Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Dialogmøde for landmænd i Langeland Kommune Program: Velkomst og præsentation John Kjær Andersen Hvad er en miljøgodkendelse? Hvad er en godkendelse/ et tillæg/ en revurdering/ anmeldeordningen/ BAT, hvilke kommuner gør hvad Lene Rubæk Jultved Nyt om tilsyn Lisbeth Emsholm Pause med let anretning og kaffe 3 natur Nicolai Wøldike Schmith og Arne Bruun Hvad rører sig? Generel information grundvand/vandløb/diger Diskussion/Spørgsmål? John Kjær Andersen Evaluering/Tak for i aften Kristian Gernow, Mette Dyrup Truelsen

Husdyrbrug

Nyt om tilsyn Tilsynsrapporter Hvor ofte tilsyn Miljørisikovurdering Tilladt produktion Tilsynskampagner Gyllealarm

Landbruget i Langeland Kommune Landbrugsarealet udgør ca. 72 % af kommunens areal. Langeland Kommune har 250 landbrugsbedrifter (2010) 109 landbrug med dyrehold (mere end 3 DE) 53 landbrug < 75 DE 42 landbrug 75-250 DE 14 landbrug > 250 DE (tilladte DE) i alt 13.889 DE

Typer af tilsyn

Tilsynsrapporter - Tilsynsbreve Tilsynsrapporten skal minimum oplyse: Baggrunden for tilsynet Navn adresse - cvr Karakteren af husdyrbruget Dato Hvad der er ført tilsyn med Er der set jordforurening Håndhævelse Konklusioner - egenkontrol

Hyppighed af tilsyn Husdyrbrug med miljøgodkendelse Min. hver 3. år basis Miljørisikovurdering Andre Husdyrbrug Min. hver 6. år Miljørisikovurdering

Miljørisikovurdering Miljørisikovurdering Miljøledelse m.v. Reglerne er overholdt Opbevaring af husdyrgødning Størrelse Sårbarhed (tæt på vandløb og nabo, natur (ammoniak))

Tilladt produktion Antal dyr dyretype, antal, vægt Gældende godkendelse/tilladelse 12 og 11 og 10 Lokaliseringsgodkendelse, forhåndsvurdering, anmeldelse, afgørelse efter anmeldeordningen

Kampagne 2014 Gyllebeholdere

Gyllealarm

Opbevaring af spildolie m.v.

Grundvandsbeskyttelse på Langeland Hvordan beskytter vi grundvandet? Statens grundvandskortlægning (2011-2015) Indsatsplaner BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder) 25 meter zoner (25 meter i diameter omkring vandværksboring)

Grundvandskortlægning og indsatsplaner Formål: At opnå viden omkring hvilke områder der kan være følsomme overfor forurening og herudefra sikre beskyttelse af vores grundvand Staten kortlægger og udpeger : Områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) Indvindingsoplande udenfor OSD Indsatsområder Grundvandskortlægningen på Langeland færdiggøres juni 2015

Grundvandskortlægning og Indsatsplaner Kommunen skal udarbejde indsatsplaner på baggrund af Statens udpegninger. Koordinationsforum Almene vandforsyninger Landbrug/jordbruget Industri Andre berørte myndigheder Under udarbejdelse af Indsatsplaner, vil der løbende blive afholdt møder i et fastsat koordinationsforum.

Formål: Indsatsplan Målrettet beskyttelse af vandressourcen til sikring af drikkevandsinteresserne, med fokus på følgende forureningskilder; Nitrat Pesticider Miljøfremmede stoffer Jordforurening Rådighedsindskrænkninger Påbud om rådighedsindskrænkninger må ikke være mere vidtgående end hvad nødvendigt er! Finansiering kan ske enten af kommunen eller det vandforsyningsselskab der har fordel af det

Formål BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder) At forhindre forurening af grundvandet i boringens nærområde (grundvandsbeskyttelse) Rådighedsindskrænkninger i BNBO Lodsejere kan blive pålagt rådighedsindskrænkninger. Kommunen skal kunne begrunde, at en given aktivitet truer eller kan true med at forurene grundvandet ved vandværksboringen. BNBO og Indsatsplaner Kommunen vil at inddrage BNBO i de kommende Indsatsplaner

25 meters zoner Der er udlagt en zone på 25 meter i diameter omkring flere vandværksboringer Der må ikke dyrkes, sprøjtes eller gødes i forbindelse med erhvervsmæssige eller offentlige formål i denne zone Har du spørgsmål til grundvandsbeskyttelsen på Langeland er du velkommen til at kontakte Gitte Nielsen (gini@langelandkommune.dk)

Vandløb Nye regulativer Møde med bredejerne Høring af regulativet Godkendelse af regulativ

Vandløb Vandplaner Ingen indsatser på vandløb i Langeland Kommune Tudserenden - Bregnemoseafløbet

Randzoner Randzoner om vandløb og søer, som enten er: 1. klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb 2. beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse 3. omfattet af kravet om 2-meter bræmmer i 69, stk.1, i lov om vandløb 4. miljømål i de statslige vandplaner NaturErhvervstyrelsen er myndighed for randzoner. Kommunen kan oplyse om pkt. 1, 2 og 3.

Randzoner

DIGER - er beskyttede ( museumslovens 29a) 29 a. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Hvilke diger er beskyttede? o Stendiger o Offentligt ejede diger o Diger på eller ved beskyttede naturtyper o Diger angiver på på 4. cm kort fra 1992.

Beskyttelsen Tre kriterier er væsentlige Digets landskabelige betydning Digets kulturhistoriske betydning Digets biologiske betydning.

Digernes alder Sogne dige, = kan være fra kirkens dannelse 900-1000 e.kr. Ejerlavsdige ca. 1500-1700 hvis det er herregårds ejerlav. Landsbyejerlav kan være fra Jernalder. Udskiftnings diger ca. 1790-1810 Der findes flere andre typer af diger f.eks: Kålhavediger fra dengang man drev kvæget til markeder og slagtning. markdiger som opdeler en matrikel i flere marker.

Delt myndighed på området: Kulturstyrelsen 29 o Stk. 4. Kulturministeren skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Kommunen 29 j Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i 29 a, stk. 1. F.eks. dispensation, til etablering af et mindre gennembrud til markoverkørsel. -fra bekendtgørelsen: Reglerne om dispensation skal administreres restriktivt. En væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk eller rekreativ interesse er ikke tilstrækkeligt begrundelse for et indgreb.

Sagsbunke! Kulturstyrelsen har ingen sager løst (stort set) siden de fik overdraget opgaven fra amtet. Er gået i gang nu = adskillige gamle sager er sendt ud til lodsejere. Information om mulighed for at søge om dispensation.

Omtanke -Pas på de levende hegn -Dyrk ikke markoverkørslen = man bevarer ledetråden i landskabet for blandt andet padder og jordboende insekter. Er man i tvivl så SPØRG! Tilstandsændringer er f.eks. Gødskning Sprøjtning Fjerne rødder