J A M M E R B U G T K O M M U N E DATABLADE Redegørelse til strukturdelen, den politiske del af Helhedsplan 17 Attraktiv bosætningskommune (s.2) Mere i gang inden for erhverv og turisme (s. 16) Flere unge i uddannelse (s.24) Rammevilkår (s. 30) Dit gode liv (s. 34)
DATABLADE 2017 ATTRAKTIV BOSÆTNINGSKOMMUNE Befolkning Kilde: Befolkningsprognoseprogrammet Demografix Befolkningstallet i Jammerbugt Kommune voksede kraftigt i 1970 erne, hvor det holdt sig konstandt i en årrække for så at stige igen i 00-erne. I de kommende år forventes atter en stigning. Aldersfordelingen er ændret i perioden og præges stadig af de store krigsbørn. Den store gruppe af 66-79 årige er vokset meget i de seneste 10 år. Der har også være mange andre store udsving, særligt i Gruppen bliver nu ældre, og i de kommende år vil antallet af 80+ årige stige markant. Samtidig oplever vi et fald i de 40-54 årige. Disse emner præger de langsigtede indsatser, som kommunen År pr. 31.12 Fødselsoverskud Flyttebalance 2011 2012 2013 2014 2015 2016-81 -5-75 -69-87 -26-32 -20-170 18 264 134 Folketal_ ultimo 38.617 38.596 38.347 38.295 38.468 38.581 Ændring -116-21 -249-52 173 113 Ændring i pct. -0,3% -0,1% -0,6% -0,1% 0,5% 0,3% Kilde: Udtræk fra CPR pr. 31.12 hver år. 2
Befolkningensudviklingen siden 2002 I den seneste periode har der været store udsving, særligt i gruppen af 60-årige og de 25-39 årige. Desuden er børnetallet faldet en del. Kilde: Demografix ud fra CPR datal Befolkningsprognose findtil 2029 I den kommende periode forventes en meget mere stabil udvikling i de forskellige aldersgrupper. Den største ændring er væksten i ældre over 80 år. Det er en tendens som ses mange andre steder, men vi forventes i Nordjylland at have den største procentmæssige stigning. Kilde: Demografix 3 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Indvandring I dag er 5% af borgere i Jammerbugt Kommune med andet stabsborgerskab end dansk. På landsplan er det ca. 12%. Indvandring og generelle flytninger mellem kommuner har ført til følgende ændringer i kommunens befolkningssammensætning i forhold til statsborgerskab: Statsborgerskab 2009 K2 2013 K2 2017 K2 Ændring Pct Dansk 37.889 37.179 36.728-1.161-3% Udenlandsk 1.056 1.340 1.929 873 83% I alt 38.945 38.519 38.657-288 -1% Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1B De udenlandske borgeres aldersprofil er anderledes end den danske, idet der er flere unge og færre ældre med et udenlandsk statsborgerskab. EU-28 Europa ikke EU-28 Afrika Amerika Asien Statsløse Andel udenlandske 0-9 år 69 31 68 1 88 34 15% 10% 10-19 år 57 23 54 3 70 19 12% 13% 20-29 år 141 70 84 2 86 23 21% 8% 30-39 år 153 64 72 9 108 21 22% 10% 40-49 år 102 39 21 8 79 14 14% 13% 50-59 år 81 33 11 2 43 6 9% 15% 60-69 år 37 24 3 1 15 3 4% 15% 70-79 år 19 14 1 1 2 1 2% 11% 80-89 år 7 3 0 0 8 0 1% 4% 90+ år 0 0 0 0 0 1 0% 1% Andel danske 100% 100% Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1B De udenlandske borgeres statsborgerskab er Statsløse Oceanien 6% 0% Asien 26% EU-28 35% Syd- og Mellemamerik a 1% Nordamerika 0% Afrika 16% Europa udenfor EU-28 16% Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1B 4
Urbanisering - forskellige byer og udviklingstrends Vi oplever at de 20 største byer omkring Aalborg vokser i forskellig tempi. Aabybro er på størrelse med Svenstrup og Nibe - og klarer sig rigtig godt i forhold hertil. Det er også værd at bemærke, at Blokhus er den by, der siden 2010 er vokset mest. 20 byer omkring Aalborg 2010 2014 2015 2016 2017 Dif. Pct. Svenstrup 6.675 7.000 7.056 7.190 7.257 582 9% Aabybro 5.295 5.558 5.681 5.790 5.859 564 11% Nibe 4.996 5.093 5.143 5.233 5.233 237 5% Klarup 4.075 4.608 4.640 4.678 4.714 639 16% Vodskov 4.414 4.371 4.456 4.381 4.292-122 -3% Gistrup 3.550 3.509 3.544 3.582 3.579 29 1% Storvorde 3.274 3.306 3.303 3.305 3.331 57 2% Pandrup 2.870 2.880 2.879 2.954 2.929 59 2% Vestbjerg 2.651 2.704 2.695 2.735 2.810 159 6% Frejlev 2.601 2.625 2.648 2.690 2.779 178 7% Kaas 2.645 2.575 2.574 2.601 2.558-87 -3% V. Hassing 2.516 2.525 2.543 2.572 2.554 38 2% Biersted 1.690 1.704 1.692 1.679 1.690 0 0% Sulsted 1.525 1.539 1.539 1.545 1.539 14 1% Nørhalne 1.274 1.273 1.273 1.309 1.357 83 7% Gjøl 932 925 914 905 927-5 -1% Hune 602 618 612 639 601-1 0% Blokhus 415 441 450 466 500 85 20% Fjellerad 365 396 403 409 424 59 16% Nøvling 377 381 393 389 381 4 1% Aabybro, Nørhalne og Pandrup er de byudviklingsbyer, der klarer sig godt. Det er også bemærkelsesværdigt, at byer tæt ved hinanden kan udvikle sig meget forskelligt. Selv om Blokhus ikke har karakter af en hovedby eller byudviklings, klarer den sig godt i forhold til at tiltrække nye beboere, detailhandel og kulturinstitutioner. Det underbygger, at byerne har meget forskellige roller. Vi ser, at byerne Aabybro, Pandrup og Blokhus især vækster og fornys i de centrale dele med projekter med nye boliger i flere etager - til erstatning af andre bebyggelser. Vi formoder at udviklingen fortætter - og det er begrundelsen for at disse byer er udpeget som byomdannelsesbyer i den politiske del af Helhedsplan17. De øvrige byer vokser mere ved huludfyldning og i allerede udlagte boligområder, hvor der stadig er god plads hertil. Kilde: Danmarks Statistik, BY1. 5 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Byerne i pendlingsoplandet og mellem Aalborg og Blokhus - 2010 2014 2015 2016 2017 Pct Blokhus 415 441 450 466 500 20% Aabybro 5.295 5.558 5.681 5.790 5.859 11% Nørhalne 1.274 1.273 1.273 1.309 1.357 7% Østerby 385 386 375 374 400 4% Pandrup 2.870 2.880 2.879 2.954 2.929 2% Bonderup 219 215 223 236 221 1% Biersted 1.690 1.704 1.692 1.679 1.690 0% Hune 602 618 612 639 601 0% Fjerritslev 3.404 3.341 3.353 3.310 3.398 0% Gjøl 932 925 914 905 927-1% Tranum 451 434 433 438 446-1% Brovst 2.783 2.755 2.763 2.770 2.733-2% Kaas 2.645 2.575 2.574 2.601 2.558-3% Gøttrup 212 205 211 218 203-4% Ingstrup 414 393 372 367 396-4% Skovsgård 907 880 874 872 865-5% Saltum 725 682 673 678 690-5% Birkelse 722 701 685 715 686-5% Halvrimmen 685 672 700 683 646-6% Klim 488 448 462 448 446-9% Vester Torup Ny Skovsgård Arentsminde Uden fast bopæl Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1B 255 246 236 231 230-10% 286 254 252 246 251-12% 487 452 445 436 420-14% 478 432 414 398 409-14% 35 20 13 18 15-57% 10.268 9.861 9.734 9.685 9.705-5% Jammerbugtens største byer De 15 største byer Borgere i 2017 Beboede boliger V Hjermitslev Landdistrikter Husstandsstørrelse Aabybro 5.833 2.483 2,3 Fjerritslev 3.377 1.725 2,0 Pandrup 2.868 1.308 2,2 Brovst 2.630 1.342 2,0 Kaas 1.789 835 2,1 Biersted 1.629 692 2,4 Nørhalne 1.307 519 2,5 Gjøl 911 405 2,2 Birkelse 687 333 2,1 Saltum 677 367 1,8 Skovsgaard 671 311 2,2 Halvrimmen 632 294 2,1 Hune 589 326 1,8 Moseby 495 222 2,2 Klim 414 203 2,0 Kilde: Befolkningsdata fra Demografix og BBR/CPR, pr. 1.1.2017. I de senere år, er byerne vokset i forskellig tempi. De store investeringer i skov, skole og hal i Aabybro viser nu sin effekt. Der er også sket store ændringer også i forhold til erhvervsstrukturen, der givetvis påvirker byernes udvikling. Desuden må vi formode at investeringer i kultur, som i Blokhus/Hune, kan have indflydelse på byernes udvikling. Børnerige byer Byer med en stor andel børn Børn (0-16 årige) Andel børn Borgere Husstandsstørrelse Tilflyttede børn i 2015 Biersted 1.629 2,4 692 42% 49 Nørhalne 1.307 2,5 519 40% 32 Aabybro 5.833 2,3 1450 25% 207 Pandrup 2.868 2,2 564 20% 58 Halvrimmen 632 2,1 124 20% 16 Skovsgaard 671 2,2 128 19% 11 Kaas 1.789 2,1 319 18% 40 Moseby 495 2,2 88 18% 20 Gjøl 911 2,2 156 17% 18 Brovst 2.630 2,0 448 17% 70 Birkelse 687 2,1 116 17% 15 Fjerritslev 3.377 2,0 556 16% 96 Klim 414 2,0 68 16% 9 Saltum 677 1,8 88 13% 12 Hune 589 1,8 69 12% 16 Kilde: Befolkningsdata fra Demografix og BBR/CPR, 2017 Andelen af børn er høj i byerne tæt ved Aalborg. 6
Ledige kommunale grunde By Område Ledige grunde august 2017 Aabybro Skovparken 3 Biersted Hedebovej og Sundbyvej 6 Birkelse Bindeleddet 8 Nørhalne Gustav Zimmervej 1 Gjøl Fjordbakken 2 Pandrup 0 Kaas Højvangen 9 Moseby Halkærvej 13 Saltum Fælledvej 2 V. Hjermitslev Ingstrupvej 1 Ingstrup Baunen 1 Brovst Kirsten Holcks Vej 10 Skovsgaard Niels Juelsvej og Aarupvej Arentsminde Sallingvej 3 Halvrimmen Bygmarken 2 Fjerritslev Dalhøjen og Rugmarken 16 Kilde: Intern opgørelse, se www.jammerbugt.dk/borger/bolig-og-flytning/grundsalg/ 8 Handel med eksisterende boliger Jammerbugt Kommune har været med i de seneste opgørelser over kommuner, der er kommet over niveauet fra finanskrisen. I juni 2017 under overskriften 14 kommuner er nu over niveauet før finanskrisen hvor vi var sammen med København, Gentofte, Aalborg, Lyngby-Taarbæk, Århus, Skanderborg, Rødovre, Billund, Jammerbugt, Esbjerg, Odense, Herning og Hvidovre. (m²-priser i kroner for villa og rækkehuse) I september 2017 under overskriften 18 kommuner er dyrere end før finanskrisen - sammen med København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Odense, Esbjerg, Skanderborg, Aarhus, Herning, Jammerbugt, Morsø og Aalborg. Boliganalyse - hvor vi er blandt de kommuner, der klarer sig bedst: Handel med grunde Tabellen viser grunde i udbud i Jammerbugt kommune fordelt på postnumre, ved udtræk fra september 2017. Grunde i udbud Helårsgrunde Fritidsgrunde Blokhus 5 5 Brovst 21 11 Brønderslev 1 Fjerritslev 9 16 Løkken 2 50 Pandrup 19 5 Saltum 1 14 Vadum 3 Aabybro* 38 Ialt 99 101 Kilde: boligsiden.dk via Bodil Datz *) Incl. projektsalg Se flere ogørelser for fritidshuse under Mere i gang i erhverv og turisme - under afsnittet om sommerhuse, side 21. Kilde: bolignyheder.boligsiden.dk 7 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Handelspriser for villaer 2015 juni 2016 juni 2017 juni Salgspriser pr. m² for villaer og rækkehuse Stigning Aalborg 13.090 13.849 14.194 8% Rebild 9.327 9.081 9.290 0% Jammerbugt 7.671 8.320 8.545 11% Hjørring 6.788 7.782 7.949 17% Mariagerfjord 7.041 7.578 7.240 3% Brønderslev 7.076 7.400 6.803-4% Thisted 6.241 6.144 6.490 4% Vesthimmerland 6.076 6.767 6.370 5% Kilde: Boligsiden.dk Jammerbugt Kommune ligger pænt i forhold til de øvrige nordjyske kommuner, med hensyn til salgspriser og udvikling heri. Ses på handelspriserne for almindelige parcelhuse i de største postnumre i Jammerbugt Kommune, har de været på følgende niveau siden 2014: Bolighandler for villaer i alm. handel 2014 K2 2015 K2 2016 K2 2017 K1 9492 Blokhus 15.088 19.564 15.013 17.160 9440 Aabybro 9.148 9.857 9.458 11.056 9690 Fjerritslev 4.939 6.136 5.758 6.775 9490 Pandrup 5.985 5.739 6.758 5.535 9460 Brovst 5.654 4.027 4.792 5.525 Kilde: Realkreditrådet, boligmarkedsstatistik BM031 Tallene nedenfor viser handelsaktiviteten for solgte huse i de forskellige postnumre i Jammerbugt kommune siden 2009 fordelt på boligtyper. Tal fra 2017 er alene fra jan. til august 2009 2010 2011 2012 Blokhus 18 15 9 17 17 19 27 43 24 Brovst 50 63 49 57 50 54 52 49 45 Solgte villa, rækkehuse Brønderslev 2013 2014 2015 2016 2017 6 2 5 5 3 5 5 8 3 Fjerritslev 56 49 57 49 48 42 38 71 34 Løkken 2 5 8 4 8 11 9 6 7 Pandrup 59 50 49 46 44 64 57 52 50 Saltum 6 9 10 14 4 10 10 11 3 Nørhalne 13 14 7 17 8 15 21 17 25 Aabybro 55 79 82 98 86 105 127 144 79 Ialt 265 286 276 307 268 325 346 401 270 Solgte ejerlejligheder 2009 2010 2011 2012 Blokhus 0 0 0 16 14 6 7 27 30 2013 2014 2015 2016 Brovst 1 1 2 0 1 0 Løkken 1 1 2 2 0 1 2 1 Pandrup 1 4 0 1 1 0 2 2 Aabybro 1 4 2 1 1 1 Ialt 4 6 8 21 17 8 12 29 31 Kilde: boligsiden.dk via Bodil Daetz 2017 8
BOLIGUDBUDDET 65% af boligerne i Jammerbugt Kommune er ejerboliger. Dermed ligner andre omegnskommuner som Rebild (71%) og kommuner omkring Århus og Odense med hensyn til at have en høj andel ejerboliger. Tilsvarende har vi en lav andel af almennyttige boliger. Område Andel boliger, beboes af ejer Nørhalne 79% Biersted 79% Arentsminde 77% Øland 75% Ørebro 74% Gjøl 72% Birkelse 72% Trekroner 72% Halvrimmen 70% Skovsgård 69% Torup-Klim 67% Saltum 67% Kaas 66% Tranum 66% Aabybro 66% Moseby 65% V. Hjermitslev 64% Pandrup 63% Ingstrup 58% Hjortdal 52% Fjerritslev 52% Brovst 50% Hune 42% Kilde: Intern opgørelse, Hovedparten af kommunens parcelhuse er opført i 1960-70 erne. Ses op de beboede parcelhuse og sommerhuse, kan vi se fordelingen nedenfor. Kilde: Kommunale nøgleltal, 2016. 9 Kilde: Danmarks Statistik, BYG102 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Boligernes anvendelse Der er i alt knap 20.000 boliger i kommunen. De forskellige boligtypers anvendelse, idet en del af boligerne bliver anvendt som feriehuse og bolig nr. to. Udlejningsboliger Udlejningsboliger er oftest ejet af privatpersoner, se nedenstående fordeling af udlejningsboliger primo 2017: Anvendelse Antal boliger Andel Beboes af ejeren 12.394 66% Udlejet 5.071 26% Ikke benyttet/ukendt 2.226 11% I alt 19.691 100% Kilde: Udtræk fra BBR og CPR i 2017 Boligernes ejerform De forskellige byers boligtyperer afviger med hensyn til ejerform. Ejerboliger Privat lejebolig Almen lejebolig Ejerlejlighed Privat andelsbolig Off. lejebolig Aabybro 1.655 389 312 24 128 39 Fjerritslev 309 462 266 7 105 101 Brovst 685 413 172 56 70 109 Pandrup 837 226 202 31 52 48 Kaas 545 205 54 20 16 42 Biersted 559 93 60 13 8 Nørhalne 415 46 44 28 Gjøl 302 73 30 8 16 Blokhus/ Hune 145 283 29 302 I alt 5.452 2.190 1.169 461 423 339 Kilde: Intern opgørelse, LOUIS, 2017. Andel af det samlede antal boliger, der er i starten af 2017 er registret som udlejet - opgjort område for område. Område Andel udlejede boliger Fjerritslev 41% Brovst 40% Aabybro 31% Pandrup 29% Kaas 29% Birkelse 23% Hjortdal 23% Saltum 22% Gjøl 22% Skovsgård 22% Moseby 21% Halvrimmen 21% Ingstrup 20% Tranum 20% V. Hjermitslev 18% Nørhalne 18% Torup-Klim 18% Øland 17% Trekroner 17% Ørebro 16% Biersted 15% Arentsminde 15% Hune 13% Kilde: Udtræk fra LUIS, Ejendomsdatabase 10
Mange af de almennyttige boliger er opført i 1980-90 erne Opførelsesår for beboede rækkehuse og etageboliger. Kilde: Danmarks Statistik, BOL102 De almene boliger og de øvrige boliger som udlejes er vigtige at være opmærksomme på. Lejeboliger er interessante, når det er svært for nyetablerede børnefamilier at låne til boliger i landdistrikter, og iøvrigt når vore flyttemønstre er så tæt forbundet med Aalborg, hvor der de seneste år er opført mange nye ungdomsboliger. Vi har i Jammerbugt Kommune ca. 2.200 boliger, hvor der for øjeblikket ikke er tilmeldt borgere i folkeregistret. I nogle områder bliver boligerne benyttet til fritidsformål, bolig nr. to eller som feriebolig/sommerhus. Byer i pendlingsoplandet er typisk beboede, mens områder tæt ved de store sommerhusområder har en høj andel boliger, hvor der ikke er tilmeldt borgere i folkeregistret. Via nedrivningspuljen fjerner vi 150 ubeboede boliger fra bygningsmassen. Internt i kommunen er de ubeboede boliger fordelt ujævnt, ses på fordelingen inden for lokalområder, fås følgende billede: Område Andel boliger uden beboere fx anvendt til ferieformål Hune 44% Hjortdal 24% Ingstrup 21% V. Hjermitslev 18% Torup-Klim 15% Tranum 14% Moseby 13% Trekroner 12% Saltum 11% Brovst 11% Ørebro 10% Skovsgård 9% Halvrimmen 9% Øland 8% Arentsminde 8% Pandrup 8% Fjerritslev 7% Biersted 6% Gjøl 6% Kaas 5% Birkelse 5% Nørhalne 3% Aabybro 3% Kilde: Udtræk fra LUIS, Ejendomsdatabase 11 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Boliger - nybyggeri Nybyggeri Når der opføres nye boliger, giver det en øget tilflytning fra andre kommuner, og det giver byggeaktivitet og arbejde til håndværkere. Det samlede byggeri, hvor der sker permanent tilflytning til, ses nedenfor. Det varierer meget, f.eks. når det støttede byggeri eller institutioner tilflyttes. Flyttemønstre Til- og fraflytningen fra Jammerbugt Kommune følger hinanden og svinger omkring 1800-2000 flytninger. 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Tilflyttede 1790 1868 1874 1890 1906 2053 2071 2031 Fraflyttede 1933 1900 1894 2060 1888 1789 1937 1876 Flyttebalance Heraf indvandring Kilde: Befolkningsdata, Demografix -143-32 -20-170 18 264 134 155 301 296 286 302 313 413 391 365 Der har været flere indvandrere de sidste år, på nedenstående illustration er indvandring opdelt i flygtningenationer og øvrig indvandring fra andre lande. Når der bygge nye boliger i de enkelte byer i kommunen, har det i de seneste 3-4 år givet det følgende andel tilflytning fra andre kommuner: Kilde: Befolkningsdata, Demografix Typen af de boliger, der bliver opført varierer meget fra år til år, parcelhusbyggeri giver typisk 2,8 nye borgere/bolig, rækkehuse 1,8 borgere/bolig og etagebyggeri 1,5 borgere/bolig. Antal nye boliger 2012 2013 2014 2015 2016 Parcel 26 44 33 43 58 Række 42 15 5 16 9 Etage 5 52 28 1 15 Institution 0 0 0 0 19 I alt 73 111 66 60 101 Kilde: Befolkningsdata, Demografix By Andel ekstern tilflytning Blokhus 55% Hune 48% Nørhalne 47% Biersted 40% Aabybro 32% Gjøl 22% Pandrup 20% Fjerritslev 9% Brovst 8% Kilde: Befolkningsdata, Demografix Tilflytter til Jammerbugt Kommune i 2010-2017 Boligbyggeriet har de seneste år været koncentreret i byer tættest på Aalborg, særligt i Aabybro - Blokhus. Boligbyggeri i byer med et pænt nybyggeri 2012 2013 2014 2015 2016 I alt siden 2006 Pr år siden 2006 Aabybro 30 52 43 30 35 394 35,8 Blokhus/ Hune Pandr- Kaas 11 19 15 8 27 159 14,5 24 11 0 3 4 147 13,4 Brovst 2 11 0 1 20 108 9,8 Nørhalne 0 10 6 13 5 66 6,0 Fjerritslev 0 2 0 0 2 62 5,6 Biersted 1 3 0 1 2 40 3,6 Kilde: Befolkningsdata, Demografix Kilde: Targit 12
Tilflytter til Jammerbugt Kommune i 2010-2017 og deres fordeling i Nordjylland Kilde: Targit Udviklingen over tid, siden 2010 Kilde: Targit 13 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Arealbehov - til de næste 12 år På baggrund af udviklingstendenserne på de foregående sider, er følgende arealer udtaget af planlægningen i forbindelse med forslag til Helhedsplan 2017 By Boliger Erhverv I alt Arentsminde -3,4-3,1-6,5 Biersted -6,2-6,2 Birkelse -2,6-2,6 Brovst -6,9-6,9 Kaas -2,4-2,4 Saltum -6,8-4,7-11,5 Halvrimmen -6,1-6,1 Total -28,3-13,9-42,2 Eksisterende rummelighed Bolig Bolig Total Erhverv Erhverv Total I alt 3,5 1,5 5,0 5,0 Biersted 3,4 3,4 3,4 Birkelse 9,7 9,7 9,7 Brovst 3,2 2,4 5,5 5,8 5,8 11,3 Rækkenavne Lokalplanlagt Rammelagt Lokalplanlagt Rammelagt Arentsminde Fjerritslev 12,3 8,6 20,9 4,0 7,1 11,1 32,0 Gjøl 2,8 2,7 5,4 2,3 2,3 7,8 Kaas 4,4 4,4 4,4 Nørhalne 7,0 1,3 8,3 8,3 Pandrup 15,7 15,7 17,7 17,7 33,3 Saltum 1,1 1,1 1,1 Aabybro 9,9 13,9 23,8 30,1 30,1 54,0 Total 69,5 33,7 103,2 59,9 7,1 67,0 170,2 Nye udlæg Rækkenavne Boliger Erhverv I alt Biersted 1,6 1,6 Brovst 6,1 6,1 Nørhalne 4,7 4,7 Pandrup 8,6 8,6 Saltum 5,6 5,6 Aabybro 27,7 0,7 28,4 Total 54,3 0,7 55,0 Areal udlagt til boliger i alt 157,5 ha heraf er 69,5 ha lokalplanlagte. Miljørapport Fordelingen mellem byerne - i forhold til bolig, erhverv og rekreativt område er følgende. Der henvises til hvidbog og miljøvurdering for nærmere beskrivelse af ændringerne. By og område Bolig Erhverv Rekreativ Brovst (15.B10) 6,1 Gjøl (20.R5) 4,0 Hjortdal (08.R8) 3,3 Nørhalne (29.B3) 4,7 Aabybro (27.E9) 0,7 Arentsminde (17.E2) -3,1 Biersted (28.B3) -3,9 Biersted (28.R2) -1,6 Kaas (22.B1) -3,3 Saltum (24.B3) -3 Saltum (24.E1) -4,7 Aabybro (27.R10) -63,5 Arentsminde (17.B1) -3,4 Arentsminde (17.E1) -6,1 Biersted (28.BE2) Bl. -2,3 Birkelse (21.B3) -2,6 Brovst (15.B10) -6,9 Brovst (15.R2) -5,6 Saltum (24.B2) -3,8 Saltum (24.R2) -0,7 Biersted (28.B3) 1,6 Blokhus (19.R1) 4,5 Pandrup (23.B2) 8,6 Saltum (24.B1) 5,6 Aabybro (27.B2) 5 Aabybro (27.B6) 15,9 Aabybro (27.B9) 6,8 Aabybro (27.E7) 1,8 Blokhus (19.R2) 0 Samlet ændring 27,4-13,7-59,6 14
Arealbehov til boliger Historisk byggeri, dette er tal fra Jammerbugt Kommunes befolkningsprognose og dækker alle nyopførte og tilflyttede boliger. Det må derfor forventes at det reelle tal er højere, da der bygges en del boliger der ikke tilflyttes, fx i Hune og Blokhus hvor boligerne anvendes som ferieboliger I Hune er der tale om ca. 40% af boligmassen der er ubeboet. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik vurderes det, at ca. 10 % af de opførte boliger i Jammerbugt Kommune er ubeboede. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Parcel 56 99 110 95 68 54 40 26 44 33 43 58 Række 41 44 29 13 13 6 26 42 15 5 16 9 Etage 52 10 8 8 22 22 7 5 52 28 1 15 0 6 0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 Institution 0 0 0 8 24 1 0 0 0 0 0 19 Total 149 159 147 126 130 86 73 73 111 66 60 101 Forventet byggeri i befolkningsprognose 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Parcel 54 55 58 59 61 59 58 54 56 53 53 Række 31 26 24 26 24 23 24 27 25 25 26 Etage 29 22 19 22 21 19 18 16 18 18 17 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Institution 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Total 114 103 101 107 106 101 100 97 99 96 96 Arealbehov i alt ved et forbrug svarende til 6 parcelhuse pr. ha og 12 rækkehuse pr ha. I forhold til etageboliger regnes de som fortætning, da de som hovedregel opføres i eksisterende byområder som omdannelse. Forbruget stammer fra erfaringstal i Jammerbugt Kommune. Ungdomsbolig Ungdomsbolig Arealbehov 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 i alt Parcel 9,0 9,2 9,7 9,8 10,2 9,8 9,7 9,0 9,3 8,8 8,8 103 Række 2,6 2,2 2,0 2,2 2,0 1,9 2,0 2,3 2,1 2,1 2,2 23 Det vil sige, at det samlede arealbehov til boliger i Jammerbugt Kommune er 126 ha + omdannelse i bymidte Korrigeres for at 10% af de opførte boliger ikke tilflyttes, betyder dette et yderligere behov for ca. 13 ha. Det vil sige at det samlede behov er 139 ha. Da udviklingen ikke er ensartet i alle kommunes byer, vil der være behov for en vis buffer. Det vurderes derfor, at det udlagte areal stemmer godt overens med det beregnede behov. Denne opgørelse over restrummelighed og arealbehov er udarbejdet i august 2017 på baggrund af vejledningen til Kommuneplan17. 15 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 FLERE I GANG I ERHVERV OG TURISME Arbejdspladser Jobs i Nordjylland, opgjort som fuldtidsbeskæftigede og sæsonkorrigeret opgjort efter arbejdsstedets geografiske placering og ikke efter de beskæftigedes bopæl. Kommune Antal beskæftigede pr. 4. kvartal 2016 Ændring i procent i forhold til året før Rebild 8.643 4,7% Læsø 536 4,4% Hjørring 22.414 3,9% Aalborg 89.529 3,0% Morsø 6.830 2,7% Mariagerfjord 15.523 2,0% Jammerbugt 10.445 1,7% Vesthimmerland 12.840 0,4% Frederikshavn 21.079-0,2% Brønderslev 9.730-0,6% Thisted 16.158-0,6% Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik, Nordjyske den 19.4.2017 Erhvervsanalyse af på forkant kommuner er Jammerbugt Kommune sammenlignet med mange andre sammenlignelige kommune. Vores erhverv er stærke inden for: Fødevarer, turisme, møbler/beklædning, Medico/sundhed samt transport. Øvrige data for analysen er: Jammerbugt Fuldtidsarbejdspladser inden for 30 min fra Aabybro 80.600 Fuldtidsarbejdspladser inden for 1 time fra Aabybro 160.000 Samtlige arbejdspladser i 2013 14.100 Arbejdspladser pr. 100 indbyggere i 2013 73 Flest ansatte inden for Fødevarer (2.700) Udpendlere 7.300 Indpendlere 3.600 Har erhvervskompencegivende uddannelse 70,0% Kilde: Erhvervsanalyse af kommunerne - På forkant. KL, Erhvervsstyrelsen og Realdania, baseret på tal fra 2011-2013. www.paaforkant.dk Nye og ophørte cvr registreringer 1. kvartal 2015 til 1.kvartal 2016 Region Nord Nye 2,4% 2,6% Ophørte 1,2% 1,4% Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Hele Landet Virksomheders størrelse Jammerbugt Jammerbugt På forkant Hele landet 1-9 job 33% 30% 21% 10-19 job 19% 16% 13% 20-49 job 25% 21% 19% 50+ job 23% 33% 47% Kilde: Erhvervsanalyse af kommunerne - På forkant. KL, Erhvervsstyrelsen og Realdania. Baseret på tal fra 2013. Beskæftige lønmodtagere 2015 Heltid Deltid I alt Stat 247 127 374 Regioner 30 8 38 Kommuner 2.381 908 3.289 Offentlige virksomheder Private virksomheder Private non-profit organisationer Kilde: Statistikbanken, RAS305 Beskæftigede på heltid 157 28 185 5.686 2.533 8.219 216 102 318 8.717 3.706 12.423 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Stat 211 218 204 230 244 247 Regioner 47 47 39 36 40 30 Kommuner 2.418 2.255 2.243 2.348 2.350 2.381 Offentlige virksomheder Private virksomheder Private non-profit org. 153 159 157 149 148 157 5.502 5.494 5.441 5.548 5.649 5.686 207 214 204 199 223 216 Uoplyst - 13 1 - - - I alt 8.538 8.400 8.289 8.510 8.654 8.717 Ændring -138-111 221 144 63 Ændring i pct. -2% -1% 3% 2% 1% Kilde: Statistikbanken, RAS305 16
Mange af virksomhederne i Jammerbugt Kommune er enkeltmandsvirksomheder. Antal virksomheder efter antal ansatte, 2015 De 10 største arbejdspladser Ansatte Årsværk THRANE & THRANE A/S (Cobham) 228 197 LANTMÄNNEN SCHULSTAD A/S 169 139 HKSCAN DENMARK A/S 167 166 SVEJSEMASKINEFABRIKKEN MIGATRONIC A/S 156 145 HOLMSØ HUSET A/S 154 190 EURO INDUSTRIES A/S 120 49 FRANK NØRAGER & CO. A/S 109 113 Aabybro Skole 106 107 EVAPCO Air Solutions a/s 106 93 TV NORD 102 78 Kilde: Udtræk fra CVR for produktionsenheder i Jammerbugt Kommune pr. 1.2.2017 Kilde: Danmarks Statistik, ERHV6 Antallet af arbejdssteder i Jammerbugt Kommune inden for de forskellige brancher. Antal arbejdssteder efter branche, 2015 De største brancher, hvor borgere arbejder, i nov.2015 Sociale institutioner 2.554 Handel 2.406 Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.322 Undervisning 1.270 Bygge og anlæg 1.257 Sundhedsvæsen 894 Offentlig administration, forsvar og politi 879 Rejsebureauer, rengøring og anden operat. service 791 Transport 764 Hoteller og restauranter 620 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 540 Andre serviceydelser mv. 478 Maskinindustri 476 Metalindustri 369 Rådgivning mv. 367 Finansiering og forsikring 357 Ejendomshandel og udlejning 311 Træ- og papirindustri, trykkerier 278 Kultur og fritid 255 Møbel og anden industri mv. 238 Kilde: Statistikbanken, RAS310 Arbejdssteder 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Ændr. Pct. Handel og transport mv. 576 563 535 511 509 513-63 -11% Landbrug, skovbrug og fiskeri 572 565 579 541 540 510-62 -11% Offentlig administration, undervisning og sundhed 257 256 256 263 259 269 12 5% Erhvervsservice 215 226 227 221 221 230 15 7% Bygge og anlæg 246 236 231 213 215 202-44 -18% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 181 182 190 184 186 184 3 2% Kultur, fritid og anden service 135 137 139 128 120 128-7 -5% Ejendomshandel og udlejning 133 127 136 144 125 118-15 -11% Information og kommunikation 41 47 41 40 42 34-7 -17% Finansiering og forsikring 28 26 28 28 28 30 2 7% Uoplyst aktivitet 2 - - - - - -2 - I alt 2.386 2.365 2.362 2.273 2.245 2.218-168 -7% Kilde: Danmarks Statistik, ERHV6 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Erhvervsaktiv alder, 25-64 årige Vi arbejder generelt længe, bliver aktive på arbejdsmarkedet Generelt I forhold til det samlede erhverv, er vi én af de kommuner i landet, der har færrest indtægter fra selskabsskat, se temakort øverst til højre. De 25-35 åriges beskæftigelse i kommunen. Vi ønsker generelt at tiltrække flere børnefamilier. Erhvervsprofilen for denne aldersgruppe er følgende i de seneste tre år 25-34 år 2013 2014 2015 Selvstændige 109 93 97 Medarbejdende ægtefæller 3 2 0 Topledere 28 39 34 Lønmodtagere på højeste niveau 437 418 420 Lønmodtagere på mellemniveau 203 197 178 Lønmodtagere på grundniveau 1160 1096 1140 Andre lønmodtagere 193 197 172 Lønmodtagere u.n.a. 291 281 300 Arbejdsløse 189 136 152 Støttet beskæftigelse uden løn 46 38 57 Feriedagpenge 1 2 0 Vejledning og opkvalificering 75 95 124 Ledighedsydelse 7 5 7 Barselsfravær fra ledighed 46 57 53 Sygefravær fra ledighed 38 27 36 Kontanthjælp (passiv)/introduktionsydelse 67 112 90 Revalidering 5 3 2 Ressourceforløb 0 4 17 Jobafklaringsforløb 0 4 6 Førtidspension 126 121 128 Personer under uddannelse 124 164 167 Øvrige uden for arbejdsstyrken 120 106 140 Kilde: Statistikbanken (RAS209) Beskæftigelse for personale ansat i Jammerbugt Kommune Vi arbejder længe generelt i kommunen... Andel af befolkningen over 67 år, der er på arbejdsmarkedet i 2014. Kilde: Ugebrevet A4, 1.2.2017 18
Turisme Den traditionelle statistik viser, at turisme udgør ca. 6% målt på arbejdssteder, mens turisme i forhold til ansatte i virksomheder turisme ca. 3%. Visit Nordjylland har i 2008 beregnet, at turismen udgør 9,1% af den samlede beskæftigelse i Jammerbugt Kommune. På landsplan og i den Nordjyske Region er den på ca. 3,5%. 2012 2013 2014 2015 2016 Hotel 74.720 75.139 79.692 81.743 91.738 270.947 193.169 177.774 196.233 192.466 Camping 598.688 571.379 511.706 495.626 490.305 Ses på udviklingen i overnatningstal, er der følgende udvikling: Feriecenter Vandrerhjem Feriehuse 0 0 0 2.030 20.492 669.796 662.001 715.091 706.961 781.135 Total 1.614.151 1.501.688 1.484.263 1.482.593 1.576.136 Kilde: VisitNordjylland Det er alene for de aktører der har indberetningspligt til Danmarks Statistik. Det betyder, at de mindre enheder af hoteller under 40 sengepladser eksempelvis ikke er med. Udviklingen i gæsternes nationalitet er følgende: Nationalitet 2012 2013 2014 2015 2016 Danmark 927.155 853.005 817.846 805.180 815.459 Holland 12.395 10.647 12.323 11.047 13.861 Norge 147.735 134.050 126.500 144.143 156.064 Storbritannien 541 861 1104 562 Sverige 39.254 40.546 41.608 40.126 44.205 Tyskland 486.187 463.385 483.271 462.351 522.514 Øvrige 21.908 15.650 16.572 21.099 25.031 Total 1.635.175 1.518.144 1.499.224 1.484.508 1.577.134 Kilde: VisitNordjylland Der kommer flere fra Norge og Tyskland. Kilde: VisitNordjylland Der er sket ændringer i Rødhus og Blokhus i forhold til udbuddet af de forskellige overnatningsformer. 19 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Sommerhuse Sommerhuse og deres beboere I de seneste år er befolkningen i sommerhusområderne vokset med over en tredjedel. Der bor ca. 640 i sommerhusområder, og i alt 740 i andre typer ferieboliger og sommerhuse spredt i hele kommunen. Der er flest beboere i områderne i områderne ved Hune/Blokhus, Grønhøj, Saltum og nord for Fjerritslev. De konkrete tal for områderne ses i tabellerne nedenfor: Beboere 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Blokhus/ Hune 224 211 207 240 271 281 57 Grønhøj 48 57 56 72 76 76 28 Kollerup 33 43 40 49 57 71 38 Saltum 30 33 29 37 46 56 26 Tranum 12 25 25 27 24 37 25 25 21 23 26 25 31 6 Rødhus 34 32 24 22 33 30-4 Gjøl 14 21 21 23 23 28 14 Thorupstrand Slettestrand 19 19 19 24 26 27 8 I alt 439 462 444 520 581 637 198 Kilde: Udtræk fra CPR/BBR via Demografix, hvor antallet af beboere i alle udlagte sommerhusområder er optalt Beboere i sommehuse og ferieboliger i hele kommunen Antal beboede sommerhuse Beboere Saltum/Blokhus 246 447 Ingstrup/Grønhøj 50 84 Fjerritslev/Kollerup 33 60 Tranum 32 48 Gjøl 17 30 Hjortdal 18 26 Moseby/Rødhus 13 25 Torup-Klim 13 24 Pandrup 2 6 Biersted 2 2 I alt 426 752 Kilde: Udtræk fra LUIS, kommunale ejendomsdata, hvor antallet af sommerhuse og beboere i sommerhuse er optalt via BBR. De beboede sommerhuse udgår en lille andel af den samlede boligmasse. Sommerhusene er typisk fra 1980-1990 erne. Salgspriser for sommerhuse Ses på handelspriserne for sommerhuse i de største postnumre i Jammerbugt Kommune, har de været på følgende niveau siden 2014: Kvm pris for sommerhuse i alm. handel 2014 K2 2015 K2 2016 K2 2017 K1 9492 Blokhus 17.018 16.892 17.250 19.976 9493 Saltum 16.046 16.750 16.642 9490 Pandrup 13.999 15.812 15.259 9460 Brovst 12.917 9690 Fjerritslev 11.693 12.277 Kilde: Realkreditrådet, boligmarkedsstatistik BM031 Der er således stor forskel på salgspriser i de enkelte områder af kommunen. Der er stadig ledige byggemuligheder i sommerhusområderne. Kilde: Danmarks STatistik, BYG102 20
Handelsaktiviteten med sommerhuse, ses i nedenstående illustration. Tallene fra 2017 er alene til og med august. Solgte fritidsboliger 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Blokhus 55 87 67 70 77 81 101 98 74 Brovst 8 6 12 9 12 14 10 15 17 Fjerritslev 24 21 18 22 22 23 32 26 25 Løkken 34 39 30 42 34 40 53 55 56 Pandrup 16 21 13 12 143 34 28 24 19 Saltum 25 21 21 43 29 28 36 35 30 Aabybro 2 5 2 5 3 0 3 Ialt 164 200 163 198 322 220 263 253 224 Kilde: Boligsiden.dk samt særudtræk fra Bodil Daetz. I de sidste to år er der solgt usædvanlig mange huse i Blokhus og Grønhøj (postnr. i Løkken). Se også oversigterne over salg af forskellige typer grunde under Attraktiv bosætningskommune, side 6, hvor ejerlejligheder i Blokhus har været højt de seneste år. Antal solgte boliger det seneste år, fra september 2016 til august 2017 viser, at sommerhuse udgør en stor andel af handelsaktiviteten i den eksisterende boligmasse. Ses på handelsesaktiviteter, med solgte fritidsgrunde - og helårsgrunde, opgjort på postnumre, fås følgende oversigt: 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Blokhus 12 6 2 7 1 9 21 12 10 Brovst 5 2 2 1 3 2 3 0 3 0 1 5 2 5 5 1 1 4 8 13 Ingstrup 3 8 2 1 1 7 19 14 9 Pandrup 1 3 4 4 0 5 4 3 7 Saltum 2 15 5 11 3 9 2 10 3 Vadum 2 5 0 8 7 5 1 0 Solgte fritidsgrunde og helårsgrunde Brønderslev Fjerritslev Aabybro* 3 16 9 1 4 15 19 8 38 I alt 33 57 29 38 21 53 72 56 83 Kilde: Boligsiden.dk samt særudtræk fra Bodil Daetz. Ledige byggemuligheder i sommerhusområder I de eksisterende sommerhusområder er der udlagt arealer til nye sommerhuse. I mange udstykninger er alle grunde ikke bebyggede, og andre områder er ikke byggemodnede. Samlet set er der følgende ledige byggemuligheder. Det overvejes at udnytte muligheder for at omlægge arealer. Ledige byggemuligheder i sommerhus områderne Grunde Areal Blokhus 55 14,0 ha Saltum 66 17,6 ha Ingstrup/Grønhøj 182 72,4 ha Kollerup 81 10,0 ha Tranum 135 32,7 ha Gjøl 17 5,5 ha Hjortdal/Slettestrand 75 15,5 ha Rødhus 8 2,4 ha Thorupstrand 85 14,6 ha I alt 704 184,7 Kilde: Intern opgørelse udarbejdet på baggrund af luftfoto, plangrundlag og byggesager. Kilde: Boligsiden.dk samt særudtræk fra Bodil Daetz. Priserne i Blokhus og Saltum på sommerhuse er høje, og i forhold til de store ubenyttede arealer i eksemeplvis Grønhøj og Tranum, kan det overvejes at analysere på mulighederne for at omlægge sommerhusområder inden for kommunegrænsen. 21 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Jammerbugt Kommunes rolle Anlæg I de seneste år er der igangsat en række store anlæg, se opgørelse over de samlede anlægsudgifter fra 2008-2016: Kilde: Intern opgørelse Aabybro Skole har stor indflydelse på anlæg i årene 2013-2016. I de kommende år forventes anlæg maksimalt at være på omkring 60 mio. kr. Jammerbugt Forsyning A/S Kommunens årlige anlægsinvesteringer suppleres af de anlæg, som Jammerbugt Forsyning årligt igangsætter. I de seneste år har anlægsbudgettet været på 38,5 mio kr. - og dette niveau vil det også være i de kommende år. Kommunalbestyrelsen igangsætter derfor årligt anlæg for ca. 100 mio. kr. 22
Indkøb Kommunale indkøb incl. Asylområdet Totale indkøb 2015 2016 Tjenesteydelser 583,5 578,1 Varekøb 138,1 114,5 Ikke defineret 151,6 190,5 Total 873,2 883,2 Heraf indkøbt fra virksomheder i Jammerbugt Kommune CVR i JK 2015 % 2016 % Tjenesteyd. 109,8 19 109,7 19 Varekøb 15,5 11 20,3 18 Ikke defineret 79,8 53 94,4 50 Total 205,1 23 224,4 25 Indkøb uden Asylområdet: Totale indkøb 2015 2016 Tjenesteydelser 468,7 459,3 Varekøb 87,7 81,5 Ikke defineret 141,6 172,7 Total 698,0 713,5 Heraf indkøbt fra virksomheder i Jammerbugt Kommune CVR i JK 2015 % 2016 % Tjenesteydelser 99,2 21 94,8 21 Varekøb 13,0 15 11,2 14 Ikke defineret 78,2 55 90,4 52 Total 192,1 28 196,4 28 Kilde: Intern opgørelse, udtræk fra økonomisystem, Sekretariatet Ovenstående er summen af indlæste faktura i indkøbssystemet. I beløbene er både udgifter på varekøb, tjenesteydelser og bygge/anlæg. Det er ikke muligt for systemet at genkende faktura som vedrører bygge og anlæg. Derfor er det ikke muligt at adskille disse faktura fra de andre områder. Under Ikke defineret er angivet summen af de faktura som ikke systemet ikke kan placere under et området, da det ikke kan genkende fakturateksten. Der indgår eksempelvis også børneundervisning i tallene for asylområdet. 23 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 FLERE UNGE I UDDANNELSE Unge under 25 år Der er lokalsamfund og byer, der har en større andel unge under 25 år bosat Uddannelsesniveauet generelt Uddannelsesniveauet for hele arbejdsstyrken bosat i Jammerbugt Kommune ligger under både regions- og landsgennemsnit. Tabellen viser arbejdsstyrkens højst gennemførte uddannelse. Højeste gennemførte uddannelse i 2015. Hele landet Nordjylland Jammerbugt Grundskole 27% 30% 34% Alm. gym. udd. 7% 5% 3% Erhv. gym. udd. 2% 3% 2% Erhv. udd. 31% 35% 39% K. viderg. udd. 4% 4% 3% Ml. viderg. udd. 13% 13% 12% Bachelor 2% 1% 1% L. vidg. udd. 8% 5% 3% Forsker udd. 1% 0% 0% Uoplyst. 5% 4% 4% Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Der flyttes meget, og det er især de unge, der flytter: Personer der flyttede til/fra Aalborg i 2014 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Kilde: Befolkningsdata, Demografix Vi mister mange unge i alderen 18-24 år, men har dog også en positiv flyttebalance for de 25-39 årige. Udvikling i højeste gennemførte uddannelse i Jammerbugt Kommune 2012-2015. 15-67 år 2012 2013 2014 2015 Grundskole 9.701 9.449 9.083 8.857-844 Alm. gym. udd. 823 829 873 901 78 Erhv. gym. udd. 364 377 367 401 37 Erhv. udd. 10.425 10.448 10.349 10.289-136 K. viderg. udd. 945 957 873 890-55 Ml. viderg. udd. 2.897 2.892 3.013 3.024 127 Bachelor 185 195 183 186 1 L. vidg. udd. 717 736 759 773 56 Forsker udd. 22 24 24 25 3 Uoplyst. 749 830 876 940 191 I alt 26.828 26.737 26.400 26.286-542 Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Evt noget om trivselsmålinger på skoler? 24
Ses på fordelingen af hhv. ufaglærte, faglærte og videregående uddannelse viser nedenstående kortudsnit, at vi i forhold til de øvrige nordjyske kommuner har en pæn andel ufaglærte i byer omkring de tidligere industri-arbejdspladser, Pandrup, Brovst og Fjerritslev har byer med en høj andel af faglærte tæt på Aalborg har få byer med en pæn andel med videregående uddannelser, en lille tendens til at byer tæt på natur har en lidt højere andel med lange uddannelser. Ufaglærte højst grundskole eller gymnasiel udd. Faglærte, højst en erhversfaglig uddannelse i 2013 Videregående uddannelse Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. 25 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Unges uddannelse Ses på Jammerbugt Kommune i forhold til Nordjylland og hele landet ses følgende opgørelse: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, køn, Jammerbugt Unge uden uddannelse Andel af 15-29 årige uden uddannelse Ikke andre uddannelser end grundskolen i 2016 Jammerbugt Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Region Nord Hele Landet 24% 18% 16% Nationalpolitisk målsætning om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Data for den forventede udvikling hos ungdomsårgang 2015 er endnu ikke tilgængelige. Nedenstående illustrationer er udelukkende baseret på elever i den almene folkeskole i Jammerbugt Kommune Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 26
Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Jammerbugt kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel, som vurderes parat af vejleder pr. 1. marts pr. uddannelse, Jammerbugt Kilde: Styrelsen for It og læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk 27 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Lige efter folkeskolen har vi en større andel alene med grundskole set i forhold til landsplan og det øvrige Nordjylland. Blandt de 15-19 årige har der i Jammerbugt Kommune i de seneste fire år været en fordobling af de erhvervsgymnasiale uddannelser. 15-19 år Landet Nordjylland Jammerbugt Grundskole 92% 92% 94% Alm. gym. udd. 5% 4% 3% Erhv. gym. udd. 1% 2% 1% Uoplyst. 1% 2% 1% I alt 100% 100% 100% Højeste gennemførte uddannelse for 15-19 årige i 2015. Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Ses på de unges socio-økonomiske status i denne alder: 16-19 år 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Selvstændige 1 2 2 3 3 6 Topledere 1 13 2 0 0 0 Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau 11 16 5 15 16 19 14 7 4 4 8 14 559 569 528 508 572 626 Andre lønmodtagere 256 252 253 241 176 125 Lønmodtagere u.n.a. 259 252 209 203 161 179 Arbejdsløse 14 17 29 12 6 6 Støttet beskæftigelse uden løn Vejledning og opkvalificering Sygefravær fra ledighed Kontanthjælp (passiv)/introduktionsydelse 0 3 7 6 6 5 51 46 46 39 43 60 1 0 0 0 1 2 12 21 15 17 25 28 Førtidspension 11 9 10 8 3 5 Personer under uddannelse Øvrige uden for arbejdsstyrken 858 862 910 955 904 856 107 87 78 83 78 91 I alt 16-19 årige 2.155 2.156 2.098 2.094 2.002 2.022 Kilde: Statistikbanken (RAS209) Blandt de 20-24 årige har der de seneste fire år i Jammerbugt Kommune været en stigning i antallet der har gennemført en gymnasial uddannelse. Vi ligger dog stadig meget højt i andelen af unge alene med grundskole. 20-24 år Landet Nordjylland Jammerbugt Grundskole 27% 27% 41% Alm. gym. udd. 33% 30% 23% Erhv. gym. udd. 11% 13% 6% Erhv. udd. 14% 16% 22% K. viderg. udd. 2% 2% 1% Ml. viderg. udd. 1% 1% 0% Bachelor 4% 4% 1% Uoplyst. 8% 7% 5% I alt 100% 100% 100% Højeste gennemførte uddannelse for 20-24 årige i 2015. Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Den socio-økonomiske profil for denne aldersklasse ændres til følgende: 20-24 år 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Selvstændige 15 12 17 12 17 17 Topledere 1 7 2 3 2 0 Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere u.n.a. 42 33 36 29 39 47 34 27 21 22 31 24 653 626 634 577 616 638 91 97 105 118 115 99 104 101 103 97 77 91 Arbejdsløse 65 92 107 102 57 55 Støttet beskæftigelse uden løn 3 12 11 15 32 27 Feriedagpenge 0 0 1 0 0 0 Vejledning og opkvalificering 62 80 78 75 78 104 Ledighedsydelse 0 1 1 0 0 0 Barselsfravær fra ledighed Sygefravær fra ledighed Kontanthjælp (passiv)/introduktionsydelse 12 12 8 11 4 9 14 12 10 9 11 16 34 33 49 50 71 69 Revalidering 0 0 2 0 0 0 Ressourceforløb 0 0 0 0 3 3 Førtidspension 45 51 49 56 53 43 Personer under uddannelse Øvrige uden for arbejdsstyrken 172 181 214 211 266 284 91 90 72 82 107 110 1.438 1.467 1.520 1.469 1.579 1.636 28
For de 25-29 årige er der flere, der flytter til kommunen. I denne aldersgruppe har der de sidste fire år været flere med videregående uddannelser. 25-29 år Landet Nordjylland Jammerbugt Grundskole 17% 19% 25% Alm. gym. udd. 9% 7% 4% Erhv. gym. udd. 3% 3% 2% Erhv. udd. 25% 31% 40% K. viderg. udd. 4% 4% 4% Ml. viderg. udd. 12% 12% 10% Bachelor 9% 5% 2% L. vidg. udd. 8% 8% 2% Forsker udd. 0% 0% 0% Uoplyst. 12% 11% 12% I alt 100% 100% 100% Højeste gennemførte uddannelse for 25-29 årige i 2015. Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Den socio-økonomiske profil for denne aldersklasse ændres til følgende: 25-29 år 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Selvstændige 40 36 28 40 30 36 Medarb. ægtef. 0 0 1 0 1 0 Topledere 15 8 10 5 10 11 Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau 155 153 148 135 150 159 77 75 79 79 66 52 543 533 535 527 516 539 Andre lønmodt. 76 73 87 96 95 90 Lønmodt. u.n.a. 128 136 146 144 143 157 Arbejdsløse 82 81 103 96 69 72 Støttet beskæftigelse uden løn 2 9 11 21 22 21 Feriedagpenge 0 1 0 0 1 0 Vejledning og opkvalificering 51 50 49 38 51 82 Ledighedsydelse 0 0 2 1 1 2 Barselsfravær fra ledighed Sygefravær fra ledighed Kont.hj.(passiv)/intr. ydelse 24 30 24 24 35 32 31 18 14 15 8 18 19 19 36 39 63 48 Revalidering 1 4 3 2 2 0 Ressourceforløb 0 0 0 0 1 8 Jobafkl.forløb 0 0 0 0 2 2 Førtidspension 44 64 78 72 63 66 Personer under uddannelse Øvrige uden for arbejdsstyrken 64 77 65 83 111 105 52 55 56 61 59 76 1.404 1.422 1.475 1.478 1.499 1.576 I løbet af de sidste fire år er der i Jammerbugt Kommune for de 30-34 årige været store fald i antallet af erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Der er samtidig en fordobling af borgere med uoplyst uddannelsesbaggrund. 30-34 år Landet Regionen Jammerbugt Grundskole 15% 16% 21% Alm. gym. udd. 4% 3% 2% Erhv. gym. udd. 2% 2% 2% Erhv. udd. 29% 36% 42% K. viderg. udd. 5% 5% 4% Ml. viderg. udd. 16% 16% 14% Bachelor 3% 2% 1% L. vidg. udd. 15% 10% 5% Forsker udd. 1% 1% 0% Uoplyst. 11% 9% 9% I alt 100% 100% 100% Højeste gennemførte uddannelse for 30-34 årige i 2015. Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Den socio-økonomiske profil for denne aldersklasse ændres til følgende: 30-34 år år 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Selvstændige 96 85 74 69 63 61 Medarbejdende ægtefæller 2 1 2 3 1 0 Topledere 42 37 26 23 29 23 Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau 336 327 318 302 268 261 178 161 145 124 131 126 805 786 722 633 580 601 Andre lønmodtagere 95 89 89 97 102 82 Lønmodtagere u.n.a. 139 140 151 147 138 143 Arbejdsløse 89 78 96 93 67 80 Støttet besk. uden løn 3 14 22 25 16 36 Feriedagpenge 1 0 1 1 1 0 Vejledning og opkval. 67 54 41 37 44 42 Ledighedsydelse 0 7 9 6 4 5 Barselsfravær fra ledigh. 23 29 14 22 22 21 Sygefravær fra ledighed 27 27 27 23 19 18 Kontanthjælp (passiv)/ introduktionsydelse 18 20 20 28 49 42 Revalidering 2 5 4 3 1 2 Ressourceforløb 0 0 0 0 3 9 Jobafklaringsforløb 0 0 0 0 2 4 Førtidspension 53 59 59 54 58 62 Personer under uddannelse Øvrige uden for arbejdsstyrken 39 31 26 41 53 62 52 38 36 59 47 64 I alt 2.067 1.988 1.882 1.790 1.698 1.744 29 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 FORBEDREDE RAMMEVILKÅR Pendling Jammerbugt Kommune har næsten dobbelt så mange udpendlere som indpendlere. 7.745 personer bor her og pendler ud af kommunen, heraf pendler 4.635til Aalborg. 10.092 personer bor og arbejder i her i kommunen. Udviklingen er de senere år gået mod en større udpendling. Tabellen nedenfor viser, hvor de beskæftigede med bopæl i kommunen arbejder: 2009 2012 2015 Region Sjælland 21 34 25 4 19% Region Syddanmark 119 103 121 2 2% Region Hovedstaden 188 204 323 135 72% Region Midtjylland 338 308 343 5 1% Region Nordjylland 17.778 17.237 16.975-803 -5% Heraf Aalborg 4.440 4.567 4.635 195 4% Uden for Danmark 67 60 50-17 -25% Kilde: Danmarks Statistik, PEND100 Der har været et fald i antal arbejdspladser i Nordjylland, og gruppen af borgere, der arbejder i udlandet er vokset med næsten 50%. Ses på udviklingen i pendlingsafstanden for dem, der arbejder i Jammerbugt Kommune, ses følgende udvikling, hvor der er flere, der kører længere: Beskæftigede JK i 2011 2013 2015 Ændr pct Ingen pendling 1.683 1.657 1.642-41 -2% Indtil 5 km 3.902 3.593 3.461-441 -11% 5-10 km 2.214 2.141 2.009-205 -9% 10-20 km 2.787 2.817 2.674-113 -4% 20-30 km 1.573 1.652 1.717 144 9% 30-40 km 870 1.005 1.099 229 26% 40-50 km 389 465 516 127 33% Over 50 km 721 778 992 271 38% I alt 14.139 14.108 14.110-29 0% Kilde: Statistikbanken, AFSTB3. Samme tendens ses for de, der bor i kommunen, der bor i kommunen. Her er der samlet set Bopæl i JK 2011 2013 2015 Ændr pct Ingen pendling 18.187 17.760 17.837-350 -2% Indtil 5 km 1.683 1.657 1.642-41 -2% 5-10 km 3.910 3.597 3.472-438 -11% 10-20 km 2.218 2.150 2.013-205 -9% 20-30 km 3.678 3.619 3.467-211 -6% 30-40 km 2.916 2.872 3.005 89 3% 40-50 km 1.684 1.744 1.761 77 5% Over 50 km 758 769 859 101 13% I alt 1.281 1.294 1.568 287 22% Kilde: Statistikbanken, AFSTA3. 30
Vi har høj pendling tæt ved Aalborg - og i den vestlige og nordlige del af kommunen. Pendlingsafstanden er steget de sidste år, og er nu den højeste i Nordjylland. Pendlingsafstand 2012 2013 2014 2015 Jammerbugt 26,0 25,2 26,4 28,9 Rebild 26,3 26,6 27,0 27,7 Brønderslev 24,4 24,6 25,2 26,3 Mariagerfjord 23,5 23,3 24,5 25,3 Frederikshavn 23,3 22,0 23,7 24,4 Hjørring 22,4 22,2 23,7 24,3 Landsdel Nordjylland 22,4 22,2 23,1 24,1 Vesthimmerlands 22,3 22,5 23,0 23,6 Aalborg 21,6 21,8 22,3 23,4 Læsø 28,3 23,3 26,2 22,1 Thisted 18,5 17,9 18,6 19,7 Morsø 18,4 17,6 18,1 18,3 Kilde: Danmarks Statistik, AFSTB4 Pendlingsafstanden fra hjem til arbejde er fra 2006 til 2014 vokset fra i gennemsnit 21 km til i dag næsten 29 km. Der er en tendens til mere jobskifte og lidt højere personaleomsætning, og det ses i tallene for pendling, at man flytter sig længere for job. Nettoindpendling (antal indpendlere minus udpendlere i 2013 Adgang til Bredbånd National målsætning, at alle i 2020 skal have adgang til 100 Mbit download og 30 Mbit upload. 86% har adgang til 100 Mbit download. 86% har adgang til 30 Mbit upload. Nordjylland har samlet set den dårligste dækning af alle regioner. Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. 31 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Mobilitet Unge der skal på ungdomsuddannelse og til fritidsaktiviteter er meget afhængig af kollektiv trafik. Det samme er de borgere, der er uden bil, særligt ældre men også borgere i mange andre aldre. Klima Jammerbugt Kommune blev klimakommune i 2008. Siden 2010 er udledningen reduceret, se udviklingen i CO2 regnskaberne nedenfor. Udledning af drivhusgasser Ton co2 pr. indbygger i 2013 Jammerbugt Region Nord Hele Landet 5,8 9,9 7,0 Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Kilde: Jammerbugt Kommunes CO2 regnskab 32
Vindmøller Der er en stigende produktion af vindmøllestrøm i Jammerbugt Kommune selvom det samlede antal møller er faldet de seneste år. Produktionen pr. mølle er steget, da vi nu stiller større møller op. De seneste år er der dog kommet en række små hustandsmøller til, der forstyrer dette billede lidt. Kilde: Energistyrelsen 33 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 DIT GODE LIV Indkomst og levevikår Forskellige opgørelser for rådighedsbeløbet og indkomst. Indkomst Indkomst pr. indbygger i 2014 Rådighedsbeløb for modelfamilie i 2014 Jammerbugt Region Nord Hele Landet 273.800 275.200 298.800 385.000 369.000 BNP pr. indbygger 223.000 296.000 345.000 Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Ses på fordelingen internt mellem de forskellige byer har BRN lavet følgende opgørelse over den disponible indkomst i de forskellige byer. Familiernes gennemsnitlige disponible indkomst i de nordjyske kommuner. Gnst. disponibel indkomst 2010 2015 Pct Rebild 339.412 384.928 13% Jammerbugt 312.118 343.416 10% Mariagerfjord 308.614 337.637 9% Brønderslev 302.696 335.867 11% Thisted 302.262 335.697 11% Hjørring 300.536 335.653 12% Frederikshavn 302.506 330.316 9% Landsdel Nordjylland 299.519 329.150 10% Vesthimmerlands 290.475 323.374 11% Morsø 281.734 318.525 13% Aalborg 292.033 316.440 8% Læsø 272.399 293.312 8% Kilde: Danmarks statistik, INDKF104. Familiernes gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de nordjyske kommuner. Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Skattepligtig indkomst 2010 2015 Pct Rebild 356555 392218 10% Jammerbugt 326756 352309 8% Brønderslev 319710 348987 9% Mariagerfjord 326032 348007 7% Hjørring 318170 343915 8% Frederikshavn 320585 343014 7% Thisted 322452 342954 6% Landsdel Nordjylland 319186 340755 7% Vesthimmerlands 312031 334043 7% Aalborg 313740 330627 5% Morsø 308874 330275 7% Læsø 283345 305490 8% Kilde: Danmarks statistik, INDKF104. 34
De kommunale indtægter og udgifter vedrørende borgernes gode liv kan ses i forhold til indtægter og udgifter: Indtægter jf. budgetinformation B2017: Erhvervsfrekvens Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Udgifter jf. budgetinformation B2017: Vi betaler en forholdsvis stor mefinansiering på voksenområdet af borgere, vi ikke kender. Udgifter efter indlæggelse vedrører mange borgere, er ikke er kendt i socialforvaltningen. 35 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Demografi og sundhed Husstandsstørrelser afspejler om der bor flest enlige - eller det er et børnerigt område. Fertilitet Husstande Jammerbugt Adresse med én borger 33,5% Adresse med 2 borgere 37,2% Adresse med 3 eller flere 29,3% Kilde: LIS, Targit Højeste, børnerige husstande Husstandsstørrelse Ørebro 3,33 Trekroner 3,21 Nørhalne 3,17 Aabybro 3,08 Biersted 3,06 Laveste, mange enlige Husstandsstørrelse Hune 2,22 Saltum 2,68 Brovst 2,75 Fjerritslev 2,75 Ingstrup 2,91 Fertiliteten, hvor mange børn kvinder får, ligger over landsgennemsnit på ca. 1900. Der er en lille stigning de sidste år, men også store udsving. Antal nyfødte er faldet når der ses på udviklingen siden starten af 00 erne, det hænger også sammen med færre kvinder i den fødedygtige alder. Antal nyfødte Nyfødte Antal nyfødte i de seneste år, herunder Antal fødsler - stor andel af befolkning Nørhalne 1,67% Trekroner 1,03% Biersted 1,01% Aabybro 1,00% Pandrup 0,99% Antal fødsler - lav andel af befolkning Saltum-Hune 0,61% Skovsgård 0,62% Brovst 0,66% Thorup-Klim 0,68% Kaas 0,76% KildeL LIS /Targit 36
Sundhed og levevilkår Sundhed i bred forstand har også betydning for de kommunale udfordringer. Processen omkring en sundhedsprofil viste, hvor vi er særligt udfordrede i forhold til landsplan: Andel med: Jammerbugt Landsplan Stillesiddende fritidsaktivitet 18% 16% Dårligt mentalt helbred 10% 11% Overvægtige 54% 47% Svært overvægtige 18% 14% Højrisiko forbrug af alkohol 7% 9% Dagligrygere 18% 17% Kilde: Sundhedsprofil 2013 Tallene for eksempelvis overvægt ses også for skolebørn: Andel overvægtige skolebørn i 2012-13 Jammerbugt Landsplan Indskolingsbørn 22% 14% Udskolingsbørn 26% 24% I forhold til de andre nordjyske kommuner er vi bl.a. udfordret på fysisk inaktivitet. Sundhed har også sammenhæng med følelsen af tryghed, graden af tillid til hinanden i lokalsamfundene og den sociale kapital. Rekreative muligheder I sundhedsprofilen blev der også spurgt til de ønsker, som borgerne havde i forhold til aktivitetsmuligheder i lokalområderne. Procentsatserne viser, at der trods nærhed til landog naturområder, er efterspørgsel efter infrastruktur og nærrekreative tilbud: Borgernes ønsker til: Jammerbugt Flere gangstier 20% Flere muligheder for indendørs motion 24% Flere muligheder for udendørs motion 25% Flere legepladser til børn 32% Flere fritidstilbud for ældre 32% Flere cykelstier 33% Flere fritidstilbud for unge 41% Bedre offentlig transport 49% Kilde: Sundhedsprofil 2014 Antallet af legepladser i kommunen, institutioner, botilbud, børnehaver og skoler mv. er opgjort og set i forhold til de rekreative muligheder. Det viser sig ofte, at de interessante besøgssteder ligger længere væk fra de institutioner, der ellers vil kunne benytte dem i hverdagen. Samme analyse viste også, at vi har flest legepladser i områder, hvor gennemsnitsalderen er høj. På temakortet øverst til højre ses, at vi i forhold til bl.a. Aalborg har en lav grad af tyveri og hærværk. Sundhedsprofilen viste, at vi i Jammerbugt Kommune i forhold til regionen især er aktive inden for sport og idræt: Andel der mindst én gang/måned deltager i foreningsliv og/eller frivilligt arbejde: Jammerbugt Regionen Sport og idræt 29% 26% Kultur 7,7% 7,8% Uddannelse og undervisning 7,7% 7,1% Socialt arbejde 7,5% 7,4% Bolig- og lokalsamfund 5,8% 7,1% Kilde: Sundhedsprofil 2014 I forbindelse med KFL-områdets tilskud til aktiviteter og aktiviteter i 2014, kan det oplyses, at medlemmerne fordeler sig på følgende måde: 9.501 børn og unge under 25 år (svarende til 86% af alle under 25 år i kommunen) - heraf er 525 børn og unge under 25 år bosiddende uden for kommunen 6.178 medlemmer er mellem 26 og 64 år 2.063 medlemmer er over 65 år 37 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017
DATABLADE 2017 Natur Jammerbugt Kommune er præget af store naturområder, som er interessante både på landsplan og i et internationalt perspektiv. De mange naturområder ligger ofte ved vand, hhv. langs havet og fjorden. På skitserne nedenfor ses de udpegede Natura 2000 - områder, som angiver internationalt beskyttede områder, samt fredede områder. 38
Lokale fødevarer og økologi Regeringen har en ambition om 60% økologiske fødevarer i 2020 i offentlige institutioner. Fordelingen af økologiske arealer (ha) i Jammerbugt Kommune og fordelt på produktionsgrene. Ikke påbegyndt Økologisk I alt Malkekvæg 213 771 981 Svinebedrift 103 103 Fjerkræ 399 400 Gartneri 132 97 229 Under omlægning Øvrige produktionsgrene 192 1.366 995 2.553 Alle bedrifter 192 1.711 2.366 4.269 Andel økologiske arealer af samlet landbrugsareal 0% 3% 4% 8% Kultur Brugerundersøgelse omkring bibliotekerne. Her ligger vi fint med udlån og service. Vi har mange kulturtilbud, det ses af kulturbladet. Udfordrignen er nogle gange, at der er plads til flere gæster/deltagere. Flere brugere, som kunne være - sygemeldte, unge, ældre, passive. Hvorfor deltager de ikke? det kan være transport, at det er dyrt og at det socialt er en udfordring. Ældre på 60 og derover Kilde: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2016. Økologiske jordbrugsbedrifter opgjort i ha Nordjyske kommuner Økologisk drevet i ha Samlet landbrugsareal i ha Andel økologisk Mariagerfjord 7.506 44.605 17% Thisted 7.533 58.191 13% Vesthimmerland 6.649 55.732 12% Rebild 4.012 41.968 10% Aalborg 6.309 71.311 9% Jammerbugt 4.269 52.878 8% Brønderslev 3.644 45.885 8% Læsø 385 5.029 8% Frederikshavn 2.137 33.775 6% Hjørring 2.653 61.792 4% Morsø 390 281.914 0% Nordjylland, gennemsnit 45.486 499.356 9% Kilde: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2016. Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. 39 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version 20.9.2017