update Investor 4. kvartal 2017 Information om Puljeinvest Chefstrateg Tine Choi: Gode udsigter for aktiemarkedet Global økonomi Nu høster vi frugterne af historisk eksperiment Afkastene i Puljeinvest 3. kvartal 2017
Indhold Side 4: Nu høster vi frugterne af historisk eksperiment Side 6: Når du sammenligner dit personlige afkast Side 7: Bankvalg afkast og puljefordeling Side 9: Selvvalg afkast i puljer Side 11: Puljernes formuefordeling Den amerikanske økonomi har momentum, og den svækkede dollar i løbet af 2017 styrker konkurrenceevnen for de amerikanske selskaber og gøder vores optimisme i forhold til amerikanske aktier. Gode udsigter for opsvinget og aktiemarkedet Banks chefstrateg, Tine Choi, vurderer, at pilen peger den rigtige vej for økonomien og aktiekurserne og dermed også for investeringerne i Puljeinvest. Udgiver Bank Holmens Kanal 212 1092 København K Telefon 33 44 00 00 www.danskebank.dk Redaktion Ansvarshavende: Esben Sylvest Redaktionen afsluttet den 10. oktober 2017. Der er gode nyheder i øjeblikket set med investorøjne. Arbejdsmarkederne er i fremgang, privatforbruget er stærkt, og virksomhederne skruer op for investeringerne. I første halvår af 2017 nåede den globale økonomiske vækst op på hele 3,4 pct., hvilket er næsten et procentpoint over den økonomiske vækst, vi forventer på lang sigt. Kort sagt befinder vi os nu i den fase af det igangværende økonomiske opsving, hvor væksten endelig ser ud til at være selvbærende og ikke længere afhængig af kunstigt åndedræt fra centralbankerne, der siden finanskrisen har sendt mange tusinde milliarder kroner ud i de vestlige økonomier (læs mere side 45). Det er rigtig positivt også for investorer i Puljeinvest. I det lys forventer vi, at det globale opsving fortsætter ind i 2018, om end i et lidt lavere tempo end i år. Og kombinationen af globalt opsving og lav inflation betyder, at 2
økonomien fortsat befinder sig i en rigtig positiv fase set med investorøjne. Størst forventninger til aktier God indtjening i selskaberne og stærk global økonomi gør aktier mere attraktive end obligationer, og derfor overvægter vi i øjeblikket andelen af aktier i Puljeinvest, mens vi undervægter andelen af obligationer tilsvarende. Vores overbevisning er, at det lige nu kan betale sig at investere med en højere andel af aktier i vores investeringer i Puljeinvest end den aktieandel, vi forventer at have på længere sigt. I løbet af de kommende 12 måneder forventer vi et afkast fra globale aktier på 812 pct. målt i lokal valuta, hvor valutakursernes udvikling kan påvirke afkastet for danske investorer. Falder dollarkursen eksempelvis, vil det som dansk investor reducere værdien af afkastet fra amerikanske aktier. Af Tine Choi Banks chefstrateg Fokus på Europa og USA Konkret har vi størst forventninger til aktier fra udviklede markeder med hovedfokus på Europa og USA, som vi i øjeblikket overvægter i Puljeinvest. Modsat undervægter vi aktier fra de nye markeder, som omfatter en lang række økonomier i blandt andet Asien og Latinamerika. I Europa vurderer vi, at aktierne er attraktivt prisfastsat set i forhold til globale aktier, og det økonomiske opsving kører på skinner med fortsat fremgang på arbejdsmarkedet. Samtidig forventer vi, at selskaberne i løbet af de kommende 12 måneder vil løfte deres indtjening med 10 pct., og det kan bane vej for højere aktiekurser. I USA ser vi også en stærk økonomi, og her nyder selskaberne samtidig godt af, at dollaren i løbet af 2017 har oplevet et stort fald over for euroen. Den lavere dollarkurs øger konkurrenceevnen for de amerikanske selskaber, fordi deres produkter dermed bliver billigere på de globale markeder. Den lavere dollarkurs løfter dermed indtjeningsudsigterne for de amerikanske selskaber, og det kan løfte aktiekurserne. I USA kan det yderligere løfte aktierne, hvis præsident Donald Trump får held til at gennemføre en skattereform. Vi befinder os nu i den fase af opsvinget, hvor væksten endelig ser ud til at være selvbærende det er rigtig positivt også for investorer i Puljeinvest. RISICI: Her kan de finansielle markeder blive ramt En række mulige begivenheder kan påvirke udviklingen i afkastet i Puljeinvest negativt. Potentiel begivenhed Øget kinesisk reformtempo, der fører til lavere vækst og bristet kinesisk kreditboble Euro stiger 10 pct. yderligere over for dollar Forventet kortsigtet effekt på finansielle markeder Frygt for hård økonomisk landing i Kina, negativt for aktiemarkedet Indtjening i selskaber rammes negativt i Europa og positivt i USA Forventet langsigtet effekt Positivt for økonomien og finansmarkederne, baner vej for høj langsigtet kinesisk vækst Det økonomiske vækstbillede ændres til fordel for USA. Nordkoreakrise eskalerer og udløser krig Aktier styrtdykker anført af Asien Store menneskelige og økonomiske omkostninger for Sydkorea, der kastes ud i krise Inflationen stiger uventet meget Centralbanker skal stramme pengepolitikken mere og hurtigere end forventet. Lange renter stiger markant og bremser aktiernes fremgang Lykkedes det centralbankerne at få kontrol over udviklingen, forlænges opsvinget, mens for store stramninger kan føre til konjunkturnedgang 3
Nu høster vi frugterne af centralbankernes store eksperiment Siden finanskrisen 20082009 har centralbankerne pumpet næsten 15.000 milliarder dollar ind i de vestlige økonomier i en manøvre uden historisk sidestykke. Chefstrateg Tine Choi giver indblik i en ekstraordinær periode i global økonomi, som også har betydning for investeringerne i Puljeinvest. Efter længere tids vaklen og famlen i kølvandet på finanskrisen i 2008 2009 har verdensøkonomien endelig genvundet sit fodfæste. Men vejen hertil har været lang og skrøbelig. Det har taget otte år, hvor verdensøkonomien har fået drop i form af den massive pengepolitiske stimulans, som de store centralbanker søsatte i kølvandet på finanskrisen og den europæiske gældskrise de efterfølgende år. "Og heldigvis kan vi nu konkludere, at det virkede. Omsider ser økonomien ud til at befinde sig i et selvbærende opsving uden behov for fortsat kunstigt åndedræt fra centralbankerne," siger Banks chefstrateg, Tine Choi. Blev startskud for race to zero Race to zero blev det nye sort efter finanskrisen. Centralbankerne pressede styringsrenterne i bund for 4
Den Europæiske Centralbank i Frankfurt fortsætter foreløbig opkøbene af obligationer for at stimulere økonomien, men vi forventer en snarlig nedtrapning. populært sagt at gøre penge billigere, så private og virksomheder ville låne flere penge og stimulere den økonomiske aktivitet. "Det var helt klassisk pengepolitik men desværre udeblev den ønskede effekt, og en række af verdens største centralbanker kastede sig derfor ud i ukendt farvand og iværksatte verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment," fortæller Tine Choi. Målet har ifølge chefstrategen været reflation dvs. at puste liv i noget, der er kollapset. Og midlet har været (og er) negative renter og massive opkøb af værdipapirer foretaget af centralbanker, der har oversvømmet de vestlige økonomier med penge for at løfte væksten og inflationen. Begrebet quantitative easing eller i daglig tale QE blev pludselig allemandseje. QE hvem, hvad, hvordan? Quantitative easing (kvantitativ lempelse) dækker over centralbankernes store opkøbsprogrammer af primært Målet har været reflation dvs. at puste liv i noget, der er kollapset. statsobligationer. Centralbankerne i EU, USA, England og Japan har siden finanskrisen tilsammen brugt et beløb svarende til næsten 15.000 mia. dollar på opkøb af værdipapirer for dermed at sende likviditet ud i økonomien og sparke gang i væksten. "De store opkøb har blandt andet presset statsrenterne i bund, hvilket har bremset en eksplosiv gældsspiral i Sydeuropa, hvor høje renter gjorde det svært for en række sydeuropæiske lande at betale deres gæld. Samtidig har opkøbene været med til at presse låneomkostningerne for den private sektor i bund og frigjort midler til at øge efterspørgslen," forklarer Tine Choi. Kan økonomien gå uden krykker? Og nu, otte år senere, høster vi ifølge chefstrategen for alvor de realøkonomiske gevinster i form af en selvkørende økonomi men stadig med et vist forbehold, for centralbankernes pengepolitiske eksperiment er langt fra overstået. Efter quantitative easing følger quantitative tightening (kvantitativ stramning), og det bliver et af efterårets store temaer. "Man kan sige, at operationen lykkedes, patienten har rejst sig fra sygesengen, og nu er det på tide at se, om patienten endegyldigt kan klare sig uden krykker," siger Tine Choi. Centralbankerne anført af Fed i USA og ECB i EU har i løbet af 2017 skærpet meldingerne om, at vi nærmer os tidspunktet for nedtrapning af den massive stimulans, hvor centralbankerne skal afvikle deres enorme beholdninger af værdipapirer. Udfordringer og udsigter Centralbankernes stramninger vil ske som en gradvis og meget forsigtig proces over de kommende år. Det store spørgsmål er, hvordan finansmarkederne vil reagere på centralbankernes quantitative tightening, hvor centralbankerne ikke længere køber obligationer op i det omfang, vi har set de senere år. "Generelt er de forestående stramninger imidlertid både forsigtige, forventede og velannoncerede, så derfor forventer vi ikke de helt store dramatiske effekter på renterne og økonomien. Men spændende bliver det, uden at det ændrer vores grundlæggende opfattelse af, at den globale økonomi er inde i en sund udvikling, som fortsat vil sikre pæne afkast på de finansielle markeder," fastslår Tine Choi. Opkøb for næsten 15.000 mia. dollar Så meget har centralbankerne brugt på opkøb af værdipapirer: Bank of Japan 4590 mia. USD ECB 5130 mia. USD Kilde: Macrobond pr. 20.09.2017, opgjort i dollar. Patienten har rejst sig fra sygesengen, og nu er det på tide at se, om patienten endegyldigt kan klare sig uden krykker. Fed 4450 mia. USD Bank of England 710 mia. USD 5
Når du sammenligner dit personlige afkast Her kan du læse om afkast i Bankvalg og puljerne. Vær opmærksom, når du sammenligner afkast Når du sammenligner dit eget afkast i Netbank med afkastet i Investor Update Puljeinvest, er der nævnt en række forhold på denne side, som du skal være opmærksom på. Dit afkast er beregnet ud fra netop de forhold, der har været gældende for din Puljeinvestordning, mens afkastene i fx Investor Update Puljeinvest er beregnet ud fra mere generelle forhold. Når du sammenligner afkastene med dit personlige afkast, skal du derfor være opmærksom på: Afkastet i din aftale om Puljeinvest er opgjort i forhold til aftalens gennemsnitlige markedsværdi. Den gennemsnitlige markedsværdi opgøres en gang om ugen i løbet af året. Afkast i procent i tabellerne er opgjort i forhold til værdien i starten af året og beregnet måned for måned sidste dag i måneden. Afkast i tabellerne gælder for en aftale om Puljeinvest med konstant saldo i hele perioden. Det vil sige, at dit samlede afkast vil blive anderledes end i tabellerne, hvis der i løbet af perioden har været indbetalinger eller udbetalinger på din konto. Puljeinvest med Bankvalg, hvor saldoen i perioden har været under 5.000 kroner, kan være tilknyttet Kontantpuljen. Afkastprocenterne i tabellerne om Bankvalg gælder for en aftale om Puljeinvest med samme risikoprofil i hele perioden det vil sige, at dit afkast bliver anderledes end i tabellerne, hvis du i perioden har ændret din risikoprofil i Bankvalg. Afkastprocenterne i tabellerne om Bankvalg gælder for en aftale om Puljeinvest med samme udbetalingsprofil i hele perioden det vil sige, at dit afkast kan blive anderledes end i tabellerne, hvis du i perioden fx har ændret din udbetalingsprofil i din aftale om Puljeinvest. Afkast og fordeling Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaerne på side 7 og øverst på side 8 se afkastet for 1. januar 2012 til 30. september 2017 afhængig af strategi (kombination af risikoprofil og investeringshorisont). Fra og med 1. november 2014 er Bank valg udvidet med risikoprofilerne meget lav og meget høj samt en investeringshorisont. Tallene i parentes er afkast for børneopsparing. I skemaerne midt på side 8 og øverst på side 9 kan du se puljefordelingen i de forskellige Bankvalg strategier pr. 30. september 2017. Tallene i parentes er strategi for børneopsparing. Har du Selvvalg, kan du nederst på side 9 se afkastet i de enkelte puljer for perioden 1. januar 2012 til 30. september 2017. Figurerne på side 11 viser puljernes formue fordelt på aktivtyper i procent pr. 30. september 2017. Grafen øverst på side 10 viser afkastudviklingen i en Puljeinvestordning med Bankvalg med middel risiko ved forskellige investeringshorisonter i perioden 1. januar 2003 til 30. september 2017. Grafen viser, at den valgte investeringshorisont kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid. Grafen nederst på side 10 viser afkastudviklingen i en Puljeinvestordning med Bankvalg med en investeringshorisont på 1115 år ved forskellige risikoprofiler i perioden 1. januar 2005 til 30. september 2017. Grafen viser, at den valgte risikoprofil kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid. Følg løbende udviklingen i Puljeinvest Puljernes afkast og afkast i Bankvalg finder du også på www. danskebank.dk/puljeinvest. Ønsker du en mail, når siderne opdateres, skal du blot tilmelde dig via Få besked om afkastet på samme side. Følg din Puljeinvestordning i netbanken I Netbank kan du løbende følge udviklingen i afkastet på din egen Puljeinvestordning. Du skal blot klikke på pilen ud for den konto, der er tilknyttet Puljeinvest, og her efter vælge Puljeoplysninger. Ændring af investeringsstrategi Hvis du ønsker at ændre din udbetalingsprofil og/eller risikovillighed, anbefaler vi, at du kontakter Bank og aftaler, hvilken investeringsstrategi du skal vælge i forhold til din investeringsprofil. Skat af puljeafkast Puljeafkastet på pensionskonti beskattes i 2017 med 15,3 procent (PALskat). Bank beregner og hæver PALskatten for 2017afkast på din konto i januar 2018, eller når du ophæver din pensionskonto. Puljeafkastet af børneopsparingskonti beskattes ikke i Danmark. 6
Bankvalg afkast 01.01.2012 30.09.2017 Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaerne nedenfor og øverst på næste side se afkastet i perioden 01.01.2012 30.09.2017 for de forskellige investeringsstrategier. Fra og med 1. november 2014 er Bankvalg udvidet med risikoprofilerne meget lav og meget høj samt investeringshorisont. Tallene i parentes er afkast for børneopsparing. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast. Har du Netbank, kan du løbende følge udviklingen i dit eget afkast. På danskebank.dk/puljeinvest kan du se afkastet i Bankvalg i den viste periode og tidligere år samt måned for måned i 2017. Bankvalg uden aktier 2012 2013 2014 2015 2016 2017 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 6,11 (5,89) 7,46 (7,14) 9,40 (9,10) 10,04 (9,75) 11,67 (11,06) 1,25 (1,56) 0,70 (1,30) 0,29 (1,11) 0,10 (0,92) 0,47 (0,84) 2,28 (2,08) 4,05 (3,77) 4,67 (4,43) 5,92 (5,53) 6,63 (5,81) 0,59 (0,59)* 0,31 (0,31) 0,37 (0,37) 0,76 (0,76) 0,82 (0,82) 0,95 (0,95) 0,73 (0,73) 2,34 (2,34) 3,62 (3,62) 4,92 (4,92) 5,70 (5,70) 6,25 (6,25) 6,69 (6,69) 1,35 (1,35) 2,03 (2,03) 3,10 (3,10) 3,61 (3,61) 3,94 (3,94) 4,17 (4,17) Bankvalg meget lav risiko 2012 2013 2014 2015 2016 2017 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 0,54 (0,54)* 0,24 (0,24)* 0,14 (0,15)* 0,43 (0,43)* 0,42 (0,42)* 0,68 (0,68)* 0,06 (0,06) 0,05 (0,05) 3,06 (3,06) 3,68 (3,68) 3,45 (3,57) 5,39 (5,38) 3,05 (3,05) 4,45 (4,45) 4,86 (4,87) 5,28 (5,28) 5,15 (5,15) 5,79 (5,80) 1,81 (1,81) 2,53 (2,53) 3,48 (3,47) 3,59 (3,58) 3,54 (3,53) 4,05 (4,03) Bankvalg lav risiko 2012 2013 2014 2015 2016 2017 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 5,30 (5,00) 6,57 (6,62) 9,54 (9,32) 10,43 (10,34) 12,32 (12,06) 1,14 (1,57) 1,98 (2,41) 2,74 (3,33) 3,87 (4,43) 5,04 (5,69) 2,41 (2,12) 5,38 (5,39) 7,44 (7,11) 8,88 (8,80) 9,84 (9,72) 0,90 (0,90)* 0,00 (0,00) 2,13 (2,10) 3,94 (3,94) 5,52 (5,51) 6,65 (6,65) 8,21 (8,21) 3,06 (3,06) 4,18 (4,19) 5,51 (5,52) 5,93 (5,94) 6,19 (6,20) 6,16 (6,17) 1,81 (1,81) 2,56 (2,56) 3,78 (3,77) 4,09 (4,08) 4,34 (4,33) 4,53 (4,54) Bankvalg middel risiko 2012 2013 2014 2015 2016 2017 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 6,78 (6,49) 9,12 (8,90) 11,44 (11,36) 14,33 (14,16) 16,57 (16,24) 2,26 (2,56) 3,20 (3,67) 4,74 (5,28) 6,30 (6,93) 8,58 (9,16) 3,79 (3,51) 6,66 (6,38) 7,88 (7,76) 10,02 (10,10) 11,76 (11,64) 1,61 (1,61)* 1,84 (1,84) 3,09 (3,09) 5,29 (5,28) 8,10 (8,09) 10,10 (10,09) 12,51 (12,50) 3,61 (3,62) 4,80 (4,80) 5,49 (5,49) 6,15 (6,15) 6,25 (6,25) 6,72 (6,73) 2,33 (2,33) 2,97 (2,96) 3,99 (3,98) 4,41 (4,41) 4,82 (4,82) 5,27 (5,27) Bankvalg høj risiko 2012 2013 2014 2015 2016 2017 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 8,41 (8,26) 12,32 (12,16) 14,27 (14,22) 15,76 (15,62) 17,70 (17,49) 3,53 (3,66) 5,25 (5,42) 6,78 (7,04) 9,00 (9,26) 11,69 (11,89) 6,03 (5,55) 8,22 (8,18) 9,63 (9,76) 12,33 (12,38) 14,59 (14,54) 2,42 (2,42)* 4,76 (4,76) 6,18 (6,17) 7,86 (7,86) 9,98 (9,97) 12,61 (12,60) 15,68 (15,66) 5,10 (5,10) 5,94 (5,95) 5,90 (5,90) 6,24 (6,24) 6,72 (6,72) 7,14 (7,14) 3,38 (3,36) 3,87 (3,86) 4,34 (4,34) 4,80 (4,80) 5,29 (5,29) 5,44 (5,44) *01.11.2014 31.12.2014. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. 7
Bankvalg meget høj risiko 2012 2013 2014 2015 2016 2017 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 0,41 (0,41)* 1,07 (1,08)* 1,35 (1,35)* 1,95 (1,95)* 2,60 (2,60)* 2,82 (2,82)* 6,00 (6,00) 7,76 (7,76) 9,94 (9,93) 12,63 (12,62) 15,68 (15,66) 16,67 (16,66) 5,56 (5,57) 6,00 (6,00) 6,13 (6,13) 6,70 (6,70) 7,14 (7,14) 7,57 (7,58) 3,68 (3,67) 4,12 (4,12) 4,80 (4,80) 5,29 (5,29) 5,44 (5,44) 6,09 (6,07) *01.11.2014 31.12.2014. Tallene i parentes er afkast for børneopsparing. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. Bankvalg puljefordeling i procent 30.09.2017 Har du valgt Bankvalg, kan du i skemaet nedenfor og øverst på næste side se fordelingen i de forskellige puljer pr. 30.09.2017. Tallene i parentes er strategi for børneopsparing. Har du Netbank, kan du løbende følge udviklingen i dit eget puljefordeling. Bankvalg uden aktier Korte Indeksobliga. Kredit 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 90 (90) 60 (60) 27 (27) 31 (31) 39 (39) 49 (49) 38 (38) 32 (32) 17 (17) 21 (21) 21 (21) 19 (19) 25 (25) 32 (32) 38 (38) Bankvalg meget lav risiko Korte Indeksobliga. Kredit 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 87 (87) 54 (54) 21 (21) 24 (24) 33 (33) 43 (43) 45 (45) 41 (41) 26 (26) 14 (14) 3 (3) 3 (3) 8 (8) 24 (24) 22 (22) Bankvalg lav risiko Korte Indeksobliga. Kredit 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 87 (87) 53 (53) 27 (27) 39 (39) 39 (39) 38 (38) 32 (32) 21 (21) 14 (14) 3 (3) 8 (8) 24 (24) 31 (31) 37 (37) Bankvalg middel risiko Korte Indeksobliga. Kredit 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 77 (77) 46 (46) 3 (3) 26 (26) 36 (36) 30 (30) 23 (23) 5 (5) 8 (8) 23 (23) 37 (37) 46 (46) 67 (67) 8
Bankvalg høj risiko Korte Indeksobliga. Kredit 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 48 (48) 26 (26) 28 (28) 33 (33) 24 (24) 5 (5) 5 (5) 13 (13) 24 (24) 31 (31) 36 (36) 46 (46) 68 (68) 83 (83) 13 (13) Bankvalg meget høj risiko Korte Indeksobliga. Kredit 01 år 13 år 37 år 711 år 1115 år 44 (44) 21 (21) 26 (26) 24 (24) 5 (5) 13 (13) 19 (18) 31 (31) 37 (37) 46 (46) 68 (68) 83 (83) 81 (82) Tallene i parentes er strategi for børneopsparing. Selvvalg afkast i puljer i procent 01.01.2012 30.09.2017 Hvis du selv har bestemt puljefordelingen i Puljeinvest og selv holder øje med udviklingen på investeringsmarkederne, kan du her se afkast i de forskellige puljer. Har du Netbank, kan du løbende følge udviklingen i dit eget afkast. På danskebank.dk/puljeinvest kan du se afkastet i puljerne i den viste periode og tidligere år samt måned for måned i 2017. Fra og med 1. november 2014 har alle puljerne skiftet navn og fået nye investeringsmuligheder på nær puljen Kontant. Puljerne obligationer og Udenlandske obligationer blev samtidig lagt sammen. Endelig er andelen af globale indeksobligationer i Udenlandske obligationer lagt sammen med puljen Indeksobligationer til ny pulje Indeksobligatiner. Afkast 01.01.2012 30.09.2017 Kontant Korte *** obligationer Udenlandske obligationer Indeks Kredit 2012 2013 2014 2015 2016 0,7 0,6 0,5 0,2 0,1 2,9 1,8 1,5 0,2 2,1 1,9* 1,5 4,7 6,6 1,2 5,9** 6,9 0,8 11,7** 7,2 4,4 5,2 3,8 4,7 30,4 35,3 29,7 38,5 1,2 19,9 15,5 15,8 11,7 9,3 18,6 0,4 4,5 1,1 9,1 1. kvt. 2017 2. kvt. 2017 3. kvt. 2017 4. kvt. 2017 1. kvt. 4.kvt. 2017 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,4 0,5 1,3 0,4 0,4 1,4 2,2 1,6 0,3 2,6 4,5 9,0 5,9 2,7 18,5 4,1 1,5 1,0 3,6 4,1 0,5 1,5 6,1 På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, og når du sammenligner med dit eget afkast. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. * Fra og med 1. november 2014. ** Til og med 31. oktober 2014. 9
Afkast i Bankvalg middel risiko ved forskellige investeringshorisonter Grafen viser afkastudviklingen i en Puljeinvestordning med Bankvalg middel risiko ved forskellige investeringshorisonter i hele perioden 01.01.200330.09.2017. Grafen viser, at den valgte udbetalingsprofil kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid. For at sikre optimalt valg af investeringsstrategi i forhold til din investeringsprofil, opfordrer vi dig til kontakte Bank, hvis du ønsker at ændre din udbetalingsprofil og/eller din risikovillighed. Middelaktieandel 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 225 215 205 195 185 175 165 155 145 135 125 115 105 95 13 år 37 år 711 år 1115 år Over15 år De viste afkastudviklinger forudsætter, at du har haft middel risiko og en af de viste investeringshorisonter i hele perioden. Er din Puljeinvestordning startet på et andet tidspunkt, vil afkastet have udviklet sig anderledes. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, når du sammenligner med dit eget afkast i Netbank og Årsoversigten i det pågældende år. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. Afkast i Bankvalg med investeringshorisont på 1115 år ved forskellige risikoprofiler Grafen viser afkastudviklingen i en Puljeinvestordning med Bankvalg med en konstant investeringshorisont på 1115 år ved forskellige risikoprofiler i perioden 01.01.2005 30.09.2017. Grafen viser, at den valgte risikoprofil kan have stor indflydelse på udviklingen i afkastet over tid. For at sikre optimal valg af investeringsstrategi i forhold til din investeringsprofil, opfordrer vi dig til kontakte Bank, hvis du ønsker at ændre din risikovillighed og/eller dit udbetalingsprofil. Horisont 1115 år 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 225 215 205 195 185 175 165 155 145 135 125 120 115 105 Uden aktier Lav risiko Middel risiko Høj risiko De viste afkastudviklinger forudsætter, at du har haft en investeringshorisont på 1115 år og en af de viste risikoprofiler i hele perioden. Er din Puljeinvestordning startet på et andet tidspunkt vil afkastet have udviklet sig anderledes. På side 6 kan du læse om forudsætningerne for tallene, når du sammenligner med dit eget afkast i Netbank og Årsoversigten i det pågældende år. Bemærk, at historiske afkast ikke kan bruges som indikator for fremtidigt afkast. 10
Puljernes formue fordelt på aktivtype i procent 30.09.2017 Figurerne viser, hvordan puljernes formue var fordelt på aktivtyper i procent pr. 30.09.2017. Korte Danmark 99,9% Kontant 0,1% Kredit Europa 37,4% Øvrige 23,7% Emerging Markets 15,6% Nordamerika 7,6% Kontant 15,7% Indeksobligationer Danmark 94,6% USA 1,9% Storbritannien 1,1% Øvrige 1,8% Kontant 0,6% Kontant Kontant 100,0% Nordamerika 43,1% Europa 20,3% Japan 6,9% Øvrige 23,8% Kontant 5,8% Danmark 75,0% Luxembourg 4,8% Italien 3,2% Øvrige 16,5% Kontant 0,4% Kontant Forrentning af Kontantpuljen og beløb der ikke er investeret Den del af din opsparing i den enkelte ordning, der er placeret i Kontantpuljen, forrentes pr. 30.09.2017 på denne måde: Dit indestående i Kontantpuljen Pensionsopsparing Rentesats Under 25.000 kr. 0,02 % pr. år Under 100.000 kr. 0,02 % pr. år Under 250.000 kr. 0,02 % pr. år På eller over 250.000 kr. 0,02 % pr. år Børneopsparing Hele saldoen Rentesats 0,35 % pr. år Opsparing i de andre puljer, som midlertidigt ikke er investeret, forrentes pr. 30.09.2017 med 0,02 procent om året. Hvis midlerne er anbragt i udenlandske kontanter, er rentesatsen dog bankens rente for valutakonti. Rentesatserne er variable, og du kan se de aktuelle rentesatser under priser og vilkår på www.danskebank.dk. Industri 33,0% Health Care 27,7% Finans 14,6% Øvrige 23,5% Kontant 1,1% 11
17493 17491 2017.10 2016.10