I al sin glans - et forløb om pinsen i børnehave og kirke De pædagogiske læreplaner, som børnehaverne siden 2004 har været forpligtet på at formulere, indeholder et punkt, der hedder kulturelle udtryksformer og værdier. Mange børnehaver anfører under dette punkt, at de ønsker at lære børnene om årstider, højtider og traditioner. Nærværende oplæg indeholder ideer til et forløb om pinsen i børnehaven, der begynder med at man sammen med børnene finder ud af, hvad pinsen er. Man kan fortsætte med at snakke om gamle skikke i forbindelse med pinsen, og finde ting i naturen, der har med pinse at gøre. Sammen med børnene kan man lave pynt til pinse og tilberede mad, bl.a. ved hjælp af det, man finder i naturen. Hvis det ønskes, kan man også aftale en dag, hvor man går i den lokale kirke, og holder pinsegudstjeneste eller får præsten til at fortælle, hvorfor man fejrer pinse. Forløbet kan med fordel placeres i maj eller juni, alt efter hvornår pinsen falder. Indhold - Hvad er pinse? Kort introduktion til pinsen og de forskellige helligdage - baggrundsstof til pædagogerne - Hvem er Helligånden? - Traditioner og skikke til pinse - Lege til pinse - Salmer og sange til pinse - Ud i naturen - Mad til pinse - Opskrifter på pinsemad - Besøg i kirken, inspirerende litteratur Hvad er pinse?
Pinsen er kristendommens tredje store højtid. Den er festen for Helligåndens komme, og falder 50 dage efter påske. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste, som betyder den halvtredsindstyvende. Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag. I Det Nye Testamente lover Jesus sine disciple en anden talsmand, der vil træde i hans sted, når han selv stiger til himmels. " jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd.. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer." Johannesevangeliet, kapitel 14, vers 15-17 Efter at Jesus var steget op til himlen, kom talsmanden eller Helligånden, som den også kaldes, som et vindpust med tunger af ild til disciplene, der var samlet i Jerusalem. På forunderlig vis blev de i stand til at forstå og tale alle sprog, så de kunne gå ud i verden og fortælle om Jesus. "Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige." Apostlenes Gerninger, kapitel 2, vers 3-4 Helligånden gav disciplene mod og kræfter til at gå ud i verden og fortælle mennesker om det, Jesus havde sagt og gjort. Mange mennesker blev, ifølge Det Nye Testamente, overbeviste om det, de hørte, og lod sig døbe og kom derved til at udgøre den første kristne kirke. Hvem er Helligånden? Helligånden er den usynlige del af Gud. Ligesom vinden er den usynlig, men man kan se det, den gør. På træernes blade kan vi se, at vinden blæser, vi kan mærke blæsten i ansigtet, men vi kan ikke se den. Helligånden fortsætter det, Jesus satte i gang, da han vandrede rundt på jorden. Den overbeviser mennesker om, at det, Jesus sagde og gjorde, står ved magt og gælder i dag. Den samler mennesker på tværs af alle grænser og forbinder dem i et fællesskab om Jesu ord. Når et barn døbes får det Helligånden som gave. Det betyder, at det altid kan stole på, at det har Gud hos sig, selvom livet kan være barsk og hårdt. Traditioner omkring pinse
Der er ikke lige så mange traditioner forbundet med pinse, som der er til jul og påske. De færreste har familietraditioner, der knytter sig til pinsen, i modsætning til både jul og påske. Før i tiden var det tradition at komme i kirke til pinse, iført nyt tøj. Tøjet blev velsignet ved gudstjenesten, og så troede man, at det holdt længere. En anden gammel skik foreskriver, at man pinsemorgen går ud og fejer med kosten ind mod døren til huset. På den måde vil man samle lykke til resten af året. I midten af 1800- tallet begyndte det københavnske borgerskab at tage ud i Frederiksberg Have tidligt om morgenen pinsedag, for at se solopgangen. Forinden havde mange festet natten igennem med dans og musik, og hvis de havde drukket rigeligt, kunne de se pinsesolen danse. Udtrykket pinsesolen danser stammer muligvis fra endnu tidligere, hvor man mente, at påskesolen dansede for at fejre Jesu genopstandelse. Men da det som regel er koldt til påske, flyttede man de udendørs aktiviteter frem til pinsedag, hvor man kunne tage i skoven med madkurven og se pinsesolen danse i stedet. Traditionen med at pakke madkurven og tage ud i det grønne til pinse findes stadig i nogle familier. Siden begyndelsen af 1980'erne har man i større danske byer også kunnet deltage i pinsekarneval, f.eks. i København og Ålborg. Lege til pinse Duer. Ifølge kristen tradition symboliserer duen Helligånden. Da Jesus blev døbt af Johannes Døber, fløj en hvid due ned over ham, som tegn på at Gud var med ham, ligesom alle mennesker modtager Helligånden i dåbsgave (jf. ovenfor). Man kan klippe duer af hvidt karton, og hænge dem op i børnehaven. Flammer. Ifølge traditionen viste Helligånden sig som ildtunger, da den kom til disciplene. Har man lyst, kan lave flammer af køkkenruller, som males i flammefarver og påsættes manchetter, klippet i silkepapir. Man kan også bruge almindelige stearinlys, som man tænder og derved ser de rigtige flammer. Fødselsdagsfest. Pinsen er kirkens fødselsdag (jf. ovenfor). I den forbindelse kunne man holde en fødselsdagsfest sammen med børnene, hvor man evt. pynter med de udklippede duer, de malede køkkenruller og de tændte stearinlys. Børnehaven kan endvidere pyntes med lysegrønne bøgegrene, eller andet grønt fra naturen, som netop på den årstid, hvor pinsen falder, råder over et kæmpe skatkammer af grønt (se mere under Ud i naturen ) Pinsens salmer og sange Vinden ser vi ikke Børnesangbogen, nr. 151
1.Vinden ser vi ikke, ved ej, hvor den bor, selv om vi den hører bruse som et kor. 2. Stormen ser vi ikke, men vi ser dens værk. Træerne sig bøjer dybt for stormen stærk. 3. Ånden ser vi ikke, hører kun hans røst, når han til vort hjerte taler fred og trøst. 4. Ånden ser vi ikke, skønt han hos os bor, hjælper os at vandre efter Herrens ord. 5. Fra en anden verden, som vi ikke ser, kommer Ånden til os, og et under sker.
I al sin glans nu stråler solen Den danske salmeborg, nr. 290 I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nåde-stolen, nu kom vor pinselilje-tid, nu har vi sommer skær og blid, nu spår os mer end englerøst i Jesu navn en gylden høst. I sommernattens korte svale slår højt fredskovens nattergale, så alt, hvad Herren kalder sit, må slumre sødt og vågne blidt, må drømme sødt om Paradis og vågne til vor Herres pris. Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny, og yndig risler ved vor fod i engen bæk af livets flod. Det volder alt den Ånd, som daler, det virker alt den Ånd, som taler, ej af sig selv, men os til trøst af kærlighed med sandheds røst, i Ordets navn, som her blev kød og fór til Himmels hvid og rød. Opvågner, alle dybe toner, til pris for menneskets forsoner! Forsamles, alle tungemål, i takkesangens offerskål! Istemmer over Herrens bord nu menighedens fulde kor! I Jesu navn da tungen gløder hos hedninger så vel som jøder; i Jesus-navnets offerskål hensmelter alle modersmål; i Jesu navn udbryder da det evige halleluja. Vor Gud og Fader uden lige! Da blomstrer rosen i dit rige,
som sole vi går op og ned i din Enbårnes herlighed; thi du for hjertet, vi gav dig, gav os med ham dit Himmerig. N.F.S. Grundtvig 1843 og 1853 (melodi kan høres på www.dendanskesalmebogonline.dk) Børnesangbogen, nr.60 Tænd et lys og hejs et flag, Vi vil fejre Helligånden, Det er pinsedag i dag! Forårssolen gør os glade, for den varmer os så god; træerne får grønne blade, pinseliljer står så flot. Tænd et lys og hejs et flag, Vi vil fejre Helligånden, Det er pinsedag i dag! Pinsedag et under skete Helligånden kom til jord, Man på nogen kunne se det: de blev grebet af Guds ord Tænd et lys og hejs et flag, Vi vil fejre Helligånden, Det er pinsedag i dag! Gud kan åbne vore hjerter, så hans Ånd kan komme ind. Vi kan mærke Ånden er der, når den fylder vore sind. Tænd et lys og hejs et flag, vi vil fejre Helligånden, Det er pinsedag i dag! Tak du kære Gud for livet, tak fordi du kom herned! Ved din Ånd har Du os givet del i Kristi kærlighed.
Tænd et lys og hejs et flag, Vi vil fejre Helligånden, Det er pinsedag i dag! Kirsten Vase/ melodi Vinni K. Rasmussen Det dufter Lysegrønt af græs Den danske salmebog, nr. 725 Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge. Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge. Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer. Hør fugletungers tusindfryd fra morgen og til aften! De kappes om at give lyd, der priser skaberkraften. Hvert kim og kryb i jordens dyb en livsfryd i sig mærker så høj som himlens lærker. Se, blomsterflorets farvepragt gør alle ord forlegne. Kong Salomon i kroningsdragt misundeligt må blegne! Alt smukt, vi ved, al kærlighed, den mindste fugl og lilje er, Gud, din skabervilje. Ja, du gør alting nyt på jord, en sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord af kærlighedens gåde. Alt kød må dø, hver blomst blir hø. Når vissentørt står floret, da blomstrer evigt Ordet. Ja, Jesus Kristus er det Ord, der skaber liv af døde,
så ny blir himmel, ny blir jord, en verden grøn af grøde. Kom, Jesus, snart, og gør det klart: den morgenstund, du kommer, da gryr en evig sommer. Carl David af Wirsén/ Johannes Johansen (melodien kan høres på www.dendanskesalmebogonline.dk) Ud i naturen Som forberedelse til den fødselsdagsfest, man evt. kan holde i børnehaven i anledning af pinse, kan man forinden gå ud i naturen sammen med børnene, og indsamle pynt til festen i form af bøgegrene, andre grønne grene og blade, pinseliljer eller andre af forsommerens blomster. Hvis vejret tillader, kan man pakke en madkurv, og tage ud i det grønne og holde pinsefrokost (se under Opskrifter på pinsemad ) Mad til pinse I modsætning til jul og påske, har pinsen aldrig haft sin egen menu. Nogle steder holder man pinsefrokost på samme måde, som man holder jule- og påskefrokoster, men ellers findes der ingen udbredte traditioner for pinsemåltid. Man kan derfor i stedet lave mad, baseret på udenlandske traditioner eller temaer, der ligger til pinsen. Her er nogle muligheder: Rød mad I kirken er rød pinsens farve (fordi Helligånden optræder som tunger af ild i historien om pinsen). Derfor er der i flere lande tradition for at spise rød mad, og mad, der er stærkt krydret. Mad over bål Pinsen har forbindelse med ild og flammer. Derfor kan man lave mad over bål, f.eks. pølser og snobrød. Fisk Det er en meget gammel tradition at forbinde Jesus med fisk. Det græske ord for fisk, Ichthys kan nemlig også være en forkortelse for ordene Jesus Kristus, Guds søn. De første kristne brugte fisken som symbol (se billedet herunder). Flere af Jesu disciple var også fiskere.
Tallet 12 Jesus havde 12 disciple. Tallet 12 går igen mange steder i Biblen. En ide kunne derfor være at bygge en ret op omkring tallet 12. Fødselsdag Pinsen er kirkens fødselsdag (se afsnittet Hvad er pinse? ). Derfor kan man fejre den som enhver anden fødselsdag med flag, lagkage eller kagemand. Opskrifter på pinsemad Krydrede fiskefrikadeller med rabarberchutney - 300 gr. ordnede rabarber - 1 lille løg - 1, 5 tsk. rød karrypasta - 0, 75 dl. sukker - 0,75 dl. risvin- eddike - 400 gr. fiskefars - 1 forårsløg - 2 spsk. friskhakket koriander - 1 stk. revet limeskal 1) Skær rabarberne i mindre stykker 2) Hak løget og svits det i olie i en gryde 3) Kom rabarber, karrypasta, sukker og eddike i gryden og lad det simre 5 min. 4) Tag det af varmen, og smag til med lidt eddike og sukker og afkøl 5) Rør farsen med hakket forårsløg, koriander og revet limeskal 6) Form frikadellerne og gennemsteg dem i olie 7) Server de varme fiskefrikadeller med ris og lun eller kold chutney 8) Pynt med koriander Fiskefarsen kan selvfølgelig også være hjemmelavet, ligesom fiskefrikadellerne kan serveres med remoulade i stedet for chutney. Grillede kyllingespyd - 500 gr. kylling filet eller inder filet, skåret i mundrette bidder - 1 dl. yoghurt naturel - 1 tsk. paprika eller Tandoori Massala krydderiblanding
- Evt. rød frugtfarve (kun, hvis man ikke bruger Tandoori Massala, hvor der allerede er farve i) - Salt og peber 1) Rør en dressing sammen af yoghurt og krydderier, og mariner kyllingen. Lad kyllingen stå, gerne natten over 2) Træk kyllingen på spyd, evt. sammen med cherrytomater, champignons eller løgbåde. (Hvis man bruger træspyd, skal de først ligge i blød ½ time, så de ikke brænder for meget). 3) Gril spyddene over trækul til de er gennemstegte. Det gør ikke noget, hvis marinaden bliver lidt brændt. Man kan også stege dem i ovnen ved 200 grader. 4) Kyllingen kan spises med ris, pitabrød, fladbrød og/ eller ris 12- frugt salat 12 slags frugt (f.eks. røde eller grønne druer, jordbær, blåbær, solbær, hindbær, ferskner, nektariner, abrikoser, ananas, blommer, æbler, appelsiner, bananer, grapefrugt, kiwi, mango, vandmelon, cantaloupmelon, eller honningmelon). Frisk frugt er selvfølgelig godt, men man kan sagtens bruge dåsefrugt. Sukker Citronsaft 1) Vask, rens og skær frugten i stykker i det omfang, det er nødvendigt 2) Bland frugten i en stor skål med sukker og citronsaft Kagemand - 600 gr. mel - 200 gr. smør - 50 gr. sukker - 50 gr. gær - 2 æg - 2 dl. mælk - Remonce - 150 gr. smør - 250 gr. brun farin - 2 spsk. kanel Glasur - 3 dl. flormelis rørt op med vand 1) Varm mælken til lillefinger- varm. Hak smørret i små bidder, så det nemmere bliver blødt og smelter, og bland det i den lune mælk
2) Når smørret er smeltet, så opløs gæren i mælkesmør- blandingen 3) Bland resten af ingredienserne i, og ælt til dejen er glat (Nogle minutter på maskine) 4) Lav remoncen ved at smelte smørret og rør farin og kanel i 5) Rul dejen ud til en stor firkant. Lav snit med en kniv, så det ligner en kagedreng eller pige 6) Fordel remoncen hen over 7) Lad dejen hæve i ½ time 8) Bag kagemanden ved 200 grader i ca. 15 min. Kagemanden er færdig, når den del af dejen, der ikke er dækket af remoncen er gylden, eller når remoncen bobler 9) Pynt med glasur og evt. slik Besøg i kirken Hvis man ønsker at besøge den lokale kirke, og evt. holde pinsegudstjeneste, kan man aftale tid med sognepræsten. I kirken kan man synge de salmer, børnene har lært i børnehaven, og præsten kan evt. fortælle om, hvorfor vi holder holder pinse. Forud for gudstjenesten kan børnene evt. pynte kirken med grønne grene og blomster, de har samlet i naturen, eller nogle af de ting, de har lavet i børnehaven. Hvis besøget i kirken finder sted lige efter pinse, kan det være, man kan få lov at få den pynt, der har været brugt i kirken, med hjem til børnehaven.