DOM. Afsagt den 19. april 2012 i sag nr. BS C2-1942/2010: A, B, C, D, E, F, G og H mod Haderslev Kommune

DOM Afsagt den 19. april 2012 i sag nr. BS C2-1942/2010: A, B, C, D, E, F, G og H mod Haderslev Kommune Denne sag, der er anlagt den 4. november 2010, vedrører hovedsageligt spørgsmålet om, hvem af parterne, der er retmæssig ejer af matr.nr. xxx, Hejsager, Halk, der i tysk tid blev registreret som offentlig vej i Hejsager Grundbog og med det daværende Halk Sognekommune, nu sagsøgte Haderslev Kommune, som noteret ejer. Matrikelnummeret er et cirka 4,55 meter bredt og - på det i sagen omhandlede sted (den vestlige del) - umarkeret stiareal, der har sit forløb cirka midt på, og langs, strandbredden, herunder den del, der på begge sider støder direkte til sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, G og Hs, ejendomme. Parternes påstande: Sagsøgerne har nedlagt følgende endelige påstande: Principalt Sagsøgte tilpligtes at anerkende: 1. At den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk 2. At den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejeren af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk 3. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk 4. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk 5. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk 6. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr....-... og...-..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr....-... og...-..., Hejsager, Halk 7. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk 8. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejeren af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke er tale om en privat fællesvej, samt at arealet matr.nr. xxx Hejsager, Halk, beliggende fra og med løbenummer.. og frem til løbenummer..,

- 2 - jf. bilag I/matrikelkort/skelforretningsoversigt af 15. april 2011 fra Landinspektørerne Syd I/S skal omdefineres til strandbred. Mere subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerne ved hævd har vundet ret til frit og ubegrænset ophold og oplægning af både, opstilling af liggestole m.v. på matr.nr. xxx Hejsager, Halk, beliggende ud for sagsøgernes respektive ejendomme som angivet i den principale påstand. Sagsøgte har heroverfor nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse. Sagens omstændigheder: Ifølge Hejsager Grundbog blev hele den strækning, der i dag udgør matr.nr. xxx, Hejsager, Halk, henført under kategorien offentlichen Wege und Gewässer og den 14. marts 1893 noteret med Halk Sognekommune som ejer. Om baggrunden for fastlæggelsen af dette ejerskab er der i et grundbogsdokument anført, at en repræsentant for borgerne har afleveret einen Guterauszug über die der Gemeinde Heisagger gehörigen offentlichen Wege und Gewässer und erklärt: Ich beantrage die Anlegung eines Grundbuchblatts über die in dem überreichten Güterauszuge afgeführten der Gemeinde Heisagger gehörigen Grundstücke. Die Gemeinde befindet sich im Eigenthumsbesitz dieser Grundstücke, wie solches af dem Auszuge bescheinigt ist. Vermittelbare Besitzvorgänger sind nicht verhanden ebensowenig Documente über den Eigenthumsbesitz. Efter genforeningen i 1920 blev denne notering indført i papirudgaven af den danske tingbog og ved overgangen til elektronisk tinglysning ændret til adk. ifølge flere skøder. Ved skrivelse af 27. juli 1942 indgav nogle nærmere angivne Grundejere ved Hejsager Strand anmodning til Halk Sogneråd om, at der blev anlagt en Vej fra Kommunevejen, som fører fra Hejsager til Stranden, til Kommunevejen i Kjelstrup, da vi nu efter den sidste Vinterstorm er fuldstændig afskaaret fra Forbindelse med nogen Vej. Som begrundelse herfor henviste grundejerne blandt andet til følgende: Siden Stormen bortskyllede Vejen langs Stranden, er Færdslen tildels lagt ind over vore Grundstykker, hvilket ogsaa er meget generende for os, da der om Sommeren er stærk Tilstrømning til Hejsager Strand. Kørende Færdsel er nu fuldstændig udelukket, og hvad det vil sige i Sygdomstilfælde, dersom en Patient skal indlægges paa Sygehus, eller i tilfælde af Begravelse, behøver ingen nærmere Uddybning. I forbindelse med, at sagsøgte i foråret 2009 meddelte blandt andre sagsøgerne, at Udvalget for Teknik og Miljø have besluttet, at der på hele det omhandlede matrikelnummer skulle anlægges en offentlig sti, opstod der tvist mellem parterne om, hvem der reelt ejede dette. Flere af ejerne langs den vestlige del af stiarealet klagede i den forbindelse til Vejdirektoratet, der ved skrivelse af 18. maj 2010 meddelte sagsøgernes repræsentant, vidnet landinspektør Jens Kristian Petersen, at man af nærmere angivne årsager ikke kunne tage stilling til klagen. Forinden havde Landsarkivet for Sønderjylland ved skrivelse af 14. april 2009 meddelt Jens Kristian Petersen, at der i vores afdeling for aflyste skøder og servitutter, ses der intet dokument på matr.nr. xxx, Hejsager, Halk.

- 3 - Til belysning af ejerforholdene har sagsøgte under nærværende sag blandt andet fremlagt kopi af korrespondance mellem kommunen og ejeren af en ejendom beliggende nord for den østlige del af strandstien, nærmere bestemt den del, der har været belagt med fliser og været synlig igennem en lang årrække. Uenigheden vedrørte ejendomsretten til en nord/sydgående sti mellem Hejsager Strandvej... og..., og hvor sagsøgte gjorde gældende, at denne i 1962 var overgået til kommunen ved ekspropriation i forbindelse med etableringen af Hejsager Strandvej og i 1986 overgået fra vejmatriklen til stiarealet matrikel xxx. Endvidere har sagsøgte fremlagt materiale dels vedrørende en ukontroversiel skelafmærkning ved en række ejendomme beliggende langs samme del af strandstien, dels en arealoverførsel - der angiveligt skyldes hævd - fra den østligste del af strandstien til den tilstødende ejendom, matr.nr...., Hejsager, Halk. Endelig har sagsøgte fremlagt en række kort, dokumenter og korrespondance vedrørende ekspropriationer foretaget i forbindelse med anlæggelsen af Hejsager Strandvej. Materialet vedrører dog ikke direkte sagsøgerne eller de ejendomme, der er beliggende langs den vestlige del af stien. Herudover er der under hovedforhandlingen afspillet en CD-rom med billeder, som sagsøgte i august 2010 har optaget langs såvel den vestlige som den østlige del af stien. Sagsøgerne har til belysning af forholdene omkring, og brugen af, den vestlige del af stien fremlagt en del gamle, private fotos samt henvist til en erklæring af 11. juni 2007, hvori sagsøgte giver samtykke til, at et strandbredsareal med hjemmel i bekendtgørelse om matrikulære arbejder 26, stk. 1, overføres til en bagvedliggende kystejendom i Kelstrup. I forbindelse med sagsøgtes overvejelser om etablering af den omtalte offentlige sti, rettede kommunen henvendelse til Kort & Matrikelstyrelsen med anmodning om en uddybning af bestemmelsen i udstykningslovens 31, stk. 4, og bekendtgørelse om matrikulære arbejder 26, stk. 1, og stk. 3. Ved skrivelse af 9. februar 2009 besvarede Styrelsen henvendelsen blandt andet således: Det er karakteristisk for den sønderjyske matrikel, der blev etableret i tysk tid, at veje, vandløb, strandbredder m.v. blev tildelt matrikelnummer (dengang parcelnummer/artikelnummer), og disse matrikelnumre blev parkeret hos det lokale sogneråd, nu kommune, uden at der var tale om et reelt ejerskab. Hensigten med oprettelsen af den sønderjyske matrikel var at beskatte fast ejendom, men selvom veje, vandløb, strandbredder m.v. ikke skulle beskattes, valgte man at identificere disse ubeskattede arealer og give dem til sognerådet (i modsætning til det gamle land, hvor sådanne arealer normalt blev henregnet til umatrikulerede arealer). De juridiske og matrikulære forhold for strandene i Sønderjylland har gennem tiden været genstand for flere fortolkninger, hvoraf nogle var modstridende. Det er dog styrelsens opfattelse, at en korrekt beskrivelse af retsstillingen findes i Flemming Tolstrup: Landboret, 1968, side 68 og 69 (kopi vedlægges). Heraf fremgår bl.a., at Den blotte registrering i matrikel og tingbogen (af kommunen som ejer) beviser intet. Hvis kommunen er ejer af strandbredden, skal kommunen kunne godtgøre det - evt. ved hævdserhvervelse. Med udstykningsreformen i 1...1 har det været hensigten at skabe ensartet retsenhed i Sønderjylland og det gamle kongerige, således at bl.a. også strandbredder blev registreret ensartet. Der vedlægges uddrag af bemærkninger til forslag til lov om udstykning og anden registrering i matriklen (lovforslag nr. L 8, folketingsåret 1989-90), side 28 og 29, hvor der under Ad stk. 4 er givet en redegørelse for den nye bestemmelse i udstykningslovens 31, stk. 4. I bemærkningerne er der på side 29, venstre spalte, sidste afsnit, anført, hvad der skal forstås ved udtrykket bestående rettigheder. Det er således Kort & Matrikelstyrelsens opfattelse, at kommunen ikke ejer de strandbredder, som de står som ejer af i tingbogen, medmindre kommunen aktivt har rådet

- 4 - over strandbredden i form af bygninger og anlæg eller anden råden, som utvivlsomt er en ejers råden. Ved e-mail af 27. januar 2010 har Kort & Matrikelstyrelsen meddelt Vejdirektoratet, at besvarelsen alene vedrører matrikelnumre, der grænser til søterritoriet (matrikulerede strandbredder). Endvidere har Styrelsen i en e-mail af 2. marts 2010 til landinspektør Jens Kristian Petersen meddelt blandt andet: Kort & Matrikelstyrelsen kan indgå på, at vejadgang til eventuelle afskårne stumper af vejarealet matr.nr. xxx Hejsager, Halk, sikres ved tinglysning af deklarationer om vejadgang. Det er fortsat opfattelsen i KMS, at private vejarealer m.v. i Sønderjylland er parkeret hos sognerådet/kommunen, uden at der var tale om et reelt ejerskab. KMS mail af 27. januar 2010 til Vejdirektoratet gengiver en fælles forståelse mellem VD og KMS om, at der - uanset tvivlen om ejerskab til private vejarealer i Sønderjylland - må tages udgangspunkt i den kendsgerning, at Haderslev Kommune i tingbogen er registreret som ejer af matr.nr. xxx. Det er situationen i dag, og den eller de, der vil anfægte det forhold må afklare spørgsmålet ved en skelforretning/retssag. Matr.nr. xxx, Hejsager, Halk, er et vejareal på 3818 kvm, hvor hele matrikelnummeret er noteret som vej. Matr.nr. xxx er efter KMS opfattelse en privat fællesvej, der er omfattet af reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder. I henhold til reglerne i 7 kan den privat fællesvej slettes på matrikelkortet, når en række betingelser er opfyldt. Hvis hele eller del af matr.nr. xxx slettes som vej på matrikelkortet, vil matr.nr. xxx være et matrikelnummer uden vejareal, henholdsvis med delvis vejareal. Af de i ovennævnte besvarelse omtalte bemærkninger fremgår det blandt andet: Det har i århundreder været gældende ret i Danmark, at strandbredder hører under kystejendommene, og at tilvækstarealer fra havet hører til disse ejendomme. Matrikelkortene og reglerne i den gældende udstykningsbekendtgørelse om berigtigelse af ejendomsgrænser mod havet er udformet i overensstemmelse hermed. For Sønderjyllands vedkommende har særlige forhold dog gjort sig gældende, idet en del af strandbredderne ved den tyske matrikulering blev henført under samme matrikelnummer som de offentlige veje, vandløb samt andre offentlige og private arealer, som ikke skulle skyldsættes. Disse strandbredder fremtræder derfor på matrikelkortene som strimler (med matrikelnummer) mellem kystejendommene og havet. Kommuner er i de fleste tilfælde blevet anført i tingbogen som ejere af de offentlige veje og dermed også af de øvrige arealer, som var henført under det pågældende matrikelnummer. Kommunen har imidlertid ikke udøvet ejendomsret over strandene, og den tilfældige matrikulære registreringsform, der har ført til, at kommunerne blev anført som ejere af strandene, kan ikke tages som udtryk for en ejendomsret til disse. Matrikulære berigtigelser som følge af tilvækst og fraskylning af arealer er på grund af den særlige bogføring af strandbredderne i Sønderjylland sket på den måde, at det matrikulerede strandareal er flyttet udad, henholdsvis indad, hvorved de bagvedliggende kystejendommes grænser er ændret tilsvarende. Disse særlige registreringsmæssige forhold har skabt betydelig uklarhed med hensyn til retsforholdene omkring strandene i Sønderjylland, og der synes ikke at være nogen saglig begrundelse for at opretholde en matrikulær og tingbogsmæssig registrering af strandene, der afviger fra forholdene i det øvrige land. Det foreslås derfor, at matrikelmyndighederne, når der ikke foreligger særligt grundlag for ejendomsret til strandbredden, skal kunne registrere denne under kystejendommene, så ejendomsgrænsen mod søterritoriet er højeste daglige vandstandslinie, ligesom i den øvrige del af landet.

- 5 - Hvis der foreligger et særligt grundlag for ejendomsret, f.eks. i forbindelse med opførte bygninger eller anlæg på strandbredden, må den matrikulære registrering foretages i overensstemmelse hermed. Andre lovligt stiftede rettigheder må naturligvis bevare deres gyldighed, og kystejendommenes ejere skal ikke som følge af den ændrede registrering kunne kræve betaling for sådanne rettigheder. I en senere udtalelse til sagsøgte om fortolkningen af begrebet særligt grundlag for ejendomsret i bekendtgørelse om matrikulære arbejder 26, stk. 1, har Kort & Matrikelstyrelsen ved skrivelse af 7. januar 2011 blandt andet anført: Det er Kort & Matrikelstyrelsens opfattelse, at det forhold, at strandarealer har været meget benyttet af offentligheden, ikke udgør et særligt grundlag for ejendomsret, da offentligheden længe i medfør af naturbeskyttelseslovgivningen har haft ret til færdsel og ophold på strandarealer. Det er stadig ejeren af den bagvedliggende kystejendom, der er den juridiske ejer af strandarealet frem til daglig højvandslinie. Hvis offentlighedens brug af strandarealet til ophold og badning er mere vidtgående end rettighederne efter naturbeskyttelseslovgivningen, f.eks. ophold og badning inden for 50 m fra beboelsesbygninger, kan der muligvis være skabt en rettighed (servitut), som kystejendommenes ejere skal respektere. Af en fremlagt, udateret "Interessentskabskontrakt for "I/S..."" fremgår det blandt andet, at sagsøgerne A og B sammen med 10 andre sommerhusejere ved Hejsager Strand "i fællesskab opkøber og driver ejendommen matr.nr.... Hejsager med de rettigheder og forpligtelser, der tilhører grundstykket. Endvidere fremgår det af kontakten: 1... Grundstykket henligger som et frit strandareal, og samtlige interessenter forpligter sig til at arbejde for, at grundstykket bibeholder denne status.... Interessenterne har ret til at have egen ro-/sejlbåd liggende på arealet. Nuværende og fremtidig ejerforhold: 2. Nuværende ejerforhold er således, at samtlige interessenter har jordstykker i lige sameje, således at hver ejer en ideel anpart udgørende den brøkdel, den enkelte interessent udgør af fællesskabet. Fremtidig medlemskab af nærværende interessentskab og som dermed også ejer af ideel anpart af matr.nr.... Hejsager kan alene være ejer af de matrikelnumre, der er nævnt i forbindelse med interessentskabet. Ved overdragelse af enkelt matrikelnumre overdrages ligeledes medejerskab i interessentskabet med den ideelle anpart, der er tillagt intessenten/matrikelnumret". Ved skrivelse af 18. februar 2010 rekvirerede sagsøgtes advokat en skelforretning hos Landinspektørerne Syd I/S. Denne forretning blev udført af landinspektør Ejnar Sønderby Christensen, der den 6. september 2010 afgav en erklæring, hvori han nærmere beskriver de af ham foretagne undersøgelser, afholdte møder samt modtagne informationer og indsigelser. Endvidere gav han følgende begrundelse for sin fastlæggelse af skellet: "Generelle betragtninger:

- 6 - Der er dannet sædvane i Sønderjylland for, at betragte kommunerne som ejere af de pr. fl. veje, i de tilfælde hvor kommunerne står anført i adkomstrubrikken, som ejer af det pågældende matr.nr. Kort- og Matrikelstyrelsen, Sønderjylland (Amtslandinspektørkontorerne), har betragtet kommunerne som ejere af pr. fl. veje i de tilfælde, hvor kommunerne stod anført som ejere i adkomstrubrikken i tingbogen. Dette har udmøntet sig i, indhentning af kommunernes tiltrædelse på dokumenter vedr. ændring af pr. fl. veje. Denne praksis er videreført af de privat praktiserende landinspektører i Sønderjylland, efter privatiseringen i 1999. Vejdirektoratet har også lagt til grund i flere afgørelser vedr. matr.nr. xxx Hejsager, Halk, at Haderslev kommune er ejer af matr.nr. xxx Hejsager, Halk. Til underbyggelse heraf, findes et notat fra Kort- og Matrikelstyreisens, Sønderjyske Kontor, af 18. april 2000/let revideret 23-12-2004, anføres det på side 14 under afsnittet særligt om veje: "I en sag fra Rødekro har Landsretten stadfæstet (utrykt dom af 5-10-1983), at kommunen er ejer af et privatvejsareal på grundlag af tingbogens udvisende." I sagen statueres bl.a. hævd til færdsel over pr. fl. vej tilhørende Rødekro kommune. Dette citat bruges alene i nærværende sag til at viderebringe, opfattelsen hos det tidligere Kort- og Matrikelstyreisens, Sønderjyske Kontor, at en kommune er ejer af en pr. fi. vej, når kommunen står anført i adkomstrubrikken i tingbogen. Endvidere har Kort- og Matrikelstyrelsen, Sønderjylland (Amtslandinspektørkontorerne), ført et matrikelregister og matrikelbøger med angivelse af et ajourført ejerregister i begge, som blev ajourført ud fra udskrifter fremsendt tra tinglysningskontorerne. I både registret og matrikelbogen har kommunerne været anført som ejere af bl.a. pr. fl. veje, på lige fod med tingbogens udvisende. Med baggrund i ovennævnte er jeg af den opfattelse, at Haderslev kommune har adkomsten til den pr. fl. vej, matr.nr. xxx Hejsager, Halk, i overensstemmelse med tingbogens udvisende.... Generelt for Ib.nre....-... (matr.nre....,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,... og... alle Hejsager, Halk) kan det oplyses, at arealet fra sommerhushaverne og ned til daglige højeste vandstandslinie har været benyttet af almenvellet som almindelig strand i form af badning, gåturer langs strand, solbadning m.v., altså til alt hvad en strand normalt bliver benyttet til. Vejen har ikke været synlig i marken i mange år, - det hersker der ingen tvivl om. Ejeren af den pr. fl. vej er - Haderslev kommune - og dermed alle borgere i Haderslev kommune. Som følge heraf har alle haft mulighed for at tage ophold og færdes på stranden - ingen har haft intention om at ændre på dette og ingen er blevet bremset heri. Almenvellet har foretaget færdsel på hele stranden, hvorfor der bl.a. ikke er mulighed for nabohævd ud over synlige grænser. Marskhalm og hybenrosevækst er naturligt forekommende vegetationer på stranden, hvorfor der ikke anses mulighed for at vinde nabohævd specifik på disse arealer. Samtidigt vokser marskhalmen og hybenrosevæksten vildt uden en egentlig skarp afgrænsning. Videre har hybenbuskene efter vurdering af luftfoto,

- 7 - varierende bredde fra de enkelte årgange, alt afhængig af vejret, vandstand m.v. årerne gennem, hvorfor der ikke kan tales om en fast fysisk grænse i marken, hvortil der kan vindes hævd. Oplægning af både anses ligeledes for at være en naturlig del af strandens virke og brug til gavn for almenvellet. Denne brug kan alene statuere servituthævd, men ikke ejendomshævd. Ligeledes tillægges det betydning, at en stor del af ejerne (lb.nre....-...) af sommerhusene er vidende om, at de ejer et separat jordstykke på den anden side af den pr. fl. vej - matr.nr. xxx Hejsager, Halk ud mod Lillebælt. Sommerhusejerne vil altså komme i "ond tro", såfremt, der skal ske hævdserhvervelse af hele den pr. fl. vej mellem "egne" jordstykker. Som sidebemærkning kan nævnes, at omvendt gælder naturligvis også, at der ikke kan vindes hævd over de til sommerhusene hørende parceller - beliggende søværts den pr. fl. vej, såfremt parcellerne fortsat henligger uændret i marken, som p.t., hvor ingen har inddraget dem / taget dem ejendomsretligt i brug. Nogle af sommerhusejerne (bl.a. lb.nre....,...,...,... og...) har i fællesskab købt matr.nr.... Hejsager, Halk tilbage i 2005/2006 - skødet er tinglyst 23. maj 2006. Samtidigt med købet blev der foretaget en afmærkning af skellet med efterfølgende opmåling og udarbejdelse af måleblad. I denne forbindelse har køberne godkendt skellet mellem matr.nr.... Hejsager, Halk og den pr. fl. vej matr.nr. xxx Hejsager, Halk - selvom der på daværende tidspunkt ikke har været en synbar vej/sti på denne del af strækningen. Som følge af skelfastlæggelsen mellem matr.nre. xxx og... Hejsager, Halk i 2005/2006 er denne del af skelstrækningen for matr.nr. xxx Hejsager, Halk ikke medtaget i nærværende skelforretning. Ud for lb.nr.... - matr.nr.... Hejsager, Halk er eksisterende skeljernrør samtidigt indmålt som gammel skelafmærkning, allerede i 2005, dvs. der har været en på stedet synlig afmærkning mellem den pr. fl. vej - matr.nr. xxx Hejsager, Halk - og matr.nr.... Hejsager, Halk. I forbindelse med nærværende skelforretning fastlægges skellet - på store dele af strækningen - på lignende måde ud fra det i matriklen registrerede skel, altså ud fra samme opfattelse, som har hersket i 2005/2006 og værende accepteret af nogle af naboerne på dette tidspunkt. Naboernes accept stemmer godt overens med øvrige ejerforhold på den berørte strandstrækning, hvor også andre dele af stranden, er ejet af private sommerhuseje i et fællesskab, f.eks. matr.nr.... Hejsager, Halk. (Matr.nr.... Hejsager, Halk er tilgrænsende matr.nr.... smst. i dennes østlige ende). Således ejes en stor del af stranden af beboerne i området. Derfor er eksistensen af store dele af den sydlige skelstrækning af matr.nr. xxx Hejsager, Halk kendt, idet denne grænser ind til netop matr.nre.... og... Hejsager, Halk.

- 8 - Ligeledes kan det oplyses, at der ad den pr. fl. vej - matr.nr. xxx Hejsager, Halk - er vejadgang for bl.a. matr.nr.... Hejsager, Halk og matr.nr.... smst. til offentlig vej, ifølge matrikelkortet. lb.nr....: Ved matr.nr.... Hejsager, Halk er der opført en mur ud over den pr. fl. vej - matr.nr. xxx Hejsager, Halk, samt plantet et meget bredt beplantningsbælte i forlængelse heraf. Anvendelsen af del af den pr. fl. vej til opførsel af en mur og beplantningsbælte har stået på i mange år. Således er der ingen tvivl om, at rådigheden - en ejers fulde råden - har pågået i mere end 20 år og der dermed er vundet hævd til fordel for matr.nr.... Hejsager, Halk til yderkant mur og til ca. midte af beplantning. lb.nr....: Ved matr.nr.... Hejsager, Halk er der opført en mur ud over den pr. fl. vej - matr.nr. xxx Hejsager, Halk. Anvendelsen af del af den pr. fl. vej til opførsel af en mur har stået på i mange år. Således er der ingen tvivl om, at rådigheden - en ejers fulde råden - har pågået i mere end 20 år og der dermed er vundet hævd til fordel for matr.nr.... Hejsager, Halk til yderkant mur. lb.nr....: Ved matr.nr.... Hejsager, Halk er der opført en mur ud over den pr. fl. vej - matr.nr. xxx Hejsager, Halk. Anvendelsen af del af den pr. fl. vej til opførsel af en mur har stået på mange år. Således er der ingen tvivl om, at rådigheden - en ejers fulde råden - har pågået i mere end 20 år og der dermed er vundet hævd til fordel for matr.nr.... Hejsager, Halk til yderkant mur. lb.nr....: Mellem matr.nre.... og xxx Hejsager, Halk står der et ældre velholdt stakit. Anvendelsen af del af den pr. fl. vej, som en del af haven m.v. med stakit til matr.nr.... Hejsager, Halk har stået på i mange år. Således er der ingen tvivl om, at rådigheden - en ejers fulde råden - har pågået i mere end 20 år og der dermed er vundet hævd til fordel for matr.nr.... Hejsager, Halk. lb.nr....: Matr.nr.... Hejsager, Halk har udvidet sin have ud over del af den pr. fl. vej - matr.nr. xxx Hejsager, Halk, hvorpå der er anlagt en skråning, græsplæne, opsat stakit m.v. Anvendelsen af del af den pr. fl. vej, som en del af haven m.v. til rnatr.nr.... Hejsager, Halk har stået på i mange år. Således er der ingen tvivl om, at rådigheden - en ejers fulde råden - har pågå et i mere end 20 år og der dermed er vundet hævd til fordel for matr.nr.... Hejsager, Halk. I forlængelse heraf erklærer undertegnede landinspektør, at skellet mellem matr.nr. xxx Hejsager, Halk og lb.nre....-... matr.nre....,...,...,...,...,...,...,...,...,

- 9 -...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,...,... og... alle Hejsager, Halk er det netop påviste og markerede skel med eksisterende skelpæle stående på stedet samt supplerende afsætning af skellet med skelpæle til brug for visualisering i marken af det fastholdte og ny fastlagte skel, jf. nedenfor". Denne skelfastlæggelse har sagsøgerne i medfør af udstykningslovens 36, stk. 2, nr. 2, indbragt for retten ved stævning modtaget den 4. november 2010, og hvorunder parterne har nedlagt de ovenfor angivne påstande. Under sagens behandling har de af sagsøgerne, der ejer deres ejendomme sammen med andre, fremlagt fuldmagter fra disse. Af de enslydende fuldmagter fremgår det blandt andet, at "Undertegnede... giver hermed fuldmagt til... til at varetage alle mine interesser i forbindelse med den anlagte retssag mod Haderslev Kommune. Jeg erklærer at ville følge afgørelsen af sagsanlægger og jeg kan fuldt ud tilslutte mig dette". For så vidt angår sagsøgeren D er fuldmagten afgivet af hendes ægtefælle, O, der ifølge tingbogen er eneejer af mat.nr. 871 samt matr.nr.... og... Forklaringer: Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgerne A, B, C og G samt vidneforklaring af N (senior), landinspektør Jens Kristian Petersen, ingeniør Per Fogh og juridisk chef Tommy Hansen. Herudover har landinspektør Ejnar Sønderby Christensen vedstået sin ovennævnte skelerklæring og afgivet supplerende forklaring. Sagsøgeren, A, har forklaret, at han og hans hustru siden 1...5 har været ejere af matr. nr.... og matr. nr...., Hejsager, Halk. Sagsøgeren er dog kommet en del på stedet lige siden 1945 og mener, at den østlige del af strandstien blev oprettet og forsynet med fliser allerede i 1940'erne. Til forskel herfra er den vestlige del blot sandstranden uden nogen form for afmærkning. Når andre end ejerne passerer forbi, spadserer de som regel nede på "det hårde sand" i strandkanten, dog uden at de benytter noget bestemt sted. Helt tilbage fra sagsøgerens barndom har ejerne af sommerhusene på vestlige side benyttet strandstykket som en del af deres ejendomme. De har således gravet "solgryder" og trukket både op på stranden foran ejendommene. Af Kirsten Pedersen, der er ejer af matr. nr...., har sagsøgeren fået fortalt, at der i gamle dage blev kørt med hestevogn på stranden, når man skulle besøge et badehotel liggende længere mod vest. Sagsøgeren har endvidere forklaret, at han og flere andre ejere i 2006 gik sammen og købte matr. nr.... I samme forbindelse oprettede man den ovenfor nævnte interessentskabskontrakt for "IS...". Samtidig med købet blev der foretaget en skelafmærkning, der svarer til det, som landinspektør Ejnar Sønderby Christensen nu er kommet frem til. Da skelafmærkningen blev foretaget, var sagsøgeren og de andre ejere godt klar over, at matr.nr. xxx stod registreret som tilhørende sagsøgte. Dette gav ikke anledning til nærmere drøftelser, førend kommunen fik planer om, at der skulle anlægges og markeres en offentlig sti på strandstykket. Først da satte ejerne spørgsmålstegn ved, hvem der var den reelle ejer af matrikelnummeret. Sagsøgeren, B, har forklaret, at han er ejer af matr. nr.... og matr. nr...., Hejsager, Halk. Sagsøgeren købte disse ejendomme i 1...0, men kendte udmærket området i forvejen. Sagsøgerens forældre havde nemlig gennem en årrække et sommerhus beliggende på den

- 10 - anden side af Hejsager Strandvej, nærmere bestemt matr. nr.... Dette sommerhus købte forældrene i 1951, og hele familien benyttede det hver sommer i hele sagsøgerens barndom og frem til omkring 1...8, hvor huset blev solgt. Den østlige del af matr. nr. xxx har efter sagsøgerens erindring altid været belagt med betonfliser. Dette har ikke været tilfældet med den vestlige del, der hele tiden har været almindelig sandstrand uden nogen form for belægning eller markering af en sti. Sagsøgeren husker, at han i sin barndom gravede "solgryder" på stranden, samt at der aldrig blev tænkt over, hvorvidt dette skete på den nu omhandlede strandsti. Sagsøgeren har haft båd, siden han var 14 år gammel. Denne båd har han altid trukket op på stranden og lagt den hen over "stien". Da sagsøgeren købte sine ejendomme, var han ikke klar over, at der eksisterede nogen sti hen over det foranliggende strandstykke. Først da A kom og fortalte om sagsøgtes planer, begyndte sagsøgeren og de andre ejere at stille spørgsmålstegn ved, hvem der retteligt havde ankomst til matr. nr. xxx. Sagsøgeren har endvidere forklaret, at der ved siden af hans forældres sommerhus var en nabo, som de kaldte Jumbo. Vedkommende ejede matr.nr.... og støbte i 1960'erne en 1 x 1½ meter stor betonklods nede på stranden. Denne klods blev placeret lige dér, hvor den nu omhandlede strandsti er beliggende. Klodsen brugte Jumbo til fortøjring af et mindre skib, og sagsøgeren bekendt findes den stadig på stedet, dog nu 30-40 cm under sandet. Sagsøgeren, C, har forklaret, at hun og tre af hendes søskende i 1986 arvede sine forældre og overtog matr. nr.... og matr. nr...., Hejsager, Halk. Forældrene havde haft ejendommene og det derpå opførte sommerhus siden slutningen af 1930'erne. Sagsøgeren er født i 1941 og har erindring om stedet, fra hun var ca. 5 år gammel. Sagsøgeren husker således tydeligt, at der igennem alle årene blev leget på stranden neden for sommerhuset, hvor man også fik opført en badebro. Endvidere har hun klar erindring om, at ejerne trak deres både op og havde dem liggende på stranden, herunder på det sted, hvor den nu omhandlede strandsti angiveligt er beliggende. Som det kan ses af de som bilag 10 fremlagte fotos, herunder billede 15, 16 og 17, har der aldrig været aftegnet eller afmærket nogen sti på stranden. Sagsøgerens ældste søster forsøgte på et tidspunkt - husker ikke hvornår - at få den del af matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og matr. nr...., lagt ind under de sidstnævnte ejendomme. Søsteren fik dog afslag på sit andragende af den daværende kommunaldirektør, Jens Kaptajn. Når andre end ejerne benytter stranden, sker det ikke noget bestemt sted. Som regel spadserer de dog forbi helt nede i strandkanten eller ligger og soler sig på det sted, hvor stien er. Sagsøgeren, G, har forklaret, at han sammen med sin hustru har ejet matr. nr.... og matr. nr.... Hejsager, Halk, siden 2001. Sagsøgeren er dog kommet på stedet hele livet, idet hans far siden midten af 1950'erne har ejet nabohuset, nærmere bestemt matr. nr....-... og matr. nr....-... Stranden ud for begge ejendomme er ca. 12 meter bred, og sagsøgeren har leget her hele sin barndom. Blandt andet har han spillet badminton, fodbold samt ligget og solet sig. Herudover blev stranden benyttet til henlæggelse af ejernes både. Først for nogle år siden blev sagsøgeren klar over, at der skulle være en sti på tværs af strandarealet. Dette skete, da aviserne begyndte at tale om sagsøgtes planer, men i første omgang troede sagsøgeren, at der var tale om den østlige del af matr. nr. xxx. Da sagsøgeren og hans hustru købte matr. nr.... og matr...., så de godt, at der var et "afbræk" i grunden, selv om der aldrig har været noget synligt herom på stedet. Det nævnte "afbræk" var blot en stiplet linie på et matrikelkort. Når andre end ejerne færdes på strandarealet, går de typisk i vandkanten, hvor der er mere fast grund. Formentlig skyldes dette også, at ejerne har deres både trukket op på stranden og placeret hen over det sted, hvor "stien" er beliggende. I dag er det typisk sommerhusejerne, der går eller opholder sig på stranden. Som det fremgår af det som bilag 11 fremlagte fotografi, har sagsøgeren og hans familie altid haft et gyngestativ opstillet på stranden neden

- 11 - for deres sommerhuse. Stativet er fastmonteret og har stået på stedet året rundt. Stativet er blevet benyttet af såvel sagsøgeren og hans familie som forbipasserende, der har opholdt sig på stranden. I 2002 opsatte sagsøgeren et nyt gyngestativ, der mere eller mindre står på det sted, hvor "stien" er beliggende. Hverken sagsøgeren eller hans familie har på noget tidspunkt fået en påtale eller nogen form for henvendelse fra sagsøgte i anledning af de opsatte gyngestativer. Vidnet, N (senior), har forklaret, at han er 83 år gammel og far til sagsøgerne, F og G. I begyndelse af 1960'erne erhvervede vidnet matr. nr....-... og matr. nr....-... Vidnet er dog kommet på stedet længe før, idet hans far i 1934/35 byggede sommerhus på matr. nr.... Hele sin barndom kom vidnet jævnligt i huset og på den tilstødende strandgrund, herunder matr. nr.... Stranden blev benyttet til oplægning af både, ligesom vidnet og hans familie tændte sankthansbål og opsatte et gyngestativ. Dette stativ er vist på det billede, der er fremlagt som bilag 11 og er placeret dér, hvor "stien" forløber. På stedet har der aldrig været nogen markering af en sti, og først mange år efter sit køb af matr. nr....-... og matr. nr....-... fik vidnet tilfældigt oplyst, at der skulle være en sti på stranden, som tilhørte kommunen. Vidnet har ingen erindring om, at stranden på noget tidspunkt har været brugt som vej. Det eneste, som vidnet på et tidspunkt fik oplyst, var, at "det offentlige havde en strimmel dernede". Om den ovenfor omtalte ansøgning af 27. juli 1942 til Halk sogneråd om etablering af en ny vej har vidnet forklaret, at samtlige ansøgere er fiskere. Vidnet bekendt var ansøgeren K far til ansøgeren L, der boede i det hus, som sagsøgeren, E, nu ejer. Ansøgeren, M, der ejede matr. nr...., har på et tidspunkt fortalt vidnet, at nogle bønder om vinteren kom kørende og hentede grus og sten på stranden. Vidnet, landinspektør Jens Kristian Petersen, har forklaret, at han siden 1978 har arbejdet som landinspektør. For nogle år siden blev vidnet kontaktet af sagsøgeren, A, der oplyste, at der var opstået tvivl hos ham og nogle andre sommerhusejere om adkomsten til den østlige del af matr. nr. xxx. Vidnet beså stedet og foretog undersøgelser af blandt andet tingbogen. Her var sagsøgte anført som ejer, selv om der ikke forelå noget skøde. Vidnet granskede spørgsmålet yderligere og fandt ud af, at man i den tyske tid gav alt matrikelnumre, herunder også veje og åer. Dette var også sket med matr. nr. xxx, som samtidig blev "parkeret" hos kommunen som ejer. Under den af landinspektør Ejnar Sønderby Christensen gennemført skelforretning repræsenterede vidnet nogle af ejerne og argumenterede for, at de ved hævd havde vundet ret til matr. nr. xxx, samt at det var normalt i Danmark, at et strandareal som det omhandlede registreres som tilhørende de tilstødende kystejendomme. Vidnet, landinspektør Ejnar Sønderby Christensen, har vedstået den af ham afgivne "erklæring om skelforretning" af 6. september 2010. Vidnet har supplerende forklaret, at han siden 1990 har været uddannet landinspektør og efterfølgende beskæftiget sig med ligeartede skelforretninger, herunder navnlig syd for Kongeåen. Vidnet skønner, at han i alt har gennemført ca. 15 sådanne skelforretninger. I disse har der dog ikke været en problemstilling svarende til den nu omtvistede. Vedrørende den nu omhandlede skelerklæring har vidnet forklaret om: side 6: at sagsøgeren, G, ved sit og hustruens køb i 2002 af matr. nr.... og matr. nr.... var vidende om, at de to matrikelnumre lå på hver sin side af matr. nr. xxx.

- 12 - side 20: at den under lb. nr. 36 omtalte "urmåling" vedrører en opmåling fra 1970'erne. Her registrerede man blot vestskellet og indtegnede dette på matrikelkortet, der dannede baggrund for beskatningen. Når det ud for samme løbenummer står anført, at "skellene er ikke synbare på stedet" skyldes dette, at det hverken ved stensætning, mur eller anden fysisk markering er muligt at se, hvor arealerne eller matrikelnumrene er beliggende. Der var meget muligt opsat et gyngestativ på strandbredden neden for matr. nr...., men hvor det mere præcist stod, husker vidnet ikke. Uanset, hvor stativet stod, har vidnet ikke tillagt det nogen betydning ved sin skelforretning. side 17: at ejerne af lb. nr. 25 eller matr. nr.... var indkaldt, men undlod at give møde til den skelforretning, der blev afholdt på åstedet den 18. august 2010, kl. 14.00. Det manglende fremmøde har vidnet dog ikke tillagt nogen betydning for, hvorledes skelforretningen skulle afgøres på det pågældende sted, side 19: at det under lb. nr. 41 omtalte måleblad fra oktober 2005 vedrører en opmåling foretaget i forbindelse med, at nogle af sagsøgerne sammen med flere andre erhvervede matr. nr.... De opmålinger, der da blev foretaget, er også inddraget under nærværende skelforretning, Som anført under lb. nr.... var skellet her alene delvist synbart. Der var således ingen tydelig grænse afmærket på selve stranden, og en opført mur var placeret længere tilbage end det nu fastlagte skel, side 20: at det under lb. nr.... omtalte skelmærke/skeljernrør mod øst er fundet ud mod stien, matr. nr. xxx. side 21: at det lb. nr.... omtalte måleblad fra maj 2007 formentlig stammer fra en fuld opmåling af matr. nr.... Efter vidnets opfattelse må man gå ud fra, at vedkommende landinspektør har sendt målebladet til ejeren af matr. nr.... og matr. nr...., dvs. sagsøgeren Anne Carstensen, eller i hvert fald orienteret hende herom. Målebladet fra 2007 er også det, der refereres til, når det anføres, at "videre er skellet mellem den og pr. fl. vej - matr. nr. xxx Hejsager, Halk, og matr. nr.... Hejsager, Halk, fastlagt ved måleblad." De skelmærker - skeljernrør mod vest og øst, der er fundet på stedet, er nogle, der vender ind mod matr. nr. xxx, side 22: at det under lb. nr.... omtalte måleblad fra maj 2007 er det samme, der er omtalt ovenfor under lb. nr.... Ligeledes er der tale om det samme skelmærke, som omtalt under dette lb. nr. Under lb. nr.... er der blandt andet omtalt et måleblad fra oktober 2005. Dette stammer fra det køb, som nogle ejere da foretog af matr. nr...., og hvor skellet blev afsat mellem dette matr. nr. og matr. nr. xxx. Ligeledes er der tale om det samme markrids og måleblad samt skelmærker, der er anført under lb. nr.... Også det her anførte skelmærke/skeljernrør mod vest og øst er ind mod matr. nr. xxx, side 23: at det under lb. nr.... omtalte synbare skel forløber langs et på stedet opsat plankeværk. I den skematiske fortegnelse, der er vedhæftet skelerklæringen, står ejeren af lb. nr.... anført som B. Dette samsvarer også med angivelserne i tingbogen, men er desuagtet ikke korrekt, idet ejeren er den samme som ejer lb. nr...., nemlig sagsøgeren, B,

- 13 - side...: at de fundne skelmærker langs stien op til Hejsager Strandvej og mellem matr. nr.... og matr. nr. 867. side 25: at baggrunden for den her angivne sædvane beror på en samtale med tidligere amtslandinspektør, Per Bonde. Af denne fik vidnet oplyst, at man siden 1920 er gået ud fra, at de veje og matrikelnumre, der i tysk tid er registreret med kommunen som ejer, også reelt tilhører kommunen. Hertil kommer, at der vidnet bekendt aldrig har været stillet spørgsmålstegn ved adkomstforholdene til de ejendomme, hvor kommunen står anført som ejer. Vidnet har yderligere forklaret, at Kort- og Matrikelstyrelsen har registreret matr. nr. xxx som en "privat fællesvej" og med en bredde på 4,55 meter. En "privat fællesvej" er ifølge lov om private fællesveje en vej, som giver adgang til flere ejendomme. I sin skelerklæring har vidnet lagt til grund, at der er tale om en "privat fællesvej", der grænser op til flere ejendomme eller parceller. Matr. nr. xxx er eneste vejadgang til matr. nr.... samt matr. nr...., og man kan ikke blot slette en fællesvej, der er eneste adgangsvej til en selvstændig ejendom, jf. udstykningslovens bestemmelser herom. Vidnet, ingeniør Per Fogh, har forklaret, at han er uddannet ingeniør og gennem de seneste ca. 25 år har arbejdet som sådan i sagsøgtes vej- og parkafdeling. Vidnet blev involveret i den foreliggende tvist, da nogle af sagsøgerne indbragte sagsøgtes beslutning om anlæggelse af en offentlig sti for Vejdirektoratet. Sideløbende med denne klage arbejdede vidnet videre med selve stiprojektet og deltog i gennemførelsen af den nu påklagede skelforretning. Den ovenfor omtalte ansøgning af 27. juli 1942 til Halk Sogneråd om anlæggelse af en ny vej tog vidnet som udtryk for, at der hidtil havde foregået en transport hen over det strandareal, der er beliggende syd for sagsøgernes ejendomme. Før Hejsager Strandvej blev anlagt i begyndelsen af 1950'erne, var strandstien i øvrigt også eneste adgangsvej til sagsøgerens ejendomme. At der formentlig har været tale om en offentlig vej bestyrkes også af det forhold, at der har været opsat forsyningsmaster langs med denne, jf. de som dokument nr.... fremlagte fotografier. Vidnet, juridisk chef Tommy Hansen, har forklaret, at han er juridisk chef i Haderslev kommune. Forevist en ikke fremlagt skrivelse af 11. juli 2003 har vidnet forklaret, at det er ham, der har konciperet denne. Hvilke overvejelser, der lå bag skrivelsen, husker vidnet ikke. Formentlig er det dog således, at Carstensen har ansøgt kommunen om tilladelse til at købe en del af matr. nr. xxx. Som embedsmand har vidnet skønnet, at arealet ikke havde kommunal interesse og derfor godt kunne sælges. I Teknik- og Miljøudvalget var man imidlertid af en anden opfattelse, nemlig af arealet havde interesse for kommunen. Parternes anbringender og synspunkter: Sagsøgerne har til støtte for deres principale påstand navnlig gjort gældende, at de omtvistede arealer tilhører dem som ejere af de tilgrænsende kystejendomme, hvilket er i overensstemmelse med de regler, der altid har været gældende i Danmark, herunder også i den tyske tid fra 1864 til 1920. Disse er fortsat gældende, og som det fremgår af bemærkningerne til udstykningslovens 31, stk. 4, jf. bekendtgørelse om matrikulære arbejder 26, stk. 1, har det netop været hensigten at skabe retsenhed i hele landet. Det bestrides som ganske udokumenteret, at der i Sønderjylland skulle have dannet sig en anden retstilstand gennem den i skelerklæringen påståede sædvane. Sagsøgte er alene ved en tilfældighed, og uden på nogen måde at dokumentere sin ejendomsret, blevet anført som ejer

- 14 - af de tyske myndigheder, der arbejdede efter helt andre regler end de for det øvrige land gældende. Arealet må defineres som strandbred, selv om det ikke grænser op til havet grundet den omstændighed, at den private sti eller fællesvej er udlagt midt på stranden. Sagsøgerne og tidligere ejere af deres ejendomme har endvidere vundet hævd på arealet, idet de igennem hævdstid har anvendt det til beplantning, bådoplægning, gyngestativer, ophold og badning. Til forskel herfra har sagsøgte på intet tidspunkt disponeret som ejer af arealet, ligesom man som retsgrundlag for sin ejendomsret alene har kunnet henvise til den tilfældighed, at man i tysk tid blev registreret som ejer, da det blev udlagt som privat fællesvej og dermed undtaget fra beskatning. Arealet har tidligere, men ikke i hævdstid, været anvendt som vej eller sti, men burde ved anlæggelsen af Hejsager Strandvej være lagt under de tilgrænsende kystejendomme, ganske som det ville være sket i en lignende situation i dag. Den i skelerklæringen omtalte dom fra 1983 ligner på ingen måde nærværende sag, idet den ikke omhandler ejerspørgsmålet, men derimod alene, at sagsøgeren ville have ret til fri og uhindret færdsel ad et vejareal beliggende på de sagsøgtes ejendomme. At en del af vejarealet tilhørte kommunen havde intet afgørende med sagen at gøre, men blev blot nævnt i dommen. Hertil kommer dommens oplysning om, at vejen, som var synlig i marken og blev benyttet af sagsøgeren, i tysk tid var registreret som Dorfstrasse, hvorimod arealet på den i nærværende sag omhandlede strandbred, der ikke har været synlig i marken siden bønder og fiskere i området holdt op med at bruge strandbredden til færdsel for cirka 60 år siden, i tysk tid var registreret som Feldweg. Sagsøgerne har en væsentlig interesse i, at der træffes afgørelse om de dele af det omtvistede areal, der grænser op til deres ejendommen. Der er intet til hinder for, at sagsøgte fortsat ejer de dele af arealet, som ikke er omfattet af nærværende sag. Strandbredden er tilgængelig for alle i Danmark, hvilket imidlertid ikke kan anses at have betydning i forhold til den naturlige råden, som sagsøgerne har haft i kraft af ejerskabet til de omkringliggende matrikelnumre. Almenheden vil fortsat, og ganske som i dag, have adgang til strandbredden ifølge naturbeskyttelseslovens 22, stk. 1, uanset sagsøgerne anses som ejere af det omtvistede areal. Hvad angår den subsidiære påstand har sagsøgerne gjort gældende, at den omhandlede del af vejen eller stien uden videre vil kunne slettes i matriklen i medfør af 7 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder. Vejen eller stien har nemlig ikke eksisteret i marken i hævdstid, ligesom der ikke foreligger noget tinglyst dokument om vejret. Endvidere er vejen ikke eneste vejadgang til en ejendom eller en del af en ejendom, hvorfor arealet i overensstemmelse med den faktiske benyttelse skal omdefineres til strandbred. I relation til den mere subsidiære påstand har sagsøgerne gjort gældende, at de gennem hævdstid har benyttet strandarealet til oplægning af både, herunder ophalerspil, gravning af gryder, gyngestativer, boldspil, opstilling af liggestole, udekøkken m.v., ligesom man har foretaget kystsikring med hybenbuske og marskhalm samt i visse tilfælde opført en betonmur. Denne benyttelse og aktivitet fremgår tydeligt af det fremlagte billedmateriale samt de afgivne partsforklaringer og er på intet tidspunkt påtalt af sagsøgte. Sagsøgernes fortsatte råden er ikke til hinder for offentlighedens benyttelse af stranden, da den på ingen måde er spærret af. Sagsøgerne ønsker alene en opretholdelse af status quo, hvorved sagsøgte ikke ændrer på den nuværende benyttelse af strandbredden. Sagsøgte har til støtte for kommunens afvisningspåstand gjort gældende, At sagsøgerne A, C, D, E, F og Gs principale påstande ikke kan tages under påkendelse, idet ingen af dem er eneejere af de ejendomme, der er angivet i deres påstande. For så vidt angår sagsøgeren, D, tilhører den i hendes påstand angivne

- 15 - ejendom ægtefællen O. Hverken denne ejer eller de omtalte medejerne har derfor overholdt søgsmålsfristen i udstykninglovens 36 og må af samme årsag anses for havende accepteret den i sagen omhandlede skelerklæring. At der under hovedforhandlingen er fremlagt fuldmagter fra Ds ægtefælle samt medejerne kan ikke reparere på forholdet med tilbagevirkende kraft. At sagsøgerne A og Bs principale påstande er så uklare og upræcise i relation til det påståede hævdvundne areals placering, at de ikke umiddelbart kan danne grundlag for en dom. At sagsøgernes subsidiære påstand er uklar og upræcis, idet der i 1. led blot anføres, at der ikke er tale om en privat fællesvej uden angivelse af et bestemt areal. At sagsøgernes mere subsidiære påstand er så uklar og upræcist formuleret, at den ikke kan danne baggrund for en dom, som ikke vil kunne indeholde en henvisning til mv. Sagsøgerne har overfor sagsøgtes afvisningspåstand gjort gældende, at det ved fremlæggelsen af fuldmagter fra sagsøgeren, Ds, ægtefælle samt de resterende ejere af de pågældende ejendomme er dokumenteret, at de kan føre sagen på vegne af hele ejerkredsen. Endvidere har sagsøgerne bestridt, at deres påstande er uklare og/eller upræcise. Til støtte for den subsidiære frifindelsespåstand har sagsøgte i det væsentlige gjort gældende, at den i tysk tid foretagne registrering af kommunen som ejer af matr.nr. xxx hverken retligt eller faktuelt er udtryk for tilfældigheder, men resultatet af konkrete vurderinger og viljeshandlinger, der efterfølgende er tiltrådt af staterne ved grænsereguleringerne efter første verdenskrig. Sagsøgtes adkomst til strandstien har ikke været bestridt, førend der i 2007 opstod uenighed med nogle ejere, herunder sagsøgerne, om kommunens adgang til at opklassificere stien til offentlig sti. Den heri liggende accept af sagsøgte som retmæssig adkomsthaver er sket, selv om ejerne for eksempel i forbindelse med diverse ejendomsoverdragelser samt ved den selvstændige matrikulering af de oprindelige lodder syd for stien har været eller er blevet gjort bekendt med de faktiske matrikulære og adkomstmæssige forhold. Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at de ved hævd eller under hævdlignende omstændigheder har fortrængt sagsøgtes godt 110 år gamle registrerede ejendomsret til stien. Sagsøgerne har efter det foreliggende ikke udøvet en for en ejer særlig råden over stien, ligesom hævdtiden hverken er dokumenteret eller præciseret. Den omstridte sti har indtil anlæggelsen af Hejsager Strandvej i 1952 været den almindeligt anvendte færdselsåre langs med stranden/søbredden og over en mange kilometer lang strækning fra Halk til Kelstrup. Stiens placering medfører endvidere, at den fungerer som eneste adgangsvej til de af sagen omhandlede jordstykker syd for denne. Matr.nr. xxx s karakter af sti eller vej er derfor nødvendig for sagsøgernes ejendomme på den sørværts side for at kunne opretholdes i overensstemmelse med udstykningslovens 18. Hvad angår den ovenfor omtalte ejendomsberigtigelse i Kelstrup, er det sagsøgtes opfattelse, at såvel denne som Kort og Matrikelstyrelsens supplerende svar af 2. marts 2010 til landinspektør Jens Kristian Petersen er uden betydning for sagens afgørelse. Særligt i relation til sagsøgernes subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgerne ikke har dokumenteret et berettiget krav på omdefineringen, der i øvrigt også vil være i strid med gældende matrikulære bestemmelser. Endvidere har sagsøgte henvist til det ovenfor anførte vedrørende de principale påstande. Herudover har sagsøgte påpeget, at de

- 16 - mellem Hejsager strandsti og søbredden beliggende arealer, herunder matr.nr...., kun kan opretholdes i det omfang, strandstien bevares som vejadgang. Hvad endeligt angår sagsøgernes mere subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at der her kræves alderstidshævd. Dette krav er ikke opfyldt, ligesom sagsøgernes brug af stranden alene har været, som man jo bruger en strand. Dette gør alle andre også, og sagsøgernes brug har ikke givet sig udtryk i særlige indretninger eller lignende. Rettens begrundelse og resultat: Ifølge udstykningslovens 36, stk. 2, nr. 2, er en afsætning af skellet bindende for ejerne af de berørte ejendomme, dersom ingen af dem inden 8 uger efter datoen for modtagelsen af skriftlig underretning fra landinspektøren om afsætningen har anlagt retssag med påstand om, at vedkommende naboejer skal anerkende, at skellet ligger anderledes. Når hertil kommer, at blot en enkelt klage kan medføre ændringer i hele den foretagne skelafsætning, findes bestemmelsen og dens ordlyd mest naturligt at måtte forstås således, at landinspektørens fastlæggelse af skellet først bliver bindende for samtlige ejere, når det ved endelig dom eller indenretligt forlig er truffet afgørelse i den eller de sager, som anlægges inden udløbet af den nævnte frist. Det kan derfor ikke medgives sagsøgte, at skelerklæringen er bindende for de ejere, herunder de, der er ejere/medejere af sagsøgernes ejendomme, der ikke har anlagt sag inden 8 ugers fristens udløb. Når dette sammenholdes med den omformulering, som sagsøgerne under hovedforhandlingen, og med sagsøgtes indforståelse, har foretaget af blandt andet deres principale påstande, findes sagsøgerne ved de fremlagte fuldmagter at have godtgjort deres bemyndigelse og berettigelse til også på ejeren/medejernes vegne at anlægge og føre nærværende sag. Ad sagsøgernes principale påstande: Som det fremgår af de ovenfor referede bemærkninger til den udstykningsreform, der trådte i kraft den 1. marts 1991, har det i århundreder været gældende ret i Danmark, at strandbredder hører under de tilstødende kystejendomme. Til forskel herfra blev den matrikulære registrering i tysk tid foretaget efter helt andre principper, herunder sådan, at strandbredder eller dele af disse blev henført under et fælles matr.nr., som også omfattede offentlige veje, vandløb og andre arealer, der ikke blev skyldsat, og hvor kommunen normalt blev registreret som ejer i tingbogen. I overensstemmelse hermed, og som det ses af den ovennævnte Hejsager Grundbog, blev Halk kommune, nu sagsøgte, i 1893 registreret som ejer af den nu omhandlede sti eller vej, uden at der tilsyneladende blev foretaget nærmere undersøgelser af adkomstforholdene. Ved lov nr. 137 af 7. marts 1990 blev der i såvel 31, stk. 4, som den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse om matrikulære arbejder 26, stk. 1, indsat en bestemmelse om, at matrikelmyndigheden kunne rette matriklens oplysninger, hvis de matrikulære forhold var registreret i den tyske tid og ikke svarede til de danske regler, og hvis rettelsen ikke medførte indgreb i bestående rettigheder.

- 17 - Som ovenfor anført fremgår det af bemærkningerne til denne bestemmelse, at den tilfældige tyske registreringsform ikke kan tages som udtryk for kommunens ejendomsret til strandene. Endvidere fremgår det, at der ikke synes at være nogen saglig begrundelse for at opretholde en sådan matrikulær og tingbogsmæssig registrering af strandene, der afviger fra forholdene i det øvrige land. Af samme årsag foreslås det, at strandbredden skal registreres under kystejendommen, medmindre der foreligger et særligt grundlag for kommunes ejendomsret, f.eks. opførte bygninger eller anlæg. Der findes ikke i det af landinspektør Ejner Sønderby Christensen forklarede at være grundlag for at antage, at der ved Kort- og Matrikelstyelsens og andres mangeårige accept af de registreringsmæssige forhold, skulle have dannet sig en sædvane i Sønderjylland, der afviger fra ovenstående retstilstand. Det i sagen omhandlede areal henligger ud for sagsøgernes ejendomme som en ganske almindelig strand og uden nogen form for afmærkning eller markering i forhold til de omkringliggende matrikler. Det må derfor lægges til grund, at stranden under normale danske forhold ville være blevet anset som tilhørende sagsøgernes kystejendomme, eventuel med en tinglyst vejret. Sagsøgte har på intet tidspunkt ved opførelse af bygninger, murværk eller på nogen anden måde disponeret over den vestlige del af arealet eller i øvrigt handlet som ejer af dette. Til forskel herfra, og som det fremgår af deres forklaringer og de fremlagte fotos, har sagsøgerne og tidligere ejere stedse brugt stranden nedenfor deres ejendomme på en måde, der er normalt for en ejer, herunder til ophaling og henlæggelse af både, opstilling af gyngestativ og badebro samt almindelige sommeraktiviteter som leg, solbadning og gravning af diverse "gryder". Det findes under disse omstændigheder ubetænkeligt at lægge til grund, at sagsøgte hverken er ejer af, eller har andre lovligt stiftede rettigheder over, de omtvistede arealer, samt at disse rettelig tilhører sagsøgernes ejendomme. Henset hertil, og idet sagsøgernes principale påstande findes tilstrækkeligt klare og bestemte i deres arealangivelser, afsiges der dom i overensstemmelse med disse. Hvad angår sagens omkostninger forholdes der som nærmere nedenfor bestemt og hvorved bemærkes, at beløbet på 79.500,00 kr. vedrører sagsøgernes udgifter til henholdsvis retsafgift (19.500,00 kr.) og advokatbistand (60.000,00 kr. inclusive moms). Ved fastsættelsen af omkostningerne til advokatbistand er der lagt vægt på det opnåede resultat, sagens genstand og omfang samt det betydelige arbejde, der har været forbundet med denne. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Haderslev Kommune, tilpligtes at anerkende: 1. At den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk 2. At den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejeren af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk

- 18-3. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk 4. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk 5. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk 6. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr....-... og...-..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr....-... og...-..., Hejsager, Halk 7. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejerne af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk 8. At anerkende, at den del af arealet matr.nr. xxx, der er beliggende mellem matr.nr.... og..., tilhører ejeren af den faste ejendom matr.nr.... og..., Hejsager, Halk Ingen 14 dage betaler sagsøgte sagsomkostninger til sagsøgerne med 79.500,00 kr., der forrentes efter rentelovens 8 a. Jens Schultz-Hansen dommer