Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Et litteraturstudie af Diger, stormfloder, havstigninger Foretaget af agenda-21 s digegruppe April 2009

1.0 Introduktion Fanø kommune indkaldte i oktober måned 2008 til et borgermøde på Nordby skole om klimatilpasninger med fokus på Fanø. Et af emnerne var den fremtidige digesikkerhed, hvor 4 personer meldte sig. De fire var: Svend Lauridsen, Sønderho. Konstitueret som talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby Denne rapport er deres undersøgelser via interviews med nøglepersoner samt litteraturstudier via nettet, hvor højdekortsteknologien ligeledes er inddraget aktivt. Data er stillet til rådighed af det tekniske samarbejde mellem Esbjerg og Fanø kommuner. Højdedata er behandlet med et geografisk informationssystem (MapInfo med Vertical Mapper), der er stillet til rådighed af Syddansk Universitet. 2

2.0 Klimaændringer, mulige årsager og virkninger Der har i lang tid kørt en debat om årsagerne til klimaændringerne. Der er to hovedlejre, hvor den ene taler om ændringer i solsystemet, og den anden om en menneskeskabt kultveilte (CO 2 ) udledning, fra afbrænding af kulbrinter som olie, gas og kul, der som følge af den såkaldte drivhuseffekt forårsager en opvarmning af atmosfæren (luften omkring os her på jorden). Den første årsagsforklaring om ændringer i solsystemet indebærer, at det er ligegyldigt, hvad samfundene gør af tiltag, da vi alligevel ikke har teknologi til at matche ændringerne, der kommer fra solsystemet. Den anden årsagsforklaring om stigende CO 2 udledning giver menneskene nogle handlemuligheder. Transport-sektoren anvender kulbrinter(benzin m.m.) som drivmidler på vejene og i luftfarten, der anvendes kulbrinter til husopvarmning i form af oliefyr, og ikke mindst til produktion af elektricitet. Alt sammen noget, der i en vis grad kan omlægges til mere CO 2 -neutrale energier, uden det dog skal postuleres at være let se også Energisparegruppens oplæg. Der er masser af artikler om afsmeltning af polarhavene i dagspressen. Endelig er der flere dokumenterede artikler fra DMI-medarbejdere om klimaændringer og stormfloder. Således skriver Jacob Woge Nielsen december 2007: Jordens klima kan beskrives med ét tal: den globale middeltemperatur. Når temperaturen stiger følger vandstanden med. Det sker især fordi der smelter vand af de polare, landbaserede iskapper, men også fordi vander udvider sig, når det varmes op. Hvis de polare iskapper smeltede fuldstændigt, ville havet stige med 80 meter overalt på kloden. Så forholdsvis små klimavariationer kan ændre middelvandstanden nok til at vi kan mærke det. -Under alle omstændigheder ser det ud til, at, at vi i de næste 100 år må indstille os på et gradvist varmere klima, og dermed højere middelvandstand International Panel for Climate Change (FN)foreventer 3

at havet vil stige med 0,2-0,6 m frem til år 2100 som følge af global opvarmning. Når kloden bliver varmere, ændres den atmosfæriske cirkulation. Klimasimuleringer foretaget ved DMI, at de nordatlantiske storme bliver kraftigere og hyppigere, og rykker nærmere på Vesteuropa. Vi får mere og kraftigere vind fra vest. Stormfloder langs den jyske vestkyst bliver mere almindelige, og når vi får stormflod vil havet nå højere op end tilfældet er i dag. Man beregner det niveau der statistisk set overskrides én gang i løbet af et givet antal år. Ændringerne i stormenes hyppighed og styrke vil øge 50 års niveauet med ca. 25 cm langs den danske Nordsøkyst. Det skal så lægges til den globale stigning i havniveauet. Hvis vi i fremtiden vil have den samme beskyttelse må digerne forhøjes, for at kompensere for den samlede effekt af klimatisk vandstandsstigning og øget stormaktivitet. I et andet DMI studie dokumenteres, at det maksimale højvande målt en gang per år ved Esbjerg har en stigende tendens, og hvis det så kombineres med forøget vestenvind, så giver det forøget pres på Fanødigerne. Omvendt mener forskere fra Århus og København, at Fanø fungerer som en barriere-ø på den lange bane. Sandet ved flod får Vadehavets bund til at stige. De mener at kunne påvise en 17 meters havstigning og tilsvarende havbundsstigning siden istiden for 8000 år siden. De er usikre på, om den menneskeskabte fremtidige havstigning har en større hastighed end de tidligere naturlige havstigninger. Forskerne sætter spørgsmålstegn ved, om den fremtidige havstigning kan opfanges af naturen selv i form af en havbundsstigning i Vadehavet. Hollænderne er på tilsvarende måde opmærksomme på problematikken, når de taler om i den nærmeste fremtid at give næring (nourishment) til strandopbygning/-pleje på deres øer i Nordsøen. 4

2.1 Den politisk økonomiske debat i Nederlandene Nederlandene (ofte omtalt som Holland) ligger ved den sydvestlige del af Vadehavet, hvor Fanø ligger i den nordligste. I modsætning til de danske område i og ved Vadehavet, ligger store og centrale dele af Nederlandene under havets overflade ved højvande. Hollænderne har levet med diger gennem århundreder og har også oplevet store dige-ulykker, hvor den sidste større var i 1953. Her blev dræbt 1.800 mennesker og 30.000 huse blev ødelagt eller oversvømmet. Klimaændringer og eventuelle havstigninger betyder derfor meget i den offentlige debat i Nederlandene. Så meget, at det nederlandske parlament nedsatte en ekspertundersøgelseskom-mission i 2007 (kaldet Delta-kommisionen. Delta-kommissionen afleverede i efteråret 2008 en rapport med 12 forslag /anbefalinger, hvoraf 3 forslag/anbefalinger kunne være relevant for Fanø: Anbefaling 1: Højde for beskyttelse mod oversvømmelse Nuværende digeområder skal forbedres med faktor 10 og i den forbindelse anbefales udarbejdet nye standarder for diger senest i 2013. (De nederlandske diger er bygget således, at frekvensen for overløb på digerne i øjeblikket gennemsnitlig sættes til at ske en gang hver 10.000 år for diger langs floder og 2.000 år for de mindre vadehavsøer Med faktor 10 menes at digerne skal sikres således at overløb gennemsnitlig vil ske hver 100.000 henholdsvis 20.000 år (vanskeligheden i denne frekvens er, hvorledes ved man hvilke vandhøjder, der svarer til denne sandsynlighed? derfor er der sat hydrologer og statistikere til at undersøge data herfor). 5

Anbefaling 4: Nordsøkysten Byg med naturen: - Ud for Zeelands-, Hollands- og vadehavsøernes kyster vil oversvømmelsesbeskyttelsen blive vedligeholdt ved strandpleje m.v.. - Strandplejen må ske på sådan en måde, at kysten kan vokse ud mod havet i løbet af næste århundrede. Dette vil tilføre samfundet ekstra stor værdi. - Sandudvindingsområder må reserveres på kort sigt. De økologiske-, økonomiske- og energimæssige krav må undersøges. Anbefaling 5: Vadehavs-området Strandpleje langs Nordsø-kysten kan fremme Vadehavsområdets tilpasning til havoverfladestigningen. Vadehavs-området, som vi kender i dag, er på ingen måde sikret og er udelukkende afhængig af den reelle havoverflade-stigning, der vil ske de næste 50 100 år. Udviklingen skal holdes under observation og analyseres i international sammenhæng. Beskyttelsen af de lavtliggende øer og Nordhollands kyst skal forblive sikret. (Det skal hertil bemærkes, at havoverfladen ved Nederlandene er steget 12 cm indenfor de sidste 50 år hvoraf stigningen har været 8 cm indefor de sidste 30 år). Rapporten, som er hentet på nettet i engelsk udgave under www.deltacommisie.com/en/advies og er vedlagt i denne rapport i dansk oversættelse som bilag 1. 6

2.2 Den politisk økonomiske debat i Danmark I modsætning til Nederlandene er der ikke megen offentlig debat i Danmark om klimaændringer og dens betydning for havstigninger og digehøjder. Det er selvfølgelig klart, at på Rømø, Mandø og Fanø bor vel omkring 4.000 mennesker, hvoraf hovedparten er Fanøboere. Det er formentlig for få mennesker til at skabe en landsdækkende debat, men ej heller er det foreløbig lykkedes at lave en Fanø-diskussion. Der har været et par læserbreve i Fanø Ugeavis, men ingen politikere er gået ind i den dialog. På det politiske plan havde de socialdemokratisk ledede regeringer med en markant miljø-minister i halvfemserne stor fokus på miljøinvesteringer og en stor interesse for miljøet. Da Fogh regeringen i 2001 tiltrådte og etablerede en værdi-kamp mellem venstre- og højrekræfterne i dansk politik, blev miljøet neddroslet, da det blev opfattet som noget venstreorienteret og miljøministeriet som noget magtfuldkomment, hvilket også førte miljøskeptikeren Bjørn Lomborg til ære og værdighed. Vi skal helt frem til efteråret 2008, førend Fogh åbent erkender, at nu skifter man politik til fordel for miljøet. En stor betydning for den europæiske opfattelse af konsekvenserne af det ændrede miljø/klima har givet vis været afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Flere statsledere med Fogh som vært har været gæster på Grønland for at iagttage dette fænomen. Det betyder, at der er en bredere enighed blandt de danske politiske partier i dag om en indsats til fordel for miljøet end set længe. Hertil virker også at Danmark har påtaget sig værtskabet for en FN Klima Konference i december 2009. 7

3.0 Digehistorik og stormfloder på Fanø og status år 2009. Tidligere led såvel Nordby, men vel især Sønderho af mange oversvømmelser på grund af stormfloder. I løbet af 1800-årene fik man etableret forskellige værn mod stormfloder som fx stensætninger. Senere fik man et egentlige digesystem etableret. I 1981 kom så forskrækkelsen, da Sønderho-diget var ved at bryde sammen mod nord. Man fik forstærket digerne med lokale græsplæner, se billedet på forsiden. Ingen oversvømmelse, men det var tæt på. Kort bragt i Fanø Ugeblad 26. November 1981, gengivet på hjemmesiden http://www.mitfanoe.dk/fanoe%20historie/stormfloder/fu261181.htm Det meste af Nordby, Øst for Vestervejen kom under vand. - Vestervejen kom under vand. - Vestervejen til nord blev oversvømmet og Krotoften endnu mere. Vandet strømmede gennem haver og gader, der blev omdannet til små floder. Mange, der aldrig før har mærket en stormflod på kroppen»slap«med at måtte tørre gulvtæpper og forsøge at skodde for. - Andre, der kendte»reglerne«måtte se magtesløse til, efter der var gjort, hvad gøres kunne. Havnekiosken, som tidligere har 8

kunnet holde vandet ude, måtte denne gang opgives. - Resultatet blev 1,50. meter vand i forretningen, der blev ødelagt. Det gav anledning til at kommunen udarbejdede planer for helt nye diger i Nordby og en forhøjelse af Sønderho-digerne alle til kote 5 ( betyder 5 meter højere end vandstanden dansk normal 0). Det gav i Nordby anledning til et folkeligt pres, idet høje diger ødelægger udsigten for parcelhusejerne. Så koten i Nordby bortset fra Norddiget blev kote 4,6. I Sønderho var der ingen modstand, så her blev den planlagte højde realiseret. I Rindby var situationen mere ulden, idet det offentlige tilsyneladende ikke har været villige til dige-byggeri. Det betød nogle byggede private diger og andre helt undlod dige-bygning. Nogle af borgerne i området udtrykker bekymring for dige-sikkerheden. I Sønderho ved Den nye Kirkegård slutter diget meget brat, hvilket skyldes kontroverser mellem bygherren og nogle lodsejere. Det giver ekstra usikkerhed for at vandet kan løbe bag ind i Sønderho by. Sønderho Borgerforening fik Kystinspektoratet til at lave en analyse af Sønderho-digernes sikkerhed i 2003. Konklusionen var OK, men en påpegning af, hvor forholdene kunne forbedres langs Hønevejen. Maj 2008 har regeringen (læs Kystditektoratet) vurderet hele det sydjyske digesystems sikkerhed. Her påtales, at klimaændringerne vil forårsage mere vind og mere våde vintre ligesom somrene bliver tørrere. Kystinspektoratet har i et papir maj/juni over for Fanø Byråd talt om den specifikke digesikkerhed på Fanø. Hvis der findes en egentlig publikation med undersøgelsens resultater, er det ikke lykkedes os at få den i hænde. Om det er en statisk eller en dynamisk analyse evalueringen bygger på, ved vi derfor ikke. En von hören sagen fortæller dog, at Kystinspektoratet var meget tilfreds med digesikkerheden på Fanø anno 2008. 9

3.1 Højdekort over Fanø samt bemærkninger om vand bagfra 10

Kort- og matrikelstyrelsen har fået udarbejdet en digital terræn- og overflade model for hele Danmark, baseret på flybåren laserscanning (LIDAR). Data er her meget mere detaljerede og præcise end hvad der hidtil har været tilgængeligt ud fra terrænkurver og egne opmålinger. Esbjerg kommune har anskaffet datasætte for deres eget område plus Fanø, som de betjener på store dele af Teknik- og Miljøområdet. Vi har fået adgang til disse data, og låner dem formelt et års tid til dette og lignende projekter. Illustrationen på foregående side viser en komprimeret udgave af datasættet, hvor der er brugt farvekoder til at vise terrænhøjden, med værdier under nul vist i blå nuancer, og værdier derover i nuancer gående fra grøn over gul til rød og mørkerød (der altså ses på de højestliggende punkter). Man genkender omridset af Fanø, og ser at de højeste punkter findes på toppen af de klitsystemer der strækker sig fra nord til syd langs vestkysten, og på Albuen. Der er to typer af information: dels terrænhøjden, altså jordoverfladen og dels overfladehøjden, der angiver toppen af bygninger, vegetation med videre. Dette kan i kombination bruges til at vise hvordan byer og bygninger berøres af tænkte situationer med generel vandstandsstigning og/eller akut oversvømmelse. Eksempler ses i kortene nedenfor, hvor der først ses tredimensionelle højdeprofiler af Nordby og Sønderho, Desuden kan man i systemet gå ind og aflæse koten i de enkelte punkter, og således manuelt (men virtuelt) måle f.eks. digehøjden på en given, måske kritisk strækning. 11

Oversigts 3D model over Nordby. hvor diger + havneanlæg ses tydeligt. Grå toppe viser bygninger og vegetation: skov, krat. Farvekoderne er de samme som på foregående billede. Nedenfor zoomes ind på havnefronten. 12

3D model over Sønderho. hvor diger, klitter og tidevandsrender ses tydeligt. Grå toppe viser bygninger og vegetation: skov, krat. Farvekoderne er de samme som på foregående billede. Ud over disse illustrationer, der nok kan give et overblik men ikke med den software som vi p.t. har til rådighed, simulere hvad der sker ved en stormflod er det også muligt at lave forespørgsler til datasættene, så man f.eks. finder alle de punkter der ligger i eller under en given kote. Det er gjort med terrænmodellen for hele øen, og er i Bilag 3 vist på udsnit for Nordby, Rindby og Sønderho. Bemærk, at der her ikke er taget stilling til i hvilket forhold den viste vandstand er sammensat af et generelt stigende havniveau og den øjeblikkelige vandstandsændring i en stormflodssituation (hvilket i princippet kunne være i morgen, eller under en af det kommende efterårs lavtryk). Der ser ikke umiddelbart ud til at der er fare for vand bagfra (vestfra) for de to byer, dog kan der opstå problemer ved den nordlige del af Sønderho, hvor vejen oversvømmes. Desuden bør der ses nærmere på 13

kloaksystemet og risikoen for at vand trænger ind ad den vej, jfr. opfordring på seneste borgermøde. 4.0 Vores anbefalede strategier 4.1 Opsamling Det, som vi kan konkludere ud fra afsnittene i vores rapport er, at en klimaændring er på vej med konsekvenser for Vadehavet og dermed for Fanø. Dernæst kan det fastslås, at Fanø har et interessefællesskab med det øvrige Vadehavsområde. I Danmark er det indtil nu ikke lykkedes at skabe en landspolitisk debat om digesikkerheden i det sydjyske område. Regeringen er dog opmærksom på problemerne (maj 2008). Lokalt på Fanø har der heller ikke været nogen politisk debat. Helt anderledes har det været i Nederlandene, hvor debatten og oplæg til en ny planlægning er langt længere fremme. Vi anbefaler, at DK gør tilsvarende, gerne i et parallelt forløb, så man kan trække på samme materiale. Hollændernes nye planer til imødegåelse af konsekvenserne skal være klar i 2013. Til det fælles samarbejde har Tyskland, Nederlandene og Danmark allerede etableret et fælles sekretariat om et videnskabeligt samarbejde om Vadehavet. Sekretariatet er placeret i Tyskland. Specielt på Fanø kan vi konstatere, at de laveste diger i Nordby er kote 4.6. På højdekortene i afsnit 3.1 kan vi konstatere, at store dele af såvel Nordby som Sønderho ved en vandstand 5 meter over dansk normal 0 vil blive oversvømmet. Alle forudsigelser taler om mere vind og dermed flere stormfloder ved Vestkysten. 14

4.2 Handlingsplan Kort sigt: Fastlægge strategien for digeforhøjelse, opbygge beredskabet (i løbet af 2-3 år). De kritiske steder udpeges. Havne diget i Nordby er så lavt som kote 4.6. I Sønderho er digeafslutningen mod nord ved Ny Kirkegård problematisk og kan forårsage vand bagfra og det samme gælder Hønevejen. Rindby som helhed er problematisk. Mellemlangt sigt: Arbejdet med forhøjelse af digerne til kote 6.0 går i gang (2-6 år fra nu). Der opbygges et lokalt varslingssystem, med fobindelse til de enkelte husejere og landbrugere. Dette bygger på data fra DMI, Civilforsvaret, Kystdirektoratet m.v. Langt sigt: Alle diger forhøjes, evt. fremskudte og ekstra diger bygges. Enkelte boliger og gårde opgives og udlægges til natur. Seneste digeforhøjelser er sket i samspil mellem stat, amt og kommune. Der har været anvendt forskellige økonomiske fordelingsnøgler, hvor en har været 2:1:1. Det er oplagt, at en sådan opgave kan Fanø kommune ikke løfte alene. Vi er nødt til at gøre opmærksom på dette gennem de normale demokratiske kanaler, pressen og (måske lige så effektivt) nye elektroniske midler herunder web2.0 applikationer på nettet. 15

Bilag 1. Uddrag af den hollandske kommissionsrapport Digegruppen Holland, Deltakommisionen Via den hollandske ambassade i Danmark kom digegruppen i forbindelse med den hollandske Delta-kommision, som i 2007 blev nedsat af den hollanske regering med kommisoriet: at udarbejde råd for beskyttelse af den hollandske kyst og hele den lavere liggende del af Holland som konsekvens af klimaændringer. Delta-kommisionen afgav i september 2008 forslag/anbefalinger til stillingtagen i den hollandske regering for behandling i foråret 2009. Rapporten indeholder 12 anbefalinger, som opererer med en tidshorisont indtil 2050 og efter 2050 Anbefaling 1: Højde for beskyttelse mod oversvømmelse Nuværende digeområder skal forbedres med faktor 10 og i den forbindelse anbefales udarbejdet nye standarder for diger senest i 2013. (De hollandske diger er bygget således, at frekvensen for overløb på digerne i øjeblikket gennemsnitlig sættes til at ske en gang hver - 10.000 år for diger langs floder og søer og - 2.000 år for de mindre vadehavsøer Med faktor 10 menes at digerne skal sikres således at overløb gennemsnitlig vil ske hver 100.000 henholdsvis 20.000 år (vanskeligheden i denne frekvens er, hvorledes ved man hvilken vandhøjder, der er ekvivalent for denne sandsynlighed? - derfor er der sat hydrologer og statistikere til at undersøge dataerne herfor). Anbefaling 2: Nye byudviklingsplaner På basis af cost-benefit analyser besluttes om der skal bygges i lavt omliggende områder Anbefaling 3: Områder udenfor digerne Nyudvikling i ubeskyttede områder udenfor digerne må ikke hindre flodens udledningsevne (ikke relevant for Fanø) Anbefaling 4: Nordsøkysten Byg med naturen. Ud for Zeelands-, Hollands- og vadehavsøernes kyster vil oversvømmelsesbeskyttelsen blive vedligeholdt ved strandpleje m.v.. Strandplejen må ske på sådan en måde, at kysten kan vokse ud mod havet i løbet af næste århundrede. Dette vil tilføre samfundet ekstra stor værdi. Sandudvindingsområder må reserveres på kort sigt. De økologiske-, økonomiske- og energi- 16

mæssige krav må undersøges. Anbefaling 5: Vadehavs-området Strandpleje langs Nordsø-kysten kan fremme Vadehavs-områdets tilpasning til havoverfladestigningen. Vadehavs-området, som vi kender i dag, er på ingen måde sikret og er udelukkende afhængig af den reelle havoverflade-stigning, der vil ske de næste 50 100 år. Udviklingen skal holdes under observation og analyseres i international sammenhæng. Beskyttelsen af de lavtliggende øer og Nordhollands kyst skal forblive sikret. Anbefaling 6: Sydvestlige delta: Østlige Schelt Ikke relevant for Fanø Anbefaling 7: Sydvestlige delta: Vestlige Schelt Ikke relevant for Fanø Anbefaling 8: Sydvestlige delta: Krammer-Volkerak Zoommeer Ikke relevant for Fanø Anbefaling 9: De større floders område Ikke relevant for Fanø Anbefaling 10: Rijnmond (Rhinens udmunding) Ikke relevant for Fanø Anbefaling 11: Ijsselmeer-området Ikke relevant for Fanø Anbefaling 12: Polititisk: Administrativ, lovlig og finansiel Den politisk-administrative organisation for vor vand-sikkerhed bør styrkes ved at - Etablere sammenhængende national ledelse og regionalt ansvar for udførelsen (ministeriel styregruppe med PM som formand; med ministeren for transport, offentlige arbejder og vandforsyning som politisk ansvarlig; Delta-direktøren - som ansvarlig for sammenhæng og drift; regionale administratorer for klarlæggelse og implementering af de (individuelle) regionale tiltag). - Nedsætte en permanent parlamentarisk komité vedr. temaet Garantere finansiering ved at - oprette en Delta-fond, ledet af finansministeren - forsyne Delta-fonden med en kombination af lån og overførsel af en del af naturgasbetalinger - stille national finansiering til rådighed og opstille regler for tilbagetrækninger fra fonden. En Delta-lov vil cementere den politisk-administrative organisation og finansiering inden for det nuværende politiske system og de nugældende lovmæssige rammer. Dette må i hvert tilfælde omfatte Delta-fonden og dens forsyning; Direktørens opgaver og autoritet; betingelsen, at der skal opstilles et Delta-program; regulativer for strategisk jord- 17

erhvervelse; og kompensation for skader eller det gradvise tab af fordele på grund af implementeringen af foranstaltninger under Delta programmet. 18

Bilag 2: Relevante referencer og links: Klimatilpasning i Danmark. Internet "portal" der må forventes at indeholde alt hvad det officielle Danmark er i stand til at fremtrylle om diverse konsekvenser af klimaændringer for vort flade fædreland: http://www.klimatilpasning.dk/ Ingeniører dumper klimastrategi. Regeringen gør langt fra nok for at ruste Danmark til de skadelige konsekvenser, som klimaforandring. CITAT: ".. frygter ingeniører og andre fagfolk, der arbejder med klimatilpasning, at skaderne som følge af blandt andet oversvømmelse og storme vil blive langt mere voldsomme og kostbare end nødvendigt." Der er måske alligevel brug for lidt central styring og planlægning? Artikel i JyskeVestkysten 7. April: http://www.jv.dk/artikel/641290 EU-Interreg projektet Safecoast: Se sammenfattende rapport fra EU-projekt om klimatilpasning i Nordsøområdet, Keeping our feet dry in the North Sea lowlands: Sharing knowledge on climate change & coastal flood and erosion management. Hent den her : www.safecoast.org Hvert tiendes hjem vil blive oversvømmet. Hvis ikke vi skruer ned for udledningen af drivhusgasser, vil verdenshavene stige med op til en meter. Det viser ny forskning, præsenteret på Københavns Universitets klimakonference. Artikel i Politiken, 10. marts 2009: http://politiken.dk/udland/article666075.ece Den nederlandske delta-kommissions rapport. Meget informativ, dog på engelsk. De forventer generelt større vandstand end hvad der nævnes fra dansk side, men se og læs selv. Tankevækkende, se http://www.deltacommissie.com/en/advies Geoviden Populærvidenskabeligt magasin fra de naturgeografiske og geologiske forskningsmiljøer i danmark. 2009, nr. 1 om Vadehavet: http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-1-2009.html 2005, nr. 3 om Danmarks kyster, herunder sandflugt og kystproblemer : http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-3-2005.html 19

Bilag 3: Forskellige niveauer for vandstandsstigning Læg især mærke til, hvornår digerne helt eller delvist forsvinder. Der er anvendt følgende farvekoder: Mørkeblå: under 3m Blå: under 4m Violet: under 5m Magenta: under 5.5m Cyan: under 6m Nuværende kystlinie (0-kote) er markeret med Rød linie. NORDBY: Udgangspunkt, området vist på1:25000-kort. 20

Nordby 3m: Nordby 4m: 21

Nordby 5m: Nordby 5.5 m: 22

Nordby 6.0 m: Rindby, udgangspunkt: 23

Rindby tilsat 3 m vand: Rindby tilsat 4 m vand: 24

Rindby tilsat 5 m vand: Rindby tilsat 5.5 m vand: 25

Rindby tilsat 6 m vand (katastrofe-scenario): Sønderho, udgangspunkt: 26

Sønderho tilsat 3 m vand: Sønderho tilsat 4 m vand: 27

Sønderho tilsat 5 m vand: Sønderho tilsat 5.5 m vand: 28

Sønderho tilsat 6 m vand: 29