Fremtidens Nordøst Amager



Relaterede dokumenter
Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Studietur til Malmø. Referencedokument for Hørsholm Kommune

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

miljømæssig bæredygtighed

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

I 30. MAJ 2018 I ALMENNET NETVÆRKSMØDE I

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!


Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Ørestadens arkitektur

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Fremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef

Potentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

økonomisk bæredygtighed

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Noget vil være en gentagelse af tidligere fremsendte høringssvar, noget vil være nyt.

Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

INDSIGTER FRA BORGERWORKSHOP

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november Center for Byudvikling, 12. december 2013.

Velkommen til Søndre Havn

Carlsberg - rammelokalplan

9. april Sagsnr Bilag 2, Opsamling af borgermøde. Dokumentnr

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T

I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

UDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER

Velkommen til Søndre Havn

Vi udvikler VEJGAARD. sammen. Borgermøde om byudvikling, 21. maj DEBAT 26. april maj 2019

Forslag til Højhusstrategi for København

Tendenser på boligmarkedet

Carlsberg - rammelokalplan

Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

Cordoza. Resumé for indkomne idéer og forslag i idéfasen for Kommuneplantillæg nr. 7

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV

Applebys plads Karréen

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Godsbanearealerne et nyt byområde

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

I 30. MAJ 2018 I ALMENNET NETVÆRKSMØDE I 3B PROJEKTER I URBAN

1. Ordstyrer byder velkommen. De fire forskellige borgermøder gennemgås. Det fjerde er det, der holdes i aften.

Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade.

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger

SYDHAVNS- KVARTERET INFORMATIONSMØDE

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Udkast: Bilag 2 - Ændringsforslag til kommuneplanens

Referat af informationsaften om Holmens Kanal

Køge vender ansigtet mod vandet

HELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE

Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret. 25. april 2019

04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING

Økonomiforvaltningen har sendt forslag til Kommuneplanstrategi 2014 i offentlig høring med svarfrist den 13. oktober 2014.

Kommunalbestyrelsens Vision

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014

Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

social bæredygtighed

POLITIK FOR BYGGERI OG ANLÆG UDKAST

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Almen Boligforum 5. oktober 2017

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Forstaden tænkt og oplevet

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

Planlægningens dilemmaer

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

Transkript:

WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5 kan man finde de nedskrevne noter fra selve workshoppen. STYRKER OG SVAGHEDER Nordøst Amagers styrker Mangfoldighed og diversitet: Området er kendetegnet ved en stor mangfoldighed i brug og arkitektur det er med til at give området en særlig sjæl ( Som at bo i en collage, Industriromantik ) Beliggenhed: Området har en god beliggenhed ift. rekreative arealer (Strandparken og Kløvermarken), kollektiv transport (metro) samt cykelstinet (Amagerbanen) Historie: Bevaringsværdige bygninger og fortid det er med til at give området en særlig sjæl Nordøst Amagers Svagheder Det nye byggeri: For tæt og højt, mangler mangfoldighed og liv i menneskelig skala Økonomi: Økonomi er for styrende for udviklingen af området. Ensidighed: For meget/udtjent industri, for få boliger og begrænsede grønne åndehuller i bebyggelserne Trafik: Manglende løsning på problemstillinger med biltrafik VISION Bæredygtighed Balance Mangfoldighed Nordøst Amager er et socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt område med en mangfoldig blanding af grønne åndehuller ny og gammel arkitektur samt en balance mellem forskellige erhverv, forskellige boligformer samt byliv. Nøgleord Mangfoldighed: Blanding af bolig og erhverv samt forskellige typer erhverv (små/store kreative, innovative og etablerede erhverv) og boliger (ejer, lejer, almen, andel, studerende, ældre) Tæthedsprincippet: Blanding af bolig og erhverv, så håndværks- og servicefag bor tæt på deres kunder samfundsøkonomisk og miljømæssigt bæredygtigt Bæredygtighed: Socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt Bibeholde nogle af områdets tidligere fortællinger og vartegn (fx parasitbyggeri) Begrønning: Friarealer i niveau, byhaver og -landbrug, grønne tage, fokus på vand (bringe vandet ind i bydelen) og natur Rekreation: Flere arealer til rekreativ anvendelse (kultur- og fritidsliv samt natur) 1

Bedre og alternativ arkitektur: Nye vartegn og parasitbyggeri Øer med særlige kendetegn (fx modeøen) Nærmiljø: Aktive stueetager og kvartermanagement (kommunen skal ud blandt virksomhederne og støtte op om erhvervsudviklingen) Åbne op: Færre hegn og mure HVAD SKAL DER TIL? (Blev ikke fremlagt i plenum) Vilje til at stille krav til bygherrerne (stop kønsløse byggerier) Kommunal dialog med erhvervene Branding af Fashion District Renovering af gader, fjerne hegn, åbne op for vand, bygge nyt gerne højt mellem det gamle, der er bevaringsværdigt, sikre blanding af erhverv, boliger og restauranter Mulighed for at udvikle noget spændende, hvor man stadigvæk bevarer noget af det, der er Lav Østamager til sin egen kommune med en ny definition af beslutningsprocesser og økonomi mikroplanlægning. Større borgerengagement Have politikerne med: Invitere Teknik- og Miljøudvalget, gøre pressen interesseret, skrive artikler. 2

NOTER FRA WORKSHOPPEN Styrker og svagheder STYRKER Mangfoldighed (arkitektur) Diversitet: Som at bo i en collage Sjæl (industriromantik) Let adgang til metro Tæt på Strandparken og vandet Adgang til cykelsti Rekreative områder (Strandparken, Kløvermarken) Bevaringsværdige bygninger Fortidens spor (bør bevares fx som parasitbyggeri) Muligt at skabe i eksisterende gammelt byggeri Spændende initiativer og iværksættere, ildsjæle Nærmiljø café/restauranter i det nye Plads til det skæve og diversitet Ombygning/renovering frem for nedrivning SVAGHEDER Nybyggeri: Intet liv i menneskelig skala (hverdagsliv) Udtjent industriområde Nybyggeri (poleret) Manglende diversitet (ikke blanding af bolig/erhverv) Begrænsede grønne områder inde i bebyggelsen Trafikalt kaos (i stedet for at begrænse biltrafik, så find løsninger som fx P-huse ved metrostationer) For tæt byggeri (Fortætning = slum og ghettodannelse) Det nye opfylder ikke det gamles mangfoldighed For meget industri håndværk er velkommen i bydelen) Økonomi (er for styrende for udviklingen af området) Forurening Manglende hovedstrøg Historiske mindesmærker forsvinder Rationaliseret/ubæredygtigt byggeri Total planlægning monobyggeri Mangel på bustransport Mangel på plads imellem (åndehuller) Indhegnede grunde Mangel på publikumstilbud (restauranter mv.) Visioner for fremtidens Nordøst Amager Overordnede pointer: Social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig Mangfoldig arkitektur: Nybyggeri side om side med gammelt byggeri historiske vartegn, ombyggede eller renoverede bygninger BaIance i brugen af området: Forskellige former for erhverv side om side med forskellige former for boliger Samlede input: Dynamisk område Blanding af bolig og erhverv Bæredygtigt: Socialt, økonomisk og miljømæssigt Bibeholde nogle af områdets tidligere fortællinger og varteng Nye og gamle vartegn 3

Miljøbæredygtighed Ingen fortætning over 110 % *Se under yderligere kommentarer/synspunkter Fortætning på 185 % eller mere *Se under yderligere kommentarer/synspunkter Friarealer i niveau Flere arealer til rekreativ anvendelse Bedre og alternativ arkitektur Små og kreative erhverv Øer med særlige kendetegn (fx modeøen) Nyt med tanke på gammelt Nye og gamle erhverv samt boliger side om side - mangfoldighed Nærmiljø Mangfoldighed af erhverv Tæthedsprincippet Aktive stueetager Fokus på vand og natur bringe vand ind i bydelen fx i form af kanaler Færre hegn og mure Urban farming Åbne op Aktive stueetager Blandede boligtyper Parasitbyggeri Styrke vandelementet Yderligere kommentarer/synspunkter Fortætning og bebyggelsesprocent: Den nuværende bebyggelsesprocent er på 150, så det er en forudsætning for at man overhovedet kan bygge noget at hæve bebyggelsesprocenten. Sådan blev det formuleret på workshoppen. I øvrigt kan det være mere hensigtsmæssigt at bruge begrebet tæt byggeri / bygge tæt i stedet for bygge højt / højt byggeri, da højde og tæthed er to forskellige ting, som man ikke bør blande sammen. To tilgange til bebyggelsesprocent og fortætning: 1) Tættere bygninger: Vi bor i en by og det må gerne afspejle sig i det nye byggeri. Derfor må der gerne bygges højt i det nye. For at kunne sikre nok boliger og grundlag for restauranter er det nødvendigt med mange flere lejligheder i området. Restauranterne kan således leve af virksomhederne om dagen og beboerne om aftenen. For at få nok beboere er det derfor nødvendigt med en højere bebyggelsesprocent, evt. 185 % eller endnu højere 2) Området er kendetegnet med lavt byggeri og vi ønsker ikke der skal bygges for tæt og for højt. Derfor bør bebyggelsesprocenten maks være 110 %. Det vil ødelægge områdets identitet med for højt byggeri. Erhvervsudvikling: 4

Tæthedsprincippet: Området kan fungere som forsøgsordning for "tæthedsprincippet", hvor håndværkere og andre servicefag bor tæt på deres kunder for at spare kørselstid (samfundsøkonomisk attraktivt) og mindske CO2 udledning Kommunen ud blandt virksomhederne: I stedet for at have mange ansatte på kontoret i kommunen skal de ud blandt virksomhederne. Nordøst Amager kan blive en forsøgsområde. Et antal medarbejdere får kontor i nogle af de kontorhoteller, der ligger i Nordøst Amager og kommer dermed tættere på de nye små virksomheder og kan fungere som "single point of contact" med kommunen og dermed lette bureaukratibyrden for små nyopstartede virksomheder. 5