Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Reginshspitalet Hammel Neurcenter (RHN) er et højtspecialiseret neurrehabiliteringshspital g har ansvaret fr rehabilitering af patienter med pådraget hjerneskade fra hele Vestdanmark. RHN er en del af (HEM). Neurrehabiliteringen er rganiseret i 4 klinikker g 2 afsnit. De 4 klinikker er beliggende i Hammel g har hver deres speciale: Klinik fr Tidlig Neurrehabilitering Kgnitiv Klinik Sensmtrisk Klinik Børn g Unge Klinik De 2 afsnit er beliggende på Reginshspitalet i Skive g har reginsfunktin inden fr neurrehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade - hvedsagelig appleksipatienter. Neurrehabilitering Afsnit 12 Neurrehabilitering Afsnit 13 Centerledelsen på RHN består af en ledende verlæge, en ledende versygeplejerske g en ledende terapeut. Ledelsen på de enkelte afsnit er tværfaglig g består af en afdelingssygeplejerske g en ledende ergterapeut eller fysiterapeut. RHN har egen udviklings- g frskningsenhed samt uddannelsescenter, der har til pgave at styrke frskning, udvikling g uddannelse inden fr neurrehabilitering. Læs mere på s hjemmeside Samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle På afsnittet er ansat sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter g en sekretær. Endvidere er der til afsnittet tilknyttet klinisk sygeplejespecialist, læger, erg- g fysiteapeuter g studerende/elever fra disse grupper samt diætist. Desuden samarbejder vi med lgpæder (talepædagger) g neurpsyklger. Der er tilbud m samtale med psyklg, sygehuspræst g scialrådgiver. Vi samarbejder ligeledes med bianalytikere, billeddiagnstisk afdeling, diabetes sygeplejerske/læge, sårsygeplejerske, prtører, g farmaknmer. I den daglige praksis arbejder vi i teams mkring patienten. Disse teams består i det daglige af en repræsentant fra henhldsvis fys/erg g en kntaktpersn fra plejegruppen samt evt. lgpæd ved behv. Vi samarbejder med andre afdelinger ift. specielle undersøgelser, f.eks. FEES på Hammel Neurcenter, diverse ultralydsscanninger på Reginshspital Vibrg, EEG g meget andet samme sted. Vi har et strt samarbejde med den primære sektr, frtrinsvis visitatrer i kmmunerne under hele indlæggelsesfrløbet g især mkring udskrivelse af patienten. Side 1 af 9
Patientkategrier/brgerkategrier Vi har primært patienter med applexi (bldprp i hjernen eller hjerneblødning). Endvidere patienter med følger efter kranietraumer eller perative indgreb i hjernen. Ngle af vres patienter er i PTA-fasen, hvilket vil sige, at de er i en pvågningsfase efter et kranietraume. Disse patienter er fte meget bevidsthedspåvirkede. Desuden har vi ind imellem patienter med andre neurlgiske lidelser f.eks. plyneurpati (lammelser g følefrstyrrelser i perifere nervesystem) eller patienter med lammelser af anden årsag. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger Patienter, der er indlagt til rehabilitering efter en appleksi eller anden neurlgisk sygdm befinder sig fte i en markant ændret livssituatin. Dette medfører stre ændringer i den hverdag patienten kender g frstår, hvilket fte fører til str frustratin g srg fr både patienten g eventuelle pårørende. I teamsamarbejdet lægges vægt på at se patientens situatin sm en helhed g sygeplejen i afsnittet favner bredt. Den studerende får mulighed fr at arbejde med mange af de centrale sygeplejefaglige prblemstillinger, der retter sig md mdulets læringsudbytte. Rehabilitering er det verrdnede mål fr vres patientgruppe. Af kliniske prblemstillinger har vi: Sygepleje til patienter med parese Sygepleje til immbile patienter Sygepleje til ernæringstruede patienter g patienter med dysfagi (tygge/synkeprblemer) Sygepleje til patienter med inkntinens g urinretentin Sygepleje til patienter med bstipatin Sygepleje til patienter med afasi (taleprblemer) Neurpædaggisk sygepleje (pædaggisk tilgang til patienter med hjerneskade f.eks. den specielle kmmunikatin) Sygepleje ved indlæggelse g udskrivelse Samarbejde med pårørende Sygepleje til appleksipatienter med andre medicinske prblemstillinger Sygepleje til appleksipatienter med smerter Sygepleje til appleksipatienter med svære kgnitive prblemstillinger Af g til har vi: Sygepleje til patienter med sår Sygepleje til patienter med stmier Typiske kliniske sygeplejepgaver Mdul 12 er rettet md selvstændig prfessinsudøvelse rettet md patienter med kmplekse, akutte g krniske sygdmme g samspil mellem patient, pårørende g sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv sm et sygeplejeperspektiv. Der er fkus på sygeplejerskens krdinerende g ledende funktiner, herunder dkumentatin, evaluering, kvalitetsudvikling g sundhedsinfrmatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres g evalueres i et samspil med patienten/brgeren g dennes pårørende. Side 2 af 9
Det faglige indhld retter sig md sygeplejerskens virksmhedsmråde sm helhed. Ud ver at udføre g frmidle sygepleje er der særlig fkus på at lede g udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejepgaver du skal arbejde med på afsnittet fr at pnå viden, færdigheder g kmpetencer i frhld til læringsudbyttet fr mdul 12: Sygeplejefaget Målet er, at den studerende: Kan selvstændigt planlægge, udføre, lede g evaluere sygepleje g sikre sammenhængende patientfrløb til udvalgte patienter Ud fra dataindsamling g relevante bservatiner planlægge plejen til udvalgte patienter Udføre g/eller uddelegere den planlagte pleje Evaluere den udførte pleje g planlægge nye handlinger Kan deltage i planlægning, evaluering g udvikling af generelle patientfrløb F.eks. pleje g behandlingsfrløbet til patienter med appleksi Kan tage hensyn til patientsikkerhed under udøvelse af sygepleje Patientidentifikatin F.eks. ved mbilisering, lejring, medicingivning, patienter med dysfagi (fejlsynkning) Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser Har kendskab til Patientens bg Kan under udøvelsen af sygepleje samarbejde med patient g pårørende Med-kntaktpersn fr patient Medinddrage pårørende i rehabiliteringen af patienten f.eks. ift. mbilisering Infrmatin til patient g pårørende Telefnkntakt f.eks. svare på frespørgelser eller viderebringelse af vigtige infrmatiner Kan inddrage relevante mn- g tværfaglige samarbejdspartnere i frhld til tilrettelæggelse af patientfrløb Se under samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle Deltage i rienterings- g målsætningsmøder, status- g evalueringsmøde, g fremtids- g udskrivningsmøder Deltage i udarbejdelse af rehabiliteringsplan Kan beherske gældende dkumentatinspraksis, samt frhlde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje Skrive i EPJ ved tildelte patienter Udfærdige ICF rapprter Rapprtér efter rienteringsmøder g status- g evalueringsmøder Diverse bservatinsskemaer (f.eks. kstregistreringsskemaer g medicinskemaer) Kan beherske relevante administrative prcedurer F.eks. bestille bldprøver, undersøgelser, sende henvisninger g sende fax 2 til hjemkmmunen Side 3 af 9
Kan tage kritisk stilling til den udførte sygepleje g argumentere fr faglige synspunkter Sammen med vejleder I rapprtsituatiner g til knferencer Refleksin sammen med andre elever g studerende Tværfaglige knferencer med f.eks. læger, fys. g erg. Kan redegøre fr muligheder g barrierer knyttet til kvalitets- g udviklingsarbejde F.eks. drøfte muligheder g barrierer fr en knkret kliniske retningslinje eller udviklingsarbejde Kan deltage i implementering af resultater fra udviklings- g frskningsarbejde i sygeplejevirksmhed Udvælg et udviklingsmråde i afsnittet g vær med i implementering, f.eks. implementering af E-dk, ernæringsrisikvurdering g retningslinjer i frhld til dysfagiscreening (GUSS) Kan selvstændigt inddrage g anvende sygeplejefagets metder i tilrettelæggelse af pleje g behandling, herunder Specialiserede dataindsamlingsmetder g analyse af indsamlede data ud fra frskellige teretiske perspektiver, f.eks.: Anvende ernæringsjurnal (SFI) Anvende Bradenskala ADL træning GUSS FIM knsensusscre Udvalgte analysemetder i bearbejdning af sygeplejefaglige prblemstillinger Anvende sygeplejeprcessen Lkale instrukser g retningslinjer Anvende e-dk f.eks. i frhld til kst, sår g hygiejne Kliniske retningslinjer Anvende klinisk retningslinje fr temperaturmåling Anvende klinisk retningslinje fr fødesnde Anvende klinisk retningslinje fr bstipatin g urininkntinens ift. neurlgiske patienter Lkale g natinale standarder NIP Den Danske Kvalitetsmdel (DDKM) Referenceprgram fr behandling af patienter med appleksi fra 2009 Udviklings- g frskningsarbejde Deltage i igangværende udviklingstiltag, f.eks. indsamling af data eller implementering Kan selvstændigt udøve msrg fr patienter/brgere g deres pårørende med respekt fr Side 4 af 9
Menneskers frskellige værdier g kultur Menneskers pfattelser g reaktiner i frbindelse med sundhed/sygdm Menneskers selvbestemmelsesret Sundhedsinfrmatik Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt søge, srtere g vurdere praksis- udviklings- g frskningsbaseret viden med relevans fr prfessinsmrådet Søge dkumentatin fr sygeplejefaglige prblemstillinger g iværksatte sygeplejeinterventiner g argumentere / frhlde sig kritisk vurderende Kan beherske udvalgte elektrniske dkumentatins- g kmmunikatinssystemer med relevans fr sygeplejen på uddannelsesstedet Kan anvende EPJ, herunder plejeplanen, sygeplejerapprt, bestille prøver g undersøgelser g hente svar På Reginshspitalets intranet dkumenthåndbgen På Reginshpitalets hjemmeside På E-dk i Regin Midtjylland Organisatin g ledelse, herunder sundhedsøknmi Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt priritere g lede sygeplejen til en mindre gruppe af patienter Være medkntaktpersn fr 1-2 tildelte patienter Kan uddelegere sygeplejemæssige pgaver til gruppen af tildelte patienter under hensyn til patientens behv medarbejdernes kmpetencer samt behv fr faglig g persnlig udvikling tid fysiske rammer nrmering øknmiske ressurcer Har kendskab til rganisatinens pbygning g plitikker Organisatinsplanen fr Reginshspitalet Ledelsesfrhld på Reginshspitalet fra afsnitsniveau til hspitalsledelsen Persnaleplitik Rygeplitik Typiske patientfrløb/brgerfrløb Vi har på afsnittet patienter med applexi g andre hjerneskader, der indlægges til rehabilitering. Patienterne kmmer primært fra akutafsnit på diverse hspitaler eller fra Hammel Neurcenter. Disse patienter kmmer til afsnittet, når det er vurderet, at de er ude af den akutte fase g klar til videre rehabilitering. Der er ligeledes patienter, der indkaldes fra hjemmet til Brush-up frløb. Indlæggelsestiden varierer fra et 2 ugers vurderingsphld til mkring 6 ugers intensiv rehabilitering. De fleste patienter udskrives til eget hjem efter udskrivelse til videre træning i kmmunalt regi. Ngle patienter udskrives til videre intensiv træning i kmmunen på et rehabiliteringscenter. Andre patienter får brug fr enten en Side 5 af 9
krttidsplads på et plejecenter til vurdering af det videre frløb eller en fast plejehjemsplads eller plejeblig. Sygeplejemetder Sygeplejeprcessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikatin af behv fr sygepleje, mål, plan fr sygepleje, handlinger g evaluering Kliniske metder til vurdering af patienters/brgeres fysilgiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening braden skala, TOKS g KRAM Kliniske metder til vurdering af patienters/brgeres psyklgiske tilstand g sciale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/brger, mikrrganismer g miljø Didaktisk metde, herunder vurdering af patienters/brgeres læringsbehv, frudsætninger g mtivatin samt metder til planlægning, udførelse g evaluering af undervisning Mdel fr praktisk færdighedsudøvelse med kategrierne indhld, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integratin g msrgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kllegial mn- g tværfaglig refleksin Elektrniske systemer til dkumentatin af patient-/brgerfrløb Kliniske retningslinjer, e-dkumentatin g sundhedsaftaler Patientsikkerhed g registrering af utilsigtede hændelser Infrmatinssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige prblemstillinger Den Danske Kvalitetsmdel Implementeringsstrategier Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- g frskningsmråder På hspitalsenhed Midt arbejdes kntinuerligt med at udvikle patientfrløbene såvel mnsm tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, sm pdateres på e-dk. Til stadighed arbejdes der med dkumentatin g den danske kvalitets mdel. Udvikling af sygeplejen til patienter med dysfagi (Cmbs cncept) Udvikling af sygeplejen til patienter i PTAfasen (pst traumatisk amnesi, dvs. hukmmelsestab efter traume) Udarbejdelse af materiale g vejledning/støtte til børn af senhjerneskadede Udvikling af tilbud til pårørende af senhjerneskadede Udvikling af infrmatinsmateriale til patient g pårørende Udvikling af KRAM Udvikling af tilbud til parkinsnpatienter Implementering af kliniske retningslinjer Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering, herunder vejlednings- g evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet g deltage i afsnittets fælles pgaver g rutiner. Vi anerkender g tager hensyn til den studerendes læreprces g inddrager den studerendes faglige viden g undren i sygeplejefaglige drøftelser g i patientplejen. Side 6 af 9
Klinisk undervisning fregår på alle tidspunkter af døgnet g ugen, hvr der er lærings- g vejledningsmuligheder. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer m ugen. Klinisk vejleder planlægger g krdinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker g evt. scial- g sundhedsassistenter kan indgå sm daglig vejledere. På hspitalsenheden er der ansat en uddannelseskrdinatr g uddannelsesansvarlige til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hspitalets hjemmeside, vælg uddannelse g find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere g uddannelsesansvarlige. Den studerende mdtager en velkmstmail senest 14 dage før mdulet starter, sm bl.a. indehlder navn på klinisk vejleder, mødetider g pensumliste. Fælles intrduktin til mdulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i frløbet g indehlder bl.a. intrduktin til mdulets læringsudbytte g rientering m praktiske frhld sm unifrmer g mklædningsrum. Intrduktin til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets intrduktinsprgram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den fregår i autentiske patientsituatiner i relatin til patientfrløb g tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning g undervisning, der lever p til Visin g strategi fr klinisk undervisning i sygepleje fr Regin Midtjylland g samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutinen. Sidstnævnte i frm af: Vejlednings- g evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder g den studerende inden fr de første t uger med gensidig frventningsafklaring g drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektrnisk evalueringsskema præsenteres fr den studerende Ugentlige vejlednings- g evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder g den studerende med ajurføring af den individuelle kliniske studieplan i eprtfli. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder g den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- g eftervejledning: Daglig drøftelse g refleksin med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere m plan fr sygepleje g evaluering af udført sygepleje Vejledning i knkrete sygeplejesituatiner af den kliniske vejleder g den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Side 7 af 9
Planlagt studieaktivitet i frm af seminar fregår frud fr den planlagte studieaktivitet m udviklingsaspektet g er med til at kvalificere den studerendes læreprces i frhld til dette. Planlagt studieaktivitet i frm af seminar (se bilag 2 i mdulbeskrivelsen). Planlagt studieaktivitet, sm retter sig md udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksmhedsmråde (se bilag 3 i mdulbeskrivelsen) Frventninger til den studerende Vi frventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser tager ansvar fr egen uddannelse g læring har sat sig ind i mdulbeskrivelsen g generel klinisk studieplan anvender g ajurfører eprtfli, herunder uddannelsesmæssig præsentatin, individuel klinisk studieplan g ugeplaner verhlder aftaler g møder velfrberedt til diverse vejledningssamtaler g studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behv fr vejledning er nysgerrig, psøgende, kritisk, analyserende g reflekterende reflekterer mundtligt g skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur pgivet af det kliniske undervisningssted finder, pgiver g frmidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de fregående mduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til minimum 10 ECTS-pint Har erfaring inden fr det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage, møder g supervisin med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af pgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted g den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-pint, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Pensum pgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende pgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder gdkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, sm det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkmstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives frtløbende i eprtfli g færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Side 8 af 9
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser At være studieaktiv er en frudsætning fr at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, m den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejepgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger p på g ajurfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan g i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fkus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksmhedsmråde i frm af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fkus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksmhedsmråde ved brug af relevant metde fra værktøjskassen pgiver g får gdkendt selvvalgt litteratur, sm er indskrevet i eprtfli anvender g ajurfører de relevante elementer i eprtfli Intern klinisk prøve Mdulet afsluttes med en intern klinisk prøve, sm består af t delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: uddannelsesansvarlige g kliniske vejledere på N2021 Ledelsesansvarlig: afdelingssygeplejerske Margit Kristensen Juni 2012 Rev. Organisatrisk placering marts 2015 Gdkendt af sygeplejerskeuddannelsen Thisted/Vibrg august 2012. Side 9 af 9