I al sin glans nu stråler solen. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1843 Melodi: Henrik Rung, 1859

Transkript

1 I al sin glans nu stråler solen Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1843 Melodi: Henrik Rung, 1859 I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nådestolen, nu kom vor pinseliljetid, nu har vi sommer skær og blid, nu spår os mer end englerøst i Jesu navn en gylden høst. I sommernattens korte svale slår højt fredskovens nattergale, så alt, hvad herren kalder sit, må slumre sødt og vågne blidt, må drømme sødt om paradis og vågne til Vorherres pris. Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemlig gennem løvet, det lufter liflig under sky fra paradis, opladt på ny, og yndig risler ved vor fod i engen bæk af livets flod. Det volder alt den ånd, som daler, det virker alt den ånd, som taler ej af sig selv, men os til trøst, af kærlighed med sandheds røst, i ordets navn, som her blev kød, og fo'r til himmels, hvid og rød! Opvågner alle dybe toner, til pris for menneskets forsoner! Forsamles alle tungemål i takkesangens offerskål! Istemmer over herrens bord nu menighedens fulde kor! I Jesu navn da tungen gløder, hos hedninger så vel som jøder, i Jesus-navnets offerskål hensmelter alle modersmål, i Jesu navn udbryder da det evige halleluja! Vor Gud og fader uden lige! Da blomstrer rosen i dit rige,

2 som sole vi går op og ned i din enbårnes herlighed, thi du for hjertet, vi gav dig, gav os med ham dit himmerig! Ordforklaringer Vers 1 Nåde-stolen: der hvor nåden går ud fra Skær: ren Vers 2 Svale: kølige Slår: synger (en nattergal slår sine triller) Fredskoven: en fredet skov, der ikke må fældes Slumre: sove Vers 3 Støvet: billede på alt det dødelige Lifligt: dejligt Opladt: åbnet Vers 4 Volder: udfører Vers 5 Tungemål: sprog Vers 7 Enbårne: eneste

3 Kort beskrivelse af Grundtvig og hans tid Slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet er præget af frihedsbevægelser. I 1788 ophæves stavns-båndet, så de danske bønder får deres selvstændighed. Den franske revolution i 1789 smitter af på hele Europa. Også på den hjemlige politiske scene vokser kampen for at få lov at udtrykke sine meninger. Det kulminerer med Grundlovens indførelse i 1849, der erstatter enevælden. Forinden havde også forskellige kristne vækkelsesgrupper som f.eks. baptisterne kæmpet mod statsmagten for at opnå trosfrihed. Åndshistorisk har vi lagt pietismen bag os og befinder os fra ca i oplysningstiden, hvor fornuft og moral er i højsædet. Som noget nyt opstår der kirkekritik. Mennesker anerkender ikke længere som en selvfølge Bibelens autoritet og kristendommens sandhed. Jesus betragtes som en stor morallærer, og ikke som frelseren. En modreaktion kommer i løbet af tallet: mange synes, at det kristne budskab er blevet for udvandet. Man vender tilbage til en mere bibelsk inspireret kristendom, hvor åbenbaringen sættes over fornuften. Denne nyorientering skaber grobund for de store vækkelser med Indre Mission og grundtvigianismen. Grundtvig er præget af den nye frihedstænkning, men samtidig vender han i prædikener og salmer tilbage til en ældre kristendom, som udfoldes på ny. Kort beskrivelse af Grundtvig og salmerne Grundtvig har skrevet cirka 1500 salmer! Han har skrevet næsten en tredjedel af de 754 salmer i Den Danske Salmebog. Nogle digtede han selv, andre gendigtede eller oversatte han fra gamle salmer. Han ønskede at bidrage til at forny salmesangen og datidens salmebog fra 1798, da den var præget af oplysningstidens fokus på fornuft, som Grundtvig ikke har noget tilovers for. Grundtvig var ret upopulær i ledende kirkekredse, der gik derfor en del år, inden hans salmer blev officielt anerkendte. Først i salmebogen fra 1855 er Grundtvig for alvor repræsenteret. Grundtvigs salmer er gudstjenestesalmer. De omhandler tit, at Gud selv er til stede hos menigheden, når den holder gudstjeneste i dåb og nadver og ordet, der prædikes. Det er fællesskabssalmer og derfor vi-salmer ikke jeg-salmer. Grundtvig har fokus på jubel- og lovsang. Han taler derfor ikke så meget om Jesu lidelse og død, som om den opstandne Kristus som livets herre. Ikke så meget om den enkeltes anfægtelser eller pietistiske livsfornægtelse, som om glæden over frelsen og over jordelivet. For Grundtvig er det vigtigt, at Guds rige ikke kun er noget hinsides, men er midt blandt mennesker, der hvor kærligheden råder. Baggrund for salmen: Det tog Grundtvig mere end ti år at skrive denne salme - manden der ellers skrev ca salmer og derfor med en vis hastighed. De første fem vers blev skrevet omkring 1843 og først i 1853 lå den i sin endelige form på syv vers. Han arbejdede bla. med to formuleringer

4 1. De svære ord Én af linjerne, som Grundtvig blev ved med at lave om, var: "det vifter hjemlig gennem løvet" (vers 3) Han prøvede først med "det suser liflig gennem løvet", men stregede det ud med det samme. Så prøvede han med "det vifter venlig gennem løvet". Men det var han heller ikke helt tilfreds med. I løbet af de næste par år prøvede han med både "kærlig", "yndig", "sagte" og "blidt" istedet for "venlig". Men han var stadig ikke tilfreds.til sidst endte han på "det vifter hjemlig gennem løvet". Og så var Grundtvig tilfreds. 2. De farlige ord I 1800-tallet havde man ikke én fælles, dansk salmebog, som vi har i dag. Der var flere forskellige. Der var blandt andet en særlig salmebog for dem der boede i Sønderjylland. Også i den blev Grundtvigs pinsesalme trykt. Men i denne udgave af salmen var de sidste to linjer i vers 4 ændret. Den version vi kender: "...i Ordets navn, som her blev kød og fór til Himmels hvid og rød." Den Sønderjyske: "...i Ordets navn, som kom til jord og sejrrig til Himmels fór." Grunden var, at Danmark i 1864 havde tabt Sønderjylland til Tyskland. Så dér var "hvid og rød" pludselig blevet farlige ord. Det var ganske vist farverne i den kristne sejrsfane, som Grundtvig tænkte på hér. Men hvid og rød er også farverne i det danske flag, Dannebrog. Så for at undgå ufred med de tyske menigheder, der bestemt ikke ville have at sønderjyderne skulle sidde i kirken og tænke på Dannebrog og Danmark, ændrede man de to linjer. Og sådan sang man salmen i Sønderjylland indtil genforeningen i For Grundtvig hang alle de store højtider sammen. Både jul og påske og pinse. Det kan man se af hans mange salmer. Og også i "I al sin glans nu stråler solen". Både budskabet om Jesu fødsel (jul) og budskabet om Jesu opstandelse (påske) bliver bragt af engle. Men til pinse var det ikke engle, man kunne høre. Det var noget større. Det var lyden af "mer' end englerøst" (vers 1).

5 Opgaver 1. Hvilket ord, synes du, passer bedst til salmen: venlig, kærlig, yndig, sagte, blidt eller hjemlig? Hvorfor? 2. Hvorfor mon Grundtvig syntes bedst om ordet hjemlig? 3. Læs historien i Apostlenes gerninger kapitel 2, vers beskrivelsen af pinsedag (se nedenfor). 1. Hvad var det der skete pinsedag? 2. Hvad var det for en lyd, man kunne høre i Jerusalem den dag? 3. Hvem mon frembragte lyden? 4. Find ord i teksten der er kendetegnende for pinsen (ånder himmelsk (vers 3); alt den ånd der taler (vers 4); forsamles alle tungemål (vers 5); tungen gløder (vers 6) 4. Hvordan ville du tegne et billede af "ånd"? Hvordan vil du tegne et billede af vind? (Forsøg at male det) 5. Arbejd med årstiden ud fra salmen. Hvilken tid på året fortæller salmen om? Hvad sker i naturen på den årstid (se de første tre vers). Digt med egne ord et vers der fortæller om årstiden, et vers der fortæller om vinden og et vers der fortæller om ånd. Er der lighedspunkter mellem de tre? (f.eks. sommeren der kommer ændrede vejrforhold den nye tid der kommer med pinsen/ånden; varme og fællesskab) Apostlenes gerninger kapitel 2, vers 1-13 Pinsedagen v1 Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. v2 Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. v3 Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. v4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. v5 I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. v6 Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. v7 De var ude af sig selv af forundring og spurgte:»hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? v8 Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? v9 Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, v10 Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, v11 jøder og proselytter, kretere og arabere vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«v12 Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden:»hvad skal det betyde?«v13 Men andre spottede og sagde:»de har drukket sig fulde i sød vin.«