Område: Det sociale område Afdeling: Kvalitet og udvikling Journal nr.: 12 13164 Dato: 28 11 2012 Udarbejdet af: Anja Stokholm E mail: Anja.Stokholm@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631094 Risikovurderingsværktøjer i Region Syddanmark Bilag 1 til Model for sikkerhed på Region Syddanmarks sociale tilbud Introduktion Dette notat beskriver forskellige risikovurderingsværktøjer til at vurdere risiko for voldelig adfærd. Der har længe været fokus på sikkerhed på det sociale område, og det er ikke nyt at lave faglige vurderinger af hvorvidt, der kan være risici ved at arbejde med konkrete beboere. Det er forholdsvist nyt at supplere den faglige vurdering med en systematisk registreringsmetode og tilføje denne som baggrund for at vurdere risiko for vold og udadreagerende adfærd. Det er et område, som er i hastig udvikling og højaktuelt. Da der ikke på socialområdet i Danmark findes systematisk viden og analyser af hvilke metoder, der er de bedste, må socialområdet i denne opstarts og udviklingsfase lade sig inspirere af, hvad der findes på andre områder. Behandlingspsykiatrien har en lidt længere tradition for at arbejde med systematiske registreringsmetoder. Nogle af de udviklede redskaber og metoder er afprøvede og evidensbaserede. Der findes dog ikke en egentlig konsensus inden for behandlingspsykiatrien i Region Syddanmark omkring, hvilken metode eller hvilket værktøj, der er bedst. Nogle fagpersoner er fortalere for at anvende færdige koncepter, mens andre taler for at lave tjeklister el. lign., som er udviklet og tilpasset den konkrete afdeling. I afsøgningen af hvad der kan anbefales for de sociale tilbud i Region Syddanmark på nuværende tidspunkt, har der været dialog med, og indhentet viden fra Arbejdstilsynet, Videncenter for Arbejdsmiljø, Socialt Udviklingscenter SUS, herunder Vold som Udtryksform. Derudover er der hentet viden fra og/eller været dialog med ledende personer med viden på dette område på socialområdet og i behandlingspsykiatrien i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Tværregional arbejdsgruppe i behandlingspsykiatrien Der er i august 2012 nedsat en tværregional arbejdsgruppe vedrørende sikkerhed i behandlingspsykiatrien. Formålet med arbejdsgruppen er at udarbejde tværregionale retningslinjer til behandlingspsykiatrien, som skal sikre et højt sikkerhedsniveau for patienter, personale og pårørende i alle landet psykiatrier. Arbejdsgruppens primære opgave indebærer udarbejdelsen af en tværregional retningslinje for visitering af patienter og pårørende i psykiatrien. Retningslinjer skal i arbejdsgruppens sammenhæng
forstås som systematisk udarbejdet anvisning, der skal anvendes af ledere og medarbejdere, når de skal træffe beslutning om den rette fremgangsmåde. Arbejdsgruppen består af 2 3 repræsentanter fra hver region, og gruppen skal tilbagerapportere til psykiatriledelseskredsen den 16. november 2012. Herefter kan der komme evt. høringer i brugerorganisationer. Koncept for døgnpsykiatri Der er i sommeren 2012 udarbejdet et Koncept for Døgnpsykiatri i Region Syddanmark (foreligger i udkast). Behandlingspsykiatriens krav til risikovurderinger beskrives i denne således: Ved indlæggelse skal der, som del af den samlede vurdering af patientens tilstand, foretages en systematisk vurdering af risikoen for, at patienten udviser voldelige adfærd. Det kan eventuelt ske ved hjælp af vurderingsskemaet Brøset Violence Checklist eller andet systematisk vurderingsskema, som er godkendt af pågældende afdelingsledelse. Afdelingerne bør udarbejde en nærmere beskrivelse af, hvilket vurderingsredskab, der anvendes, og hvornår voldsrisikovurderingen skal revurderes, jf, tværgående skabelon herfor. Risikovurderingsværktøjer på Socialområdet i Region Syddanmark Da den nuværende viden og erfaring med risikovurderingsværktøjer er begrænset, fremhæves her et systematisk værktøj, som vil kunne anvendes med henvisning til, at der er en dokumenteret positiv virkning i forhold til at forudsige og forebygge vold og udadreagerende adfærd. Værktøjet kaldes Brøset Violence Checklist og beskrives nedenfor. Hvis man som center i Region Syddanmark ikke ønsker at anvende dette standardiserede værktøj, er der mulighed for, at man kan beskrive og begrunde det alternative valg af værktøj/metode, som man ønsker at anvender på centeret. Et eksempel på et lokalt udarbejdet risikovurderingsværktøj er Trafiklyset rød gul grøn, som oprindeligt blev udarbejdet på Syrenparken og nu også anvendes på Holtegården. Hvis man ønsker at udarbejde og anvende et andet værktøj end Brøset Violence Checklist, kan man lade sig inspirere af en række andre risikovurderingsværktøjer. Det kan enten være Trafiklyset eller et værktøj, som anvendes andre steder/på andre områder, men som endnu ikke er afprøvet og systematisk beskrevet i dansk sammenhæng på socialområdet. Disse andre værktøjer/metoder beskrives senere i dette dokument. Brøset Violence Checklist BVC BVC er et korttids risiko vurderingsskema. Skemaet er udviklet og afprøvet i psykiatrien i Norge og siden blevet internationalt anerkendt og valideret. Skemaet skal anvendes til vurdering af sikkerhed i relation til den enkelte patient/borger. BVC er et redskab til at forudsige voldelig adfærd blandt psykiatriske patienter eller beboere i løbet af det kommende døgn. Side 2 af 5
Man vurderer/tjekker forekomsten af 6 typer af adfærd (forvirring, irritabilitet, støjende adfærd, fysiske trusler, verbale trusler, angreb på ting og genstande). Der registres 3 gange dagligt. Hver type registreret adfærd giver 1 point (dvs. max 6 point pr. registrering). Hvis der sammenlagt ved en registrering er 0 point, er der lille risiko for vold. Hvis der er 1 2 point, er der moderat risiko, og præventive forholdsregler bør tages. Hvis der er scoret over 2 point, er der høj risiko, og præventive forholdsregler skal tages, og planer for hvordan et evt. angreb undgås skal igangsættes. Målingen/scoringen skal danne baggrund for videre tolkning og analyse samt en indsats(plan). Det er de faglige handlinger, der sættes i gang på baggrund af en scoring, der nedsætter volden og risikoen, og ikke scoringen i sig. En norsk undersøgelse har vist, at på norske patienter kan BVC forudsige en voldelig hændelse med 63% sikkerhed (at vold vil ske), og med 92% sikkerhed kan BVC forudsige fravær af vold (at vold ikke vil ske). Det er muligt at tilpasse Brøset Violence Checklisten til de lokale forhold. Hvis man på centeret vælger at gøre det, er det vigtigt at beskrive begrundelsen for dette. Andre risikovurderingsværktøjer Et lokalt eksempel: Trafiklyset rød gul grøn Trafiklyset rød gul grøn er et eksempel på et risikovurderingsværktøj, der er lokalt udviklet, og som vil kunne godkendes af socialledelsen. Risikovurderingen i Trafiklyset foretages ved hjælp af et rød gul grøn vurderingsskema. I skemaet beskriver medarbejderen (gerne sammen med beboeren), hvordan den enkelte beboers adfærd er, når vurderingen er hhv. rød, gul og grøn, og hvilke forholdsregler eller tiltag, der i hvert tilfælde skal tages. Skaleringssystemet er således: Grøn = normal adfærd. Gul = problemadfærd. Rød = farlig. Vurderingerne registreres i Bosted Systemet under særskilt dagbogstype kaldet skalering Der laves en konkret faglig vurdering af, hvor ofte det er nødvendigt at vurdere på den enkelte borger. Det kan være fra få timers interval til en gang om dagen. Værkstøjet har vist sig at virke konfliktnedtrappende, og dermed er det anvendeligt til at forebygge voldelige og risikobetonede situationer. Der er ikke på samme måde som Brøset Violence Checklist forskningsmæssig evidens for metoden. Som supplement til skaleringen af adfærd, kan man som Syrenparken har gjort også inddele de fysiske omgivelser i hhv. rød, gul og grøn zone, alt efter hvor risikofyldt det er at opholde sig i disse områder og især ud fra, hvordan flugtmulighederne er. Fordelen ved Trafiklyset som risikovurderingsredskab er, at det er præcist individuelt tilpasset den enkelte borgers adfærd. En yderlig fordel er, at borgeren er tæt inddraget i arbejdet med skaleringssystemet for sig selv, særligt i udarbejdelsen af foranstaltninger, tiltag og handlinger, som Side 3 af 5
medarbejderne skal iværksætte, når borgeren er i hhv. rødt og gult adfærdsområde. At inddrage borgerne fra starten er i sig selv konfliktnedtrappende og nedsætter dermed risikoen for vold. Andre metoder Der findes så vidt vides ingen systematiske erfaringer indenfor det sociale område i Danmark med at anvende de følgende metoder. Men flere af dem er anerkendt i behandlingspsykiatrien nationalt eller internationalt som virkningsfulde metoder og redskaber. Valg eller udvikling af en alternativ metode evt. inspireret af nedenstående skal som nævnt beskrives, begrundes og indsendes til socialledelsen til godkendelse. HCR 20 HCR 20 Historical, Clinical and Risk Management Scales er en tjekliste med 20 punkter. Metoden er udviklet i Canada og oversat til dansk omkring 2010. Det inddrager både "fortid"; f.eks. tidligere adfærdsproblemer, "nutid" f.eks. symptomernes karakter, og behandlingens effekt og "fremtid" f.eks. hvilke planer der er for patienten og deres gennemførlighed, netværk mm. Der findes forskningsmæssig god dokumentation for, at HCR 20 kan forudsige voldelig adfærd i behandlingspsykiatrien, men videnspersoner på området i Syddanmark fortæller, at HCR 20 kræver en del øvelse og uddannelse at anvende. START START Short term Assessment of Risk and Treatability er et værktøj til at evaluere på en række risikofaktorer på borgere/patienter (vold, selvdestruktiv, selvmord, rømning, misbrug, selvforsømmelse og forulempelse) og behandling af disse elementer. Værktøjet virker forholdsvist omfattende til brug på Socialområdet i Region Syddanmark, hvor vi i denne sammenhæng udelukkende har fokus på vurdering af voldsrisiko og ikke de andre domæner. APG Agression Profile and Guidelines APG er en internationalt anerkendt risikovurderings og håndteringsmetode udviklet i forhold til den "særligt vanskelige patient/beboer". Medarbejderne skal afdække og beskrive konkrete patienters/borgeres problemstillinger og ressourcer i relation til aggressiv og selvskadende adfærd. Derudover skal de, hvor det er muligt, i samarbejde med kollegaer og ledelse udarbejde handleplaner for patienten/borgeren samt anvende disse med det formål at forebygge og håndtere sådan adfærd. APG anvendes fx på Sikringen, landsafdeling for de farligste psykotiske patienter i Danmark. Side 4 af 5
APG afprøves på Psykiatrisk Afdeling Middelfart. Ifølge afdelingens oversygeplejerske er det en forholdsvis dyr og tidskrævende metode, som eventuelt kan anvendes, hvis andre metoder ikke er tilstrækkelige. Side 5 af 5