Teologisk voksenundervisning. Aalborg Stift Sæsonprogram 2015 2016

Teologisk voksenundervisning Aalborg Stift Sæsonprogram 2015 2016

Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen omfatter de fleste af de fag, der undervises i på de teologiske fakulteter i Aarhus og København. Ambitionen er at give kursisterne en mulighed for at fordybe sig i kirkens bekendelsesgrundlag og det religiøse univers, som har sat sit præg på dansk kultur i 1000 år. Undervisningen er således et tilbud til alle, der ønsker at udvide deres kendskab til Bibelen og dens tilblivelse samt til kristendommens oprindelse, gudsopfattelse, historie og livsforståelse. Undervisningen henvender sig bredt og er åben for alle voksne i hele Aalborg Stift. Forløb Teologisk Voksenundervisning har en 1., 2., 3. årgang med fast pensum samt en 4. årgang med vekslende programindhold. Nybegyndere starter på 1. årgang og rykker hvert år en klasse op for at slutte med 3. årgang. Alle der har fuldført forløbet kan dog fortsætte på et fortsætterhold, 4. årgang, så længe de ønsker. Ud over de almindelige kursusdage arrangeres der hvert år en indledende Teologiens Dag samt en afsluttende Temadag, som det også vil fremgå af denne programfolder. For sæson 2015-2016s vedkommende afholdes Teologiens Dag lørdag den 26. september 2015. Den afsluttende Temadag holdes den 19. marts 2016. Teologiens Dag henvender sig til alle interesserede og er tænkt som en ufor pligtende introduktion til den teologiske Voksenundervisning. Man kan altså godt være med til Teologiens Dag uden at fortsætte på hele undervisningsforløbet. Temadagen, som afslutter undervisningssæsonen, er kun for kursister der har modtaget undervisning på alle årgange. Denne dag begynder med foredrag og gudstjeneste sluttende med festaften og underholdning ved kursisterne. TEOLOGISK VOKSENUNDERVISNING I AALBORG STIFT

Tid, sted og undervisningsform SÆSON 2015/16 3. OKTOBER 24. OKTOBER 14. NOVEMBER 5. DECEMBER 9. JANUAR 30. JANUAR 20. FEBRUAR 12. MARTS SÆSON 2016/17 1. OKTOBER 22. OKTOBER 12. NOVEMBER 3. DECEMBER 7. JANUAR 28. JANUAR 18. FEBRUAR 11. MARTS Grundforløbet strækker sig over tre sæsoner/vintre på ovennævnte lørdage SÆSON 2017/18 7. OKTOBER 28. OKTOBER 18. NOVEMBER FEBRUAR 9. 18. DECEMBER FEBRUAR 18. 6. JANUAR FEBRUAR 18. 27. FEBRUAR JANUAR 18. 17. FEBRUAR 10. MARTS Undervisningen foregår for alle årganges vedkommende i Folkekirkens Hus på Gl. Torv lige over for Domkirken. Undervisningsdagen begynder kl. 9.00 med morgenkaffe i Domkirkens krypt efterfulgt af morgenandagt i Domkirken kl. 9.30. Selve undervisningen begynder i Folkekirkens Hus kl. 10.00 og består af tre dobbeltlektioner (for 4. årgangs vedkommende dog kun 2 dobbeltlektioner). Undervisningen former sig som foredrag med drøftelse. Forløbet er som følger: Morgenkaffe i Domkirkens krypt 09.00 09.30 Morgenandagt i Domkirken 09.30 09.45 1. lektion 10.00 11.45 Frokost (medbragt) 11.45 12.30 2. lektion 12.30 14.10 (4. årgang afsluttes kl.14.10) 3. lektion 14.20 16.00 Lærerne Lærerne er teologer eller andre med akademisk baggrund. I den kommende sæson underviser følgende på 1., 2., og 3. årgang: Iben Aldal, Anette Melbye Madsen, Lisbeth Michelsen, Niels Grymer, Mikael Byriel Jensen, Jørgen Jørgensen, Jens-Peter Olsen og Hanne Dahl.

Teologiens Dag Lørdag den 26.september 2015 kl.15.00 21.00 i Folkekirkens Hus Med dette arrangement inviterer Teologisk Voksenundervisning til Teologiens Dag. Arrangementet bliver den første større begivenhed i Aalborg Stifts nyerhvervelse: Folkekirkens Hus. Dette hus, som skal rumme en mangfoldig vifte af folkekirkelige tiltag, kommer altså også til at rumme TVU. PROGRAM: 15.00 15.30: Velkomst og kaffe 15.30 17.00: Professor, dr. theol. Svens Andersen, Århus, foredrager over emnet GUD. Efter foredraget bliver der lejlighed til fælles drøftelse. Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til én enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? Er der nogen at takke for noget som helst? I sin netop udgivne bog (2015): Gud - i Aarhus Universitets række af udgivelser under fællesbetegnelsen Tænkepauser - har Svend Andersen følgende kapitler: Gud er død! (Nietzsche)- Hvad er en gud? - Gudstro og gudsbevis - Er Gud god? - Nietzsche er død! (Gud) En anmelder, Hans Gregersen i Nordjyske, skriver: Han [Svend Andersen] er en klassisk teolog med rigtig gode evner for formidling, og bogen her er et godt sted at starte, hvis man synes, at teologi kunne være interessant. 17.15 18.00: Gudstjeneste i Domkirken ved studenterpræst Hanne Dahl 18.15 21.00: Festmiddag i Folkekirkens Hus med musikalske indslag og fællessang Tilmelding senest fredag den 19. september 2015 til sekretariatet, Lone Brønnum Djernis, Dr. Christines vej 20, 9000 Aalborg. Tlf. 9812 2711. Mail: lob@km.dk. Indbetaling af 150 kr. til reg.nr. 9286, konto nr. 456 99 03489. Husk navn og evt. årgang i oplysningsfeltet. TEOLOGISK VOKSENUNDERVISNING I AALBORG STIFT

1. årgang a) Gammel Testamente. Med udgangspunkt i læsningen af de første 11 kapitler af Første Mosebog diskuteres den såkaldte urhistorie om verdens tilblivelse og menneskeslægtens oprindelse. Derefter gennemgås dele af patriarkhistorien (Kap. 12-50): Guds løfter til sit folk som det gennemgående tema og inddragelse af tekster fra det øvrige gamle testamente. b) Ny Testamente. Der undervises i den nytestamentlige tidshistorie og det Nye Testamentes baggrund. Desuden læses Paulus første brev til korintherne, dels for at få en nærmere forståelse af stridsspørgsmålene i de første kristne menigheder, dels for at blive klar over grundene til de teologiske standpunkter, Paulus indtog. c) Systematisk teologi. Den systematiske teologi forsøger at eftertænke temaer fra læsningen af de bibelske tekster og sætte dem ind i en større og nutidig sammenhæng. På første årgang diskuteres i systematisk sammenhæng grundlæggende temaer som trosbekendelse, dåb og nadver samt forholdet mellem Gud og det onde. 2. årgang a) Ny Testamente Det korteste og ældste evangelium, Markusevangeliet, læses for at lære dets forståelse af Jesus som Guds søn at kende. Der inddrages tekster fra Matthæus og Lukas og generelt diskuteres evangeliets tilblivelse, evangelieforskningen og dens metoder, foruden Markusevangeliets særpræg og den såkaldte Messiashemmelighed. Endelig gennemgås Bjergprædikenen (Matthæusevangeliets kap. 5-7) b) Kirkehistorie Der gives en oversigt over hovedtræk i kirkens historie fra dens begyndelse, som kan læses i Apostlens gerninger, til den katolske kirke i middelalderen, Luthers reformation, op til i dag. Grundbog: Martin Schwartz Lausten: Kirkehistorie (Anis 1996 eller senere) c) Systematisk teologi (kun efterår) I forlængelse af nogle centrale bibelske tekster, hvor lidelsen spiller en stor rolle, ser vi på, hvordan lidelsens problem er blevet opfattet og udlagt frem til i dag. d) Etik (kun forår) Om foråret gives en oversigt over centrale etiske positioner op gennem tiderne ud fra spørgsmålet: Hvordan begrundes etisk argumentation? LÆSEPLAN

3. årgang a) Gammel Testamente (kun efterår) Her gives en gennemgang af profetlitteraturens væsen og hensigt. Iflg. første Mosebog blev Israel udvalgt til det redskab, som Gud vil bruge til at hente verdens folkeslag tilbage til sig med. Profeterne holdt jøderne fast på at leve op til denne udvælgelse, og det lys, det Nye Testamente kaster tilbage på disse forestillinger, vil også blive diskuteret. b) Kirkekundskab (kun forår) Spørgsmål som: Hvad er kirkens kendetegn iflg. Det nye Testamente? Hvad er den evangelisk-lutherske kirkes særpræg? Hvorfor ser folkekirkens gudstjeneste ud som den gør? vil blive gennemgået og drøftet, og vi læser bekendelsesskrifterne: folkekirkens fælles læregrundlag. c) Ny Testamente Om efteråret læses Johannesevangeliet: det fjerde og noget anderledes end de tre øvrige (synoptiske) evangelier. Vi læser med særlig henblik på, hvordan der fortælles om Jesus som den, der gør undere og dermed giver tegn på sin herlighed. Jesus-billedet her sammenlignes med det, man finder i Markusevangeliet. Om foråret læses Paulus brev til romerne med vægt lagt på Paulus placering mellem jøder og hedninger og den betydning, det har for hans teologiske tænkning. d) Systematisk teologi Centralt i kristendommen står den tanke, at Guds frelse af mennesker muliggøres ved, at Jesus fra Nazareth på én gang er sandt menneske og sand Gud. Denne tanke har gennem tiderne fået forskellige skikkelser, alt efter hvor vægten er blevet lagt: på det menneskelige eller det guddommelige. Disse forskydninger vil vi forsøge at indkredse. LÆSEPLAN

4.Årgang - for alle dem, der gerne vil fortsætte efter grundforløbet. TEMA: Hvem var de, hvad ville de? De store teologer... - mens vi venter på Luther (2017) og lige har været omkring Kierkegaard (2013) og sender Grundtvig en kærlig tanke. Lørdag den 3. oktober 2015: Fra kirkens første tid: Irenæus og Tertullian ved Johannes Værge. Op gennem historien har der været en spænding mellem to spor i tolkningen af kristendommen: I det ene spor dominerer tanken om mennesket som skabt i Guds billede, med en høj bestemmelse og potentiale, mens det andet spor præges af et mere dystert menneskesyn og vægt på skyld og fortabelsens mulighed. Disse to spor kan følges tilbage til to afgørende skikkelser i oldkirken: Biskoppen Irenæus (ca. 130-200) og den juridisk tænkende teolog Tertullian (ca. 160-225). Johannes Værge er tidl. Sognepræst ved Københavns Domkirke og forfatter, senest til Det betroede menneske. Opgør med forvreden kristendom og Guds skrøbelige arvinger. En bog om menneskets fald og fuldendelse. Lørdag den 24. oktober 2015: Augustin - vestens kirkefader. Ved Niels Grønkjær. Kristendommens normdannende teologi blev til gennem indoptagelse af antik tænkning. Den vigtigste figur er Augustin (354-430) som fuldender en syntese af kristendom og platonisme. Over for gnostikerne argumenterer han for, at verden er skabt god, og at der kun er én sand treenig Gud. I de senere år udformer han den såkaldte lære om arvesynden. Hvordan hænger alt dette sammen? Er der en udvikling i Augustins teologi? Og hvad kan vi lære af den i dag? Det er de spørgsmål, som foredraget vil søge at besvare. Niels Grønkjær er tidligere lektor i religionsfilosofi ved Aarhus Universitet og nu valgmenighedspræst i Vartov og Københavns valgmenigheder. Han er dr.theol. på en afhandling fra 2002 om Augustins platonisme.

Lørdag den 14. november 2015: Philipp Melanchthon den humanistiske reformator ved Bo Holm. Reformationen var ikke én mands værk alene. Fra 1518 spiller den kun 21-årige professor i græsk, Philipp Melanchthon, en meget vigtig rolle. Samspillet mellem Luther og Melanchthon er afgørende for reformationens gennemslagskraft. Melanchthons sans for pædagogik og retorik tilfører reformationen en orden og stringens, som den aldrig kunne have fået med Luther alene. Men forskellen kommer også til at skabe splid. Navnlig efter Luthers død. Og mange har siden haft svært ved at forstå, hvordan Luther og Melanchthon overhovedet kunne enes. Men faktisk satte de stor pris på hinanden. Og kigger vi Melanchthon efter i sømmene, er enigheden mellem ham og Luther måske større end deres meget forskellige måde at drive teologi umiddelbart giver indtryk af. Bo Kristian Holm, ph.d. er lektor ved Systematisk Teologi/Dogmatik ved Institut for Kultur og Samfund på Det Kulturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Lørdag den 5. december 2015: Calvin og Zwingli ved Martin Schwarz Lausten. Samtidig med Luther gennemførte Huldrych Zwingli og bystyret i Zürich et opgør med den katolske tro og kirke. Herfra bredte det sig til andre byer i Schweiz, Sydtyskland og Nordfrankrig, videreført af Jean Calvin. De var enige med Luther i frelsesspørgsmålet, men afveg fra ham i synet på nadveren, kristenlivets og menighedens indretning, kirke/stat forholdet og andet. Det førte til mange dramatiske opgør, men i nyere tid har de to evangeliske reformationskirker nærmet sig stærkt til hinanden. Det gælder også i Danmark, hvor calvinisterne fik en vis religionsfrihed allerede sidst i 1600-tallet. Martin Schwarz Lausten er professor emer., dr.theol. Lørdag den 9. januar 2016: Barth og Bultmann ved Bent Flemming Nielsen. Karl Barth og 20. århundredes teologi samt lidt om Bultmann og Mozart. Karl Barth (1886-1968) var ubetinget en af de største protestantiske teologer i 20. århundrede. Sammen med Rudolf Bultmann og andre fra samme generation blev han banebrydende for århundredets største teologiske nybrud, som fandt sted i tiden umiddelbart efter Første Verdenskrig. Efter gennembruddet i 1922 med bogen Der Römerbrief, som blev skrevet under inspiration fra bl.a. Søren Kierkegaard og den russiske forfatter Dostojevskij, kom han til at spille en betydelig rolle i forbindelse med de evangeliske kirkers modstand mod nazismen i 1930 erne. Barths store Kirchliche Dogmatik, et værk på over 9000 sider, hører ubetinget til blandt århundredets største intellektuelle bedrifter. Barth modtog den danske Sonningpris i 1963. Mindre kendt er det, at Barth var en stor beundrer af Wolfgang Amadeus Mozarts musik. Denne side af Barths virksomhed vil blive belyst gennem musikeksempler i foredragets anden del. Bent Flemming Nielsen er professor, dr. theol. ved Det Teologiske Fakultet Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet

Lørdag den 30. januar 2016: Tillich ved Kjeld Holm. Paul Tillich - religion og menneskelighed. Kjeld Holm vil fortælle om den tysk-amerikanske teolog og filosof, Paul Tillich (1886-1965), hvis tænkning er blandt de væsentligste i nyere tid. Den er tæt forbundet med Tillichs eget fascinerende liv, fra opdragelsen i Preussen i den ortodokse lutherdom, gennem uddannelse ved fremtrædende tyske universiteter, som feltpræst under 1. verdenskrig, der betød et afgørende brud med det tyske samfund og den traditionelle teologi, ved deltagelse i det moderne liv i Berlin i tyverne, modstand mod og flugt fra nazismen i 1933 til USA og fra da af amerikaner medlevende i det moderne liv og følgelig en helt ny måde at forstå kristendom og samfund på. Kjeld Holm vil søge at vise, hvordan Tillichs tænkning stadig er aktuel i grænseområdet mellem kristendom og kultur, tradition og nybrud og religion og politik. Kjeld Holm er født i 1945, teolog, men også mag.art i idehistorie. Han har været gymnasie- og universitetslærer, og var fra 1974 sognepræst, indtil han i 1994 blev biskop over Aarhus Stift og vel nok den største kender herhjemme af teologen Paul Tillich. Lørdag den 20. februar 2016: Løgstrup ved David Bugge. Hinandens verden - en rejse gennem Løgstrups Den etiske fordring. Vi er hinandens verden, siger Løgstrup. Vi har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at vi holder noget af dets liv i vores hånd. Men magten kan bruges vidt forskelligt: til omsorg eller til ødelæggelse. Nogen tredje mulighed gives ikke. Denne sårbare udleverethed - i glæden og i lidelsen, i kærligheden og i talens tillidsfulde åbenhed - er et gennemgående tema i Løgstrups bog Den etiske fordring. Foredraget giver en præsentation af grundtankerne i dette hovedværk i nyere dansk teologi og viser, hvordan digtningen spiller en helt grundlæggende rolle heri. Digtningen kan nemlig gøre det nærværende, der i et traditionelt kirkeligt sprog ofte bliver abstrakt og virkelighedsfjernt. David Bugge er lektor ved Systematisk Teologi/Dogmatik ved Institut for Kultur og Samfund på Det Kulturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Lørdag den 12. marts 2016: Wolfhart Pannenberg ved Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen Wolfhart Pannenberg: Efter-dialektikkens kriseteolog Wolfhart Pannenberg (1928-2014) regnes som en af den efter-dialektiske teologis mest indflydelsesrige teologer og hans forfatterskab er kendt for en række markante udsagn som f.eks., at sandheden er historisk, at teologiens udsagn er hypoteser og at Kristi grav var tom. I dette foredrag skal vi se på den sammenhæng, som disse udsagn hører hjemme i, og på Pannenbergs forfatterskab og teologi som en helhed. Fokus vil være på hans ambivalente forhold til den dialektiske teologi og på hans eget samlede bud på, hvordan teologi kan drives i dag og hvad det vil sige, at være kristen. Johanne S. Teglbjærg Kristensen er lektor ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

TEMADAG ingengud udenetfolk 19. marts 2016 kl. 14.30 21.00 i Brønderslev Kirke Kl. 14.30: Kaffe og velkomst i Brønderslev Kirke Kl. 15.00-16.30: Foredrag ved Mogens Lindhardt, tidligere rektor ved Pastoralseminariet i København. Ingen Gud uden et folk! Trinitatistiden som udfordring til folkekirkens menighedssyn. Nogle af os er vokset op inden for etablerede kirkelige retninger. Andre, som jeg selv, i sporene af den kritik, som samme retninger blev udsat for i det 20. årh. Andre igen og nok de fleste har ingen erindring, hverken om retningerne eller kritikken af dem. Men alle præster og kirkegængere skal i trinitatistiden igennem en tekstrække, som er samlet på helt andre præmisser for måske 1600 år siden. Her tales utvetydigt om menigheden som et udvalgt folk, som er betroet at kunne være og leve Guds liv i verden, så den fangne og fremmedgjorte verden får frihed og håb, i et sprog som rummer betydelig større tillid til menneskets evner til at føre Guds liv ind i verden end senere fokus på vores synd og afmagt lægger op til. Mit spørgsmål til temadagen er: kan den gamle tekstrække inspirere til en ny måde at tænke menighed på i forhold til nutidige tendenser til at gruppere sig omkring holdninger på den ene side og til uforpligtet individualisme og flydende identitetsdannelser og løse netværk på den anden? Og kan dens meget tydelige tale om, at den fortabte og dømte verden også er den verden, som Gud elsker og vi er betroet, sætte nyt mod i kirkelig selvforståelse? Kl.17.00: Gudstjeneste i Brønderslev kirke ved provst Yvonne Nielsen Alstrup Herefter festaften i Brønderslev kirkes lokaler.

Teologisk voksenundervisning Navn: Adresse: Undervisningsafgift Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift drives som aftenskole i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. Undervisningsgebyret for sæson 2015 2016 er 1050 kr. pr.deltager. Pensionister bosat i Aalborg kommune kan deltage til reduceret pris: 665 kr. Deltagere fra andre kommuner må søge deres egen kommune om evt. tilskud. Postnr.: Telefon: e-mail: Fødselsdato: By: Pensionist: Tilmelding Tilmelding til undervisningen på årgangene 1, 2, 3 og 4 sker på blanketten til højre. Klip siden af og send den senest fredag den 25. september 2015. Provstisekretær Lone Brønnum Djernis står for alt praktisk (inkl. tilmeldinger) og hun træffes på tlf. 9812 2711. Man kan også tilmelde sig pr. mail, men HUSK da at give de samme oplysninger, som kræves på tilmeldingsblanketten. Mailadresse: lob@km.dk Bestyrelsens formand er domprovst Niels Christian Kobbelgaard. Sekretariat: Provstisekretær Lone Brønnum Djernis (se ovenfor) Bopælskommune: Tilmelder mig følgende (sæt kryds i felterne): 1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang Teologiens dag den 26. september 2015 (kr. 150,00) Temadagen den 19. marts 2016 (kr. 150,00) Samtidig med tilmelding til Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift, indbetales undervisningsgebyr på kr. 1.050,00 (665,00) til Spar Nord Bank, reg.nummer 9286 kontonummer 456 99 03489 - HUSK at anføre navn og årgang.

Teologisk Voksenundervisning Dronning Christines Vej 20 9000 Aalborg HUSK PORTO