Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen 15. august 2013 Agri Contact, den 21. november kl. 10-12 1
Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til Agri Contact 2
Deltagere Fra Agri Contact: Arne Møller Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Fuldmægtig Anders Larsen og Fuldmægtig Astrid Lundqvist 3
Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i 2017. 4
Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december 2013. Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september 2013. 5
Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden : De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6
Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7
Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8
Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med Agri Contact Agri Contact præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9
Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Beskriv teknologien i kontekst af en slagtesvineproduktion beskriv herunder teknologiens/konceptets performance og udfordringer i forhold til: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi (herunder afskrivningstid, vedligehold og holdbarhed mm.) Det koster ca. 10 % mere at bygge stalden (forudsat at man ikke vil separere efterfølgende, hvis man vil det så går det nogenlunde lige op) Dyrevelfærd og -sundhed Der er gode resultater for stalden. Landmanden der ejer stalden nyder at han har en bedre gris, selvom han ikke får mere for den. Det er ikke et fuldtidsjob for ham, så der er tale om en nicheproduktion. Miljø og klima Stalden har ikke kunnet dokumentere den forventede ammoniakreduktion men der er et godt miljø og god luft i stalden Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Hvor dokumenteret er teknologien/konceptet? Stalden har været i drift i 7 år uden problemer. 10
Generelle spørgsmål I Spørgsmål: Hvilke praktiske erfaringer kan der henvises til? Har I nogen referencer? Svar: Se under specifikke spørgsmål 11
Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Beskriv de optimale forudsætninger for jeres teknologi/ koncept. Er der f.eks. krav om en vis størrelse af produktionen, en vis type af stald, placering i nærhed af kraftvarmeværk, etc. Svar: Da stalden med kildeseparering blev lavet var der nogle arealmæssige krav, der gjorde, at man blev motiveret til separering. Man skulle selv eje al jord (harmonikrav). De krav er ændret, så der i dag er mindre motivation til at separere. Men der kunne være mange andre forhold, der kunne gøre det attraktivt, og som ville gøre at meromkostningerne blev minimeret/forsvandt fx: Bedre udnyttelse af gødningen Reducere transportomkostninger til et biogasanlæg Køre et mere effektivt lokalt biogasanlæg 12
Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Hvilke barrierer findes der for netop jeres teknologi i forhold til en yderligere udbredelse (f.eks. behov for yderligere dokumentation, driftssikkerhed, lovgivningsmæssige barrierer m.v.) Svar: Stalden vil være velegnet til produktion af en velfærdsgris. I første omgang vil det være en nicheproduktion for den gruppe landmænd der vil bruge halm, men AC mener at der kan være first mover advantages også internationalt i at producere på denne måde, så langsigtet kan der være et bredere potentiale. Det vil være en beskeden merpris (ift. hvad man skal betale for økologisk) for en forbedret velfærd for dyrene. Men der skal være et marked (en detailkæde der vil forhandle det), og det er det, der hidtil har været en barriere for videreudvikling. Koncept: AC var koordinator på en farestald, hvor søerne kan gå frie i fareperioden frem for, at de står relativt fikseret og kun kan rejse sig op. AC ser behov for udvikling af en velfærdsgris og har været med til at lave en projektansøgning til GUDP om dette projekt. Den blev desværre ikke godkendt. Udgangspunktet var ovennævnte farestald for løse søer kombineret med den beskrevne kildestald med forbedringer blandt andet automatisering af fordeling af halm. Det som ansøgningen faldt på var business casen. Man skal huske, at økologisk svineproduktion ikke er ubetinget godt. Høje omkostninger, stor lokal miljøpåvirkning, højere dødelighed m.v. gør det urealistisk få bedre dyrevelfærd for den store andel af svinene. 13
Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Hvad er ulemperne ved teknologien/ konceptet? Hvad ville jeres kritikere sige om teknologien/ konceptet, og hvad har de allerede sagt? Svar: AC nævner at landmændene ikke er meget for systemet på grund af halm, da halm kræver fast gulv, der øger risikoen for søling. Derudover siger kritikerne at det er en nicheproduktion. 14
Specifikke spørgsmål til Agri Contact Spørgsmål: Giv gerne en kort introduktion til jeres virksomhed, herunder forretningside m.v. Svar: Agri Contact (AC) har et abonnementssystem for virksomheder på landbrugsområdet. Laver nyheder om nye forsknings- og udviklingsaktiveter som forventes at være af interesse for de virksomheder, der abonnerer. Tager personligt ud til abonnenterne 1 gang i kvartalet. Derudover har AC en database, som virksomhederne kan benytte. AC laver udredningsopgaver og stimulere igangsætning af projekter. AC sætter folk sammen i forbindelse med projektideer/problemidentifikation og hjælper folk med at gennemføre projekterne. AC udarbejder fx en projektansøgning for de involverede parter som de betaler for. Derudover kan AC fungere som koordinator og ansvarlig for redigering af slutrapporten. Har blandt andet fået støttet til projekter under Innovationsloven. Eksempel med Projekt om Malkekøer præfabrikerede gulve med elastisk trædeflade (2006). Farestald for løse søer (2011) Samt som nævnt 2 projekter vedrørende kildestald. 15
Specifikke spørgsmål til Agri Contact Spørgsmål: Beskriv gerne jeres erfaringer fra projektet under Innovationsloven, herunder erfaringer med projektet. Fungerer stalden? Hvad fungerer godt, og hvad fungerer mindre godt? Svar: AC har været koordinator for to projekter om en stald med kildeseparering, der resulterede i én stald med 3500 årlige slagtesvin, der nu har været i brug i 7 år. Stalden har kørt godt alle årene og giver nogle gode resultater. Der er en god produktion og en god lugt i stalden. Under det faste gulv er der en ventilationskanal, hvor lugten suges ud. Stalden har 2/3 fast gulv og 1/3 med spalter. Her kan man bruge halm i rimelige mængder (det kan man ikke i en gyllestald), og det ville landmanden gerne. Stalden består af 2 sektioner, der forsøgsmæssig blev etableret henholdsvis som gyllestald og kildesepareret stald. Efter forsøgsperioden kunne landmanden vælge mellem, hvilken en af staldene, han ville have. Han valgte efterfølgende en kildesepareret stald. Det giver god dyresundhed og gode resultater fra slagterierne. Generelt er der gode tal fra stalden. Under gulvet hælder bunden ned mod en bred spalte. Gødningen skrabes ud i mekanisk. Ajlen løber ned i et afløb, og løber derfra til ajlebeholder. 16
Specifikke spørgsmål til Agri Contact Svar (fortsat): Det der fungerer mindre godt: Vi har ikke kunnet dokumentere mindre ammoniakfordampning som følge af den hurtige separation. Det kan fx skyldes, at ristene hvor gyllen falder ned, ligger på den forkerte led ift. undergulvets og derved danner volde som hæmmer ajlens afløb. Så her er der udviklingspotentiale i en ny stald. Forsøg viser, at afløb af ajle kan forbedres ved oftere udskrabning, glattere gulv under spalterne, så ajlen løber bedre. Derudover kan man ved at tilsætte N-inhibitorer, bakteriekulturer eller ved forsuring forsinke frigivelsen af ammoniak. 17
Specifikke spørgsmål til Agri Contact Spørgsmål: Hvilke praktiske erfaringer findes der med dette system fx i forhold til svineri mv.? Svar: AC har haft en samtale med landmanden i sommer, og det er første gang, landmanden havde oplevet svineri. Løsning her kan være fokus på køling. Det er når grisene har det for varmt, at de sviner sig til. Problemet er, at det er meget dyrt. I denne stald kunne man tænke sig at dele luftrummet under det faste gulv, og brugte den ene del til indsugning og den anden del til udsugning, så det virker som en buffer. AC henviste til indlæg fra konference i Tyskland, hvor et tysk institut har undersøgt muligheden for køling ved indsugning af luft under gulvet og har fundet at det var det mest økonomisk rationelle. Om sommeren drager man nytte af at der er koldere i jorden og kan køle luften i stalden, og om vinteren kan man bruge jordvarmen til at varme stalden op. Det er endnu et udviklingspotentiale for stalden og vil være relativt let at etablere i Kildestalden, der i forvejen har kanalrum under gulvet. 18
Specifikke spørgsmål til Agri Contact Spørgsmål: Hvilke muligheder/ udfordringer giver staldsystemet i forhold til den videre håndtering af gødningen, herunder i forhold til forgasning på et biogasanlæg? Svar: Når gødningen kommer ud af skrabesystemet indeholder det 20-25 % tørstof. For at kunne anvende traditionel udbringnings teknik for gødningen sendes den nu til en presse, der nedbringer tørstofindholdet til noget der minder om staldgødning. Biogas: Der er kun lavet små forsøg med denne fraktion der kommer ud fra skraberen (de 20-25 % tørstof). AC ville mene at man får en bedre økonomi i at køre med denne fraktion, da man kun skal transportere 1/5. Men det kræver dokumentation, hvis man skal bruge det i en argumentation for stald med kildeseparering. Nedfældning: Der er i Australien udviklet en maskine der kan nedfælde produkter med 20-25 % tørstof. Det er således muligt at man kan undgå den miljø uvenlige udbringning af staldgødning, der traditionelt bredspredes og nedpløjes efterfølgende, ofte med stor ammoniaktab til følge. 19
Specifikke spørgsmål til Agri Contact Spørgsmål: Hvilke begrænsninger findes der i forhold til håndtering af halm og andet rodemateriale til svin i stalde af denne type? Svar: Det er vigtigt at der benyttes halm af ordentlig kvalitet. Man kan bruge halm i rimelige mængder, men det skal være snittet til 3-5 cm. Hvis man ikke bruger ordentlig halm kan man få sundhedsmæssige problemer. 20
Specifikke spørgsmål til Agri Contact Spørgsmål: Det fremgår, at der er tale om et gammelkendt princip. Hvorfor er man gået væk fra princippet? Svar: Man gik bort fra dette da man rationaliserede landbruget, idet gyllesystemet gav store arbejdsmæssige lettelser. Det samme kan nu opnås med kildestalden, specielt hvis førnævnte problemer med for høj staldtemperatur i varme sommerperioder. Dette vil også gøre staldkonceptet mere anvendelige i varmere lande. 21
Opsamling AC mener, at vi bør gå efter to spor ift. Månegrisen. Et spor der forbedrer mulighederne i den traditionelle stald og et spor hvor man går efter noget, der kræver en lille merpris. Derfor bør vi søge løsninger der 1. Matcher den traditionelle produktionsmåde 2. Matcher produktion med brug af halm hvor Kildestalden er en oplagt mulighed. 22
Yderligere input eller spørgsmål: maanegris@naturerhverv.dk Find information og følg med i nyheder: www.naturerhverv.dk/maanegris 23