Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Helhedsorienteret indsats vedr. traumatiserede flygtninge 15.77.01.32 Ansøgningsfrist den 17. april 2015 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2 Puljens formål... 2 2.1 Uddybning af puljens formål... 3 2.2 Hvad for kommunen ud af at deltage i projektet... 4 2.3 Organisering... 4 3 Projektets målgruppe... 4 4 Ansøgerkreds... 5 5 Projektperiode... 5 6 Kriterier for fordeling af støtte, samt krav til beskrivelse... 5 7 Tilskudsberettigede udgifter... 6 8 Der kan ikke søges tilskud til... 6 9 Praktiske oplysninger... 6 9.1 Budget... 7 9.2 Regnskabsaflæggelse... 8 Side 1 af 9
1 Indledning Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2012 er der igangsat et udviklingsprojekt, der skal styrke arbejdet for og med traumatiserede flygtningefamilier og sikre en sammenhængende, helhedsorienteret og virkningsfuld indsats. Som en del af projektet skal der udvælges fire kommuner til at afprøve og implementere to socialfaglige indsatser i behandlingen af traumatiserede flygtninge i perioden 2015-2018. Projektet skal endvidere afprøve opsporings- og identifikationsværktøjer, hvor kommunale fagpersoner bliver styrket i at opspore og identificere borgere, der er ramt af traume. Desuden fokuserer projektet på at sikre et tværfagligt samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger, så indsatsen i forhold til traumeramte borgere koordineres. Der afsættes 4,4 mio. kr. i nærværende ansøgningspulje, som kan søges af de kommuner, der ønsker at indgå som en del af udviklingsprojektet og afprøve opsporings- og identifikationsværktøjer, en tværfaglig samarbejdsmodel, samt én af de valgte socialfaglige metoder. De to socialfaglige metoder, der skal afprøves i kommunerne, er valgt blandt de indkomne ansøgere til ansøgningspuljen Indsatser/metoder vedr. traumatiserede flygtninge, som havde ansøgningsfrist i januar 2015. De udvalgte ansøgere er Dansk Flygtningehjælp og OASIS - Behandling og rådgivning for flygtninge, som begge har mange års erfaringer med behandling af traumatiserede flygtninge og desuden anvender veletablerede modeller, som har en dokumenteret virkning for målgruppen. Dansk Flygtningehjælp, anvender metoden Narrativ eksponeringsteori, som ud fra en terapeutisk tilgang behandler traumerelaterede problematikker. OASIS - Behandling og rådgivning for flygtninge har udviklet Model Hel Familie, som er et tværfagligt behandlingsforløb, som både rummer en psykoterapeutisk, kropslig og socialfaglig tilgang. 1.1 Baggrund Udviklingsprojektet består overordnet af to dele. 1. Første del var en kortlægning af traumeområdet, der blev offentliggjort i september 2013. Kortlægningen beskriver omfanget af flygtninge med traumer i Danmark, traumers betydning for integrationsindsatsen og den eksisterende indsats i kommuner, regioner og stat. Kortlægningen kan findes på følgende link: http://www.lg-insight.dk/f/f1/rapport-om-traumeundersoegelse.pdf 2. Den anden del af udviklingsprojektet handler om at udvikle og beskrive, implementere samt evaluere en samlet og helhedsorienteret indsats for målgruppen, som afprøves i udvalgte kommuner. I kortlægningen af traumeområdet 1, som var projektets første del, anslås det, at der i Danmark findes mellem 30.000 og 45.000 voksne flygtninge, som lever med traumer. Derudover kan et større antal pårørende (især ægtefæller og børn) være sekundært traumatiseret. Samtidig har alene 21 pct. af landets kommuner retningslinjer eller en fast procedure for at afdække eventuelle traumer hos nyankomne flygtninge. På denne baggrund iværksættes anden del af udviklingsprojektet, der konkret skal styrke arbejdet for og med traumatiserede flygtningefamilier og bidrage til at sikre en sammenhængende, helhedsorienteret og virkningsfuld indsats i udvalgte deltagerkommuner. 2 Puljens formål Formålet med puljen er at udvælge fire kommuner, som vil deltage i ovennævnte udviklingsprojekt i perioden 2015 til 2018. Konkret skal den enkelte deltagerkommune: 1 Rapport om undersøgelse af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark, for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, september 2013. Side 2 af 9
Implementere opsporings- og identifikationsværktøjer i et samarbejde med Socialstyrelsen og et eksternt konsulentfirma. Afprøve og implementere én af de to udvalgte socialfaglige modeller i samarbejde med modelejer. I to af de fire kommuner suppleres modellen desuden med den evidensbaserede praksis Feedback Informed Treatment (FIT). Implementere en organisatorisk samarbejdsmodel, som Socialstyrelsen udvikler i samarbejde med et eksternt konsulentfirma. Modellen skal styrke et tværfagligt koordineret forvaltningssamarbejde. Deltagerkommunen modtager samlet set støtte med henblik på at skabe gode forhold for implementeringen af projektet, så den helhedsorienterede indsats også kan forankres i kommunen efter endt projektperiode. 2.1 Uddybning af puljens formål Nedenfor er en uddybende beskrivelse af de tre indsatser, som skal implementeres i den enkelte deltagerkommune: 1. Implementering af opsporings- og identifikationsværktøjer. Deltagerkommunen skal afprøve et opsporings- og identifikationsværktøj. Socialstyrelsen er i samarbejde med et eksternt konsulentfirma ved at udvikle et let anvendeligt identifikationsværktøj, som kan kommunikere med de eksisterende værktøjer, der benyttes i kommunalt regi, såsom ICS og VUM. Værktøjet bliver enkelt og kan anvendes af en meget bred faggruppe. Formålet med værktøjet er, at kommunale fagpersoner bliver styrket i at opdage borgere, der er ramt af traume, hvorefter de for eksempel kan visiteres videre til den socialfaglige indsats. Der forventes afholdt to 2-dags kurser for hver deltagerkommune med det formål at opkvalificere medarbejderne i opsporings- samt identifikationsværktøjer. Derudover introduceres på kurset konkrete samtaleredskaber, så den enkelte medarbejder kan varetage de svære samtaler, der kan opstå i forbindelse med opsporing og identifikation af traumer. Endvidere introduceres motivationsredskaber, så medarbejderne kan motivere borgerne til handling, eksempelvis til deltagelse i den socialfaglige modelindsats. 2. Afprøvning og implementering af en socialfaglig model Deltagerkommunen skal afprøve en af de to udvalgte socialfaglige modeller. Den Narrative Eksponeringsteori (NET) er en variant af eksponeringsbehandling for traumehændelser, som kombinerer viden fra nyere forskning om traumereaktioner med de mest virkningsfulde elementer indenfor traumebehandling. Konkret kombinerer NET elementer fra kognitiv adfærdsterapi med imaginær eksponering og vidneudsagn. Metoden er en standardiseret korttidsbehandling, der anvender den traumeramte borgers livshistorie som udgangspunkt for at bearbejde de traumatiserede oplevelser og reducere traumesymptomer. NET- baserede principper kan anvendes af flere forskellige faggrupper, hvorfor man ikke behøver en professionel terapeut for at praktisere NET. Model Hel Familie er en metode, der ud fra en helhedsorienteret, tværfaglig og tværkulturel forståelsesramme arbejder med de komplekse problemstillinger, som traumatiserede flygtninge står med. Behandlingen består af tre tilgange: 1. Psykoterapeutisk (og evt. psykiatrisk tilgang). Systemisk tænkning er den overordnede referenceramme for behandlingen, hvorfor der tages udgangspunkt i familiedynamikken, hvor familiens samspil, relationer og kontekst sættes i fokus. Med udgangspunkt i den specifikke problemstilling arbejdes der endvidere ud fra en bred vifte af metoder, der er forankret i blandt andet den narrative, mentaliseringsbaserede, kognitive, løsningsorienteret og ressourceorienteret behandlingstilgang. 2. Kropsterapeutisk tilgang. Der arbejdes med eksempelvis søvnproblemer, følelsesløshed eller spændinger ud fra en Somatic Experiencing (SE), Body Awareness Therapy (BAT) eller psykomotorisk terapi. 3. Socialfaglig tilgang. Der vejledes vedrørende sociale problemstillinger, da mange traumeramte borgere blandt andet er usikre på og uvidende om, hvordan de skal navigeres i det sociale system. Side 3 af 9
Implementeringen af en af de ovenstående modeller skal indtænkes i et af kommunens allerede eksisterende tilbud, eksempelvis i kommunens familiebehandlingscenter eller lignende alt efter den kommunale organisering. På den måde sikres forankring af indsatsen. Det forventes, at der deltager ca. 20-25 traumatiserede flygtninge i et modelforløb årligt i alt deltager 60-75 traumatiserede flygtninge således i afprøvningen af den socialfaglige model pr. kommune i projektperioden. De socialfaglige modeller vil i to af deltagerkommunerne endvidere blive kombineret med den evidensbaserede praksis Feedback Informed Treatment (FIT). FIT er et evidensbaseret metaredskab, som har fokus på borgeroplevet trivsel og egenkontrol. FIT genererer løbende dokumentation i forhold til effekten af den ydede indsats, idet evalueringsskemaerne Outcome Rating Scale (ORS) og Session Rating Scale (SRS), som en del af metoden, løbende udfyldes af borgeren. FIT skal supplere den socialfaglige model, der afprøves i projektet og løbende sikre systematisk feedback og resultatdokumentation af modelindsatsen. FIT er et RCT-testet og godkendt metaredskab, der passer ind uanset referenceramme, målgruppe, lovgivning eller kommunalt niveau. FIT anvendes blandt andet i forhold til arbejdet med familier med vanskeligheder, hjemløse, psykoterapi mv. Derudover er der hele kommuner i Norge, der er gået over til at anvende FIT i alle typer af møder mellem kommune og borger. 3. Implementering af en tværfaglig samarbejdsmodel Deltagerkommunen skal afprøve en tværfaglig samarbejdsmodel, der skal sikre et tværfagligt koordineret forvaltningssamarbejde omkring de traumeramte familier. Socialstyrelsen er i samarbejde med et eksternt konsulentfirma i gang med at udvikle en organisatorisk samarbejdsmodel, der kan skabe opmærksomhed på og styrke et tværfagligt koordineret forvaltningssamarbejde omkring de traumeramte familier. Formålet med modellen er at styrke koordinationen og vidensdelingen mellem de relevante aktører og myndigheder, der er tilknyttet den involverede borger. Samtidig indeholder modellen kriterier/retningslinjer for, hvilke aktører der er ansvarlig i den enkelte sag. 2.2 Hvad for kommunen ud af at deltage i projektet Overordnet får de deltagende kommuner mulighed for at iværksætte en helhedsorienteret og sammenhængende kommunal indsats i forhold til traumatiserede flygtninge, herunder i forhold til opsporing og identifikation af traumer, socialfaglig indsats samt et tværfagligt sektorielt forvaltningsarbejde. Derudover vil den socialfaglige indsats i to af deltagerkommunerne blive suppleret med en evidensbaseret videnspraksis (FIT). De socialfaglige modeller vil slutteligt blive effektevalueret af en ekstern evaluator eventuelt med brug af en kontrolgruppe. 2.3 Organisering De udvalgte deltagerkommuner vil komme til at indgå i en projektfølgegruppe, som desuden består af Socialstyrelsen, et eksternt konsulentfirma, de udvalgte modelejere på de socialfaglige indsatser og en ekstern evaluator. Derudover vil det være relevant, at en repræsentant fra direktionen i kommunen deltager til et årligt statusmøde i styregrupperegi. 3 Projektets målgruppe Den primære målgruppe er traumatiserede flygtningefamilier med hjemmeboende børn 0-18 år, hvor en eller flere familiemedlemmer har traumer. Projektet omfatter derfor både nyankomne flygtninge (under integrationsloven) og flygtninge, der har boet i landet i flere år. Børn af traumatiserede forældre er i høj risiko for sekundær traumatisering, hvorfor projektet også adresserer denne problemstilling/målgruppe. Projektets sekundære målgruppe er kommunale aktører og myndigheder, som er involveret i arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Det drejer sig bl.a. om: Kommunens frontmedarbejdere (lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, familiekonsulenter, psykologer, talepædagoger, ungerådgivninger). Side 4 af 9
Sagsbehandlere (jobcenter, voksenenheder, handicapcenter, børne- og familieenheder etc.). De ansvarlige for organiseringen af indsatsen i kommunerne (fx den koordinerende forvaltning, jf. integrationslovens 15b), herunder den overordnede ledelse og de ledende medarbejdere i de enkelte forvaltninger samt de relevante medarbejdere. 4 Ansøgerkreds Ansøgere til puljen er kommuner. Kommunerne kan vælge at inddrage private og/eller frivillige aktører i opgaveløsningerne indenfor projektet, men det er kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for målopfyldelsen af projektet. Udvælgelsen af kommunerne skal så vidt muligt sikre en geografisk spredning. 5 Projektperiode Projektperioden forløber fra 1. juni 2015 til 31. december 2018. 6 Kriterier for fordeling af støtte, samt krav til beskrivelse Det er en forudsætning for at opnå støtte fra puljen, at kommunen beskriver deres organisering, herunder det eksisterende kommunale tilbud, som den socialfaglige model skal integreres med. Der ydes tilskud til fire egnede ansøgerkommuner. Ved fordeling af støtten vil der desuden blive lagt vægt på, at ansøger har: Ledelsesmæssig opbakning på forvaltnings- og direktørniveau. Det forventes bl.a., at ledelsen fra de repræsenterede forvaltninger deltager på fælles workshopdag for de fire udvalgte deltagerkommuner. En fast tilknyttet projektleder. Relevante myndigheds- og frontmedarbejdere, som er parat til at afprøve de udviklede opsporingsog identifikationsværktøjer. Det forventes desuden, at hver deltagerkommuner deltager med 20-25 medarbejdere på hver af de to 2-dags kurser, som afholdes undervejs. o o Et kursusforløb målrettet sagsbehandlere, herunder fx sagsbehandlere i jobcenter, voksenenheder, handicapcenter, børne- og familieenheder etc. Et kursusforløb målrettet øvrige kommunale frontmedarbejdere, herunder fx lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, familiekonsulenter, psykologer, talepædagoger, ungerådgivninger etc. Relevante medarbejdere, som forpligter sig til at afprøve den tværfaglige samarbejdsmodel, hvor repræsentanter fra kommunens forskellige forvaltninger forventes at deltage. Beskrevet den konkrete indsats i kommunen, som den socialfaglige model vil blive integreret i, herunder beskrevet praksis, teoretisk grundlag, metodisk tilgang, involverede aktører, snitflader, samt eventuelle redskaber. Ansøger skal endvidere have redegjort for indsatsens normerede antal årspladser, svarende til antal borgere i forløb. Ansøger skal ligeledes redegøre for, hvilken af de to modeller, som ønskes integreret i det eksisterende tilbud i kommunen. Eventuelt en første og anden prioritet. Såfremt ansøger kun ønsker at deltage i projektet med deres første prioritet, skal dette fremgå i ansøgningen. Tilkendegivet, at man er indstillet på at bidrage til en udførlig metodebeskrivelse af egne arbejdsgange og metoder. Tilkendegivet, at man er indstillet på at implementere mål og indikatorer for de implementerede modeller. Tilkendegivet, at man er indstillet på at indgå i evalueringsaktiviteter. Tilkendegivet, at man vil bidrage til udarbejdelse af metodehæfter for de forskellige indsatser. At ansøger tilkendegiver, at man er indstillet på at implementere FIT, Såfremt man bliver udvalgt til det. Side 5 af 9
FIT Det er et krav, at FIT supplerer den socialfaglige model i to af deltagerkommuner. Således vil den samme socialfaglige model blive kombineret med FIT i den ene deltagerkommune og uden FIT i den anden deltagerkommune. Ansøger skal derfor tilkendegive, at man forpligtiger sig på at integrere målingsmetoden FIT i forbindelse med afprøvningen af den socialfaglige model, såfremt de bliver udvalgt som FIT kommune. FIT er et valideret redskab, som har vist sig bredt brugbart både inden for det socialpædagogiske, socialpsykologiske og socialpsykiatriske felt. FIT er et redskab, der giver løbende feedback og resultatdokumentation af den indsats, der gennemføres. Der er endvidere forskningsmæssig evidens for, at brugen af FIT sikrer større effekt og kvalitet i indsatsen. Medarbejdere tilknyttet det kommunale tilbud forventes at deltage i ca. to undervisningsdage samt ca. seks opfølgende supervisionsgange. I vedlagte bilag findes et overblik over aktivitets- og tidsplan for deltagerkommunerne i projektet. 7 Tilskudsberettigede udgifter Tilskudsberettigede udgifter kan være tilskud til: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til forplejning i forbindelse med afholdelse af kursusforløb. 3. Udgifter forbundet med praktikanter. 4. Revisionsudgifter. 5. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 6. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 7. Udgifter til aktiviteter. 8. Udgifter til formidling. 9. Kontorhold. 10. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr eller inventar). 11. Andre definerede udgifter. 8 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Anskaffelse af fast ejendom. 4. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 5. Dækning af underskud. 6. Støtte til enkeltpersoners underhold. 7. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er den 17. april 2015 kl. 12.00. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Side 6 af 9
Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i maj 2015. Socialfaglige spørgsmål om puljen behandles af Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles til Zandra Olesen på e-mail zano@socialstyrelsen.dk tlf. 9137 0240 eller Cecilie Bille-Brahe Raahauge på e-mail cbbr@socialstyrelsen.dk tlf. 9137 0263 Spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf. 41 85 12 00, mandag fredag mellem kl. 10.00 14.00, eller e-mail: pulje@sm.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor. 9.1 Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Hvis en konference er en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. Side 7 af 9
b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på www.sm.dk i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige 50.000 kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 9.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Side 8 af 9
Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 9 af 9