Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Undervisningssted: Medicinsk Mdtagelse, M Reginshspitalet Hlstebr Mdul: 4 Hlstebr Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Afsnit MM Medicinsk Mdtagelse er rganisatrisk placeret i Medicinsk Afdeling, Hspitalsenheden Vest, Regin Midtjylland. Afsnittet er prettet i sin nuværende frm i januar 2012 med akut medicin g geriatri sm speciale. Samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle Afsnit MM er et sengeafsnit, der døgnet rundt mdtager patienter med akutte medicinske prblemstillinger. Der er mange samarbejdsrelatiner fr hurtigt at kunne vurdere, diagnsticere g behandle patienten på bedste vis. Plejefrmen er tildelt patientpleje g sygeplejerskerne har et tæt samarbejde med læger, sekretærer, geriatrisk team, bianalytikere, serviceassistenter g prtører. Samarbejdsrelatinerne ud ver afsnittet er: De øvrige medicinske sengeafdelinger, billeddiagnstisk afsnit, klinisk mikrbilgisk afdeling, klinisk bikemisk afdeling, klinisk immunlgisk afdeling, anæstesien, aptek, centralkøkkenet, serviceafdeling, primær sektr, fysi- g ergterapi. Patientkategrier/brgerkategrier Afsnittet er nrmeret til 18 patienter g mdtager patienter med akut pstået medicinske prblemstillinger. Der er i afsnittet 7 pladser til geriatriske patienter, sm frventes færdigbehandlet i løbet af få dage. De øvrige patienter vil blive vurderet g starte behandling på afsnittet. Det planlægges initialt, m patienten hurtigt kan udskrives g i så fald frblive på afsnittet indtil udskrivelsen, eller m der er behv fr en længerevarende indlæggelse, hvrefter patienten vil blive verflyttet til stamafsnit på en anden medicinsk afdeling. Der er mulighed fr at vervåge patienter på telemetri. Hvedkategrierne fr patienterne er: Patienter med luftvejsprblemer, anæmi, infektiner, elektrlytfrstyrrelser, dehydrati g manglende ernæring, knfusin, visse kardilgiske lidelser, rytmefrstyrrelser, lungeembli g DVT, smerter, frgiftninger af medicin g alkhl. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger Sygeplejen i afsnittet er alsidig i frhld til de meget frskellige patientkategrier g frskellige prblemstillinger. Patienterne har primært behv fr fysisk, psykisk g scial msrg. Der er fte flere g ngle gange knkurrerende prblemstillinger hs medicinske patienter, g det afføder en sygepleje, der rummer mange aspekter. Det kan være patienter, der på Nvember 2012 Side 1 af 10

2 Undervisningssted: Medicinsk Mdtagelse, M Reginshspitalet Hlstebr Mdul: 4 Hlstebr grund af akut frværring i deres grundsygdm ikke længere kan varetage plejen af sig selv, har brug fr mere medicin samt vejledning g undervisning i brugen af hjælpemidler, der kan støtte deres nuværende funktinsniveau. Der er et tæt tværfagligt g tværsektrielt samarbejde m en str del af patienterne, da de har behv fr hjælp både under indlæggelsen g efter udskrivelse til hjemmet. Sygeplejen har altså baggrund i mange prblemstillinger g er meget varierende i frhld mængde g tyngde. Det kan dreje sig m grundlæggende, symptmatisk g speciel, instrumentel sundheds- g sygepleje. Den symptmatiske sygepleje vil altid tage udgangspunkt i de symptmer, patienten har, hvr det er sygeplejersken g lægens pgave at lindre patienten bedst muligt. Der vil gså være pædaggiske pgaver ved vejledning g undervisning, frskellige administrative g krdinerende pgaver. Dkumentatin af sygeplejen er et væsentligt mråde i sygeplejen i dag. Vi bruger EPJ, der er en fælles elektrnisk jurnal, hvr der er direkte adgang til nter fra alle faggrupper, bldprøver, medicinmdul mm. Typiske kliniske sygeplejepgaver Opgaverne er her beskrevet sm et frslag knyttet til læringsudbyttet fr mdul 4. Opgaverne vil kunne varetages mere g mere selvstændigt i løbet af periden. De er søgt kategriseret efter sygeplejerskens virksmhedsmråde at udføre sygepleje, at frmidle sygepleje, at lede sygepleje g at udvikle sygepleje. Der vil være elementer af læringsudbyttet, der kan placeres flere steder, da der fte er tale m handlinger, der har dele med fra flere eller alle dele af virksmhedsmrådet. De er dg kun placeret 1 sted fr ikke at skabe frvirring. Derudver er det delt p i patientperspektiv g sygeplejeperspektiv. Patientperspektiv: inddrage g reflektere ver patienternes sciale liv g relatiner, evner, ressurcer g begrænsninger inddrage g reflektere ver patienternes livshistrie inddrage g reflektere ver patienternes plevelser, vilkår g handlinger i relatin til sundhed g sygdm Sygeplejeperspektiv: At udføre sygepleje: Krpspleje sengebad nedre tilette brusebad hud-, negle-, hår-, skæg- g øjenpleje mundpleje Hygiejniske frhldsregler håndhygiejne adskillelse af g mgang med rent/urent beskyttelse af patient g persnale md smitte Nvember 2012 Side 2 af 10

3 Undervisningssted: Medicinsk Mdtagelse, M Reginshspitalet Hlstebr Mdul: 4 Hlstebr håndtering af islatinspatienter afbrydelse af smittekæden ved afspritning/rengøring af apparatur mm unifrmshygiejne anvende relevant teri m mikrbilgi Mbilisering g aktivering hjælpemidler til frflytning g frflytningsteknik mbilisering af patient i sengen, til stl g stående/gående lejre patienten frbygge g behandle immbilisatinens følger g risici støtte patient i frhld til behvet fr søvn/hvile, sansestimulering g aktivering faldscreening Respiratin bservere g vurdere patientens respiratin måle saturatin g respiratinsfrekvens vurdere sekretmængde g udseende lejre den respiratinspåvirkede patient assistere ved behandling med ilt reagere på afvigelser fra det nrmale vurdere hvrnår der er behv fr støtte til respiratin g saturatin Cirkulatin måle g vurdere puls g bldtryk bservere g vurdere patientens cirkulatriske tilstand vurdere g afhjælpe ødemer bservere symptmer på hyp- g hypertensin reagere på afvigelser fra det nrmale under vejledning kunne bservere, identificere g handle på symptmer fra cirkulatriske prblemer. Ernæring bservere g vurdere patientens væskebalance servere mad g drikkevarer g hjælpe patienten med at spise g drikke vurdere patientens ernæringstilstand udregne patientens væskebalance udarbejde ernæringsscreening g evt. ernæringsplan pmærksmhed på evt. årsager til nedsat appetit hs patienten g frsøge at afhjælpe disse anvende frskellige kstfrmer registrere patientens kst g væskeindtagelse Udskillelse anlæggelse af KAD eller engangskateterisatin blærescanne måle g bservere urin, lugt g udseende dataindsamling m habituelle g aktuelle vandladnings- g afføringsmønstre hjælpe patienten med at regulere mave- g tarmfunktinen bservere, vurdere g deltage i plejen af patienter med symptmer fra mave-tarm Nvember 2012 Side 3 af 10

4 Undervisningssted: Medicinsk Mdtagelse, M Reginshspitalet Hlstebr Mdul: 4 Hlstebr kanalen fx kvalme, pkastning, diarre g bstipatin bservere, vurdere g deltage i plejen af patienter med symptmer fra urinvejene frebygge diarre g bstipatin med inddragelse af relevant teretisk viden diverse undersøgelse af urin g afføring, f.eks. urinstix, afsendelse af prøver Legemstemperatur måle g vurdere patientens temperatur hjælpe patienten med at regulere temperaturen Sanse g nervesystem bservere g vurdere patientens bevidsthedsniveau bservere g vurdere patientens neurlgiske frhld stimulere patientens sanser Smerter bservere g vurdere patientens smerter afhjælpe patientens smerter ud fra smerters fremmende g hæmmende faktrer bservatin af fysiske tegn g psykiske reaktiner på smerter have kendskab til smerteanamnese g VAS-scre have viden m frskellige smertetyper Hud g slimhinde bservere g vurdere patientens hud g slimhinder screene fr tryksår skift af frbinding ved rene/urene sår bservere g pleje af huden ved dræn g katetre frebygge brud på hud g slimhinde udføre hudpleje Søvn g hvile hjælpe patienten til søvn g hvile bservere patientens søvnmønster dataindsamling m søvnmønster Samarbejde med patient/pårørende samtale med patienten g de pårørende frmidle relevant infrmatin til patienten g de pårørende bruge patient g pårørende sm datakilde vejlede g undervise patient g pårørende Opstille mål fr sygeplejen Identificere g priritere patienternes behv fr sygepleje At frmidle sygepleje: dkumentere indsamlede data, f.eks. ankmststatus i EPJ dkumentere bservatiner samt behandlings- g sygeplejetiltag I EPJ udarbejde sygeplejeepikrise i EPJ mundtlig videregive infrmatiner m patienter til sygeplejepersnale g andre Nvember 2012 Side 4 af 10

5 Undervisningssted: Medicinsk Mdtagelse, M Reginshspitalet Hlstebr Mdul: 4 Hlstebr samarbejdspartnere i afsnittet g uden fr afsnittet, f.eks. andre afsnit eller primær sektr At lede sygepleje: planlægge g krdinere patientfrløb i samarbejde med patient g pårørende i frhld til de mråder, sm den studerende er ansvarlig fr At udvikle sygepleje: begrunde vurderinger g handlinger ud fra praksis-, udviklings g frskningsbaseret viden deltage i implementering af nye tiltag i sygeplejen i afsnittet tilføre ny viden til afsnittet fra de terimduler, der ligger frud fr den kliniske peride Typiske patientfrløb/brgerfrløb Afsnittets specialer er akut medicin g geriatri. Patientfrløbene er meget varierende, både i frhld til prblemstillinger, behandling g varighed. 2 eksempler på et patientfrløb med akut medicinske patienter kan være sm følger. Patient, kendt med KOL, har ver ngle få dage fået tiltagende svært ved at trække vejret g bliver hurtigt dyspnø ved aktivitet g kan ikke længere ligge ned g sve, men har brug fr at sidde p hele tiden fr bedst muligt at få vejret. Indlægges direkte på MM via egen læge til vurdering g behandling. Patienten tages imd af en sygeplejerske, der triagerer patienten fr at vurdere patientens kliniske tilstand. Patienten triagerer range ved ankmst til afsnittet pga. dårlig SAT g RF på 34. Der psættes ilt, så patientens SAT kan bedres. Lægen tilkaldes g kmmer indenfr et kvarter fr at vurdere patienten, laver indlæggelsesjurnal g rdinerer videre undersøgelser g behandling. Det viser sig efter bldprøvetagning g røntgen af thrax, at patienten har frværring i sin KOL samt en pneumni. Han starter penicillinbehandling g verflyttes til M2, der er speciale i lungemedicin. En ung kvinde indlægges via akut mdtagelsen, hvr hun kmmer ind med 112. Hun har hjemme indtaget 30 Pandil, ngle antidepressiva samt nget svemedicin, åbenbart i suicidalt øjemed. Hun er fundet hjemme af kæresten, sm ikke kan vække hende, men har fundet medicinbægerne ved siden af hende. Hun er ved ankmsten vågnet p, har fået kul i akut mdtagelsen, hvr de gså har startet NAC-drp. På MM bliver hun mdtaget af en sygeplejerske, sm viser hende til rette, TOKS er hende g laver ankmststatus i EPJ. Hun frbliver indlagt på MM til NAC-drp i 36 timer g tilsyn fra psykiatrisk afdeling. Et eksempel i frhld til den geriatriske patient kan være sm følger. En ældre kvinde er i løbet af de sidste par dage blevet mere knfus g kan ikke længere tage vare på sig selv. De pårørende kntakter vagtlægen, sm indlægger hende efter tilsyn. Sygeplejersken tager imd patienten g vurderer hendes tilstand på baggrund af værdier, anamnese g kliniske bservatiner. Der tages gså en urin-stix, der er psitiv fr leukcytter g nitrit. Lægen ser patienten g vurderer på baggrund af frhøjede infektinstal i bldprøverne, temperaturfrhøjelse g en psitiv urin-stix, at kvinden har en urinvejsinfektin. Patienten sættes i behandling med penicillin intravenøst g skal frblive indlagt et par dage. Under indlæggelsen viser det sig, at patienten har behv fr hjælp i Nvember 2012 Side 5 af 10

6 Undervisningssted: Medicinsk Mdtagelse, M Reginshspitalet Hlstebr Mdul: 4 Hlstebr hjemmet. Hendes funktinsniveau er fr nedadgående, g hun magter ikke længere pgaverne i hjemmet. Der tages kntakt til primær sektr, så patienten kan mdtage hjemmehjælp efter udskrivelsen. Sygeplejemetder Sygeplejeprcessen, herunder dataindsamling, identifikatin af behv fr sygepleje, mål, plan fr sygepleje, handlinger, dkumentatin g evaluering Kliniske metder til vurdering af patienters fysilgiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening, Glasgw Cma Scale g smertevurdering TOKS Hygiejniske principper Dkumentatin i EPJ Mdel fra praktisk færdighedsudøvelse fra RINS Kliniske retningslinjer, instrukser, prcedurer, standarder, sundhedsaftaler Patientsikkerhed g utilsigtede hændelser Sygepleje ud fra Virginia Hendersns 14 behvsmråder Refleksin ver sygeplejen Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- g frskningsmråder Hspitalsenheden Vest blev i fråret 2011 akkrediteret i frhld til Den Danske Kvalitetsmdel. Det er en kntinuerlig prces at blive akkrediteret, g der vil løbende være nye standarder, vi skal implementere g leve p til. Af andre udviklingstiltag kan nævnes: Kmpetence- g udviklingsplan fr ansatte i afsnittet Jævnlige auditeringer på f.eks. ernæring, fald, hygiejne samt pfølgning på dette Undervisning internt i afsnittet Løbende justeringer af sygeplejen i afsnittet Diskussiner m sygeplejen i MM Ugentlige tavlemøder Der vil desuden løbende være sygeplejersker på akut uddannelsen, sm kan bibringe afsnittet ny viden. Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering, herunder vejlednings- g evalueringstilbud Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig fr tilrettelæggelse af den kliniske studieperide. Udgangspunktet fr planlægningen er den generelle kliniske g den individuelle studieplan samt mdulbeskrivelsen. Den individuelle studieplan udarbejdes på baggrund af beskrevne kmpetencer fr pågældende mdul samt afsnittets studietilbud. Nvember 2012 Side 6 af 10

7 Undervisningssted: Medicinsk Mdtagelse, M Reginshspitalet Hlstebr Mdul: 4 Hlstebr Undervisningen rganiseres g planlægges ud fra målrettede læringssituatiner knyttet til autentiske patientsituatiner g individuelle patientfrløb. Den studerende skal i samarbejde med den kliniske vejleder fastlægge ugentlige studiefkus med henblik på at strukturere undervisningen g læringsfkus g hermed give mulighed fr frdybelse i valgte emner. Den kliniske g teretiske frdybelse kan evt. afrundes i et frum fr refleksin. Der benyttes både frmelle g ufrmelle refleksinsprcesser i den kliniske undervisning. Den kliniske vejledning er nrmeret til 6 timer pr. studerende pr. uge g mfatter såvel den direkte sm den indirekte vejledning (administrative pgaver, frberedelse, møder, erfamøder, temadage). Vejledningen af den sygeplejestuderende varetages af den kliniske vejleder samt øvrige sygeplejersker ansat i afsnittet. Den studerende vil blive tilknyttet 2 daglige vejledere, sm den studerende primært skal følges med. Dette indebærer at følge dem i vagter, primært dag- g aftenvagter, hvr der er læringsmuligheder. Der kan blive tale m at være med i enkelte weekendvagter. Den kliniske vejleder planlægger følgeskab på udvalgte dage, g/eller til udvalgte kliniske læringssituatiner. Den kliniske vejleder er deltidsansat, g er delvist fritaget fr vagter, hvilket betyder hun næsten altid er i dagvagt. Den kliniske vejleder er i det enkelte læringsfrløb ansvarlig fr: Intrduktin til den kliniske undervisningsperide Samarbejde med den enkelte studerende m at skabe et struktureret læringsfrløb der tager afsæt i faglige krav, samt den studerendes aktuelle lærings- g vejledningsbehv Varetage vejledning, sm understøtter en refleksiv praksis i knkrete kliniske situatiner At planlægge samt afhlde frmaliserede samtaler m tilrettelæggelse g evalueringer af læringsfrløbet Tilrettelægge fra fr g deltage i refleksinsøvelser Samarbejde med det øvrige persnale m vejledningspgaven Udarbejde skriftlige evalueringer Deltagelse i fastlagte g planlagte studieaktiviteter Være eksaminatr ved klinisk prøve Samarbejde med kliniske sygeplejelærer Hlde sig ajur ift. sygeplejeuddannelsen, studierdningen g evt. ændringer Det øvrige persnale er ansvarligt fr: Inddrage den studerende i praksisfællesskabet Daglig vejledning Søge indsigt i den enkelte studerendes aktuelle lærings- g vejledningsbehv Varetage vejledning i knkret kliniske situatiner Indgå i faglig sparring med den studerende Vejledningsmetder der anvendes i vejledning af sygeplejestuderende vælges individuelt med fkus på den aktuelle læringssituatin samt den studerendes aktuelle lærings- g vejledningsbehv. Nvember 2012 Side 7 af 10

8 Undervisningssted: Medicinsk Mdtagelse, M Reginshspitalet Hlstebr Mdul: 4 Hlstebr Den daglige vejledning fregår sm en vekselvirkning mellem: Supervisin/sparring Instruktin Bed-side plæring Vejledningsmetder der kan anvendes: Før-, under- g efter-vejledning Refleksin, individuelt eller i grupper I den kliniske studieperide vil der frekmme såvel frmativ sm summativ evaluering. Der fregår dagligt varierede frmer fr feedback, sm retter sig md læringen i knkrete patientsituatiner. Der vil blive afviklet en startdrøftelse med udgangspunkt i den enkelte studerendes frudsætninger, læringsbehv g ønsker, samt den generelle kliniske studieplan g mdulbeskrivelsen. Der vil midtvejs være en statusevaluering, g i afslutningen vil der blive afviklet en evaluering ud fra mdulbeskrivelsen. Undervisningens frløb er her søgt skematiseret. Mdul 4 Aktivitet i afsnittet Uge 1-2 Intrduktin, kendskab til afdelingens rytme, rutiner g samarbejdspartnere. Startdrøftelse Uge 3-4 Frdybelse Uge 5-6 Frtsat frdybelse Afhldelse af fastlagt studieaktivitet g statusevaluering Uge 7-8 Frtsat frdybelse i specialet. Planlagt studieaktivitet Uge 9-10 Frtsat frdybelse i specialet. Klinisk prøve. Slutevaluering. Frventninger til den studerende Vi frventer, at du inden start har læst mdulbeskrivelsen g den generelle kliniske studieplan fr afdelingen viser ansvarlighed i frhld til gennemførelse af planlagt g fastlagt studieaktivitet viser engagement, md, vilje til g ansvarlighed fr frtsat faglig g persnlig udvikling i frhld til egen uddannelse. er psøgende i frhld til studietilbud, vejledning g evaluering. er bevidst m g ansvarlig i frhld til eget kmpetencemråde er ansvarlig fr hensigtsmæssig planlægning af fremmøde, der fremmer læring (kan indebære aften- g weekendvagter) er studieaktiv, herunder at du har et fremmøde på minimum 30 timer/uge i gennemsnit at afdelingen kntaktes ved sygdm eller andet pludseligt fravær Nvember 2012 Side 8 af 10

9 Undervisningssted: Medicinsk Mdtagelse, M Reginshspitalet Hlstebr Mdul: 4 Hlstebr Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Afsnittet har 1 klinisk vejleder. Karen Møller Olesen, uddannet sygeplejerske fra Sygeplejesklen ved Rigshspitalet i Har erfaring med hæmatlgi fra hæmatlgisk afdeling, Rigshspitalet, børnenklgi, Rigshspitalet, cardilgi fra hjertemedicinsk afdeling, Reginshspitalet Hlstebr, hæmatlgi fra hæmatlgisk afdeling, Reginshspitalet Hlstebr g den akutte medicinske patient, afsnit MM, Reginshspitalet Hlstebr. Har vejledningserfaring via funktin sm klinisk sygeplejevejleder på Rigshspitalet med fkus på vejledning g uddannelse af uddannet persnale g har fungeret sm klinisk vejleder siden efteråret Er i gang med sundhedsfaglig diplmuddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Der er udarbejdet en litteraturliste, denne vedhæftes sm dkument, når den studerende får tilsendt velkmstbrev inden start i afsnittet. Den studerende skal derudver selv pgive sider, sm skal gdkendes af den kliniske vejleder. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser At være studieaktiv er en frudsætning fr, at den studerende kan deltage i klinisk prøve. Det er den kliniske vejleder, der vurderer m den studerende har været studieaktiv. Det kræver: et fremmøde på gennemsnitlig 30 timer pr. uge gennemførelse af fastlagt studieaktivitet, der er udarbejdelse af pædaggisk plejeplan samt planlagt studieaktivitet, der er afvikling af eget seminar g deltagelse i de andre studerendes seminar udarbejdelse g pfølgning af minimum individuel klinisk studieplan g ugeplaner aktiv deltagelse i sygeplejepgaver i afsnittet bruger e-prtfli løbende udvisning af interesse g engagement i afsnittet g egen læring aktiv søgning af læringsmuligheder i frhld til egen læring ansvar fr pnåelse af læringsudbyttet fr mdul 4 pgivelse g gdkendelse af selvvalgt litteratur, sm er indskrevet i e-prtfli Frhld mkring den kliniske prøve g bedømmelse af denne henvises til mdulbeskrivelsen fr Mdul 4. Det tilstræbes, at den studerende tildeles den valgte patient dagen før den kliniske prøve, såfremt det efter mstændighederne er muligt. Den studerende har maksimalt 3 timer til 1. delprøve. Nvember 2012 Side 9 af 10

10 Undervisningssted: Medicinsk Mdtagelse, M Reginshspitalet Hlstebr Mdul: 4 Hlstebr Udarbejdet af: undervisningssted, dat g ledelsesansvarlig. Hlstebr. Gdkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Nvember 2012 Side 10 af 10