages fra efter syv uger. Samtidig er der i designet af komplekset taget højde for, at dyrene ikke skal flyttes rundt mellem forskellige stalde under deres opvækst, ligesom den for grisene stressende transport til slagteriet helt Jeg vil gerne skabe en fødevareproduktion på et andet grundlag, hvor man belaster natur og miljø mindst muligt, og hvor høj dyrevelfærd er en naturlig forudsætning Søren Hansen, fødevareproducent undgås, fordi Pig City får sit eget slagteri. Jeg vil gerne skabe en fødevareproduktion på et andet grundlag, hvor man belaster natur og miljø mindst muligt, og hvor høj dyrevelfærd er en naturlig forudsætning. En gris, der har haft et godt liv uden stress og med det rette foder, vil helt automatisk smage bedre, siger Søren 12

Aktører bag Pig City Bygherrer: Fødevareproducent Søren Hansen og tomatavler Mads Ulrik Pedersen, Gartneriet Alfred Pedersen & Søn ApS Bygherrerådgiver: Bente Søgaard, Bygningskontoret Nord Arkitekter: m.a.a. Nee Rentz-Petersen og Gottlieb Paludan Arkitekter A/S Myndigheds- og miljørådgivning: COWI A/S og AgroTech A/S Ingeniørrådgivning, drivhus: Thomas Larssen ltd. Ingeniørrådgivning, svinebrug og miljøanlæg: COWI A/S og bygningskontoret Nord A/S Rådgivning vedr. slagteri: Danish Meat Research Institute/Teknologisk Institut Læs mere om Pig City på fremtidsgaarde.dk Hansen, der har mere end ti års erfaring med svineproduktion. Efter planen skal Pig City årligt producere 20.000 slagtesvin og 1.100 ton økologiske tomater. Fremtidens landbrug Pig City er et resultat af fonden Realdanias idékonkurrence, Fremtidens landbrugsbyggeri, der i slutningen af 2006 satte fokus på, hvordan dansk landbrugsbyggeriet bedre kan inkorporere arkitektur, landskab, miljø og dyrevelfærd, samtidig med at det er økonomisk rentabelt. Her stillede seks udvalgte landmænd deres bedrifter til rådighed for vinderforslagene, der alle er blevet udviklet af konsortier bestående af bl.a. arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og entreprenører. Under forløbet har COWI været tilknyttet som procesrådgiver og sekretariat, mens Realdania efterfølgende har støttet projekterne med i alt 110 mio. kr. til dækning af de ekstra omkostninger, der er forbundet med at tænke i nye og utraditionelle løsninger. På nuværende tidspunkt er to af vinderprojekterne færdige og taget i brug, to har fået de endelige miljøgodkendelser, et arbejder stadig på at få miljøgodkendelser, mens Pig City der er klart det mest ambitiøse af vinderforslagene endnu mangler at få projektering og de sidste myndigheds- og miljøgodkendelser samt Pig City bevæger sig på kanten af den eksisterende lovgivning på den positive måde, fordi det udfordrer den hidtidige måde at tænke landbrug på Karsten L. Willeberg-Nielsen, landinspektør og rådgiver på Pig City den endelige finansiering på plads. De samlede investeringer for etableringen af Pig City forventes at løbe op i omkring 100 mio. kr. Dobbeltrolle er ikke et problem Søren Hansen og Karsten L. Willeberg- Nielsen stødte første gang på hinanden i forbindelse med idékonkurrencen, hvor Willeberg-Nielsen var rådgiver for Realdania. Da arbejdet med at realisere Pig City gik i gang, kontaktede Søren Hansen derfor Karsten L. Willeberg-Nielsen for at spørge, om han og COWI ikke havde lyst til også at være hans rådgiver på projektet. Det gjorde jeg for at få professionelle folk ind over. Det er et stjerneprojekt fra Realdanias side, og derfor handlede det for mig om at få de dygtigste folk med, sådan at hvis det ikke går, som vi gerne vil, ja men så kan vi sige, at vi gjorde vores bedste, siger Søren Hansen. Selv om han befinder sig i en dobbeltrolle som rådgiver for både Realdania og bygherren, mener Karsten L. Willeberg-Nielsen ikke, at det er et problem. Primært fordi de forhold, han rådgiver Realdania om, er blevet væsentligt reduceret i takt med, at idékonkurrencen er overstået, og projekterne har fået egne ben at gå på. Overordnet set går begge rådgiverroller jo ud på, at Pig City bliver realiseret på bedst mulig vis. Så på den måde er der umiddelbart ingen modstridende interesser. Det eneste sted, hvor jeg kan ane en konflikt, er, når jeg skal rådgive Realdania 13

PROJEKTLEDELSE HOLDKAMMERATER. Projektleder Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI, (tv.) sammen med fødevareproducent og bygherre Søren Hansen ved en model af et tværsnit gennem stald og gartneri af Pig City. FREMTIDENS SVINEPRODUKTION. Der er langt fra den traditionelle opfattelse af landbruget til et topmoderne fødevareproduktionskoncept som Pig City, der kombinerer svineavl med tomatgartneri i en miljø- og energineutral produktion. Her forvandles gylle og andre biprodukter fra svineavlen fra forurening til en ressource. I stedet for at skabe lugtgener og CO2 til skade for mennesker og natur omdannes gyllen via miljøanlæg til gødning, vand, el og varme til brug i tomatgartneriet på 1. sal. om, hvordan de skal fordele de økonomiske midler indbyrdes mellem de seks projekter. Men eftersom der også er andre fagpersoner inde over beslutningen, synes jeg ikke, at det har været et problem, siger han. Projekt på kanten af loven Siden projektlederen fra COWI blev koblet på projektet for snart to år siden har hans primære opgave bestået i at tilrettelægge myndighedsbehandlingen. Det er især her, at hans baggrund som landinspektør kan bidrage til projektet, der både udfordrer landbrugsloven, planloven og forskellige dele af miljølovgivningen. Pig City bevæger sig på kanten af den eksisterende lovgivning på den positive måde, fordi det udfordrer den hidtidige måde at tænke landbrug på. Samtidig har Pig City den karakteristik, at det nærmere er et industrianlæg end et jordbrugsanlæg, hvilket den eksisterende lovgivning ikke tager højde for. Derfor har vi været 14 tvunget til at få afklaret, om det er det ene eller det andet. Og her er afgørelsen blevet, at det primært skal behandles som et industrianlæg, forklarer han. Som eksempel på en anden forhindring, der blev ryddet af vejen for nylig, peger han på Folketingets beslutning som V, K, DF og LA stemte for om at ændre landbrugsloven fra 1. april i år. Lovændringerne ligger i klar forlængelse af regeringens Grøn Vækst-udspil fra april sidste år, der sammentænker natur- og miljøbeskyttelse med en moderne fødevareproduktion. I den nye landbrugslov er der f.eks. ingen begrænsninger på antallet af husdyr per bedrift, der er intet krav om, at landmanden skal eje en vis procentdel af det areal, der bliver brugt til at sprede gylle ud på det såkaldte harmoniareal og endelig er kravet om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom blevet fjernet. Især ophævelsen af arealkravet har afgørende betydning for Pig City. Det er den første forudsætning for, at man kan etablere jordløse husdyrproduktioner i Danmark, siger Karsten L. Willeberg-Nielsen. Mål giver et projekt energi Når fødevareproducent Søren Hansen skal beskrive Pig Citys udvikling siden det første gennemsyn af konkurrenceforslag i julen 2006 og frem til i dag, hvor projektet er i en fase med diverse høringer og dialog frem og tilbage med myndighederne, bruger han metaforer fra fodboldverdenen. Og som sæsonen har udviklet sig, har Karsten L. Willeberg-Nielsen fået en vigtig offensiv rolle. Jeg betragter os som et fodboldhold, hvor de involverede specialister og rådgivere har hver deres placering på banen, og jeg er manageren, der sætter holdet. De, der rådgiver om slagteriet står på mål, de der står for konstruktionen er højre og venstre back, bygherrerådgiveren er min anfører og styrer forsvaret, mens arkitek-

terne udgør midtbanen. På fløjene har jeg dem, der tager sig af energidelen, mens Karsten spiller offensiv midt. Det er ham, der skal slå de kreative afleveringer til de andre, samtidig med at han selv er målfarlig, siger Søren Hansen og fortsætter analysen med en ihærdighed, som havde han netop overværet en VM-finale. Det, der giver god energi til et projekt er, når man scorer mål. Og her tænker på alle de små sejre, vi løbende oplever i forhold til myndigheder, finansiering, osv. F.eks. gav ændringen af landbrugsloven os et kæmpe boost. Det var jo nærmest som at score på saksespark. Samtidig er det afgørende, at vi hele tiden husker at aflevere bolden til hinanden, altså at vi udveksler viden, ideer og andre input, så vi kan få bolden over på modstanderens banehalvdel, så vi kan score flere mål. Det, der ofte går galt, er, når man overlader bolden til modstanderen, f.eks. i forhold til myndighedsbehandlingen. Vi skal have tjek på tingene, så vi kan argumentere offensivt, og der har Karsten været supergod til at føre en sober og elegant dialog med myndighederne, så de mere har følt sig som medspillere på et spændende projekt end som vores modstandere. Bænkeplads venter forude Managerens udlægning af rollefordelingen på holdet er hans i øjeblikket vigtigste spiller enig i. Jeg har en offensiv og markant rolle, fordi det lige nu primært handler om myndighedsbehandling. Men når vi om et års tid kommer frem til udførelsesfasen, så ryger jeg på bænken til fordel for entreprenøren og bygherrerådgiveren, siger Karsten L. Willeberg-Nielsen. Set med landinspektørbriller vurderer han, at hans væsentligste bidrag til projektet har været et detaljeret kendskab til den lovgivning og arealforvaltning, som jordbruget er underlagt. Som en del af et stort ingeniør- og rådgivningsfirma er det min erfaring, at vi landinspektører er gode til at vurdere om de ting, der er på en tegning, kan realiseres inden for de lovgivningsmæssige og fysiske muligheder og rammer. I forbindelse med Pig City har jeg måtte sætte mig ind i den regulering, som industrien er underlagt det er normalt ikke vores kompetenceområde. Men den viden kombineret med min faglige baggrund betyder, at jeg har gode forudsætninger for at kunne vurdere, hvad der F.eks. gav ændringen af landbrugsloven os et kæmpe boost. Det var jo nærmest som at score på saksespark Søren Hansen, fødevareproducent kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, siger han. NGO er bakker op Udover arbejdet med myndighedsbehandling har det været en klar strategi for Karsten L. Willeberg-Nielsen at få Pig City i medierne, hvilket i den grad er lykkedes. Både Politiken, Information, Kristeligt Dagblad, Morgenavisen Jyllands-Posten, Weekendavisen og diverse fagpublikationer og webmedier har indgående omtalt projektets mange positive aspekter. Bygherren var ikke specielt interesseret i at få omtale, før han var i gang med at bygge. Men der sagde jeg til ham, at vi altså er nødt til at skabe noget opmærksomhed omkring projektet, for at man også politisk og lovgivningsmæssigt kan få øjnene op for, at det her er den fremtidige vej at gå for dansk landbrug, siger han. I den forbindelse har Karsten L. Willeberg-Nielsen også gjort en dyd ud af at få gjort de grønne NGO er interesserede i Pig City. Hvis vi skal have en moderne jordbrugsproduktion herhjemme, kræver det, at der er en almen accept i samfundet af de vilkår, det foregår på. Og det indebærer bl.a., at man har de grønne interesseorganisationer med på ed. Det har vi arbejdet på i snart to år, og vi har haft møder med både Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening, der nu begge bakker meget op om projektet. De eneste, vi ikke har kunnet overbevise, er økologerne. Han er ikke i tvivl om, at fremtiden tilhører intensive industrilignende jordbrugsproduktioner, der formår at forene en i alle henseender bæredygtig produktion med en rentabel forretning. Men han ser også et fagområde og et forretningsområde i rivende udvikling, der giver lovende perspektiver for kommende generationer af landinspektører. Hvis dansk landbrug skal udvikle sig i en bæredygtig, innovativ og teknologisk tidssvarende retning, så skal landinspektører spille en nøglerolle. Vi har de kompetencer, der skal til for at bringe jordbrugsproduktionen ind i det nye årtusinde. Vi skal ikke rådgive om driften, vi skal rådgive på hele areal- og miljødelen og i forhold til selve tilrettelæggelsen af produktionen, siger han. Blå bog Karsten L. Willeberg-Nielsen 1988-1993: Landinspektøruddannelsen, AAU 1993-1996: Fuldmægtig, Boligministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen 1996-1998: Fuldmægtig, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Strukturdirektoratet, 4. kontor 1998-2001: Ph.d-studerende og forskningsassistent, Miljøministeriet, Forskningscentret for Skov & Landskab, Afd. for By- og Landsplanlægning/Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning 2001-2002: Fuldmægtig, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Arealkontoret 2002-: Projekt- og gruppeleder, COWI A/S, Plan, Udvikling og Design 15

ARKITEKTUR Tekst: Jesper Bernstorf Jensen ILLUSTRATION: NEE RENTZ-PETERSEN/GOTTLIEB PALUDAN ARKITEKTER A/S Pig City et arkitektonisk opgør med Morten Korch-idyllen FREMTIDENS LANDBRUGSBYGGERI. Arkitekten bag udformningen af Pig City mener, at fremtidens landbrugsbygninger i langt højere grad skal afspejle den fødevareproduktion, der foregår indenfor. Den nyskabende jordløse husdyrproduktion Pig City udmærker sig ikke kun ved at være miljøog energineutral. Også mht. arkitektur og inddragelse af det omkringliggende landskab forsøger projektet at sætte nye og mere troværdige standarder for landbrugsbyggeri i Danmark. Det siger arkitekt Nee Rentz-Petersen, der sammen med Gottlieb Paludan Arkitekter har stået for udformningen af det 53.000 m2 store kombinerede svine- og tomatproduktionsanlæg uden for Galten i Østjylland. Hun kalder Pig City for et opgør med den romantiske forestilling om de gode gamle dage, hvor en bondegård havde røde gavltrekanter, småsprossede vinduer, bindingsværk, stråtag og gerne en storkerede på tagryggen. En forestilling, som i vid udstrækning lever i bedste velgående i hovederne på mange forbrugere, mener Nee Rentz-Petersen. Pig City er en helt anderledes måde at bygge landbrug på, hvor bygningerne ikke giver sig ud for noget andet, end det de er. Jeg mener, at bygningerne skal være ærlige og klart fortælle, hvad det er, der foregår indenfor. Her har vi med en industriproduktion at gøre, og det skal bygningen selvfølgelig afspejle, siger hun og slår samtidig fast: Man kan altså ikke kamuflere 53.000 m2 som hyggelig Morten Korch-idyl. Minimalistisk byggeri Nee Rentz-Petersen har været en af arkitekterne på projektet fra de første streger blev sat i forbindelse med prækvalifikationen til Realdanias idékonkurrence Fremtidens landbrugsbyggeri og frem til i dag, hvor hun er i fuld gang med at tegne et dispositionsforslag, der for første gang beskriver et komplet bud på en samlet arkitektonisk løsning for Pig City. Projektet skal opføres i en gammel grusgrav i nærheden af den lille by Stjær, der ligger relativt højt placeret i et randmorænelandskab med udsigt over Århus Ådal. Området rummer et for danske forhold ret dramatisk landskab, der nærmest minder om et bjergsceneri med store niveauforskelle, forklarer hun. Og netop omgivelserne har været med til at inspirere arkitekterne undervejs. Fordi landskabet er så dramatisk og kuperet, syntes vi, at det ville være flot at lave en super enkel lang, lige bygning, der er helt minimalistisk, og som flot understreger landskabets konturer. Den bliver en form for 300 meter lang målepind, og fordi den er så enkel, vil man tydeligt kunne se, hvordan landskabet bevæger sig op og ned, og det syntes vi egentlig var ret raffineret, siger hun. Som en del af konceptet for Pig City er der gjort plads til en gårdbutik og et besøgsområde, hvor skoleklasser og andre interesserede kan få mulighed for at komme helt tæt på en topmoderne fødevareproduktion. Oprindelig troede vi, at vi bare kunne læsse de besøgende ind i gartneriet, så de kunne gå og kigge ned til grisene, men de planer har vi måtte revidere. Gartneren vil nemlig ikke have folk ind på den måde, fordi de kan smitte tomaterne med alt muligt. Derfor har vi lavet et mere afgrænset besøgsområde, hvor man kan se både tomatplanter og grise og få en forståelse for, hvordan de to fødevareproduktioner spiller sammen, siger hun. Har skrevet ph.d. om storlandbrug Ved siden af arbejdet med Pig City har Nee Rentz-Petersen gennem de seneste fem år skrevet på en ph.d.-afhandling med titlen Industrialiserede storlandbrug i Danmark, som hun netop har afleveret til bedømmelse på Kunstakademiets Arkitektskole. Her har hun bl.a. undersøgt, hvordan en mere miljøvenlig landbrugsproduktion kan afspejle sig i bygningernes arkitektur, ligesom hun kommer med generelle forslag til, hvor i Danmark man kan placere fremtidige industrielle jordbrugsproduktioner a la Pig City. Her er mit forslag, at man etablerer dem i en tre km bred zone på hver side af det eksisterende motor- og hovedvejnet, fordi der bl.a. skal være god infrastrukturel tilgængelighed. Det kan være i det åbne land, eller i et af de mange industriområder, der også ligger omkring motorvejene, siger Nee Rentz- Petersen. Hun ser interessante landskabsmæssige perspektiver i, at kravet om, at landmanden selv skal eje en vis procentdel af det areal, der bliver brugt til at sprede gylle ud på, blev fjernet per 1. april i år. Når arealkravet er væk, får fødevareproducenterne helt nye muligheder for at placere sig. Her har jeg nogle beplantningsforslag mht. skovrejsning omkring de nye storlandbrug og forskellige andre beplantningsstrategier. 16